Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Møder du på jobbet eller på hjemmekontoret på mandag? I næsten et år har corona afgjort sagen for os: Hjemmearbejdet var en nødvendighed. Det ufrivillige eksperiment har givet os nogle værdifulde erfaringer, vi ikke havde fået uden en pandemi. Erfaringer, som nu skal omsættes til mere effektive, innovative, bæredygtige og fremtidssikrede arbejdspladser.

Kigger man ud i verden, er der stor forskel på hvilken ny normal, der lægges op til i de store virksomheder.

Google var en af de første til at melde en total og langvarig nedlukning ud i marts sidste år. En beslutning, der kom til at sætte standarden for mange andre amerikanske virksomheder. Men nu vil techgiganten have sine folk tilbage i det fysiske arbejdsfællesskab.

Mens andre virksomheder helt opsiger deres lejemål, så investerer den toneangivende techgigant en milliard dollars i kontorbygninger. Det er stadig en kerneværdi for Google at mødes og skabe ting sammen i fællesskab, forklarer Sundar Pichai, CEO for Google og Alphabet, i sin blog.

Derfor har Googles 135.000 medarbejdere nu fået besked på, at de senest 1. september skal indfinde sig på deres arbejde igen mindst tre dage om ugen, og at det forventes, at de bor i pendlerafstand til kontoret. Bor de længere væk, kan det påvirke deres løn negativt. Ønsker de mere end 14 dages ekstra frihed til hjemmearbejde, må de ansøge om det.

Måske burde beslutningen ikke overraske nogen. Hvis man har set et af Googles arbejdssteder indefra, så ved man, hvor meget netop den virksomhed har satset på at gøre arbejdspladsen til et inspirerende værksted for nytænkning. Med løbehjul, krearum, sovepladser, madstationer, bring-your-dog-to-work og alt, hvad der ellers kan fremme relationer og kreative energier og få de ansatte til at blive lidt længere.

Selvfølgelig har Google også satset på kreative it-løsninger på hjemmearbejdet under corona. Men efter et års full blown forsøg med Google Hangout og andre digitale tools, konkluderer techgiganten altså, at den værdi, det giver at have folk samlet i samme bygning, ikke kan erstattes af nok så avancerede chatfunktioner, virtuelle idérum og møder på skærmen.

GOOGLES BESLUTNING bør gøre indtryk – også på danske virksomheder, der lever af, at deres ansatte arbejder tæt sammen og udvikler kreative løsninger.

Hvad er omkostningerne for den usynlige værdiskabelse på arbejdspladsen, hvis kulturen også efter corona bliver, at man kun kommer ind på arbejdet, når der er særlige grunde til det? Særligt hvis udflytningen fra byerne virkelig tager fart, og besværet ved at pendle skal lægges oven i forstyrrelserne i storrumskontoret, når den enkelte skal vurdere, om det egentlig er en god idé at komme ind i dag.

Hvad betyder det for nyansatte eller nyuddannede, der er afhængig af faglig sparring og sidemandsoplæring, hvis halvdelen af kollegerne arbejder hjemme?

Og hvor let bliver det at låne hinandens ører, øjne eller tid til en hurtig sparring om en opgave, hvis man kun ser hinanden hver anden uge, fordi man skiftes til at arbejde hjemme? 

CORONATIDEN har gjort det tydeligt for alle, at der er enorme fordele ved hjemmearbejde. Derfor vil de færreste virksomheder ved deres fulde fem argumentere for at skrue tiden tilbage til før, hele verden lærte at bruge Zoom og Teams.

Men risikoen for hurtige one-size-fits-all-løsninger er overhængende. Det kan være fristende helt at spare huslejen eller lave rigide top-down-regler uden hensyn til konkrete opgaver eller individuelle behov.

Hvis man som leder ikke havde opdaget det før, så blev det gnistrende tydeligt under corona-nedlukningen: Opgaven med at lede mennesker er kompleks, fordi mennesker ikke er ens. Det er der ikke noget nyt i. Det er bare blevet tydeligt for alle, fordi forholdene ændrede sig så dramatisk. For nogle ekstroverte og socialt orienterede mennesker er hjemmearbejdet lige så udfordrende, som storrumskontorerne har været det for introverte i årevis. Læg så til, at nogle opgaver løses bedst i hjemme-roen og andre i samspil med andre.

Derfor er der ikke noget quick fix på den nye normal, der skal skabes på landets arbejdspladser i de kommende måneder. De gode løsninger kommer til at kræve ledere, der evner at sætte arbejdspladsens behov i centrum uden at miste blikket for den enkeltes behov.

Lægger man arbejdet i for faste skemaer, ryger både den gode fleksibilitet, motivationen og den agile opgaveløsning.

Lader man det modsat være helt op til hver enkelt medarbejder, hvor tit de vil komme på arbejde, risikerer man at miste værdifuld vidensdeling, mentorship, fælles arbejdskultur og meget af den innovation og opgaveløsning, der foregår i krogene på en velsmurt arbejdsplads.

LEDERE, DER KNÆKKER KODEN til de nye hybridarbejdspladser, vil kunne levere helt nye resultater og samtidig fastholde dygtige medarbejdere, der er blevet mere bevidste om, hvordan de bedst kan lide at arbejde.

Ledere, der ikke har øje for opgavens kompleksitet, risikerer at knække halsen, både på sig selv, medarbejderne og virksomhedens evne til at gribe de nye muligheder.



Tanja Nyrup Madsen

LÆS MERE

Forrige artikel Vil coronakrisen forandre hovedstaden for altid? Vil coronakrisen forandre hovedstaden for altid? Næste artikel Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra! Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!
Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Det ser skidt ud for klodens økosystemer. Vi har brug for at slutte fred med naturen, ellers bliver det værst for os selv, siger Inger Andersen, øverste chef for FN’s miljøbeskyttelsesorganisation, der står bag ny rapport med de seneste miljø-data.

Ingeborg Gade anbefaler

Ingeborg Gade anbefaler

I sin fritid giver Ingeborg Gade slip på den rationelle logik, der kendetegner hendes fag, og fordyber sig i magisk-realistiske fortællinger. Og så anbefaler hun en udstilling, der går tæt på en af de helt nære relationer, vi mennesker har.

Her er det nye Mandag Morgen

Her er det nye Mandag Morgen

OM OS På det nye mm.dk kan du hurtigt finde frem til det, du har brug for at gå i dybden med. Vores løfte til dig er, at du altid bliver lidt klogere, når du bruger tid med Mandag Morgen. Det kan siges ganske kort: Her kan du læse mindre og forstå mere.

Byens formål forandres

Byens formål forandres

Metropolerne vokser vildt, og derfor bliver de globale udfordringer i det 21. århundrede også urbane udfordringer. Men det betyder også, at løsningerne i vid udstrækning findes i den måde, vi styrer byerne på, påpeger Instituttet for Fremtidsforskning, der i en ny rapport udpeger byernes nye formål.

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

BOGANMELDELSE I sin seneste bog viser World Economic Forum-formand Klaus Schwab os vejen fra shareholder capitalism med profit i fokus til stakeholder capitalism med planeten i fokus. En vigtig dagsorden, der kalder på flere konkrete eksempler, skriver Tina Moe, der har nærlæst bogens pointer.

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Investorer har gennem tiden sig kastet sig over alt fra eksotiske blomsterløg til aktier i tvivlsomme internetvirksomheder. Historien viser, at opfindsomhed i et hjørne af finanssektoren kan udvikle sig til en spekulativ mani, der tiltrækker fupmagere og ruinerer investorer.

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

POLITIK OG VELFÆRD Efter pres fra erhvervslivet har Japans regering nu annonceret planer for et japansk vaccinepas. Men bekymringer om falsk tryghed, registrering af borgerne og risiko for diskrimination lægger en dæmper på begejstringen.

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

DIGITAL OMSTILLING Indien og Danmark samarbejder om at bringe danske kompetencer til Indien, og om at skabe et gunstigt miljø for både entreprenørskab og innovative løsninger til at tackle nogle af de mest presserende udfordringer i den indiske vandsektor, skriver det danske innovationscenter i Bangalore.

Forbered dig på livet som nomadeleder

Forbered dig på livet som nomadeleder

Nedlukningen satte turbo på en udvikling af arbejdslivet, som har været længe undervejs. Ledere vil møde større krav om fleksibilitet, forståelse og frihed, mens autoriteten bliver noget, de skal arbejde for, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Den fossile gas er tvunget i defensiven

Den fossile gas er tvunget i defensiven

GRØN OMSTILLING EU-Kommissionen har ikke medlemslandenes opbakning til at droppe idéen om fossil gas som en bæredygtig aktivitet. Til gengæld er nogle af verdens største investorer begyndt at frygte, at gas simpelthen er en dårlig investering. Og det kan være rigtig gode nyheder for klimaet. 

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.