Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsforliget fra 2006 betyder, at stigende levealder modsvares af en lige så stor stigning i pensionsalderen. I Sverige og Finland kan borgerne regne med, at tilværelsen som pensionist udgør en stabil del af livet. Den model kan Danmark tage i betragtning, mener tidligere overvismænd.

I dag er Danmark et af de lande, hvor pensionsalderen stiger mest – og hurtigst. Til efteråret vil et flertal i Folketinget med al sandsynlighed sætte pensionsalderen op med yderligere et år, så pensionsalderen fra og med 2035 vil være 69 år.

Sådan har det været siden et flertal i Folketinget tilbage i 2006 vedtog, at pensionsalderen skal stige, når levealderen stiger. I Danmark betyder det, at danskerne skal arbejde et år ekstra, når levealderen stiger med et år.

Nu opfordrer to af landets topøkonomer og tidligere overvismænd Folketinget til at hente inspiration til diskussionen af den stigende pensionsalder fra Sverige og Finland. Her sættes pensionsalderen også op, når levealderen stiger, men tempoet er lidt langsommere end i Danmark.

”I Danmark sætter vi pensionsalderen op med et år for hvert år, vi lever længere. Det kunne give god mening i stedet at lade sig inspirere af den svenske og finske model, hvor man lidt enkelt sagt sætter pensionsalderen op med otte måneder for hver gang levealderen stiger med et år eller tolv måneder,” siger professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen.

Hans kollega Michael Svarer, professor i nationaløkonomi, siger:

”Man kan godt diskutere, hvordan man skal fordele et års ekstra levetid mellem arbejdsliv og fritidsliv. I dag har vi en ret hård model, hvor den fordeling falder 100 procent ud til fordel for arbejdslivet. Hvis en dansker lever et år ekstra, så skal man også arbejde et år ekstra. Holland har netop genforhandlet den model og har blødt op på den hårde fordeling.”

Tankegangen hos de to topøkonomer er opsigtsvækkende al den stund, at de begge i deres tidligere funktion som formænd for Det Økonomiske Råd om nogen har stået vagt om, at pensionsalderen skal stige i takt med den stigende levealder.

Som formand for Velfærdskommissionen - og senere Pensionskommissionen - har Torben M. Andersen også været med til at støbe kuglerne til flere af de reformer, som har gjort de danske offentlige finanser til nogle af verdens sundeste.

”Vi har i Danmark skullet hæve pensionsalderen i et hurtigt tempo, fordi vi startede med en pensionsalder på kun 65 år og muligheden for at gå på efterløn som 60-årig. Danmark har så at sige skullet indhente det forsømte for overhovedet at kunne få de offentlige finanser til at hænge sammen,” siger Torben M. Andersen.

Længere levetid som pensionist

Med forslaget om at lade danskerne beholde lidt af den ekstra levetid som fritid og ikke lade arbejdslivet sluge hele gevinsten, tilfører de to topøkonomer et – i en dansk sammenhæng – helt nyt perspektiv på debatten om pensionsalderen.

Som en del af Velfærdsforliget i 2006 vedtog Folketinget, at danskerne i gennemsnit skal kunne leve 14,5 år som pensionister. Stiger levealderen, sættes pensionsalderen tilsvarende op, så levetiden som pensionist hele tiden er på de fastsatte 14,5 år.

I Sverige og Finland kan den enkelte borger beholde nogle af de ekstra måneder i den stigende levealder til sig selv. Forklaringen er, at den andel af livet, hvor svenskere og finner lever som pensionister, skal være konstant.

”I Sverige og Finland kan borgerne regne med, at tilværelsen som pensionist udgør en stabil andel af livet, også når levetiden stiger. Sådan er det ikke i Danmark, her falder andelen ganske langsomt efterhånden som pensionsalderen stiger. Jeg tror, borgerne har mere forståelse for en model som i Sverige eller Finland,” siger Torben M. Andersen.

Han tilføjer, at pensionsudbetalingerne i de to lande er afhængige af, hvor mange år borgerne skal have pension.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard diskuterer gerne den problemstilling, de to topøkonomer sætter fokus på, og som i fagtermer kaldes “levetidsindeksering”. 

"Det er en relevant diskussion, og derfor er levetidsindekseringen en del af det, som pensionskommissionen skal kigge nærmere på. Men det er vigtigt for regeringen, at vi har en økonomisk ansvarlig politik, så der er råd til vores velfærdssamfund, og derfor bakker vi også op om velfærdsforliget fra 2006. Jeg vil afvente kommissionens arbejde, som jeg selvfølgelig vil følge med stor interesse, og så må vi drøfte resultaterne, når de foreligger,” siger han.

Stigende pensionsalder finansierer velfærden

De to økonomer understreger helt som ministeren betydningen af, at pensionsalderen skal stige, når levealderen stiger, sådan som et flertal i Folketinget har vedtaget med Velfærdsforliget i 2006 og senere genbekræftet flere gange. Sammenhængen mellem en stigende levealder og en stigende pensionsalder går igen i en lang række af de lande, Danmark normalt sammenligner sig med.

