The Excecutives - når embedsmændene kører showet

Ifølge grundloven og de statsforfatningsretlige lærebøger er det ministrene og i sidste ende statsministeren, som giver departementschefer deres legitimitet. Men er det i virkeligheden de centrale topchefer, som for en tid giver centrale ministre adgang til magtens inderkreds?

I New Zealand ligger der over for parlamentet i Wellington en pub kaldet The Backbenchers. Her mødes politikere og almindelige mennesker og drøfter dagens arbejde over en øl. The Backbenchers har også sit eget tv-show, hvor forskellige aktuelle gæster inviteres ind til debat, samtidig med at der drikkes øl i baren.

Når jeg starter her, skyldes det, at netop det tv-show har en række gennemgående hadefigurer: The Executives, dvs. topcheferne i statsadministrationen. På et eller andet tidspunkt i udsendelsen begynder politikerne at fortælle historier eller vittigheder om The Excecutives. Hadet gør sig gældende hos folk i almindelighed og medlemmer af parlamentet i særdeleshed. Politikerne oplever, at det er The Executives, som i virkeligheden bestemmer, og at de som politikere er uden nogen form for indflydelse.

Nu er der et stykke vej fra de newzealandske topembedsmænd til de danske departementschefer – eller er der? Jeg er blevet alvorligt i tvivl, og det skyldes først og fremmest den voldsomhed, hvormed der bliver reageret, når der kommer kritik af styret på Slotsholmen og forslag til forandring.

Senest har læsere af Altinget kunnet følge rækken af indvendinger mod de forslag, som de tidligere departementschefer Jørgen Rosted og Peter Loft er kommet med i deres bog “Hvem har ansvaret?” med undertitlen “Revner og sprækker i det danske embedsmandssystem”.

Forventelig konklusion: Systemet er sundt

Kort fortalt foreslår Rosted og Loft, at der til hver minister knyttes et antal faglige rådgivere, som har til opgave at støtte ministeren i den løbende politikudvikling og i formidling af den. De nævner f.eks. flere gange det problem, at en minister står alene ved fremlæggelsen af politiske initiativer, som kan være teknisk og fagligt vanskeligt stof. De partipolitisk neutrale embedsmænd kan ikke stå frem og forklare politiske initiativer.

Ser man på personkredsen, som går i rette med Rosted og Loft, er det de samme, som også stod bag rapporten fra det såkaldte Bo Smith-udvalg, “Embedsmanden i det moderne folkestyre”.

LÆS OGSÅ: Bo Smith: Politisk udpegede embedsmænd er ikke løsningen

Bo Smith-udvalget var nedsat og finansieret af DJØF for at afværge, at der skulle komme ukontrollerede politiske forslag på baggrund af den række af sager på Slotsholmen, som har kendetegnet de seneste år, som f.eks. ”nødløgnssagen” fra Justitsministeriet. Rapporten konkluderede da også helt forventeligt, at systemet grundlæggende er sundt, og at der kun er behov for mindre justeringer.

Så var den ged barberet – lige indtil Rosted og Lofts bog satte gang i diskussionen og usikkerheden igen.

Nu havde man lige lukket sagen med Bo Smith-udvalgets rapport, og så popper den op igen, fordi de to tidligere kolleger reflekterer over embedsmandsrollen i almindelighed og rollen som departementschef i særdeleshed. Den nye situation har fået udvalget op på dupperne igen med diverse tilbagevisninger.

Det er der ikke noget mærkeligt i, men det er nyt, at det har fået selveste departementschefen i Statsministeriet, Christian Kettel Thomsen, til at gå ind i kampen.

Kettel: Der er styr på fagligheden

Det gjorde han i et interview med Altinget den 22. september under overskriften “Kettel til kamp for kolleger”. Irritationen lyser ud af interviewet, hvor han forsvarer de nyere departementschefers ledelseskvalitet og faglighed.

Det interessante i interviewet er ikke det forsvar, som Kettel leverer. Det interessante er, at han føler sig foranlediget til overhovedet at levere et forsvar. Det er ikke standard for departementschefen i Statsministeriet, lad os derfor se, om hans argumenter tilbageviser kritikken.

Rosted og Loft sætter i deres bog et spørgsmålstegn ved, om departementscheferne i dag nu også besidder den nødvendige domænefaglighed eller viden om deres ressortområde, således at de kan give ministeren og regeringen et ordentligt vidensbaseret grundlag for at kunne udarbejde politiske initiativer og træffe politiske beslutninger.

Her er Kettels modargument, at fagligheden er der styr på, fordi hele 6 af de 10 departementschefer, som han har været med til at ansætte, har en baggrund i ressortministeriet. Her kunne det med Rosted og Lofts argumenter være en indvending, at det ikke nødvendigvis siger noget om fagligt kendskab til området.

Det ligger i forlængelse af den kritik, som jeg selv tidligere har fremført, at der mangler domænefaglighed i departementerne. Erfaring fra ressortministeriet er kun med til at sikre, at man er fortrolig med den daglige gang på Slotsholmen og med de politiske processer.

Hvis fagligheden hos de 10 nyeste departementschefer skal vurderes i forhold til kendskab til det domænefaglige felt, til den måde, som institutionerne på området virker, til forskningen og professionerne, bliver det svært at tælle til 6 DC’er.

Kettel nævner selv Per Okkels i Sundhedsministeriet, som har en uanfægtelig høj domænefaglig viden. Men bortset fra Okkels og et par stykker mere holder argumentet ikke vand.

Tilbage står, at det forsvar, som Statsministeriets departementschef bygger op, siger mere om systemets opfattelse af, hvad domænefaglighed drejer sig om, og hvilken status den tillægges. Det er ikke vigtigt med konkret erfaring med ledelse, udvikling og implementering på de enkelte faglige områder. Det er uden betydning, om man har indgående kendskab til og erfaring med erhvervslivet, interesseorganisationer, regioner eller kommuner. Man behøver slet ikke som departementschef kende de vilkår, som findes ude i det virkelige liv, hvor konsekvenserne af lovgivning skal virke. Det er med Rosted og Lofts ord nok ”med en bredere, politisk orienteret profil på bekostning af det tidligere snævrere og mere fagligt orienterede”.

Der er ikke plads til konkurrerende sandheder

I forbindelse med Folkemødet på Bornholm i juni gav departementschefen i Finansministeriet, Martin Præstegaard, et frimodigt interview til Politikens netavis. Her slog han til lyd for, at der ikke i politik var plads til konkurrerende sandheder.

”For hvis vi havde et konkurrerende system, der regnede på det samme, ville man i højere grad få en teknisk diskussion i stedet for at have en politisk diskussion,” sagde han.

Præstegaard mente derfor, det ville være ødelæggende for demokratiet, såfremt Folketinget fik deres egen viden, f.eks. fra et selvstændigt økonomisk sekretariat.

Det siger meget om de centrale departementschefers opfattelse af viden og vidensudvikling og om videns betydning for politik. Her er viden et redskab i politikkens tjeneste. Der er kun den viden, som ministeren og regeringen og ikke mindst ”The Executives” ønsker at fremlægge. Præstegaard går videre, idet han understreger, at kun den viden skal fremlægges, som kan understøtte regeringens og ministerens politik, eller som han formulerede det:

”Vi skal jo svare sandt, dækkende og fyldestgørende, men det betyder jo ikke, at alle nuancer skal med. Der er det Folketingets ansvar og opgave at stille de hårde spørgsmål i alle hjørner af de ting, som de vil have belyst.

Med andre ord skal Slotsholmen lege gætteleg om viden med Folketinget, som omvendt ikke må få adgang til viden andre steder fra.

Den tilgang til viden og sandhed understøttes også i interviewet med Kettel. Han anerkender ikke en opdeling i policy (politik) og faglighed. Al god policy har, som han udtrykker det, et ”fagligt udgangspunkt med den hensigt at løse et problem ude i samfundet”.

For almindelige mennesker synes det at være et udmærket argument, men for en person med en statsvidenskabelig baggrund lyder det unægtelig noget naivt. Kettel ved udmærket, at politik nogle gange handler om at løse samfundsmæssige problemer. Og andre gange om netop ikke at løse problemer, men at få det til at se ud, som om man forsøger at gøre det.

Politik er også kontrafaktisk, dvs. at man laver indgreb baseret på viden, som man ved er forkert. Politik handler om positionering og markedsføring på kort sigt og kun meget sjældent om den samfundsmæssige udvikling på den ’lange bane’. Så hvordan skal vi så forstå Kettels argument?

Her kan kollega Præstgaards frimodighed på Bornholm bidrage til en forståelse: Faglighed er for departementscheferne ikke en størrelse, som eksisterer uafhængig af den politiske sammenhæng, som den indgår i. Departementscheferne anerkender ikke en fri domænefaglighed.

Et fagligt argument er i departementschefernes øjne altid rammet ind af en egeninteresse, en professionsinteresse, en erhvervsinteresse eller en personlig interesse. Derfor er policy (politik) og faglighed to sider af samme sag, og derfor er det vigtigt at fastholde et monopol på definitionen af den faglighed, som ligger til grund for et politisk udspil, og den viden, som er nødvendig at have for Folketinget. Det gør det kort sagt lettere at styre den politiske proces for departementscheferne.

Det er lige præcis her, de nærmer sig en status som overordnede ’Executives’, fordi de herved kommer til at stå over de folkevalgte.

Brug for bedre faglig politisk støtte

Der er efterhånden mange, som er utilfredse med den måde, som det politiske system fungerer på i dag. Det er vanskeligt for almindelige borgere at gennemskue, hvad der sker, og den politiske tillid er faldet siden 2007 og nåede ved udgangen af 2015 et lavpunkt, hvor mere end hver fjerde dansker ifølge Ugebrevet A4 udtrykte meget lille tillid til det politiske system.

Aktuelt har professor Jørgen Goul-Andersen i Berlingske været ude med nye og endnu mere alarmerende tal om politisk mistillid.

Samtidig er politik og underholdning smeltet sammen (politainment), og den politiske dagsorden sættes i stigende omfang af medierne, mens politikernes performance vurderes på ugebasis af samme medier.

Når det er helt galt for en politiker, kan man jo altid stille op i ’Vild med dans’. Politik er kommet til at handle om, hvordan man klarer sig fra ’Tirsdagsanalyse’ til ’Tirsdagsanalyse’.

Det er måske en tanke værd, om den udvikling er et resultat af, at politikerne og ministrene er blevet mere kortsigtede og mediecentrerede. Introduktionen af de såkaldte særlige rådgivere eller spindoktorer kan pege i den retning. Omvendt er der også den mulighed, at udviklingen i virkeligheden er startet med erosion af domænefaglighed i departementerne. Jeg synes, at der er meget, som peger i den retning.

Derfor er der behov for at styrke ministeren politisk og fagligt, og derfor er politisk-faglige rådgivere, som Rosted og Loft har foreslået, en god begyndelse. Men det er kun en begyndelse.

Udvikling af politik i og for det danske samfund skal i langt højere grad tage sit udgangspunkt i viden og faglige argumenter. Der kan være forskellige opfattelser af, hvilket samfund man ønsker sig, og det kan understøttes med forskellig viden. Men det er afgørende for den politiske proces og for genetablering af den politiske tillid, at de forskellige vidensgrundlag for politikkerne kommer frem i lyset.

I den forstand var ’gyllegate’ en lærestreg, fordi de involverede forskere havde mod til at stå frem. Men det betyder ikke, at Moderniseringsstyrelsen har ændret på sin standardkontrakt, hvor der både er tavshedspligt om resultaterne af de undersøgelser, som en forsker laver for et ministerium, og tavshedspligt om tavshedspligten.

Hvis ministrene er bedre politisk-fagligt klædt på i form af rådgivere, vil det naturligt skærpe kravene til departementernes faglige viden. Det vil gøre det mere usikkert og ustyrbart at være departementschef, og det vil ikke længere være nok at bestille konsulentrapporter hos McKinsey, Deloitte eller andre.

Barren skal løftes, og der skal bedre og løbende faglig udvikling og forskning ind i det daglige politiske arbejde. Der skal være plads til konkurrerende sandheder.

Demokratiet har brug for støtte

En sådan udvikling vil styrke demokratiet og den åbne demokratiske debat. I den forbindelse kan det undre, at situationen omkring departementschefernes rolle og f.eks. behovet for at få mere politisk-faglig støtte ikke gøres til genstand for en egentlig forvaltningspolitisk debat.

Her kunne den nærliggende forklaring være, at politikerne slet ikke ser noget problem. Det tror jeg dog ikke et øjeblik på. Dertil er der for ofte tilkendegivelser af utilfredshed fra Folketingets side.

Forklaringen skal nok snarere findes i det forhold, at det er meget vanskeligt at formidle sådanne forvaltningspolitiske spørgsmål til en større offentlighed. Det kan man simpelthen ikke. Det er for komplekst til, at det kan presses ned til klart budskab, som passer ind i et TV2 News-klip. Det ender med at komme til at handle om, hvor mange midler man derved hælder i lommerne på partikammerater. Debatterne om spindoktorer er skræmmeeksempler, men det får jo ikke vigtigheden til at blive mindre.

En anden årsag er Rosted og Loft inde på i deres bog: ”Det er almindeligt, at ministre ved højtidelige lejligheder, eller når de bliver spurgt, roser embedsmændene for deres dygtighed og loyalitet. Det kan der være mange gode grunde til. Departementschefer og ledende embedsmænd er afgørende for ministerens dagligdag”.

Med andre ord har politikerne en afhængighed enten her og nu som minister eller vil få det i en senere regering, og derfor ønsker man ikke en offentlig debat om systemets måde at virke på. Alle folketingspolitikere går med en lille minister i maven, og derfor er der ingen, som tør udfordre embedsapparatet.

Det er et demokratisk problem, at der ikke kan være en fri og åben debat om, hvordan Slotsholmen fungerer. Det er problematisk, at ingen politikere vover pelsen og i det mindst overvejer, om centraladministrationen virker hensigtsmæssigt, om den demokratiske indflydelse fortsat gælder, eller om vi har fået et nyt departementschefstyre – The Executives?

Her savner jeg især de ellers så ’statskritiske’ partier som Enhedslisten og Liberal Alliance.

Fraværet af kritisk debat på det politiske niveau sætter et spørgsmålstegn ved, om det er ministeren – og her specielt de centrale ministre – som tildeler departementscheferne legitimitet. Eller om det faktisk er lige modsat, at de centrale ministre i en tid bliver lukket ind i magtens centrum sammen med The Executives, og at den oplevelse er så stor, at man på tværs af partier hellere vil have oplevelsen end at sikre et åbent og levende demokrati.

Forrige artikel Unges drukkultur er ikke kun gymnasiernes ansvar Næste artikel Deutsche Banks nedtur tester det europæiske banksystem

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.