Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl tegner til at blive dansk politiks nye, tunge superduo.

Venstres massive valgnederlag fra 47 mandater til 34 og Dansk Folkepartis markante fremgang fra 22 til 37 har ført de to politikere i armene på hinanden i en alliance, der kan give en ny Venstre-ledet regering samme styrke og stabilitet, som VK-regeringen havde op gennem 00’erne.

Svækkelsen af Løkke giver Thulesen Dahl unikke muligheder for at sætte afgørende fingeraftryk på det kommende regeringsgrundlag. På forhånd er det givet, at Løkke vil strække sig endda meget langt for at opfylde krav og ønsker fra DF’s formand. Han er Løkkes livsforsikring. En ren V-ledet regering med en svækket Løkke for bordenden, der hver gang skal ud at finde 56 mandater, kan få en meget kort levetid.

Derfor vil forhandlingerne også tage udgangspunkt i de fem krav, som Thulesen Dahl opstillede i sin tale på valgnatten. Se tekstboks. Og selvom Venstres bagland i løbet af valgkampen gjorde grin med forslaget om at genindføre grænsekontrollen i Sønderjylland, har det en meget central placering i forhandlingerne om et eventuelt regeringsgrundlag.

Skal Thulesen Dahl være minister i Løkkes nye regering, vil det bl.a. ske på baggrund af indrømmelser lige netop her. Han vil også tale med en ekstra vægt, da Dansk Folkeparti nu har fortrængt Venstre som det største parti i Sønderjylland.

En anden – og overset gevinst – for Thulesen Dahl ved at sidde med i regeringen er, at han kan få afgørende indflydelse, når der skal forhandles om en ny økonomisk 2025-plan. Denne nye 2025-plan har været et overset tema i valgkampen. Men den bliver et meget vigtigt finanspolitisk styringsredskab, der kommer til at definere det økonomiske råderum for skiftende regeringer mange år frem i tiden og lægge fundamentet for prioriteringer af alt lige fra ældre og børn til virksomhedernes konkurrenceevne og vækst. Og på denne måde kan Thulesen Dahl være med til at definere Danmarks kurs de næste 10 år.

Velforberedte toppolitikere

Det kan ikke udelukkes, at Løkke vil gøre ligesom daværende statsminister Poul Schlüter i 1980’erne og samle de fire partier i blå blok i en fælles regering. Men med et svækket konservativt folkeparti i en slags identitetskrise og et uforudsigeligt Liberal Alliance, der vil skære ned i den offentlige sektor, tegner det mest til en VO-regering.

Forhandlingerne mellem Lars Løkke Rasmussen og Thulesen Dahl tager ikke bare udgangspunkt i de fem krav, men også i de to politikeres forarbejder gennem de seneste par år.  Anders Samuelsen fra Liberal Alliance og Søren Pape fra de konservative har sammen inden for bare det seneste år fremsat 15 omfattende beslutningsforslag i Folketinget. Derudover har de skrevet tre fælles kronikker om sundhedspolitik, terrorbekæmpelse og en styrket indsats mod unge kriminelle. Også under valgkampen fremlagde de fire partier et fælles forslag om et nyt grundlag for Europa-politikken, der skal sikre dansk velfærd i EU.

Når Kristian Thulesen Dahl taler om at skærpe asylpolitikken, vækker det genklang hos Løkke Rasmussen, der midt i valgkampen fremlagde et forslag om at stramme asylpolitikken på i alt otte områder for at stoppe tilstrømningen af asylmodtagere.

Som noget af det allerførste har Lars Løkke Rasmussen lovet at indkalde Folketingets partier for at gennemføre en ”straksopbremsning” af tilstrømningen af asylansøgere med inspiration fra VK-regeringens tid op til 2011. 

På forhånd er det klart, at de to partier vil rulle en række af de ændringer af asyl- og udlændingepolitikken tilbage, som Helle Thorning-Schmidt gennemførte umiddelbart efter magtovertagelsen i 2011. Et eksempel er her starthjælpen til flygtningefamilier, som de to partier vil genindføre i form af en integrationsydelse på SU-niveau.

De blå støttepartier

Løkke Rasmussen og Thulesen Dahl bygger deres politik på støtte fra de to små partier i blå blok: de konservative og Liberal Alliance.

Dermed er den økonomiske kulisse væsentlig anderledes, end da Thorning overtog magten for knap fire år siden. Og selvom det økonomiske råderum ikke er ret stort, kan den økonomiske fremgang give lidt flere milliarder at gøre godt med, når V og DF både skal give skattelettelser i bunden og øge udgifterne til velfærd en anelse.

