Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsforliget fra 2006 betyder, at stigende levealder modsvares af en lige så stor stigning i pensionsalderen. I Sverige og Finland kan borgerne regne med, at tilværelsen som pensionist udgør en stabil del af livet. Den model kan Danmark tage i betragtning, mener tidligere overvismænd.

I dag er Danmark et af de lande, hvor pensionsalderen stiger mest – og hurtigst. Til efteråret vil et flertal i Folketinget med al sandsynlighed sætte pensionsalderen op med yderligere et år, så pensionsalderen fra og med 2035 vil være 69 år.

Sådan har det været siden et flertal i Folketinget tilbage i 2006 vedtog, at pensionsalderen skal stige, når levealderen stiger. I Danmark betyder det, at danskerne skal arbejde et år ekstra, når levealderen stiger med et år.

Nu opfordrer to af landets topøkonomer og tidligere overvismænd Folketinget til at hente inspiration til diskussionen af den stigende pensionsalder fra Sverige og Finland. Her sættes pensionsalderen også op, når levealderen stiger, men tempoet er lidt langsommere end i Danmark.

”I Danmark sætter vi pensionsalderen op med et år for hvert år, vi lever længere. Det kunne give god mening i stedet at lade sig inspirere af den svenske og finske model, hvor man lidt enkelt sagt sætter pensionsalderen op med otte måneder for hver gang levealderen stiger med et år eller tolv måneder,” siger professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen.

Hans kollega Michael Svarer, professor i nationaløkonomi, siger:

”Man kan godt diskutere, hvordan man skal fordele et års ekstra levetid mellem arbejdsliv og fritidsliv. I dag har vi en ret hård model, hvor den fordeling falder 100 procent ud til fordel for arbejdslivet. Hvis en dansker lever et år ekstra, så skal man også arbejde et år ekstra. Holland har netop genforhandlet den model og har blødt op på den hårde fordeling.”

Tankegangen hos de to topøkonomer er opsigtsvækkende al den stund, at de begge i deres tidligere funktion som formænd for Det Økonomiske Råd om nogen har stået vagt om, at pensionsalderen skal stige i takt med den stigende levealder.

Som formand for Velfærdskommissionen - og senere Pensionskommissionen - har Torben M. Andersen også været med til at støbe kuglerne til flere af de reformer, som har gjort de danske offentlige finanser til nogle af verdens sundeste.

”Vi har i Danmark skullet hæve pensionsalderen i et hurtigt tempo, fordi vi startede med en pensionsalder på kun 65 år og muligheden for at gå på efterløn som 60-årig. Danmark har så at sige skullet indhente det forsømte for overhovedet at kunne få de offentlige finanser til at hænge sammen,” siger Torben M. Andersen.

Længere levetid som pensionist

Med forslaget om at lade danskerne beholde lidt af den ekstra levetid som fritid og ikke lade arbejdslivet sluge hele gevinsten, tilfører de to topøkonomer et – i en dansk sammenhæng – helt nyt perspektiv på debatten om pensionsalderen.

Som en del af Velfærdsforliget i 2006 vedtog Folketinget, at danskerne i gennemsnit skal kunne leve 14,5 år som pensionister. Stiger levealderen, sættes pensionsalderen tilsvarende op, så levetiden som pensionist hele tiden er på de fastsatte 14,5 år.

I Sverige og Finland kan den enkelte borger beholde nogle af de ekstra måneder i den stigende levealder til sig selv. Forklaringen er, at den andel af livet, hvor svenskere og finner lever som pensionister, skal være konstant.

”I Sverige og Finland kan borgerne regne med, at tilværelsen som pensionist udgør en stabil andel af livet, også når levetiden stiger. Sådan er det ikke i Danmark, her falder andelen ganske langsomt efterhånden som pensionsalderen stiger. Jeg tror, borgerne har mere forståelse for en model som i Sverige eller Finland,” siger Torben M. Andersen.

Han tilføjer, at pensionsudbetalingerne i de to lande er afhængige af, hvor mange år borgerne skal have pension.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard diskuterer gerne den problemstilling, de to topøkonomer sætter fokus på, og som i fagtermer kaldes “levetidsindeksering”. 

"Det er en relevant diskussion, og derfor er levetidsindekseringen en del af det, som pensionskommissionen skal kigge nærmere på. Men det er vigtigt for regeringen, at vi har en økonomisk ansvarlig politik, så der er råd til vores velfærdssamfund, og derfor bakker vi også op om velfærdsforliget fra 2006. Jeg vil afvente kommissionens arbejde, som jeg selvfølgelig vil følge med stor interesse, og så må vi drøfte resultaterne, når de foreligger,” siger han.

