Tillid giver bedre ledelse

[graph title="Carsten Haurum" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/9310f-carsten-haurum-275-copy.JPG" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/27d5a-carsten-haurum-275-copy.JPG" text="• Født i 1956"] [/graph]

Da Margrethe Vestager lige før sommer skrev under på en aftale med kommunerne, regionerne og de store fagforbund for offentligt ansatte, kanoniserede hun syv principper for en modernisering af den offentlige sektor. Ifølge det tredje princip skal ledelse og styring ”tage afsæt i tillid og ansvar”.

Forårets reform af folkeskolen er det første store eksempel på ny lovgivning, der helt bevidst opstiller færre mål og rydder ud i detailreguleringen. Skolelederen får større frihed til at tilrettelægge arbejdet på den enkelte skole. Til gengæld skal mindst 80 pct. af eleverne være gode til at læse og regne i de nationale test. 

”Folkeskolen er vores børns fremtid. Derfor skal skolelederne i København have rigtig gode rammer for deres arbejde. Til gengæld skal vi også stille krav. Hvis en leder ikke leverer varen, skal vedkommende skiftes ud,” sagde Københavns overborgmester, Frank Jensen, i sidste uge.

I en anden af Københavns Kommunes 7 forvaltninger, Kultur- og Fritidsforvaltningen, noterer administrerende direktør Carsten Haurum sig udviklingen med tilfredshed: Tillidsbaseret ledelse er rykket fra ønsketænkningens periferi helt ind i centrum af diskussionen af, hvordan den offentlige sektor skal styres.

”Vi har arbejdet med tillidsbaseret ledelse i fire-fem år og har rigtig mange gange fået at vide, at det ikke kan praktiseres andre steder end hos os. Det er virkelig spændende at se udviklingen. Jeg er helt sikker på, at tillidsbaseret ledelse er et godt bud på ny styring af den offentlige sektor,” siger han.

På CBS har ekspert i tillidsbaseret ledelse, lektor Niels Thyge Thygesen, fulgt Carsten Haurums arbejde gennem flere år.

”Nogle gange sætter man lighedstegn mellem tillid og ikke-ledelse og ser på alt det, der er mindre af – f.eks. regeltyranniet. Men Carsten Haurum er også optaget af, hvilken ledelse der skal være mere af. Han tænker hele tiden på, hvilke beslutninger han skal træffe, for at tillid også fungerer som værktøj for en leder,” siger Thygesen.

Tillid som tilvalg

For Carsten Haurum er tillid nøglen til at lede den offentlige sektor på en anden måde.

”Vi skal væk fra en stor og tung offentlig sektor præget af hierarki og regler. Vi skal have mere og bedre ledelse, og vi skal frigøre den energi, der er blandt medarbejderne. Derfor skal vi flytte så mange beslutninger som muligt ud til lederne af vores institutioner,” siger Carsten Haurum.

Han er den øverste chef for godt 1.700 medarbejdere ansat på biblioteker, kulturhuse, idrætsanlæg og i Københavns Ejendomme. Det svarer til en stor virksomhed i den private sektor.

Når ledelsesstilen skal gøres mere tillidsbaseret, kommer toplederen selv uundgåeligt i centrum. 

”Toplederen skal vælge sin måde at lede på og tage stilling til, om man vil styre mere eller mindre hierarkisk, eller om man vil arbejde med tillidsbaseret ledelse. Man kan ikke bare vælge et eller andet, for man kommer virkelig til at stå på mål for sine valg. Valget skal stemme helt overens med ens eget dna,” siger han.

Forandring på dagsordenen

Hvor svært dette personlige valg end kan være, er det kun begyndelsen på den proces, der kan forandre en organisation.

”Jeg synes, det er et paradigmeskifte, når vi går fra det hierarkiske til det tillidsbaserede, og jeg mener, at alle skal være med. Derfor skal det være meget transparent, hvad der sker, og alle skal acceptere, at det er den vej, vognen kører. Man kan ikke beordre ret meget, selv om man har mange stjerner på skuldrene,” siger Carsten Haurum.

Udbredelsen af den tillidsbaserede ledelse er sket trin for trin nedad i ledelseshierarkiet.

”Alle skal trække så meget som muligt. Det er min opgave som topleder at være en drivende kraft, men jeg kan ikke gøre det alene.”

En del af opgaven er at tydeliggøre forskellen mellem den tillidsbaserede ledelse og mere traditionelle ledelsesformer.

”Normalt søger en leder at minimere risikoen, men Carsten Haurum er ikke bange for at løbe en risiko og uddelegere kompetence til at tage beslutninger. Han mestrer ikke sikkerheden, men risikoen,” siger Niels Thyge Thygesen, CBS.

Carsten Haurum har også haft løbende samtaler med kommunens politikere om sin tillidsbaserede ledelse. ”Man overlever ikke i toppen af en kommune, hvis ikke politikerne har forståelse for, hvordan vi arbejder. Der er ikke truffet en formel beslutning, men gennem mange samtaler har jeg sikret mig, at vi var på en vej, der kunne accepteres.”

Nøjagtig som medarbejderne har politikerne også skullet vænne sig til den tillidsbaserede ledelse i kultur- og fritidsforvaltningen.

”Vi har brugt den tillid, vi har haft, bl.a. fordi der har været styr på økonomien. Og så har vi samarbejdet tæt med det politiske system. Men til syvende og sidst er det direktørens opgave at forme organisationen, så vi kan levere varen,” siger Haurum. 

For borgernes skyld

Carsten Haurum har et par regler, der skal gøre en ende på regeltyranniet.

”Vi skal afskaffe alle de regler, der er indført, for at man kan være sikker på et eller andet, og alle regler, der er indført, fordi der har været et samråd på grund af en enkeltsag. Stol på jeres ledere. Der er ingen grund til at tro, at folk laver fejl med vilje,” siger han.

Derfor begynder tillidsbaseret ledelse helt oppe fra toppen – med politikere, der tager tilliden alvorligt og tør diskutere enkeltsager uden at reagere med krav om nye regler. Men den fortsætter ned gennem organisationen og helt ud til borgerne.

”Det hele handler om borgerne. Det næste skridt i fortællingen om tillid er at inddrage borgerne meget mere. Det gør man jo allerede med digitaliseringen, hvor borgerne betjener sig selv.”

Lige nu holder flere og flere af de københavnske biblioteker f.eks. åbent frem til kl. 22, men er ubemandede i nogle af timerne.

”Vi siger til borgerne, at I har betalt for faciliteterne, så brug dem, men pas nu på dem. Her i foråret har vi åbnet biblioteket på Blågårds Plads, og vi har ikke haft problemer.” 

Og det bedste tidspunkt at gå i gang med den tillidsbaserede ledelse? Nu, siger Carsten Haurum. ”Vi behøver ikke mere snak. Man får innovation og engagement, hvis man fjerner sig fra det hierarkiske. Der er ikke så meget at tænke over. Just do it.”

For Niels Thyge Thygesen har det meget stor betydning i diskussionen af den offentlige sektor, at en topleder som Carsten Haurum tør bane nye veje.

”Der er rigtig mange, der kan skrive pæne ord på et stykke papir, men Carsten Haurum kan også gennemføre det.”

Forrige artikel Eksperter: Politikere må ryste innovationsposen Næste artikel Hun rokker båden

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.