”Vi går målrettet efter at være et af de lande med flest vækstiværksættere.”

Sådan lød den politiske ambition fra VK-regeringen tilbage i 2006. Året efter fulgte et konkret politisk udspil med den saliggørende melding, at ”Danmark skal være et førende iværksættersamfund, og der skal investeres massivt i iværksætteri”.

I mere end ti år har de politiske ambitioner for Danmark som iværksætternation været skyhøje. ”Vi skal leve af iværksættere, der vokser sig store og skaber arbejdspladser og vækst”, og ”Vi skal være blandt de bedste lande til at skabe vækstvirksomheder,” har det lydt igen og igen fra forskellige ministre, og senest fra erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i foråret, da han nedsatte regeringens Iværksætterpanel.

Men de høje mål og gode politiske intentioner har ikke rodfæstet sig i statistikkerne. Godt syv ud af ti danske studerende foretrækker stadig i dag at blive lønmodtagere efter endt uddannelse, viser en ny undersøgelse fra a-kassen og fagforeningen Ase, der organiserer mange selvstændige erhvervsdrivende.

I runde tal er antallet af nye virksomheder på samme niveau som for 10 år siden med ca. 20.000 nye virksomheder om året. Og antallet af nye virksomheder, der slår igennem og bliver til selskaber med seriøs vækst og stigning i arbejdspladser, de såkaldte højvækstvirksomheder, er halveret.

”Enhver regering har de sidste 10-15 år talt for, at vi skulle være verdens bedste inden for iværksætteri. Der er også blevet talt meget om det og gjort forskellige ting. Men effekten er udeblevet. Vi kan tørt konstatere, at ambitionerne ikke er lykkedes. Så der skal noget andet til, hvis vi for alvor skal blive førende,” lyder det fra Karsten Mølgaard Jensen, der er direktør i Ase og næstformand i Danmarks Iværksætter Forening.

Det regeringsnedsatte Iværksætterpanel står således med noget af en udfordring, hvis det udspil, panelet planlægger at lancere den 25. september, skal formå at bryde det glasloft, der i mere end ti år har tynget iværksætter-Danmark, og sikre, at denne gang bliver det anderledes.

”Alverdens tiltag, der skulle styrke Danmark som iværksætternation, har endnu ikke slået igennem i de samlede tal for iværksætteriet i Danmark,” konstaterer Christian Vintergaard, der er administrerende direktør i Fonden for Entreprenørskab og tilføjer, at der dog er en tendens til, at flere unge ønsker at blive selvstændige.

Fonden har siden 2009 stået i spidsen for at få sat iværksætteriet på dagsordenen i landets uddannelsesinstitutioner fra folkeskole til videregående uddannelser. Og selv om der under de mange nedslående tal for Danmark som iværksætternation gemmer sig både lyspunkter og positive tendenser – f.eks. at mere end 300.000 studerende i dag undervises i iværksætteri mod 90.000 i 2009 – så er Christian Vintergaard bekymret over den manglende udvikling.

”Det positive er, at vi har basis i orden og rigtig mange muligheder for, at vi kan vende udviklingen. Men vi har stadig til gode at se de samlede iværksættertal stige,” siger han.

Jobskaberne

Men hvorfor er det overhovedet så vigtigt, at vi som nation klarer os godt inden for disciplinen iværksætteri? Og er der virkelig behov for, at flere etablerer nye virksomheder, hvis bare de, der er i gang, vokser sig store?

Svaret er vækst og jobskabelse. Ifølge den seneste forskning på området – rapporten ’Beskæftigelseseffekter af iværksætteri’ fra Rockwool Fondens Forskningsenhed – står de nye virksomheder for næsten halvdelen af jobskabelsen herhjemme. Nye virksomheder er typisk mere innovative og blandt de første til at omsætte nye teknologiske muligheder.

