Mens regeringen planlægger at fortsætte sin reformamok på landets uddannelser til foråret, er alle andre ved at gå amok over dens reformer. De stritter i alle retninger og modarbejder hinanden. Med den ene hånd vil politikerne presse de unge hurtigere igennem studierne, mens de med den anden vil gøre uddannelserne bedre og rette dem mod arbejdsmarkedet, så de nyudklækkede akademikere kan få et job. Men den første hånd er et uelegant rap over fingrene til den sidste.

Og så undrer formanden sig over, at politikerne nænner at indføre så mange rigide krav for at løse et problem, som stort set ikke eksisterer. Der er slet ikke noget fremdriftsproblem herhjemme, forklarer han. De seneste ti år er gennemførelsestiden faldet dramatisk. Se figur 1. Tiltag som færdiggørelsesbonusser til universiteterne og specialekontrakter, der forpligter de studerende til at aflevere hovedopgaven til tiden, virker tilsyneladende. De enkelte problemer, der stadig er rundt omkring, bør man løse ved målrettede initiativer, ikke ved at ”køre et sæt så detaljerede retningslinjer ned over alle uddannelserne,” som formanden formulerer det over for Mandag Morgen.

Kvalitetsudvalgets kritik har fået forligspartier bag studiefremdriftsreformen til at slå bak. SF’s uddannelsesordfører, Anette Vilhelmsen, gjorde sin holdning klar over for Dagbladet Information samme dag, som udvalget fremlagde sin sidste rapport: ”Vi går ikke fra et forlig, men det ville være meget tonedøvt ikke at lytte til, at der er indlysende problemer i fremdriftsreformen.”

Men selvom partierne bag reformen vakler, lader uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen sig ikke kue. Hun ønsker ikke at stille op til et interview med Mandag Morgen, men skriver i en mail:

”Regeringens politik står fast. Det er for tidligt at evaluere på fremdriftsreformen. Den er knap trådt i kraft. Nu er mit fokus på at analysere Kvalitetsudvalgets anbefalinger og på at styrke kvaliteten og relevansen i de videregående uddannelser.”

Reformen, ministeren står fast på, har da også overlevet stormvejret indtil nu. Den blev vedtaget efter en byge af kritiske høringssvar og under højlydte protester fra studerende og universiteterne i februar 2013. Som en del af en større studie- og SU-reform betyder den bl.a., at de studerende nu skal studere fuldtid og ikke må komme mere end et halvt år bagud, før deres SU bliver taget fra dem. For at sikre at de studerende holder snuden i uddannelsessporet, bliver de automatisk tilmeldt både fag og eksamener, som de med meget få undtagelser ikke kan melde sig fra.

Med de metoder skal universiteterne skære 4,3 måneder af den gennemsnitlige studietid inden 2020, og står Finansministeriets DREAM-model til troende, bliver de offentlige finanser forbedret med en lille milliard kr., hvis det lykkes. Hvis det ikke lykkes, får universiteterne lov til at betale. F.eks. kommer det til at koste Københavns Universitet 345 millioner kr., hvis den gennemsnitlige studietid ikke bliver bragt ned på fem år. Lige nu studerer de studerende 7,6 måneder for meget.

Dødens teoretiske kandidater

Med de nye krav og udsigterne til en regning i millionstørrelsen er der ingen undskyldninger for ikke at få de studerende hurtigere igennem. Men det får sin pris. Hvis de studerende skal gå den lige vej, bliver der mindre tid til f.eks. studiejob og dårligere mulighed for praktik.

[quote align="right" author="Ulla Kjær Senior HR Manager, Arla"]For os er det ikke en kvalitet i sig selv, at en ansøger er kommet igennem sine studier på normeret tid. Job og ophold i udlandet vægter meget højere, og så er det ikke afgørende, om man har været to eller tre år om sin master.[/quote]

I hvert fald viser adskillige rundspørger blandt de studerende, at mange bliver forsinket, fordi de arbejder ved siden af studiet. I en stor undersøgelse, som DJØF stod bag i 2013, er studiejobbet den hyppigste årsag til, at de studerende kommer bagud med bøgerne. 44 pct. svarer, at de bliver opholdt, fordi de arbejder, men 16 pct. er kommet bagud, fordi de har været i praktik, som de ikke har kunnet få godskrevet som en den af deres uddannelse.

Og hvis man ikke stoler på, hvad de studerende selv fortæller, kan man vende blikket mod en undersøgelse, fagforeningen AC foretog i 2010. Den viser, at de arbejdende studerende er overrepræsenteret blandt de kandidater, der bliver ét år forsinket. Omvendt viser undersøgelsen, at de studerende, der ikke arbejder, kommer hurtigere igennem.

