Tilbageskridtsreformen

Regeringens uddannelsespolitik spænder ben for sig selv. Fremdrifsreformen giver ingen fremdrift men er derimod et tilbageskridt, advarer eksperter, fagfolk og erhvervsliv. De studerende bliver hastet igennem universiteterne på bekostning af kvaliteten. Vi vægter erfaring og modenhed højere end hurtighed, lyder det fra Grundfos. Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen står fast på sin reform, mens partierne bag vakler i troen på den.

Mens regeringen planlægger at fortsætte sin reformamok på landets uddannelser til foråret, er alle andre ved at gå amok over dens reformer. De stritter i alle retninger og modarbejder hinanden. Med den ene hånd vil politikerne presse de unge hurtigere igennem studierne, mens de med den anden vil gøre uddannelserne bedre og rette dem mod arbejdsmarkedet, så de nyudklækkede akademikere kan få et job. Men den første hånd er et uelegant rap over fingrene til den sidste.

Hverken erhvervslivet, fagforeningerne, uddannelsesforskere, universiteterne, de studerende eller regeringens eget kvalitetsudvalg kan se fornuften i forrige års studiefremdriftsreform, som skal få de studerende til at gøre deres uddannelser færdig til tiden.

Kritikerne frygter, at reformen kommer til at få en række alvorlige konsekvenser. Vi får ikke kandidater, der kan arbejde selvstændigt og forstå sammenhængene, men nyuddannede akademikere, som har svært ved andet end at gengive tekster og bestå eksamener. Hvis de studerende kommer bagud, kommer de ikke tilbage på sporet, så flere risikerer at falde fra. Og når både studerende og universiteter bliver straffet for selv den mindste slinger i valsen, ender mange med at sidde med næsen i bøgerne, mens studiejob og praktikmuligheder suser forbi. Det til trods for at erhvervslivet vil have medarbejdere med praktisk erfaring, og al forskning tyder på, at studiejob er den hurtigste vej til voksenjob.

Login