Ifølge den anerkendte internationale rangliste over nationers økosystem for iværksætteri The Global Entrepreneurship Index vil en højere score på indekset for Danmark på blot 10 pct. alene kunne resultere i en stigning i vores BNP på 41,77 mia. dollar – svarende til ca. 265 mia. kroner.

Så der er god økonomi i at få flere iværksættere og flere, der bliver til store virksomheder. Og der er behov for en indsats for at styrke begge dele. Det bør ikke være enten eller, lyder det fra de selvstændiges fagforening og a-kasse, Ase:

”Myter har det med at bide sig fast, så de efterhånden betragtes som et faktum. Man kunne godt tro, at det i det politiske miljø er blevet en kendsgerning, at Danmark er gode til startups, og at det nu udelukkende handler om scaleup. Men det fulde billede viser altså en anden virkelighed,” siger Karsten Mølgaard Jensen og henviser til, at Danmark er bundprop i Europa, når det gælder antallet af selvstændige som andel af beskæftigelsen.

”Kom vi blot op på EU-gennemsnittet som Irland og Holland, ville potentialet være yderligere 165.000 iværksættere,” siger han.

Et godt fundament

På trods af den politiske tomgangssnak er det dog langt fra uden for rækkevidde at rykke op i et højere gear, lyder det fra iværksættermiljøet. Og at dømme efter Danmarks pæne placeringer i en række af de internationale indekser over nationens iværksættertilstand, så er det realistisk at dreje på de rigtige knapper, så vi denne gang når i mål.

Det solide fundament for fremgang består bl.a. i, at vi har et velfungerende demokrati, et højt uddannelsesniveau, at danskerne er gode til at tilegne sig ny teknologi, og en lovgivning, der fremmer virksomheders udvikling. Det er netop de parametre, der går igen for de lande, der har en høj andel af vækstvirksomheder og iværksættere og rigelig vækstkapital til rådighed, viser flere indekser.

Et tværsnit af de mange internationale rangeringer viser, at Danmark generelt placerer sig i den bedre ende. I den seneste udgave af Global Entrepreneurship Index, GEI, hvor Danmark samlet set indtager femtepladsen, ligger vi sågar helt i top på området for ’iværksætterfærdigheder’, der bl.a. dækker over befolkningens kompetence- og uddannelsesniveau samt evne til at bruge ny teknologi.

Men hvad den høje totalscore ikke afslører, er vores helt store udfordringer, nemlig internationalisering og vækst. Her scorer vi under det europæiske gennemsnit, og i en global verden er det kritisk. Dermed er GEI, når man dykker ned i de 14 forskellige parametre, et koldt pust i nakken, og en påmindelse om, at Danmarks score som iværksætternation let kan rutsje længere ned.

Professor Zoltán J. Ács, der er stifter og formand for Global Entrepreneurship Development Institute (GEDI) i Washington og manden bag GEI, sammenfatter den danske udfordring som en basal mangel på sult efter vækst:

”Der mangler simpelthen et ønske om at skabe nye milliardvirksomheder. Det er den virkelighed, Danmark står over for. Der findes ikke noget quick fix til at ordne det, men hvis ikke I gør noget, så sker der ingenting,” lyder den nedslående statusmelding fra Zoltán J. Ács, der også er økonom og ledelsesprofessor ved London School of Economics og George Mason University samt direktør for The Center for Entrepreneurship og Public Policy.

Danmark i tomgang

Han peger på, at Danmarks største barriere for at blive en førende iværksætternation ligger dybt begravet i den danske kultur og folkesjæl.

”Danmarks svaghed er på individniveau. Man kan godt styrke økosystemet, men der er grelle svagheder på individniveau, der ikke burde være der for et land, der ligger i top,” konstaterer han og henviser til Danmarks score på GEI.

”Jeg har fulgt Danmark længe, og når jeg ser på parametrene, så sker der bare ikke rigtig nogen forbedringer,” siger Zoltán J. Ács.

Endnu skarpere bliver professoren, når han dykker ned i de enkelte scorer, der danner baggrund for Danmarks samlede GEI-placering. På parameteret ’evne til at starte nye virksomheder’ ligger Danmark ifølge professoren på niveau med Rumænien. Og næsten lige så lavt scorer vi på holdningen til, at iværksætteri kan være en attraktiv karrierevej.

”Der er virkelig store svagheder, når vi ser på, om folk egentlig ønsker at starte og vækste en seriøs forretning. Her ligger Danmark under gennemsnittet for Europa. I er nærmest på niveau med Afrika her. Og på internationalisering ligger I også under det europæiske gennemsnit, og lige så slemt står det til med høj vækst,” lyder dommen.

Trods de barske udsagn minder Zoltán J. Ács om, at Danmark stadig samlet set ligger i top og derfor har masser af potentiale for at samle op, hvor det halter.

Højere gear efter finanskrise

Generelt er iværksætteri et område, der særligt i krisetider får stor politisk opmærksomhed. For her er de nye og mindre virksomheder bedre til at skabe vækst og genoprette økonomien, mens det i opgangstider ofte er de store virksomheder, der trækker væksten.

Det fortæller professor Kim Klyver fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på Syddansk Universitet. Således er en stor del af de virksomheder, der i dag er blandt de største i USA – også kaldet Fortune 500 – skabt under krisetider. Og selv om den samme tendens målt på antallet af vækstvirksomheder ikke kan aflæses herhjemme, så mener Kim Klyver, at det politiske fokus også har været med til at flytte Danmark på iværksætteragendaen.

”Der er i dag en stor andel af vores virksomheder, der er innovative, og mange af iværksætterne er ambitiøse. De vil være store og ansætte folk i modsætning til mange af de lande, vi sammenligner os med. Så nok har vi færre, der starter nye virksomheder, men vi har en høj kvalitet – og det gælder inden for alt fra kreative erhverv til videnstunge startups. At vi skal være verdens bedste er en god politisk ambition, men nu skal den fyldes ud,” siger Kim Klyver.

Samme toner lyder fra hans professorkollega Torben Bager fra samme institut, der har fulgt iværksætterområdet i mere end 15 år:

”Andelen af danskere, der bliver iværksættere har ikke rykket sig, og målt på antallet ligger vi lavt i forhold til andre industrialiserede lande. Men udover dykket under finanskrisen, så er vi i dag i et højere gear på iværksætterområdet. Vi kan dog ikke konkludere, at det er politisk drevet. Det kan lige så godt være markedsdrevet eller drevet af, at iværksætterne i dag laver virksomheder af en højere kvalitet,” siger Torben Bager, der også peger på, at strukturforandringer på arbejdsmarkedet betyder, at vi fremover vil komme til at se flere iværksættere.

F.eks. i takt med at flere vil være freelancere eller indgå i arbejdsrelationer, der er både faste og freelance.

Torben Bager peger på, at der i 2005 skete et skift fra fokus på kvantitet til kvalitet. Indtil midten af 00’erne var det et politisk mål, at vi skulle have flere iværksættere i Danmark. Siden har diskursen været, at vi skal have mere fokus på de vækstorienterede og dermed bedre rammer for højtuddannedes iværksætteraktiviteter.

På Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet sidder en af de forskere herhjemme, der ved mest om det at skabe vækstvirksomheder. Professor Michael S. Dahl hæfter sig ved, at andelen af vækstiværksættere er lavere end i de lande, vi ellers sammenligner os med. Han har svært ved at se, at de politiske ambitioner om at skabe en af verdens bedste nationer for vækstiværksættere har været en succes, og han kalder udmeldingerne for meget ambitiøse.

Ikke desto mindre mener han, at vi bevæger os i den rigtige retning. Især i forhold til den kulturelle opfattelse af det at være iværksætter, som i dag er langt mere positiv end tidligere. Den helt store hurdle er dog ifølge Michael S. Dahl, at vi stadig opfatter det som en kæmpe fiasko, når iværksættere fejler, selv om det er langt de færreste startups, der ender som en succes. Ifølge professoren ser danskerne mere negativt på det at fejle, end man gør andre steder, og det gør det svært at skabe succeser.

