Udfordringen
Pensionistkulturen tyranniserer danskerne
Tidlig tilbagetrækning er blevet en livsnorm
Fordomme om ældre bremser nytænkning
Lønmodtagerkulturen har fået en stærk konkurrent - pensionistkulturen, der fastholder lønmodtagerne i et mønster med tidligere og tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Ældre, politikere og arbejdsgivere bekræfter alle hinanden i, at det aktive arbejdsliv stopper ved de 60 år, og dermed bliver der tale om en selvopfyldende profeti, advarer seniorforsker Jesper Wégens fra Gerontologisk Institut i Hellerup. Tendensen forstærkes af offentlige ydelser som efterlønnen, der stadig gør det attraktivt med en tidlig tilbagetrækning, men spørgsmålet er, om det også altid er i de 60-åriges egen interesse: “Når en medarbejder vælger en såkaldt frivillig aftrædelsesordning, er spørgsmålet jo ofte, hvor frivillig ordningen i virkeligheden er, ” siger lektor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet.