Thorning skal redde Produktionsdanmark

Når statsminister Helle Thorning-Schmidt i morgen holder sin åbningstale til Folketinget, bør hun sætte en ny industripolitisk og digital vision på dagsordenen. Det trænger Danmark virkelig til. 

De sidste ti år er Danmark endt som et af de vestlige lande, der har lavest vækst. Produktiviteten er stagneret, og industriarbejdspladserne fosser ud af landet. Alene de sidste fem år er der forsvundet 80.000 job i industrien. Investeringerne er rekordlave, vi taber i det globale investeringskapløb, antallet af højvækstvirksomheder falder, og innovationen halter i alt for mange virksomheder, mens bureaukrati, bøvl, høje omkostninger og mangel på risikovillig kapital trækker tænder ud på de nye iværksættere.

Det er en brændende platform, som regeringen og de borgerlige partier allerede begyndte at forholde sig til med Vækstplan DK i foråret. Men der er lang vej igen, hvis vi skal sikre en stærk dansk konkurrenceevne baseret på højere produktivitet og innovation i verdensklasse. 

Hvis regeringen på én gang vil gøre sig attraktiv over for både industriens Blå Bjarne, der føler sit job og sin økonomiske fremtid truet, og velfærdsstatens mange ansatte, som nu også er blevet lydhøre for Kristian Thulesen Dahl, kræver det, at statsministeren leverer en vision, der kan begejstre danskerne. 

Ét er, at vi endnu en gang er udråbt til verdens lykkeligste folk. Men ligesom da andelsbevægelsen i sin tid blev grundlagt midt i en hård international økonomisk krise, skal vi have genrejst troen på, at vi ved fælles kraft, stærke partnerskaber, hårdt arbejde og mere innovation kan konkurrere globalt – troen på, at den danske model ikke er dømt til undergang, men kan fornyes og revitaliseres.  

De skjulte helte

Nogle danske virksomheder har allerede bevist, at det kan lade sig gøre at producere og eksportere med Danmark som base. Danmarks Eksportkanon, som Mandag Morgen og en gruppe af eksperter har udarbejdet for Udenrigsministeriet, dokumenterer til fulde, at vi huser globalt orienterede industrilokomotiver og servicevirksomheder i verdensklasse. De er takket være innovation og høj kvalitet i stand til at sælge deres varer på eksportmarkederne. 

Og en nylig rapport fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen identificerer 153 ”skjulte helte” – virksomheder, der har overpræsteret de sidste 10 år, De er nu markedsførende i globale nichemarkeder og leverer robust vækst år for år. 

Prisen er stadig en vigtig parameter for dem, men service, kundetilpasning, fleksibilitet og innovation af nye standardiserede nicheprodukter er langt vigtigere. Mange kan tage ved lære af disse innovative helte.

Et styrket Produktionsdanmark

”Danskerne og danske virksomheder skal være skarpere, mere innovative og mere produktive, så vi hele tiden udvikler os og skaber bedre produkter og service for samme eller færre penge,” sagde DI’s direktør, Karsten Dybvad, da 1.000 topledere tirsdag var samlet til DI’s topmøde.

Det handler ikke bare om bedre rammebetingelser, og på topmødet var den gamle schlager om lavere skatter og afgifter nedtonet til fordel for den mere fremadrettede diskussion af, hvad virksomhederne selv kan gøre via skarpere ledelse, mere innovation og øget produktivitet. 

Dette er også fokus i Mandag Morgens aktuelle kortlægning af Danmarks innovative klasse, hvor det i disse dage strømmer ind med nomineringer. 

Danmark har brug for en langt mere præcis viden om, hvilke personer der driver den innovative udvikling i virksomhederne og i den offentlige sektor, og hvad det er for spidskompetencer, som karakteriserer dem.

Vi skal nemlig ikke konkurrere på at kopiere Kina, Sydkorea eller Singapore og blindt sænke priserne og lønningerne til mindste fællesnævner. Vi skal blive dygtigere, mere produktive og innovative, og vi skal specialisere os i lukrative nicher. Det er selve kernen i den nye konkurrencemodel.

Produktionsdanmark skal styrkes, ikke undermineres eller køres ned på discountniveau. Vi har brug for flere succesrige eksportvirksomheder i vores industri-, service- og fødevareerhverv, der med produkter og serviceydelser i verdensklasse har råstyrke til at skabe den velstand, som fremtidens velfærd og livskvalitet er afhængig af. 

På DI’s topmøde antydede Helle Thorning-Schmidt, at hun er ved at være klar til at tage udfordringen op. "Vi er i gang med en tredje industriel revolution, hvor digitalisering, nye materialer og design får større og større betydning,” sagde hun og udtrykte håb om, at Danmark bliver en del af denne revolution.

Den nye erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen, har også lagt an til, at der skal udarbejdes en ny stor strategi for at genskabe væksten og målrette indsatsen mod udvalgte områder. 

Det danske efterslæb

Regeringen er under pres. Meningsmålingerne er nærmest permanent dårlige, og det kan få regeringen til at accelerere indsatsen, allerede inden Produktivitetskommissionen kommer med sin vigtige og ventede rapport sidst på året. 

Selv om statsministeren sætter sin lid til, at et kommende økonomisk opsving kan vende vælgervandringen og trække flere af de frustrerede vælgere tilbage til centrum-venstre-partierne, lider dansk økonomi under så mange ophobede strukturelle problemer fra mange års misrøgt, at opsvinget og konkurrenceevnen er sårbar.