Mandag Morgen fokuserer i denne analyse på seks centrale temaer i det kommende blå regeringsgrundlag.

Økonomi og skat. Løkkes lille tegnebog

En af Løkkes største udfordringer bliver økonomi og skat. Partierne i blå blok er dybt kløvet. Og han har ikke mange frie milliarder at gøre godt med.

Selvom Løkke Rasmussen og Thulesen Dahl kan se frem til en markant højere økonomisk vækst end i de seneste otte år, bliver netop økonomi og også skat de to største udfordringer, når de to sammen skal skrive det nye regeringsgrundlag.

De tre ugers intense debat om netop velfærd og offentligt forbrug har ikke ændret på de blå partiers meget forskellige synspunkter. Dansk Folkeparti vil lade velfærden stige med 0,8 pct., Løkke har foreslået et udgiftsstop, mens Liberal Alliance vil skære 1 pct. om året.

I den situation er Løkke tvunget til at give indrømmelser til DF og droppe sit udgiftsstop. Alt andet vil være et kæmpe nederlag for Kristian Thulesen Dahl og vil med det samme føre til anklager om løftebrud fra rød blok, sådan som partilederrunden umiddelbart efter valget viste det.

Løkke har da også gennem snart det seneste år signaleret, at udgiftsstoppet kun er et udgangspunkt.

Skatteområdet kløver også de fire partier i blå blok. Hvor Løkke og Thulesen Dahl lover skattelettelser i bunden, er særlig Liberal Alliance klar til at gå langt videre med skattelettelser til både top og bund. En plan, som Løkke dog har dømt ”urealiserbar”.

Løkke har forpligtet sig til at lette skatten i bunden ved for eksempel at øge beskæftigelsesfradraget. Men det er meget dyrt. Senest brugte SR-regeringen 8,6 mia. kr. på at hæve beskæftigelsesfradraget i skattereformen fra 2012. Det er flere penge, end Lars Løkke Rasmussen indtil videre disponerer over.

Samtidig vil de konservative og Liberal Alliance have lavere selskabsskat. Og de to partier har bundet stor prestige op på at få lagt låg på grundskylden for boligejere. Begge forslag koster så mange milliarder kroner, at Løkke får mere end svært ved at indfri kravene.

Når Løkke skal imødekomme Dansk Folkepartis ønsker om at bruge flere penge på velfærd, bliver der færre penge til de skattelettelser, som særlig de konservative og Liberal Alliance ønsker sig. Og Lars Løkke Rasmussen kan kun trække en lille tegnebog frem, når hans fæller i den blå blok lægger deres ønskeliste frem.

Under valgkampen henviste han mange gange til, hvordan besparelser på udviklingsbistanden kan løfte sundheden med ekstra 16 milliarder kr. frem mod 2020. Men samtidig vil Venstre frede udviklingsbistanden til afrikanske lande og til Afghanistan og mangler derfor i praksis nogle af de milliarder, som skal finansiere den ekstra sundhed.

BESKÆFTIGELSE OG VÆKST. Flere skal i arbejde

Jobreform, håndværkerfradrag og trepartsforhandlinger er blot nogle af Løkkes initiativer i det nye regeringsgrundlag, der skal sikre flere i arbejde. Øget vækst skal komme hele Danmark til gode.

En af Lars Løkke Rasmussens højeste prioriteter er, at det skal kunne betale sig at arbejde. Han har specielt fokus på de knap 800.000 folk i den erhvervsaktive alder, som er på dagpenge, kontanthjælp og andre overførselsindkomster.

Løkke kommer derfor på en styrkeprøve, når han efter sommerferien indkalder partierne til forhandlinger om en jobreform.

Den nye reform har fokus på to spor: et nyt kontanthjælpsloft, der skal sætte loft over, hvor meget man kan få i offentlige ydelser, samt skattelettelser i bunden for personer med arbejdsindkomster. 

Når dagpengekommissionen kommer med sit udspil til september, skal Løkke Rasmussen og Thulesen Dahl lande de mange anbefalinger og sikre et langtidsholdbart dagpengesystem. På forhånd har de begge to dog sagt ja til, at der kan ske ændringer af dagpengereformen, som de selv indførte tilbage i 2010. Løkke Rasmussen har også nikket til tankerne bag LO og FTF’s forslag om at justere på kravene til genoptjening, mens Thulesen Dahl i forbindelse med forhandlingerne stillede krav om at halvere genoptjeningsperioden.

Der er dog også grænser for, hvor omfattende justeringerne kan blive. Under valgkampen forpligtede både Løkke og Helle Thorning-Schmidt sig f.eks. til ikke at skære i satserne.

