Topchefer og politikere går galt i byen, hvis de tror, at virksomhedernes, nationernes og verdens økonomi er på vej igennem en forudsigelig genopretning – en proces, der nok er smertefuld, men i sidste ende fører frem til bedre tider med ny vækst og ingen fare. Rentestigninger, kursfald og vigende efterspørgsel i de nye vækstøkonomier er nogle af de udfordringer, der rejser sig i horisonten og truer det økonomiske opsving i USA og de spæde tegn på økonomisk bedring i det kriseramte Europa.

Forestillingen om A New Normal, som Danske Banks uheldigt timede marketingskampagne gjorde til folkeeje sidste år, er allerede i dag en illusion. I stedet skal erhvervsledere og politikere vænne sig til The New Abnormal: en verden, der ikke alene er præget af pinefuld lavvækst, gældsafvikling og sociale spændinger, men også af ubeslutsomt lederskab – nationalt, regionalt og globalt. 

Denne dystre diagnose kommer i analysen "The New Abnormal", som er skrevet af to af verdens førende risikoanalytikere, Ian Bremmer, der er leder af risikokonsulentvirksomheden Eurasia Group, og Nouriel Roubini, økonomiprofessor ved Stern School of Business på New York University. 

De konstaterer, at verden anno 2013 er præget af manglende globalt lederskab: Hverken USA’s præsident, Barack Obama, Tysklands kansler, Angela Merkel, eller den nye kinesiske ledelse i Beijing udfylder for alvor deres globale ledelsesrolle. Med henvisning til sidste uges G8-topmøde i Nordirland skriver de to analytikere polemisk om en ”G-Zero”-verden, hvor ingen stormagter eller internationale fora alene har evnen og viljen til at påtage sig det globale lederskab. Men amerikanerne, europæerne og kineserne er hver for sig, ifølge de to amerikanske analytikere, mere optagede af interne dagsordener end af at håndtere manglende vækst, truende valutauro, accelererende klimaforandringer og andre kollektive udfordringer.

Jacob Kirkegaard, økonom ved den ansete amerikanske tænketank Peterson Institute for International Economics i Washington, er enig i, at verdensøkonomien er på vej ind i en ny og risikofyldt fase.

”Bremmer og Roubini har deres egne forretningsmæssige interesser i at påpege risici. Men de har helt ret i, at man ikke bare kan indstille automatpiloten på, at væksten i de nye økonomier forbliver på 7-8-9 pct. om året. Man skal heller ikke tro, at den amerikanske økonomi er på vej ind i en ny højvækstperiode, som vi så i 1990’erne. Og det samme gælder for de andre industrialiserede lande i bl.a. eurozonen,” siger Kirkegaard.

Han råder danske erhvervsledere til at have skarpt fokus på økonomiske, politiske og sociale risici i de nye økonomier, som trods den aktuelle opbremsning fortsat vil være hjemsted for en væsentlig del af væksten i verdensøkonomien.

”Begrebet ’The New Abnormal’ beskriver i en vis forstand det faktum, at fordi krisen i de sidste fem år har været så hård i industrilandene, har man måske overset nogle risici i de nye økonomier. Og det er farligt. Den kinesiske vækstmodel er ikke langtidsholdbar. Det ved de kinesiske ledere godt selv, og derfor er de ved at lægge den om. Det kommer til at ramme et land som Brasilien, der er vokset meget ved at være råvareeksportør,” påpeger han.

”Omvendt indebærer skiftet i Kina og stoppet for billige penge fra Vesten også muligheder for danske og andre erhvervsfolk. Der vil være muligheder for virksomheder, der sælger forbrugsvarer og avanceret udstyr. Samtidig betyder faldet på aktiemarkederne i de nye økonomier, at det bliver billigere at investere i lokale virksomheder. Endelig kan man sige, at når disse lande ikke længere bliver oversvømmet af billige penge fra Vesten, så skal de til at arbejde lidt for deres investeringer. Det må alt andet lige betyde, at lokale regeringer og beslutningstagere også bliver mere modtagelige for argumenter fra internationale investorer. Det er helt klart en fordel,” siger Kirkegaard.

Bankerne har fortsat lig i lasten

Adrian Blundell-Wignall, underdirektør i OECD og ekspert i den finansielle sektor, finder det helt naturligt, at den amerikanske centralbank nu tager de første forsigtige skridt i retning af en exitstrategi.

”Vi havde en finanskrise, som var resultatet af dårlig regulering i finanssektoren. Det fik centralbankerne til at træde ind med billige penge som krisehjælp. Men det har nu stået på i fem år, og det kan jo ikke fortsætte i det uendelige,” siger Blundell-Wignall. Han påpeger samtidig, at Vesten efter hans opfattelse endnu ikke har fået løst det strukturelle problem, der består i, at bankerne med deres blanding af detailbankvirksomhed og investeringsbankvirksomhed fik lov til at vokse sig alt for store.

”Finanssektoren havde i begyndelse af 1990’erne cirka 5 pct. af indtjeningen blandt virksomhederne på Standard & Poors’ 500-indeks. I begyndelsen af 2000’erne var andelen steget til 36 pct. Det er jo helt galt. Finanssektoren bør spille en rolle som en slags forsyningsvirksomhed, der stiller kapital til rådighed for investorer. I stedet blev bankerne selv investorer, som satte sig på 36 pct. af indtjeningen. De store investeringsbanker mistede store dele af den indtjening, og derfor måtte centralbankerne træde til med likviditet. Det kunne ikke være anderledes,” siger den australske finansekspert.

Han påpeger samtidig, at Kina nu er stødt på de samme problemer i finanssektoren.

”Kineserne er begyndt at prøve at håndtere det. Og man må håbe, at det fører til nogle bankkrak undervejs. Problemet i Europa har været, at man ikke har villet lade banker gå ned. Og det har betydet, at en masse banker i Europa fortsat ligger inde med tab, som de kun meget langsomt kan afskrive,” siger Blundell-Wignall.

Om det var The New Normal eller The New Abnormal, Dansk Bank blev ramt af i sidste uge, må være op til læseren at vurdere. 

Men i hvert fald står det klart, at der var tale om et betydeligt skifte i dansk finanstilsyns-tradition, da Finanstilsynet beordrede banken til at øge sin afdækning af risici i forbindelse med erhvervsudlån. 

Pålægget fra Finanstilsynet til Danske Bank, der aktuelt er den svageste af de seks store banker i den nordiske region, vakte international opsigt, og den britiske finansavis Financial Times rådede i en kommentar banken til ikke at anke Finanstilsynets afgørelse, sådan som bankens ledelse truede med i sine første kommentarer.