Thorning skal redde Produktionsdanmark

Når statsminister Helle Thorning-Schmidt i morgen holder sin åbningstale til Folketinget, bør hun sætte en ny industripolitisk og digital vision på dagsordenen. Det trænger Danmark virkelig til. 

De sidste ti år er Danmark endt som et af de vestlige lande, der har lavest vækst. Produktiviteten er stagneret, og industriarbejdspladserne fosser ud af landet. Alene de sidste fem år er der forsvundet 80.000 job i industrien. Investeringerne er rekordlave, vi taber i det globale investeringskapløb, antallet af højvækstvirksomheder falder, og innovationen halter i alt for mange virksomheder, mens bureaukrati, bøvl, høje omkostninger og mangel på risikovillig kapital trækker tænder ud på de nye iværksættere.

Det er en brændende platform, som regeringen og de borgerlige partier allerede begyndte at forholde sig til med Vækstplan DK i foråret. Men der er lang vej igen, hvis vi skal sikre en stærk dansk konkurrenceevne baseret på højere produktivitet og innovation i verdensklasse. 

Hvis regeringen på én gang vil gøre sig attraktiv over for både industriens Blå Bjarne, der føler sit job og sin økonomiske fremtid truet, og velfærdsstatens mange ansatte, som nu også er blevet lydhøre for Kristian Thulesen Dahl, kræver det, at statsministeren leverer en vision, der kan begejstre danskerne. 

Ét er, at vi endnu en gang er udråbt til verdens lykkeligste folk. Men ligesom da andelsbevægelsen i sin tid blev grundlagt midt i en hård international økonomisk krise, skal vi have genrejst troen på, at vi ved fælles kraft, stærke partnerskaber, hårdt arbejde og mere innovation kan konkurrere globalt – troen på, at den danske model ikke er dømt til undergang, men kan fornyes og revitaliseres.  

De skjulte helte

Nogle danske virksomheder har allerede bevist, at det kan lade sig gøre at producere og eksportere med Danmark som base. Danmarks Eksportkanon, som Mandag Morgen og en gruppe af eksperter har udarbejdet for Udenrigsministeriet, dokumenterer til fulde, at vi huser globalt orienterede industrilokomotiver og servicevirksomheder i verdensklasse. De er takket være innovation og høj kvalitet i stand til at sælge deres varer på eksportmarkederne. 

Og en nylig rapport fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen identificerer 153 ”skjulte helte” – virksomheder, der har overpræsteret de sidste 10 år, De er nu markedsførende i globale nichemarkeder og leverer robust vækst år for år. 

Prisen er stadig en vigtig parameter for dem, men service, kundetilpasning, fleksibilitet og innovation af nye standardiserede nicheprodukter er langt vigtigere. Mange kan tage ved lære af disse innovative helte.

Et styrket Produktionsdanmark

”Danskerne og danske virksomheder skal være skarpere, mere innovative og mere produktive, så vi hele tiden udvikler os og skaber bedre produkter og service for samme eller færre penge,” sagde DI’s direktør, Karsten Dybvad, da 1.000 topledere tirsdag var samlet til DI’s topmøde.

Det handler ikke bare om bedre rammebetingelser, og på topmødet var den gamle schlager om lavere skatter og afgifter nedtonet til fordel for den mere fremadrettede diskussion af, hvad virksomhederne selv kan gøre via skarpere ledelse, mere innovation og øget produktivitet. 

Dette er også fokus i Mandag Morgens aktuelle kortlægning af Danmarks innovative klasse, hvor det i disse dage strømmer ind med nomineringer. 

Danmark har brug for en langt mere præcis viden om, hvilke personer der driver den innovative udvikling i virksomhederne og i den offentlige sektor, og hvad det er for spidskompetencer, som karakteriserer dem.

Vi skal nemlig ikke konkurrere på at kopiere Kina, Sydkorea eller Singapore og blindt sænke priserne og lønningerne til mindste fællesnævner. Vi skal blive dygtigere, mere produktive og innovative, og vi skal specialisere os i lukrative nicher. Det er selve kernen i den nye konkurrencemodel.

Produktionsdanmark skal styrkes, ikke undermineres eller køres ned på discountniveau. Vi har brug for flere succesrige eksportvirksomheder i vores industri-, service- og fødevareerhverv, der med produkter og serviceydelser i verdensklasse har råstyrke til at skabe den velstand, som fremtidens velfærd og livskvalitet er afhængig af. 

På DI’s topmøde antydede Helle Thorning-Schmidt, at hun er ved at være klar til at tage udfordringen op. "Vi er i gang med en tredje industriel revolution, hvor digitalisering, nye materialer og design får større og større betydning,” sagde hun og udtrykte håb om, at Danmark bliver en del af denne revolution.

Den nye erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen, har også lagt an til, at der skal udarbejdes en ny stor strategi for at genskabe væksten og målrette indsatsen mod udvalgte områder. 

Det danske efterslæb

Regeringen er under pres. Meningsmålingerne er nærmest permanent dårlige, og det kan få regeringen til at accelerere indsatsen, allerede inden Produktivitetskommissionen kommer med sin vigtige og ventede rapport sidst på året. 

Selv om statsministeren sætter sin lid til, at et kommende økonomisk opsving kan vende vælgervandringen og trække flere af de frustrerede vælgere tilbage til centrum-venstre-partierne, lider dansk økonomi under så mange ophobede strukturelle problemer fra mange års misrøgt, at opsvinget og konkurrenceevnen er sårbar.