I en årrække har danske virksomheder og den offentlige sektor investeret for lidt i ny teknologi og ny infrastruktur, og det har forstærket produktivitetskrisen. Realvæksten i produktiviteten, der var høj tilbage i 1960’erne og først i 1970’erne, er sunket som en sten mod nulpunktet, og det har kostet dyrt i velstand og konkurrenceevne, hvor Danmark er faldet fra topplaceringer til den bløde mellemvare.

Karsten Dybvad opstillede på DI-topmødet den målsætning, at Danmark efter fem års krise skal tilbage i den globale top-10, at flere skal fra forsørgelse til arbejde, og at der skal skabes 175.000 nye arbejdspladser. 

Bag topmøderetorikken om ”New Nordic Approach” havde nogle iagttagere og kommentatorer svært ved at høre det nye i Dybvads tale. Men der var en anden betoning og en fremstrakt hånd til regeringen, som Thorning faktisk kan bruge til noget. 

Den danske velfærdsmodel, den fleksible sikkerhed, den høje grad af tillid og den danske ledelsesmodel, hvor der er kort magtdistance fra direktøren til medarbejderne på fabriksgulvet, er med til at styrke konkurrenceevnen, og disse fordele skal der bygges videre på. 

Ideologisk blindgyde

Dybvad understregede meget klart, at Vækstplan DK ”har sat en ny kurs for Danmark, hvor politikerne letter og sænker skatter og afgifter på vores virksomheder – og sænker de offentlige udgifter.”

At DI-direktøren måske nok spænder buen vel hårdt, når han forventer vedvarende offentlige udgiftssænkninger, illustreres af regeringsblokkens aktuelle stormløb mod Venstres ”nulvækst” og beskyldninger om, at det vil føre til massefyringer af offentligt ansatte. 

Denne ideologiske debat vil sikkert tage til i styrke frem til den næste valgkamp. Det er fristende for regeringspartierne at sætte kul på den for at forsvare sig mod Dansk Folkepartis strandhugst blandt kernevælgerne og sætte de borgerlige partiers sammenhold under pres.

Men medmindre hun ønsker at genoplive den ophedede løftebrudsdebat, bør Helle Thorning-Schmidt holde igen med alt for vidtløftige signaler om, at nullernes velfærdsvækst snart er tilbage.

S-R-SF-regeringen har allerede selv reduceret antallet af offentligt ansatte, og Produktivitetskommissionen vil senere på året komme med klare bud på, hvordan man kan effektivisere velfærden og levere bedre kvalitet for de samme ressourcer.

Kompetenceløft til danskerne 

I stedet for at bruge tid på den negative afgrænsning i forhold til Venstre bør hun fremlægge en overbevisende vision for, hvordan vi med fælles indsats genrejser Produktionsdanmark, og nye håndgribelige reformforslag, der bygger videre på de første skridt i Vækstplan DK.

I stedet for at hoppe fra tue til tue skal statsministeren udstikke en klar retning, der overbeviser danskerne om, at det igen er muligt at være optimistisk. 

Vi kan ikke spare os til succes. Vi er igen nødt til at investere i fremtidens vækst. 

Det gælder i høj grad på uddannelsesområdet. Danskernes kompetencer skal løftes over en bred kam, og der skal udklækkes flere dygtige talenter, hvis vi også i fremtiden skal kunne klare os i det globale innovationskapløb. Samtidig er det vigtigt at styrke håndens arbejde og få uddannet de titusinder af faglige arbejdere, som industrivirksomhederne kommer til at mangle i de kommende år. 

Den kommende erhvervsuddannelsesreform er en vigtig brik i det spil. Men måske bør man også, som Karsten Dybvad åbnede for på DI’s topmøde, diskutere en bredere reform af alle ungdomsuddannelserne.

Digital konkurrencekraft

Også investeringer i nye og bedre transportnet er helt afgørende for konkurrenceevnen. 

Regeringen har med Trængselskommissionens rapport fået endnu flere tunge og veldokumenterede argumenter for at sætte ekstra fart i den trafikale infrastruktur. Nu gælder det bare om at gøre de bedste forslag til virkelighed frem for at sænke ambitionsniveauet. Effektiv logistik, hurtig mobilitet, lille spildtid og markedsnærhed er nøgleforudsætninger, når virksomheder skal investere i fremtidens produktion.  

Også digitaliseringen bør tænkes ind i den nye industripolitiske vision. Fremtidens industri er dybt afhængig af digitale løsninger, og i udkantsdanmark kan man slet ikke producere, hvis ikke man har lynhurtig opkobling til det globale marked. 

En digital infrastruktur i verdensklasse, hvor alle danskere får adgang til lynhurtige fibernet, gør det muligt at overføre de massive datamængder, billeder og tunge filer, som bliver hverdagskost for virksomheder, offentlige institutioner og borgere i de kommende år. 

Dette er – ligesom veje, jernbaner, vand og elforsyning var det i industrisamfundets tid – en forudsætning for at få succes i den tredje industrielle revolution.

Forrige artikel Manden bag Hedensteds jobmirakel Næste artikel Christiansborg trænger til en kulturrevolution Christiansborg trænger til en kulturrevolution

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.