I alle lande sker det for at sikre holdbarheden af de offentlige budgetter på lang sigt.

Som følge af netop Velfærdsforliget fra 2006 diskuterer Folketinget her til efteråret, om pensionsalderen skal sættes op til 69 år. Det vil regeringen foreslå, fordi danskernes levealder er steget.

De to tidligere overvismænds forslag om at bløde op på den nuværende model fremsættes på et tidspunkt med en stadigt mere ophidset debat om pensionsalderen.

I denne omgang er De Radikales formand, Morten Østergaard gået forrest med sit forslag om at pensionsalderen ikke skal hæves til mere end 70 år. Han støttes af Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl, mens både Enhedslisten og SF vil gå videre og allerede nu sætte en stopper for den stigende pensionsalder.

Dermed rykker de fire partier i forskellig grad ved det, både Torben M. Andersen, Michael Svarer og altså også Peter Hummelgaard opfatter som et helt centralt element for udviklingen af den sunde danske økonomi. 

”Det er selvfølgelig en politisk prioritering om pensionsalderen fortsat skal stige. Men hvis et flertal siger stop, skal de finde en anden måde at finansiere en del af velfærden på,” siger Torben M. Andersen.

Udløser kæmpe milliardregning

Skulle Enhedslisten og SF få overbevist de andre partier om at sige nej til, at folkepensionsalderen sættes op til 69 år, vil det i følge Finansministeriet allerede i årene efter 2030 svække de offentlige finanser med 59 milliarder kroner om året.

Et tilsvarende regnestykke gør sig gældende, hvis Folketinget følger Morten Østergaard og Dansk Folkepartis ønske om at stoppe ved de 70 år. Beregninger fra Cepos viser, at det vil svække de offentlige finanser med 41 milliarder kroner om året.

Det er altså en virkelig god forretning for det offentlige, når pensionsalderen sættes op. Det er også en i økonomisk forstand nødvendig forretning. De store minusser i henholdsvis Finansministeriets og Cepos’ regnestykker opstår, fordi danskerne kan gå på pension i stedet for at arbejde. Det betyder på den ene side, at de betaler mindre i skat til stat og kommuner, mens de på den anden side som ældre trækker stadigt mere på den offentlige service.

'Hvis der med andre reformer skal findes de milliardbeløb, som mangler, kommer Folketinget og de politiske partier virkelig på arbejde.

Sættes dagpengene ned med ti procent, fører det ifølge beregninger fra Cepos til offentlige besparelser på 4,2 milliarder kroner. Halveres barselsperioden fra 12 til seks måneder vil det stadig ifølge Cepos kun spare det offentlige for 3,4 milliarder kroner. Og hvis sygedagpenge nedsættes med 10 procent, vil det kun give 1,8 milliard kroner i kassen.

Uden den slags reformer eller tilsvarende besparelser på velfærden vil et stop for stigningen af pensionsalderen betyde varige underskud på de offentlige finanser. Også det kan få konsekvenser meget hurtigt.

”Når vi som økonomer regner på den langsigtede holdbarhed af dansk økonomi, og den er lige nu ganske god, så er forudsætningen, at pensionsalderen sættes op, når levealderen stiger. Jo mere styr, der er på det langsigtede, des mere rum er der til at håndtere det kortsigtede,” siger Torben M. Andersen.

Han henviser til, at de lande, der som Danmark har haft styr på de offentlige finanser og forhøjet pensionsalderen i takt med den stigende levetid, også har haft de bedste muligheder for at håndtere coronakrisen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard forbereder netop nu kommissoriet for en kommission, der blandt andet skal undersøge mulighederne for, at pensionsalderen på et tidspunkt kan stige i et langsommere tempo end i dag.



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE


Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE
Forrige artikel Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr Næste artikel Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk
Hvis coronabesættelsen varer fem år

Hvis coronabesættelsen varer fem år

LEDELSE Mange ledere har trykket pause på medarbejderseminarer, udviklingsprojekter og workshops, til vi kan være sammen igen. Men hvad hvis nedlukningerne trækker ud? Elize Dimare og Johnny Sørensen guider dig til corona- og fremtidssikring af din organisation.

Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

INTERVIEW Ekstremt mediepres. Stram politisk styring. Uenighed, fejl og beklagelser. For Søren Brostrøm er det en del af gamet, når man som moderne autoritet i en krisetid står fast på stærk faglighed og stor åbenhed. Han ærgrer sig bare over, at han snublede i risikokommunikationen. Og så er forsigtighed og proportionalitet i hans øjne ikke modsætninger.

Kun 23 kommuner har whistleblowerordninger

Kun 23 kommuner har whistleblowerordninger

LEDELSE Det er generelt forbundet med stor usikkerhed og utryghed for offentligt ansatte at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen, skriver tænketanken Justitia i en analyse.

Jeppe Christiansen anbefaler

Jeppe Christiansen anbefaler

KULTURANBEFALING Maj Invests administrerende direktør, Jeppe Christiansen, beundrer Rane Willerslev for hans indsats på Nationalmuseet og anbefaler tankevækkende bøger om stilhed og livsfilosofi.

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.