I en årrække har danske virksomheder og den offentlige sektor investeret for lidt i ny teknologi og ny infrastruktur, og det har forstærket produktivitetskrisen. Realvæksten i produktiviteten, der var høj tilbage i 1960’erne og først i 1970’erne, er sunket som en sten mod nulpunktet, og det har kostet dyrt i velstand og konkurrenceevne, hvor Danmark er faldet fra topplaceringer til den bløde mellemvare.

Karsten Dybvad opstillede på DI-topmødet den målsætning, at Danmark efter fem års krise skal tilbage i den globale top-10, at flere skal fra forsørgelse til arbejde, og at der skal skabes 175.000 nye arbejdspladser. 

Bag topmøderetorikken om ”New Nordic Approach” havde nogle iagttagere og kommentatorer svært ved at høre det nye i Dybvads tale. Men der var en anden betoning og en fremstrakt hånd til regeringen, som Thorning faktisk kan bruge til noget. 

Den danske velfærdsmodel, den fleksible sikkerhed, den høje grad af tillid og den danske ledelsesmodel, hvor der er kort magtdistance fra direktøren til medarbejderne på fabriksgulvet, er med til at styrke konkurrenceevnen, og disse fordele skal der bygges videre på. 

Ideologisk blindgyde

Dybvad understregede meget klart, at Vækstplan DK ”har sat en ny kurs for Danmark, hvor politikerne letter og sænker skatter og afgifter på vores virksomheder – og sænker de offentlige udgifter.”

At DI-direktøren måske nok spænder buen vel hårdt, når han forventer vedvarende offentlige udgiftssænkninger, illustreres af regeringsblokkens aktuelle stormløb mod Venstres ”nulvækst” og beskyldninger om, at det vil føre til massefyringer af offentligt ansatte. 

Denne ideologiske debat vil sikkert tage til i styrke frem til den næste valgkamp. Det er fristende for regeringspartierne at sætte kul på den for at forsvare sig mod Dansk Folkepartis strandhugst blandt kernevælgerne og sætte de borgerlige partiers sammenhold under pres.

Men medmindre hun ønsker at genoplive den ophedede løftebrudsdebat, bør Helle Thorning-Schmidt holde igen med alt for vidtløftige signaler om, at nullernes velfærdsvækst snart er tilbage.

S-R-SF-regeringen har allerede selv reduceret antallet af offentligt ansatte, og Produktivitetskommissionen vil senere på året komme med klare bud på, hvordan man kan effektivisere velfærden og levere bedre kvalitet for de samme ressourcer.

Kompetenceløft til danskerne 

I stedet for at bruge tid på den negative afgrænsning i forhold til Venstre bør hun fremlægge en overbevisende vision for, hvordan vi med fælles indsats genrejser Produktionsdanmark, og nye håndgribelige reformforslag, der bygger videre på de første skridt i Vækstplan DK.

I stedet for at hoppe fra tue til tue skal statsministeren udstikke en klar retning, der overbeviser danskerne om, at det igen er muligt at være optimistisk. 

Vi kan ikke spare os til succes. Vi er igen nødt til at investere i fremtidens vækst. 

Det gælder i høj grad på uddannelsesområdet. Danskernes kompetencer skal løftes over en bred kam, og der skal udklækkes flere dygtige talenter, hvis vi også i fremtiden skal kunne klare os i det globale innovationskapløb. Samtidig er det vigtigt at styrke håndens arbejde og få uddannet de titusinder af faglige arbejdere, som industrivirksomhederne kommer til at mangle i de kommende år. 

Den kommende erhvervsuddannelsesreform er en vigtig brik i det spil. Men måske bør man også, som Karsten Dybvad åbnede for på DI’s topmøde, diskutere en bredere reform af alle ungdomsuddannelserne.

Digital konkurrencekraft

Også investeringer i nye og bedre transportnet er helt afgørende for konkurrenceevnen. 

Regeringen har med Trængselskommissionens rapport fået endnu flere tunge og veldokumenterede argumenter for at sætte ekstra fart i den trafikale infrastruktur. Nu gælder det bare om at gøre de bedste forslag til virkelighed frem for at sænke ambitionsniveauet. Effektiv logistik, hurtig mobilitet, lille spildtid og markedsnærhed er nøgleforudsætninger, når virksomheder skal investere i fremtidens produktion.  

Også digitaliseringen bør tænkes ind i den nye industripolitiske vision. Fremtidens industri er dybt afhængig af digitale løsninger, og i udkantsdanmark kan man slet ikke producere, hvis ikke man har lynhurtig opkobling til det globale marked. 

En digital infrastruktur i verdensklasse, hvor alle danskere får adgang til lynhurtige fibernet, gør det muligt at overføre de massive datamængder, billeder og tunge filer, som bliver hverdagskost for virksomheder, offentlige institutioner og borgere i de kommende år. 

Dette er – ligesom veje, jernbaner, vand og elforsyning var det i industrisamfundets tid – en forudsætning for at få succes i den tredje industrielle revolution.

Forrige artikel Manden bag Hedensteds jobmirakel Næste artikel Christiansborg trænger til en kulturrevolution Christiansborg trænger til en kulturrevolution

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.