Tid til nationalt kompromis om integration

Lars Løkke Rasmussen har det med at overraske. Både positivt og negativt. I dag tager han hul på et nyt forløb, som potentielt kan blive hans bedste succeshistorie som statsminister og endnu en gang sætte en tyk streg under, at han også kan være overraskelsernes mand. Mislykkes det for ham, har han til gengæld ikke bare et problem, så vælter noget af regeringens økonomiske korthus.

Vi taler om trepartsforhandlinger som instrument til at løse nogle af det danske samfunds største udfordringer lige nu. Næppe nogen havde forudset, at fundamentet for et stort nationalt kompromis om integration kunne blive støbt i trepartsforhandlinger med arbejdsgivere og arbejdstagere – slet ikke efter Thorning-regeringens pinagtige eksperimenter i sidste regeringsperiode. Men nu kan det alligevel blive en realitet.

Regeringen vil på sit seminar i dag og i morgen lægge en slagplan for de kommende trepartsforhandlinger. Allerede nu ved vi, at integration bliver temaet for de første forhandlinger, ligesom regeringen også barsler med et stort integrationsudspil. Senere på året kan temaer som uddannelse, social dumping og virksomhedernes konkurrenceevne blive temaer for andre faser af trepartsforhandlingerne.

Dermed forsøger Løkke som den første statsminister i 25 år at genoplive trepartsinstitutionen som et permanent samarbejdsforum, der skal finde løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Og beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) er med sine mange års erfaringer som adm. direktør i DA om nogen i dette kongerige fanebærer for den danske model.

Denne enestående mulighed for at lande et stort nationalt kompromis om integration bør gribes af alle parter rundt om forhandlingsbordet – også på lønmodtagersiden – og blandt de politiske partier i både blå og rød blok i Folketinget.

Årtiers fejlslagen integration har betydet, at mange flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande som Somalia, Irak og Libanon stadig ikke er i arbejde. Selv om ingen siger det højt, så tyder intet på, at vi har set det sidste af flygtninge og migrantbølgen ind over Europa. Snarere tværtimod. Med udsigt til tusindvis af nye flygtninge, ikke mindst på grund af de sociale, økonomiske og klimamæssige udfordringer i Mellemøsten og Nordafrika, som Erik Rasmussen skriver om i sin klumme, er der brug for handling og vidtfavnende løsninger.

En styrket integration er selvfølgelig et fælles ansvar. Den foregår på arbejdspladsen, i skoler, daginstitutioner, sportsklubber, boligforeninger og i folks egne hjem. Men en trepartsaftale, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere giver hinanden håndslag på, at de vil løfte integrationen, vil sende et stærkt signal, som intet ansvarligt politisk parti kan sidde overhørig. Heller ikke Dansk Folkeparti.

Statsministerens topmøde sidste år på Marienborg, hvor omkring 50 forskellige virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner diskuterede integration, afdækkede endnu en gang en stor vilje i civilsamfundet til at finde fælles løsninger på en kæmpe udfordring. Store danske virksomheder som ISS, Arriva og Grundfos har vist vejen.

Når ISS f.eks. melder sig på banen og gerne vil påtage sig opgaven med at stå for at jobafklare asylansøgere, er der al mulig grund til at tage dem på ordet. I dag interesserer det danske asylsystem sig ikke for asylansøgernes kompetencer, og når asylsøgerne så får tildelt asyl, fordeler Udlændingestyrelsen dem efter matematiske kvoter, og ikke efter hvor netop deres kompetencer passer bedst til virksomhedernes behov.

Her må Løkke og hans ministerhold selv i arbejdstøjet og rydde op i den meningsløse bureaukratisering af flygtningenes vej til arbejde. Og når flygtningene ender i en kommune, så fortsætter fadæsen med ugennemtænkte integrationsforløb, der godt nok byder på dansktimer og aktivering, men alt for sjældent på virksomhedspraktik eller job med løntilskud.

Nogle kommuner samarbejder i dag allerede med en lang række virksomheder om at trække flygtningene ud i praktik og derefter, forhåbentligt, i arbejde. Kommunerne behøver ikke vente på Løkkes ministre. 12 af de 98 kommuner sender mere end hver anden flygtning i virksomhedspraktik. Det kan altså lade sig gøre – også under de eksisterende regler.

Og så er der naturligvis virksomhederne selv. Alt for mange virksomheder tøver med at byde sig til – og det kan både være, at ledelse og medarbejdere er årsag til den tøven. Men opgaven kan løses! Tænk på, at flygtninge ofte gerne tager de job, danskerne ikke gider have. Det kan f.eks. være på grund af skæve arbejdstider, eller hvis arbejdet foregår i et kølerum.

Det gælder om at se på den enkelte flygtnings ressourcer og ikke fokusere på, at han eller hun ikke taler dansk. For det kan de jo ikke. I en samtale med Mandag Morgen drømmer en jobchef direkte om ”et Danmark, hvor vi får dem i arbejde, uanset om de kan dansk eller ej”.

Lad os gøre den drøm til virkelighed – og tilbyde sprogkurser tilknyttet jobbet i stedet for sprogtest, der er en forhindring for integration. Lad os trække på flygtningenes ressourcer. Det giver dem et mere meningsfuldt liv, og det kan gøre os alle rigere.

Foreløbig har langt det meste af udlændingedebatten handlet om at stramme reglerne, sætte grænsebomme rundt om Danmark, og om, hvor surt man skal gøre livet for asylsøgere, så de foretrækker at rejse til andre lande.

Med Lars Løkke Rasmussens og Jørn Neergaard Larsens nye initiativ er der nu en enestående mulighed for at skabe bred politisk opbakning til at styrke integrationsindsatsen med langsigtede og målrettede løsninger, så flere kan komme i job eller få en uddannelse. Den mulighed må ikke forpasses.

Hold øje med mm.dk og Mandag Morgens Facebook-side, hvor vi onsdag lancerer kampagnen "Gør det for Danmark", som sætter fokus på dem, der gør en indsats for flygtninge og integration i Danmark.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu