Tillidsbaseret ledelse giver færre fejl

Medarbejdere og ledelse på plejecenter i København fejrer uger uden fejl med medicin til de ældre beboere. Omstillingen fra kontrol- og regelstyring til tillidsbaseret ledelse i hovedstaden har nået medarbejderne i frontlinjen. En årelang proces, som politikerne på Christiansborg først nu sætter på dagsordenen.

Tirsdag den 2. januar var en festdag af de helt særlige. Der var små dannebrogsflag på bordene, og så var der flødeboller til alle. Ørestad Plejecenter i Københavns Kommune kunne fejre, at der var gået 21 dage uden en eneste medicineringsfejl. Og de tæller det hele med. Også forglemmelserne og de andre små fejl uden de store konsekvenser. Så altså: 21 dage uden en eneste fejl. Set lidt udefra lyder 21 dage uden fejl ikke af så meget. Det burde vel nærmest være normen. Det er det bare ikke.

Forkerte piller topper liste med fejl

figur 1 | Forstør   Luk

I 2015 blev der indberettet ca. 75.000 utilsigtede hændelser eller fejl i håndteringen af medicin og væsker på kommunale plejehjem, i hjemmeplejen og i andre kommunale dele af sundhedsvæsenet.

Note: År for år indberettes der stadig flere utilsigtede hændelser på både sygehuse og plejehjem. Stigningen kan dog skyldes øget opmærksomhed på fejl og utilsigtede hændelser og derfor også flere indberetninger.
Kilde: Dansk Patientsikkerheds Database, årsberetning 2015.

Hvert eneste år indberetter sygeplejersker og sosu-assistenter på plejehjemmene og i den kommunale hjemmepleje over hele landet tusinder og atter tusinder af de såkaldt utilsigtede hændelser eller fejl. Problemerne med håndtering af medicin og væsker er den største enkeltpost i den statistik. I 2015 blev der i alt indberettet 74.898 fejl ved håndteringen af medicin og væsker. Det er mere end 200 fejl – hver eneste dag. Se figur 1.

Langt de fleste fejl påfører ikke borgerne nogen skade. Nogle fejl fører imidlertid til, at de ældre borgere skal indlægges på et hospital, og i nogle mere alvorlige tilfælde fører fejl til varige mén. Det gælder for mellem 700 og 800 borgere om året. I de allerværste enkelttilfælde dør borgeren. Se figur 2.

I det perspektiv er de 21 dage uden en eneste fejl lidt af en bedrift.

"Det er en kæmpeforbedring. Det skal vi være stolte over, og det skal vi med glæde dele med hinanden og med beboerne,” siger Mie Nicolaisen, centerchef, Ørestad Plejecenter.

Landet over fokuserer plejecentre i nu 18 kommuner helt som på plejecenteret i Ørestad på at nedbringe antallet af medicineringsfejl. Det sker som led i projektet ’I sikre hænder’. Og helt som på plejecenteret i Ørestad fejrer plejecentrene i de nu 18 kommuner perioder uden fejl.

Få alvorlige skader

Figur 2 | Forstør   Luk

I de fleste tilfælde påfører fejl med medicineringen ikke borgerne skader. Heller ikke de milde skader medfører øget behandling af borgerne. De moderate skader medfører øget behandling, mens de alvorlige skader påfører borgerne varige men.

Kilde: Dansk Patientsikkerheds Database, årsberetning 2015.

Der er dog en lille forskel. Hvor plejecenteret i Ørestad tæller alle fejl med, og altså også dem, hvor der ikke skal tilkaldes en læge bagefter, så tæller plejecentre i de 18 kommuner kun de mere alvorlige fejl, dvs. når en læge må tilkaldes, og borgeren skal i behandling. Det er med til at forklare, at de kan holde små fester efter 300, 400 eller ligefrem 500 dage uden større fejl, mens plejecentret i Ørestad finder flagene frem efter kortere perioder, fordi de fokuserer på, at der slet ikke må begås fejl.

De 21 dage er bare en begyndelse. På plejecenteret i Ørestad er det næste mål 31 dage mellem enhver form for medicineringsfejl.

Opgør med praksis

Ørestad Plejecenter er et af de i alt ni plejecentre i København, der lige nu arbejder systematisk med at nedbringe antallet af medicineringsfejl. Udgangspunktet har været ret dårligt. Gennem et par år kunne embedslægen notere flere fejl med medicinering på netop Ørestad Plejecenter, end der fandt sted på et gennemsnitligt dansk plejecenter. Se figur 3. Hver gang tog forvaltningen på Københavns Rådhus embedslægens rapporter mere end alvorligt. Politikerne bad den daværende ledelse have et ekstraordinært fokus på den høje fejlprocent, der skulle udarbejdes handleplaner, og der skulle gennemgås journaler. Den høje andel fejl i medicineringerne skulle bringes ned.

Københavnere reducerer fejl på plejehjem

Figur 3 | Forstør   Luk

Embedslægen har fundet færre fejl og ikke mindst, færre alvorlige fejl på københavnske plejecentre.

Note: Embedslægens tilsyn er omlagt fra et omfattende, frekvensbaseret tilsyn til et risikobaseret tilsyn fra og med 2016, hvorfor langt flere plejecentre ikke modtager et kontrolbesøg.
Kilde: Københavns Kommune, 2016.

”Hvis der var et problem, så skulle der laves en handleplan, og alt skulle tjekkes,” siger Daniel Bojsen, der er centerchef i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og har det overordnede ansvar for kvalitet, analyse, effekt og dokumentation.

Problemet var bare, at det ekstraordinære fokus ikke førte til nogen varige forbedringer. Antallet af fejl faldt ikke, fordi krav om handleplaner og dokumentation ikke løste de strukturelle problemer ude på plejecentrene.

Men for godt et år siden vendte politikerne i Sundheds- og Omsorgsudvalget bøtten. Efter Københavns Kommunes årelange arbejde med tillidsbaseret ledelse tog de principperne på ordet og bad medarbejdere og ledere om hjælp: Hvad mente de, der skulle til for at undgå de mange fejl?

”Det gør ondt, når embedslægen påviser en masse fejl. Det gør ondt herinde på Rådhuset, og det gør ondt ude hos medarbejderne. Derfor er vi er nødt til at have dialog, hvor vi er sammen om at løse problemerne. Herinde i forvaltningen må vi sige, at vi er en del af problemet, fordi vi kan påvirke de strukturelle forhold,” siger Daniel Bojsen.

Han mener, at de strukturelle forhold som for eksempel it-systemer har en kæmpe indflydelse på, om medarbejderne laver fejl. Et eksempel er, når medarbejderne skal taste de samme oplysninger ind tre eller fire gange.

”I dag gør it-systemerne det superlet at lave fejl. Hvis du nu ikke får noteret det samme alle fire steder, så kommer aftenvagten og får måske ikke den afgørende information. Og så går det galt,” siger Daniel Bojsen.

Københavns Kommune udvikler lige nu sammen med Aarhus Kommune en ny elektronisk omsorgsjournal, der er en pendant til sygehusenes patientjournal, så alle medarbejdere fremover kun skal taste informationerne ind ét sted. Den nye elektroniske omsorgsjournal indføres fra og med den 2. maj.

It er bare et eksempel på strukturelle forhold, der gør det alt for let at lave en fejl. Et andet eksempel er antallet af mål og vejledninger, der har nået et omfang, så medarbejdere og ledelse har svært ved at finde ud af, hvad der er vigtigt, eller bare hvad der gælder lige nu. Og det har resulteret i fejl. Derfor har hovedstaden på sundheds- og omsorgsområdet reduceret de politisk vedtagne mål fra 60 til 9, og antallet af vejledninger er faldet med mere end 75 pct., dvs. fra godt 850 til lidt under 200.

”Vi skal prioritere, hvad der er det vigtigste. Det er med til at skabe plads til, at medarbejderne og lederne kan finde løsninger på de problemer, der hele tiden opstår,” siger Daniel Bojsen.

Og så er der faktisk en ting til. Daniel Bojsen mener, der skal være plads til at fejle.

Fejl skaber regler, eller …?

Det er lige præcis her, i den situation, hvor der begås en fejl, at Daniel Bojsen har været med til at vende bøtten. For der sker fejl på et plejecenter – det vil der altid gøre. Og nogle gange sker der graverende og alvorlige fejl. Det er på det tidspunkt, den tillidsbaserede ledelse skal stå sin prøve. De fleste vil være enige om principperne bag den tillidsbaserede ledelse, men sker der fejl, reagerer embedsmændene i forvaltningen, politikere i byråd og helt i toppen borgmesteren selv med handleplaner, kontroller og i sidste ende nye regler.

Fejl føder på den måde ganske ofte regler og bureaukrati, der skal gælde for alle og ikke kun på den institution eller de institutioner, der har begået fejlene.

”Politikerne må holde op med at reagere på negativ omtale ved at udarbejde nye regler og nye dokumentationskrav. Det er fristende, men det er en negativ spiral, der er båret af mistillid til medarbejdere og ledere helt ude i frontlinjen,” siger Jacob Torfing, der er professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet og en af Danmarks førende eksperter i offentlig styring eller det, som i en international sammenhæng kaldes new public governance.

Der er altså ingen tvivl. Da Daniel Bojsen inviterede medarbejdere og leder på bl.a. plejecenteret i Ørestad til at være med til løse at problemet med de mange fejl, brød han årtiers forvaltningsmæssig rutine.

Det kunne han kun gøre, fordi et bredt flertal i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation siden 2012 har sat den tillidsbaserede ledelse på dagsordenen.

Og efter de første år skulle den nye dagsorden bevise sin værdi, helt ude blandt de sosu-assistenter og sygeplejersker, som står med pilleæskerne i hånden og skal give borgerne den medicin, de har brug for.

Opgør med regelstyringen

Københavns Kommune er en af de kommuner, der mest systematisk har arbejdet med tillidsbaseret ledelse og har gennemført det hidtil mest omfattende opgør med årtiers detailstyring af aktiviteterne i kommunen. En udvikling, der er båret frem af en enig borgerrepræsentation. Men opgøret med new public management breder sig blandt de 98 kommuner. En undersøgelse fra 2015 viser, at over 80 pct. af de kommunale topchefer på det sociale og det tekniske område har fokus på tillidsbaseret ledelse. Se figur 4.

Kommuner har fokus på tillidsbaseret ledelse

Figur 4 | Forstør   Luk

Tillidsbaseret ledelse og inddragelse af medarbejdere har top-fokus hos godt 80 pct. af de kommunale topchefer på det sociale og det tekniske område.

Kilde: Jacob Torfing, 2015.

”Mange kommuner tror, de kan bryde med de seneste årtiers styring af den offentlige sektor ved at tale op til medarbejderne i stedet for at tale ned til dem. Ved at vise tillid fremmer de motivationen og i sidste ende også produktiviteten,” siger Jacob Torfing, der står bag undersøgelsen.

Tillidsbaseret ledelse giver plads til lokale medarbejdere og ledere, så de i fællesskab kan udvikle de brugbare løsninger. Der er altså tale om en frisættelse. Men, siger han, med frisættelsen forsvinder alle regler og alle dokumentationskrav ikke.

”Det er ikke et enten-eller, så vi enten har en kontrolbaseret styring i den offentlige sektor eller en tillidsbaseret hippie-organisering uden styring, for selvfølgelig skal man styre, og selvfølgelig skal man måle på effekten for borgerne. Det gør de jo også på plejecenteret i Ørestaden. De er interesseret i at give borgerne den rigtige medicin, og det måler de så også på,” siger Jacob Torfing.

Han taler om en ny balance mellem regler og dokumentationskrav på den ene side og medarbejderne og ledelsen af faglige vurderinger på den anden side.

”Der skal være styring, men den skal udformes, så den harmonerer med tillid til medarbejdere og ledere. Det er Københavns Kommunes arbejde med den tillidsbaserede ledelse et godt eksempel på,” siger han.

Sophie Løhde snubler i starten

Lige nu har både Socialdemokratiets Mette Frederiksen og derefter også Lars Løkke Rasmussen gjort diskussionen af, hvordan den offentlige sektor skal styres, til Christiansborg-stof. Mette Frederiksen har fremlagt fire principper, der skal styre den ’fingrene-væk’-reform, hun har gjort sig til fortaler for. Og med trekløverregeringens dannelse har Løkke Rasmussen udnævnt en minister for offentlig fornyelse og i regeringsgrundlaget tydeliggjort, at der skal ske et opgør med bureaukratiseringen af den offentlige sektor. Begge taler om, at der i stedet for regelstyring skal vises mere tillid til, at de offentligt ansatte kan og vil løse opgaverne bedst muligt.

Den opmærksomhed byder formanden for Offentligt Ansattes Organisationers statslige del, Flemming Vinther, velkommen.

”Det er meget positivt, at både regering og opposition erkender, at vi bliver nødt til at kigge på styring og bureaukrati. Men det er altså også relativt nemt at sige og lige så svært at gøre noget ved,” siger han.

Meget tyder på, at han har ret. I al fald har skiftende regeringer siden begyndelsen af 1980’erne haft fokus på afbureaukratisering. Selv om der er sket forenklinger, er udviklingen af nye regler og dokumentationskrav i samme periode vokset med endnu større styrke.

Et af de store spørgsmål er, om politikere som Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen kan finde en balance mellem behovet for stram økonomisk styring på den ene side og ønsket om at vise tillid til de offentligt ansatte på den anden side. Her er den nye minister for offentlig fornyelse, Sophie Løhde, ifølge Flemming Vinther kommet skidt fra start. Flere ministerier har i efteråret 2016 inddraget tre fridage, og det har Sophie Løhde støttet.

”Som minister for offentlig innovation bakker jeg naturligvis op, na°r de lokale arbejdsgivere tager ansvaret pa° sig og træffer nogle vanskelige beslutninger om, hvordan der skal prioriteres i deres organisationer,” siger hun i en pressemeddelelse.

Og så støder tingene sammen.

I et åbent brev til Sophie Løhde umiddelbart før jul opsagde Flemming Vinther på tre punkter samarbejdet med Sophie Løhdes ministerium. Det vil også påvirke samarbejdet om tillidsdagsordenen.

”Hvis vi skal gå aktivt ind i tillidsdagsordenen, skal der være gensidig respekt. Tillid kan kun udvikles i et samarbejde mellem medarbejdere og ledelse. Så længe de offentlige arbejdsgivere udøver ledelsesretten på denne brutale måde, vil vi ikke kunne bidrage,” siger han.

Den udvikling viser, at hensynet til økonomi og effektivisering kan fortrænge behovet for at inddrage offentligt ansatte i et opgør med en regelstyret offentlig sektor.

I Københavns Kommune er vurderingen dog, at inddragelse af medarbejdere og ledelse kan bidrage til udvikling af nye arbejdsrutiner og på den måde øge kvaliteten i tilbuddene til de ældre borgere på plejecentrene.

Og prisen: For både medarbejdere og borgere går regnestykket i plus. For økonomerne kan det naturligvis være en anden sag. Men hver gang en forkert medicinering ender med, at borgerne skal indlægges på et sygehus, så er det dyrt.

I Københavns Kommune er der tale om et regnestykke med flere bundlinjer.

På Christiansborg ser det ud til, at hensynet til den fortløbende effektivisering af den offentlige sektor vejer tungere end hensynet til den tillidsdagsorden, der kunne være motor i udviklingen af en ny type styring, og herunder den inddragelse af medarbejderne, som politikerne på papiret lægger op til.

Politiske partier kæmper om de offentligt ansattes gunst

Socialdemokratiets Mette Frederiksen har været med til at sætte styringen af den offentlige sektor på dagsordenen med sin tale om en ”ny og samlet drøm” om, hvordan velfærdssamfundet skal se ud. Hun udpeger ligefrem en reform af den offentlige sektor, som det vigtigste redskab til at virkeliggøre drømmen.

Få måneder efter svarede Løkke Rasmussen ved at udnævne en minister for offentlig fornyelse, Sophie Løhde. I nytårstalen sagde han:

”Vi har masser af offentligt ansatte med stor faglighed og kæmpe engagement. Begge dele skal de kunne bruge endnu bedre. En af vejene er dygtige ledere. Som kan motivere. Sætte en klar retning.

En anden vej er færre regler. Mindre kontrol. De offentligt ansatte skal have større frihed til at gøre det, de brænder for: Bruge deres faglighed. Hjælpe andre mennesker. Det vil vi også tage fat på i det nye år.”

Med det er kampen om de godt 800.000 offentligt ansattes gunst for alvor sat ind. De er mere end ”kernetropper”, der skal levere på velfærd og service. De er også vælgere.

Parti for parti fremlægger nu sit bud på, hvordan den offentlige sektor og dens bureaukrati kan saneres.

Løkkes trekløver

Regeringen vil ved årsskiftet 2017-2018 præsentere et program for fornyelse af den offentlige sektor. Vi vil blandt andet styrke borgernes frie valg, konkurrenceudsætte flere offentlige opgaver, forstærke fokus på resultater, forbedre den organisatoriske forankring af systematisk benchmarking og give de offentligt ansatte større frihed i opgaveløsningen.”

Statsministerens nytårstale, 2017

Dansk Folkeparti

”Jeg tror, vi skal tænke mere over, hvad vi sætter i gang. Det kan være, at der skal være en passus om, at vi følger ny lovgivning eller nye regler op med kontrol i nogle år, og vi derefter ophører med at kontrollere. Det gjorde vi med værdighedsmilliarden, hvor vi kontrollerer de første tre år. Derefter bortfalder kontrollen i forventning om, at tingene så virker.”

René Christensen, finanspolitisk ordfører

Socialdemokratiet

”Socialdemokratiet vil nytænke den offentlige sektor, så den understøtter kvalitet, sammenhæng og helhedsløsninger for borgerne. Det kræver et fornyet fokus på, hvad der rent faktisk gør en forskel for den enkelte. Det kan vi ikke detailstyre fra Christiansborg. Vi skal opstille de overordnede mål og økonomiske rammer. Men det er medarbejdernes faglighed, erfaringer og personlige relationer til borgerne, der skaber god velfærd.”

Kilde: Socialdemokratiet: Fire mål for reform af den offentlige sektor

Radikale Venstre

”For os skal fremtidens velfærd måles i gode liv: Om børn lærer at læse, om hjemløse faktisk finder et sted at bo, og om indvandrere kommer i arbejde. Vi stræber efter en velfærd, hvor de offentligt ansatte er sat fri til at bruge deres faglighed til at skræddersy velfærden til den enkelte. Når vi forsøger at undgå den næste ulykkelige enkeltsag ved at pakke borgerne ind i leverpostejsfarvede velfærdsrettigheder eller offentligt ansatte ind i mere minut- og kontrol-tyranni, opnår vi præcis det modsatte. Det skal vi holde op med.”

Kilde: Radikale: Velfærd handler om mennesker

SF

I et omfattende oplæg ønsker SF et nyt fokus i den offentlige styring, med bedre ledelse og plads til mere faglighed. Her er tillid et nøgleord.

”Der vil altid ske fejl, og dem skal der følges op på, men ikke ved hele tiden at indføre nye regler og systemer. Det skal især politikere lære at forstå, så de ikke reagerer og kræver lovgivning og endnu flere regler i forbindelse med de enkeltsager, der til stadighed popper op i pressen.”

Kilde: SF: En bedre og mere effektiv offentlig sektor

Enhedslisten

Enhedslisten håber, de forskellige partiers fokus på styringen af den offentlige sektor vil føre til, at new public management afløses af en tillidsbaseret ledelse, så der bliver plads til medarbejdernes og ledernes faglighed lokalt.

Partiet ser en modsætning mellem de stadige krav til en effektivisering af den offentlige sektor og ønsket om tillidsbaseret ledelse. Samtidig vil regeringens ønske om at konkurrenceudsætte den offentlige sektor føre til mere bureaukrati. Hvis man skal udlicitere, skal alle arbejdsgange og rutiner beskrives, ellers ved man ikke, hvad der skal udliciteres.

Kilde: Pelle Dragsted, finanspolitisk ordfører

Alternativet

Alternativet har sammen med Liberal Alliance og Venstre stillet forslag om et nyt folketingsudvalg med fokus på regelforenklinger og afbureaukratisering.

Derudover gennemsyrer opgøret med bureaukratiet f.eks. partiets forslag til reform af kontanthjælpen, hvor det vigtigste er, at kontanthjælpen udbetales uden modkrav. Det nuværende og omfattende jobbureaukrati skal med andre ord helt afskaffes. Det vil både spare penge og give sagsbehandlerne tid til at fokusere på rådgivning og vejledning.

Kilde: Josephine Fock, arbejdsmarkeds-, økonomi-, finans- og retsordfører

LÆS OGSÅ: Sygeplejersker og sosu’er finder årsager til fejl

Forrige artikel Kritiske revisorøjne forudser konkurser, men spares væk Kritiske revisorøjne forudser konkurser, men spares væk Næste artikel Velkommen til Trumpopoly Velkommen til Trumpopoly

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.