Justeringerne af dagpengereformen kan blive en brandvarm politisk sag og sætte det interne sammenhold i blå blok på alvorlig prøve. Og lykkes det ikke for Thulesen Dahl at få mærkbare aftryk som f.eks. en ændring af genoptjeningsretten, vil anklagerne om løftebrud hagle ned over ham fra partierne i rød blok.

Løkke Rasmussen gentog på valgnatten sin invitation til både fagbevægelsen og arbejdsgiverne om at deltage i en ny runde trepartsforhandlinger. De konkrete temaer, der skal på forhandlingsbordet, ligger endnu ikke fast. Men et emne kunne være dagpenge. Derudover kunne de tre parter bl.a. have fokus på at få flere ind på arbejdsmarkedet frem for at være parkeret på sidelinjen, sikre øget vækst, og at flere skal have den rigtige uddannelse både tidligt og senere i livet.

Lykkes det Løkke at lande en stor trepartsaftale, vil det være en kæmpe triumf for både Løkke og Thulesen Dahl og endnu en ydmygelse af Socialdemokraterne, som blev nødt til at aflyse deres trepartsforhandlinger for tre år siden under stor dramatik.

Løkkes løfte om at genindføre det såkaldte håndværkerfradrag bliver også en del af det nye regeringsgrundlag. Dansk Folkeparti og de konservative støtter forslaget, og selvom Liberal Alliance er skeptiske, har Løkke bundet så stor prestige op på ordningen, at den nu får et comeback.

Det nye regeringsgrundlag vil også gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark. Der skal ryddes op i administrative byrder, og så skal der ske forbedringer af generationsskifte for familieejede virksomheder. Og iværksættere skal have en etableringsydelse. 

En række initiativer skal skabe vækst og udvikling i landdistrikterne.  Det kan være alt lige fra udflytning af statslige arbejdspladser til styrkelse af den lokale turisme. Det er temaer, som Løkke har talt meget om i valgkampen, og som er blevet forstærket med Dansk Folkepartis massive fremgang i udkantsdanmark.

Det nye regeringsgrundlag vil også indeholde en stor landbrugs- og fødevarepakke, der skal styrke de danske producenters muligheder for at øge eksporten samt skabe mere vækst og beskæftigelse. Her kan Løkke Rasmussen og Thulesen Dahl trække på de i alt 16 initiativer, som Venstre fremlagde til beslutning i Folketinget sammen med Dansk Folkeparti og de konservative i december 2014.

VELFÆRD. Mere frit valg

Den nye regering vil øge danskernes ret til frit valg, give større frihed til de enkelte institutioner og gøre det nemmere for private at drive plejehjem og daginstitutioner.

Løkkes valgsejr kommer til at få langt større betydning for udviklingen af det danske velfærdssamfund, end valgkampen umiddelbart gav indtryk af. Her lå fokus mest på den økonomiske forskel mellem rød og blå blok.

Venstre vil give øget frit valg til borgerne, større frihed til de enkelte institutioner og gøre det nemmere for private og andre ikke-offentlige leverandører at drive plejehjem, daginstitutioner og hospitaler.

Ældre skal f.eks. have mulighed for at vælge mellem private og kommunale sygeplejere, hjælp til rehabilitering og leverandører af mad, sådan som også Helle Thorning-Schmidt foreslog det under valgkampen. Løkke ser også gerne, at pengene følger børnefamilierne, så de selv råder over det beløb, som kommunen normalt yder til børnepasning.

Venstre vil også sikre en langt større og mere mangfoldig palet af udbydere ved bl.a. at udlicitere flere opgaver. Her bliver den store hurdle dog Kristian Thulesen Dahl. Dansk Folkepartis topledelse er betænkelig ved at udlicitere opgaver på ældreområdet til private firmaer efter det seneste års mange konkurser blandt de private udbydere. De kan derfor lægge en dæmper på Løkkes visioner om øget markedsgørelse af velfærden.

Venstres næstformand, Kristian Jensen, har også signaleret, at der skal findes en løsning på det milliardstore underforbrug i kommunerne de senere år. Landets 98 borgmestre har brugt omkring 18 milliarder kroner mindre i løbet af de sidste fire år, end de budgetterede serviceudgifter gav mulighed for, af frygt for at blive ramt af hårde sanktioner, hvis de overskred budgetterne.

Den nye regering vil genoptage forhandlingerne om en reform af gymnasierne til efteråret, hvor der formentlig også skal forhandles om en reform af det upopulære taxametersystem. Den vil sandsynligvis også lave et tjek af både folkeskolereformen og fremdriftsreformen.