Stigende pensionsalder finansierer velfærden

De to økonomer understreger helt som ministeren betydningen af, at pensionsalderen skal stige, når levealderen stiger, sådan som et flertal i Folketinget har vedtaget med Velfærdsforliget i 2006 og senere genbekræftet flere gange. Sammenhængen mellem en stigende levealder og en stigende pensionsalder går igen i en lang række af de lande, Danmark normalt sammenligner sig med.

I alle lande sker det for at sikre holdbarheden af de offentlige budgetter på lang sigt.

Som følge af netop Velfærdsforliget fra 2006 diskuterer Folketinget her til efteråret, om pensionsalderen skal sættes op til 69 år. Det vil regeringen foreslå, fordi danskernes levealder er steget.

De to tidligere overvismænds forslag om at bløde op på den nuværende model fremsættes på et tidspunkt med en stadigt mere ophidset debat om pensionsalderen.

I denne omgang er De Radikales formand, Morten Østergaard gået forrest med sit forslag om at pensionsalderen ikke skal hæves til mere end 70 år. Han støttes af Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl, mens både Enhedslisten og SF vil gå videre og allerede nu sætte en stopper for den stigende pensionsalder.

Dermed rykker de fire partier i forskellig grad ved det, både Torben M. Andersen, Michael Svarer og altså også Peter Hummelgaard opfatter som et helt centralt element for udviklingen af den sunde danske økonomi. 

”Det er selvfølgelig en politisk prioritering om pensionsalderen fortsat skal stige. Men hvis et flertal siger stop, skal de finde en anden måde at finansiere en del af velfærden på,” siger Torben M. Andersen.

Udløser kæmpe milliardregning

Skulle Enhedslisten og SF få overbevist de andre partier om at sige nej til, at folkepensionsalderen sættes op til 69 år, vil det i følge Finansministeriet allerede i årene efter 2030 svække de offentlige finanser med 59 milliarder kroner om året.

Et tilsvarende regnestykke gør sig gældende, hvis Folketinget følger Morten Østergaard og Dansk Folkepartis ønske om at stoppe ved de 70 år. Beregninger fra Cepos viser, at det vil svække de offentlige finanser med 41 milliarder kroner om året.

Det er altså en virkelig god forretning for det offentlige, når pensionsalderen sættes op. Det er også en i økonomisk forstand nødvendig forretning. De store minusser i henholdsvis Finansministeriets og Cepos’ regnestykker opstår, fordi danskerne kan gå på pension i stedet for at arbejde. Det betyder på den ene side, at de betaler mindre i skat til stat og kommuner, mens de på den anden side som ældre trækker stadigt mere på den offentlige service.

'Hvis der med andre reformer skal findes de milliardbeløb, som mangler, kommer Folketinget og de politiske partier virkelig på arbejde.

Sættes dagpengene ned med ti procent, fører det ifølge beregninger fra Cepos til offentlige besparelser på 4,2 milliarder kroner. Halveres barselsperioden fra 12 til seks måneder vil det stadig ifølge Cepos kun spare det offentlige for 3,4 milliarder kroner. Og hvis sygedagpenge nedsættes med 10 procent, vil det kun give 1,8 milliard kroner i kassen.

Uden den slags reformer eller tilsvarende besparelser på velfærden vil et stop for stigningen af pensionsalderen betyde varige underskud på de offentlige finanser. Også det kan få konsekvenser meget hurtigt.

”Når vi som økonomer regner på den langsigtede holdbarhed af dansk økonomi, og den er lige nu ganske god, så er forudsætningen, at pensionsalderen sættes op, når levealderen stiger. Jo mere styr, der er på det langsigtede, des mere rum er der til at håndtere det kortsigtede,” siger Torben M. Andersen.

Han henviser til, at de lande, der som Danmark har haft styr på de offentlige finanser og forhøjet pensionsalderen i takt med den stigende levetid, også har haft de bedste muligheder for at håndtere coronakrisen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard forbereder netop nu kommissoriet for en kommission, der blandt andet skal undersøge mulighederne for, at pensionsalderen på et tidspunkt kan stige i et langsommere tempo end i dag.



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE


Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE
Forrige artikel Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr Næste artikel Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.