Formanden for Dansk Magisterforening, Ingrid Stage, frygter, at de studerende bliver nødt til at vælge studiejobbet fra. Det kan komme til at stille dem dårligere, når de som nyuddannede kandidater skal finde et arbejde, men det rammer også deres faglighed under studierne. De studerende lærer noget af at arbejde, mens de studerer, forklarer hun:

”Reformen er en kæp i hjulet for de studerende. De kan ikke komme i gang med at omsætte deres kvalifikationer til noget, der giver mening i et job, og de får ikke den erfaring, man får på en arbejdsplads, hvor man arbejder med sine kvalifikationer på en anden måde end på studiet,” siger hun.

Interesseorganisationen Dansk Erhverv er heller ikke begejstret for udsigterne til, at de studerende bliver på kammeret og holder sig fra arbejdsmarkedet. Det er ikke kun dårligt nyt for dem selv, men også for de virksomheder, der skal bruge deres arbejdskraft, når de bliver færdige.

”Vi frygter, at færre vil søge erhvervserfaringer under studierne, og så risikerer vi at stå med nogle dødsens teoretiske dimittender uden en føling med, hvordan de kan bruge deres uddannelse på arbejdsmarkedet,” siger uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv Mette Fjord Sørensen.

Erhvervslivet ønsker erfaring

Spørger man de danske virksomheder, er der ikke tvivl om, hvad de studerende skal gøre, hvis valget står mellem at blive færdig til tiden og udskyde turen i specialesumpen for at tage et job.

”For os er det ikke en kvalitet i sig selv, at en ansøger er kommet igennem sine studier på normeret tid. Job og ophold i udlandet vægter meget højere, og så er det ikke afgørende, om man har været to eller tre år om sin master.”

Sådan lyder det fra Ulla Kjær, der er Senior HR Manager i Arla. Hun forklarer, at fødevarevirksomheden lægger vægt på en række områder, når den ansætter. Arla kigger på eksamensbeviset, men udlandsophold, frivilligt arbejde og ikke mindst studiejob bliver også skattet højt:

”Erhvervserfaring trækker op, fordi overgangen fra at være studerende til medarbejder kan være overvældende, og jo tættere man har været på situationen før, desto nemmere er det at komme i gang,” siger Ulla Kjær.

For Grundfos handler et fyldigt CV ikke kun om at lette overgangen fra forelæsninger til forretning, men også om at få et billede af, hvem ansøgeren er. Camilla Winther, der har ansvaret for virksomhedens graduate programme, fortæller, at hun løber listen over erfaringer fra arbejdsmarkedet igennem for at danne sig et indtryk af personen bag ansøgningen:

”Det kan være en stor udfordring at vide, hvem ansøgeren er, hvis han eller hun ikke har lavet andet end at studere. Og hvis man ikke har lavet andet, kan jeg hurtigt få den tanke, at man mangler drivkraft, at man ikke er nysgerrig, har lyst til at prøve nye ting eller til at engagere sig,” siger Camilla Winther.

Og så handler erfaringer også om noget helt grundlæggende, fortæller hun:

”Modenhed. Det betyder meget for os. Og modenhed kommer tit af erfaring og af, at du har prøvet forskellige ting. Hvis du kun har læst og er blevet hurtigt færdig, og ikke har været i udlandet eller begået dig på en stor arbejdsplads, så mangler du erfaring og kan i nogle tilfælde være mere umoden i jobmæssig forstand.”

Grundfos og Arla er ikke alene om at stille høje krav til de nyuddannede, viser en medlemsundersøgelse, Dansk Erhverv fik foretaget blandt 57 store og mellemstore virksomheder sidste år. 55 svarer, at de lægger vægt på, at en nyuddannet ansøger har haft studierelevant arbejde eller praktik, mens 42 siger, at et højt karaktergennemsnit er vigtigt for dem.

Virksomhedernes præferencer afspejler sig også i jobstatistikkerne. AC’s undersøgelse viser, at 63 pct. af de studerende, der har haft et relevant studiejob, er i arbejde tre måneder efter, de er blevet færdige med studierne. Det samme gælder kun 13 pct. af dem, der ikke har haft et studierelevant job.

Overfladiske studerende

Selvom de studerende begraver sig mere i bøgerne for at komme hurtigere igennem, bliver de ikke nødvendigvis fagligt stærkere. Fremdriftsreformen går ikke alene ud over deres tilknytning til arbejdsmarkedet, men rammer også kvaliteten.

Professor ved Institut for læring og filosofi på Aalborg Universitet Palle Rasmussen er især bekymret over kravet om, at de studerende skal studere fuldtid og er tvangstilmeldt eksamener, som de ikke kan melde sig fra.