”Der ligger en masse læring i at begå fejl, og de, der kommer gennem processen, står markant stærkere. I andre lande kan det give tyngde, hvis en iværksætter har fejlet før, mens vi herhjemme ser det som konkursrytteri. Derfor skal det gøres til en del af iværksætterpolitikken, at så mange som muligt kan teste og afprøve innovative, risikable ideer på markedet, uden at det bliver umuligt at slippe ud af sin gæld, når det går galt,” siger han.

Den nye folkehelt

Selv om de politiske løsninger hidtil har fejlet i forhold til den overordnede ambition, er gejsten intakt i iværksættermiljøet. Her er man fuld af optimisme og overbevisning om, at iværksætterlandet ligger langt bedre i dag end for ti år siden. Blandt andet målt på de konkrete globale succeser, som det danske tech-miljø har være med til at skabe de seneste 10-12 år fra Skype til Just Eat, Unity Technology og Zendesk.

Samtidig er den brede befolknings holdning til iværksætteri ændret, og takket være tv-programmer som ’Løvens Hule’, mediernes mange hyldestomtaler af succesfulde iværksættere og politikere, interesseorganisationer og erhvervsfolks vedvarende fremhævelse af, at det er vækstlaget blandt iværksætterne, der nærmest på egen hånd skal sikre velfærdssamfundets overlevelse, er iværksætteren som fænomen i dag tæt på at være en folkehelt herhjemme. Dog uden at det har fået flere danskere til at tage springet selv.

”Der skal ikke så meget til, før vi er i mål på de politiske ambitioner. Vi er rigtig godt med på mange parametre. Vi halter på internationalisering og skalering. Derfor ligger der en stor brandingopgave i at gøre Danmark kendt i udlandet for mere end Den lille havfrue og design. Vi skal også være kendt for vores tech- og iværksættermiljø som et innovationsmiljø, man bare må være en del af, hvis ikke man vil misse den næste unicorn (tech-startups med en værdi på mere end 1 mia. dollar, red.),” siger Avnit Singh, der står i spidsen for TechBBQ, Danmarks største konference for tech-iværksætteri, der i morgen og overmorgen samler mere end 3.500 deltagere i Øksnehallen i København.

Også hos konsulenthuset EY, der står i spidsen for vækstkonkurrencen Entrepreneur of The Year, oplever direktør Søren Smedegaard Hvid, at iværksætter- og vækst-Danmark har flyttet sig gennem de seneste ti år:

”Som nation har vi flyttet os. Især har mængden af positive omtaler og fejringer af rollemodeller ændret danskernes attitude til iværksættere. Og så er vores iværksætterøkosystemer blevet styrket og bedre organiseret,” siger Sørens Smedegaard Hvid og nævner som eksempel #CPHFTW, der er en græsrodsbrancheorganisation for tech-startups i Danmark.

”Men der er klart potentiale for meget mere, inden vi er i mål med ambitionerne. Så det er vigtigt, at det arbejde, der er sat i gang, fortsætter, og at man bliver ved med at styrke indsatsen,” tilføjer han.

Tine Thygesen, der er stifter af kontorfællesskabet Founders House og medlem af regeringens Iværksætterpanel, oplever også, at der fra politisk side i dag er en oprigtig interesse for, at målsætningen om at være blandt de bedste iværksætternationer i verden denne gang omsættes til konkrete resultater. Men hun mener, at der fra politisk hold mangler forståelse for, at konkrete forbedringer kræver investeringer:

”Alle politikere er for iværksætteri, og alle siger de støtter op om det, men ingen vil acceptere, at det koster. Det, synes jeg, er bondefangeri. Derfor er tiden kommet til, at vi er nødt til at presse de områder igennem, hvor udfordringerne for iværksætterne er størst. Der er ikke tid og råd til flere politiske julelege. Det er nu eller aldrig,” siger Tine Thygesen.