Den blå regering vil sandsynligvis droppe de sociale 2020-mål, som ellers var pejlemærker under Thorning-regeringen. Målene handlede f.eks. om, at der maksimalt må være 4.000 hjemløse i Danmark om 5 år, og at mindst 50 pct. af de udsatte børn og unge skal have en ungdomsuddannelse som 25-årige. Til gengæld vil den nye regering skrue mere op for sociale indsatser med dokumenteret effekt og styrke den forebyggende indsats. Det kan betyde et øget opgør med metodefriheden blandt de ansatte ude i velfærdssamfundets frontlinje.

SUNDHED. Løkkes dyre sundhedsløfter

Private hospitaler og klinikker får en større plads i fremtidens sundhedsvæsen. Ventelisterne skal ned. Færre patienter skal ligge på gangene. Men Løkke får svært ved at skaffe pengene til sine løfter.

Sundhedsvæsenet er et af de områder, hvor Lars Løkke Rasmussen på forhånd har sikret sig stor opbakning fra de øvrige partier i blå blok til mange af sine visioner. Det vil også komme til at smitte af på det nye regeringsgrundlag og betyde en langt større rolle til private hospitaler og klinikker i fremtidens sundhedsvæsen. Men han vil få store problemer med økonomien.

Løkke vil genindføre den såkaldte behandlingsgaranti på en måned, så patienter kan blive behandlet på et privat hospital eller en privat klinik, hvis ventetiden på de offentlige sygehuse overstiger 30 dage. En garanti, som Løkke som sundhedsminister indførte tilbage i 2007, men som Thorning af hensyn til økonomien ændrede, så den kun omfatter en række kritiske sygdomme, mens folk med mindre komplicerede lidelser må vente to måneder.

Patienter skal også have ret til at få en MR-scanning og andre diagnostiske undersøgelser på private hospitaler og klinikker, hvis de offentlige sygehuse ikke kan udrede patienterne inden for 30 dage. Og der vil formentlig også blive indført udvidet frit valg til genoptræning efter blot 7 dage.

En ny og omfattende kræftplan skal sikre bedre behandling af kræftpatienter, og den enkelte patient skal have tilknyttet en ansvarlig læge. Ordningen om en patientansvarlig læge skal på sigt udbredes til andre dele af sundhedsvæsenet, f.eks. til medicinske patienter.

Løkke vil reducere ventelisterne yderligere, sikre større lighed i sundhedsvæsenet og reducere overbelægningen markant. Men en af hans store udfordringer de kommende år på sundhedsområdet er og bliver økonomien.

Under valgkampen lovede han at tilføre sundhedsvæsenet og ældreplejen 16 milliarder kr. mere frem mod 2020. Men bare hans løfte om at have råd til al ny og dyr sygehusmedicin fremover, så læger ikke behøver at sige nej til f.eks. en dyr kræftbehandling, sluger ifølge Danske Regioner de mange ekstra penge. Det kan betyde, at der ikke vil være råd til mange af Løkkes andre initiativer på sundhedsområdet.

Løkke har også lovet ikke at skrue op for brugerbetalingen i denne folketingsperiode, men han vil formentlig nedsætte et ekspertudvalg, der skal kulegrave området alligevel. Og hvis der skal indføres brugerbetaling på f.eks. besøg hos praktiserende læge, vil det først ske efter næste valg.

Det er heller ikke utænkeligt, at regionerne allerede i denne regeringsperiode får det endelige dødsstød. Thulesen Dahl vil have regionerne nedlagt, mens Løkke under valgkampen fredede dem. Han opstillede dog samtidig syv mål for regionerne, som de skal opfylde, hvis de vil overleve. Bl.a. skal ventetiderne yderligere ned, færre patienter skal ligge på gangene, og kræftpatienter skal behandles til tiden. De enkelte regioner vil få svært ved at leve op til alle disse mål.

Derfor er regionernes fremtid usikker.

UDLÆNDINGE. Løkkes første styrkeprøve

Den nye regering ruller en række af Thornings lempelser tilbage. Hvor vidt det får betydning for antallet af asylsøgere, er dog usikkert. En ny integrationsreform skal skaffe flere udlændinge i arbejde.

En af Løkkes allerførste politiske styrkeprøver som landets nye statsminister bliver de kommende forhandlinger om skærpede asylregler. Løkke vil indkalde Folketinget allerede i løbet af sommerferien for at hastebehandle en ny asylreform, der skal nedbringe antallet af flygtninge, der søger til Danmark.

Venstre vil forhindre, at nye flygtninge eller familiesammenførte kan få kontanthjælp. De skal fremover kun have en såkaldt integrationsydelse på niveau med SU – svarende til knap 6.000 kr. om måneden.

Løkke vil også genindføre optjeningsprincippet for børnecheck og folkepension for flygtninge. Desuden vil han genindføre reglen om, at flygtninge kun kan få permanent ophold, hvis de har arbejde, taler dansk og reelt er integrerede i det danske samfund.

Han vil også genetablere et integrationsministerium, så udlændinge- og integrationsområdet bliver samlet under én minister. Siden Helle Thorning-Schmidt nedlagde Integrationsministeriet i 2011, har de mange opgaver været spredt ud på forskellige ministerier som Social-, Justits-, Bolig-, Uddannelses- og Beskæftigelsesministeriet.

En markant strammere udlændingelovgivning er en af Dansk Folkepartis absolutte mærkesager. Og Thulesen Dahl har gjort det til et af sine hovedkrav at få skilt flygtninge- og indvandringspolitikken ad. Løkke er også nødt til at give indrømmelser til Thulesen Dahl om grænsekontrollen, som længe har stået højt på hans ønskeseddel.

Løkkes mål om at stramme udlændingeloven bliver også støttet af de konservative. Til gengæld kan han få problemer med Liberal Alliance. Partiet har lagt stemmer til flere af regeringens lempelser som f.eks. afskaffelse af pointsystemet, de mere lempelige krav til familiesammenføring og asylsøgeres mulighed for at bo og arbejde uden for asylcentrene.

Løkkes nye regering vil formentlig også stramme reglerne om familiesammenføring, så der gælder skærpede regler for nogle ansøgere og mere lempelige for andre mere såkaldte ”integrationsegnede” personer. Der skal indføres en markant hårdere kurs over for kriminelle og afviste asylsøgere, med krav om at de skal sendes hjem efter selv små forseelser. Og det skal være lettere for folk fra nogle lande at komme til Danmark for at arbejde end fra f.eks. Kina, Indien og muslimske lande.

Store dele af erhvervslivet har advaret mod både tonen i udlændingedebatten og forslaget om at forskelsbehandle udlændinge. Flere eksperter har også sået tvivl om, hvorvidt en ny asylreform kan bremse antallet af asylsøgere til Danmark. De kommende forhandlinger om et nyt regeringsgrundlag vil vise, hvor mange af Venstres over 40 konkrete forslag på udlændingeområdet og Dansk Folkepartis forslag der kommer med i den endelige køreplan for Danmarks fremtid.

RETSPOLITIK. Ægteskabet med fru Justitia

Retspolitikken er et af de områder, hvor de fire blå har forberedt sig bedst. Og hvor de er mest enige. Løkke vil føre klar blå værdipolitik, nedsætte den kriminelle lavalder og gennemføre en række stramninger.

Når Lars Løkke Rasmussen forhandler regeringsgrundlag, kan han copy-paste store dele af sin retspolitik fra de fire blå partilederes mange fælles udspil inden for det seneste år.

Forslaget om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år og samtidig oprette en særlig ungdomsstol er det mest omtalte og også det mest omdiskuterede. De fire partiledere fremlagde først forslaget i en kronik i Berlingske og derefter et forslag til beslutning i Folketinget. Med i alt 14 initiativer vil Løkke Rasmussen og de tre andre partiledere dæmme op for en lille, hård kerne af meget unges kriminalitet.

Løkkes regering vil også skærpe den rocker- og bandepakke, samtlige Folketingets partier undtagen Enhedslisten vedtog i 2014.  Med en ny pakke på otte initiativer er han og de tre andre blå partier ifølge deres beslutningsforslag i Folketinget f.eks. klar til at fordoble straframmen, hvis anklagemyndigheden kan bevise, at der er tale om banderelateret kriminalitet. Derudover skal de dømte rockere fratages muligheden for prøveløsladelse, og så skal våbenloven skærpes.

Der bliver også mulighed for – omsider, vil de blå partier sige – at øge muligheden for at sende kriminelle borgere fra andre EU-lande til afsoning i deres hjemland. Et ønske, som de fire blå partier gang på gang har fremsat som forslag til beslutning uden at kunne overbevise Helle Thorning-Schmidts regering. Nu er flertallet vendt, og forslaget med i alt fem initiativer kan vedtages.

Lars Løkke Rasmussen indledte lørdag sine regeringsforhandlinger i bestræbelserne på at få dannet en borgerlig flertalsregering bestående af alle fire partier. Dermed tog han hul på det, som kan vise sig at blive startskuddet til en ny periode med en stærk V-ledet regering.