Hvis de dumper en eksamen, må de enten tage den om eller tage faget igen. Samtidig skal de læse fuldtid på det nye semester. De studerende kommer altså ikke til at studere fuldtid, men mere end fuldtid, forklarer Palle Rasmussen. Og det kan få to uheldige konsekvenser: Enten bliver de studerende nødt til at gå på kompromis med fagligheden. De bliver nødt til at skøjte hen over fagene og kun tage det med, de skal bruge for at kunne bestå. Eller de dumper i for mange fag og må afbryde studiet, fordi de ikke kan følge med. Måske kommer de i gang igen, men så er de blevet forsinket, og så har reglerne fået den modsatte effekt af den, der var meningen. Måske kommer de slet ikke i gang igen.

”Enten bliver konsekvensen et højere frafald eller en lavere faglig kvalitet for at kunne bestå eksamenerne og slæbe sig igennem,” siger Palle Rasmussen.

Det kan blive virkelighed for mange studerende. Hvert år ender cirka 53.000 eksamener på landets universiteter med en dumpekarakter, viser en opgørelse, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lavede i 2013. Det er samlet set 9 pct. af de karakterer, der bliver givet, men tallet dækker over store forskelle. Forvaltningsret på jurastudiet har en dumpeprocent på 21,5, mens analytisk kemi på farmaci ligger på 32,5 pct.

Formand for Danske Studerendes Fællesråd Yasmin Davali gruer derfor også for både kvaliteten og frafaldsprocenterne. Og hun har svært ved at se, hvordan reformen skulle kunne rettes til, som forligspartierne bag den har foreslået:

”Jeg kan ikke se noget positivt ved reformen. Den gør livet  sværere for universiteterne og de studerende og giver dårligere uddannelser. Der er ikke noget at rette til, når udgangspunktet er så håbløst. Rul den tilbage,” lyder opfordringen.

Alle frem i takt

Yasmin Davali skal dog ikke regne med, at reformen bliver rullet tilbage lige med det første, mener postdoc ved Aarhus Universitet Laura Louise Sarauw, der forsker i uddannelsespolitik og styring af uddannelsesinstitutioner. Hun leder bl.a. forskningsprojektet ”Fremdrift og Arbejdsmarkedsrelevans”, som undersøger konsekvenserne af fremdriftsreformen.

Ligesom Palle Rasmussen og Yasmin Davali vurderer hun, at reformen både kan ramme kvaliteten hårdt og betyde, at flere ender med at falde fra. Men hun er ikke sikker på, at den sidste del er en  utilsigtet konsekvens ved reformen. Den politiske intention kan også have været at skabe et uddannelsessystem, hvor flere sorteres fra, så færre i sidste ende får en akademisk uddannelse, forklarer hun:

”Det skulle være mærkeligt, hvis ministeriet ikke har været opmærksom på, at flere risikerer at blive skubbet ud på den her måde. Man kan derfor også se presset som en slags sorteringsmekanisme. Den gør det lettere for dem, der går i takt, men lader hammeren falde over dem, der ikke gør,” siger Laura Louise Sarauw.

Professor og uddannelsesforsker ved Københavns Universitet Lars Ulriksen ønsker ikke at spekulere i, om et øget frafald er en bagtanke ved reformen. Men uanset om det er det eller ej, så bliver det sandsynligvis konsekvensen. Ligesom reformen gør uddannelserne dårligere:

”Jeg tror ikke, politikerne vil lave dårligere uddannelser, men det kommer de til, når de insisterer på at skubbe de studerende igennem på den måde,” siger Lars Ulriksen.

Alle aktiviteter, der ikke bidrager direkte til at bestå, vil blive nedprioriteret, forklarer han. Hvad end det gælder studiekredse, praktik, udlandsophold, studiejob eller ekstra forelæsninger. Også selvom f.eks. studiekredse, praktik og studiejob ofte betyder, at de studerende får en større forståelse for deres fag.

Det er Laura Louise Sarauw helt enig med Lars Ulriksen i. Og det betyder ifølge hende, at de studerendes rolle i uddannelsessystemet ændrer karakter. De er ikke længere studerende, der studerer, analyserer og tager ansvar for egen læring, men derimod elever, der går i skole, får fortalt, hvad resultatet er, og genfortæller det til eksamen.

”Jeg har talt med undervisere, der oplever, at de føler sig presset til nærmest at læse bøgerne højt for de studerende,” fortæller Laura Louise Sarauw og fortsætter: ”Vi kender langt fra de fulde konsekvenser af fremdriftsreformen, men det vidner om en form for skolegørelse, hvor man kun behøver gøre det, der er nødvendigt for at komme igennem. Intet andet. Og så må man spørge sig selv, om det er det, vi ønsker som samfund?”