Lars Fruergaard Jørgensen har en vision.

Som administrerende direktør i Novo Nordisk er han vant til at lægge strategier og langsigtede planer for den danske medicinal-mastodont, der suverænt topper listen over Danmarks største virksomheder målt på markedsværdi.

Nu skal han prøve noget nyt. Han skal stå i spidsen som formand for et stort konsortium af private virksomheder og offentlige aktører, der vil gøre København og den øvrige del af hovedstaden til verdens førende sundhedshovedstad.

Det nye partnerskab udspringer af et initiativ fra regeringen om at lave lokale erhvervsfyrtårne, der skal skabe vækst og arbejdspladser.

Ambitionen hos Fruergaard er enorm: Den danske hovedstad skal udvikle sig til at blive et internationalt udstillingsvindue og en hub for co-design af nyskabende sundhedsløsninger, der kan skaleres og eksporteres til gavn for både folks sundhed, sundhedsvæsenets effektivitet og danske virksomheders vækst og beskæftigelse.

”Det er i virkeligheden en win-win-win-win-situation. Vi kan være med til at sikre højere livskvalitet for den enkelte dansker, øge arbejdsudbuddet, sikre højere skatteindtægter, lavere træk på sundhedssystemet og give nogle erhvervsmuligheder for de virksomheder, som bidrager til løsningerne,” siger Lars Fruergaard Jørgensen i dette interview med Mandag Morgen.

Det nye konsortium består blandt andre af Novo Nordisk, Medicoindustrien, Københavns Universitet, DTU, PensionDanmark samt alle 29 hovedstadskommuner og Region Hovedstaden. Og en business case for erhvervsfyrtårnet i hovedstaden anslår, at den nye samarbejdsmodel kan bidrage til en øget virksomhedsomsætning på op imod 27 milliarder årligt kroner frem mod 2030.

Til kamp mod en stor dræber

Det nye erhvervsfyrtårn i hovedstaden har i første omgang fokus på svær overvægt. Det er en af tidens største samfunds- og sundhedsmæssige udfordringer i både Danmark og den øvrige del af verden.

Mere end 2,3 millioner voksne danskere er i dag overvægtige. Heraf lever 800.000 med svær overvægt, hvilket vil sige, at de har et BMI på over 30. For normalvægtige ligger det mellem 18,5 og 24,5.

Mange af dem med svær overvægt kæmper med en lang række livsstils- og kroniske sygdomme, som bidrager til at skabe social ulighed i danskernes sundhed. Og udviklingen er gået den forkerte vej i mange år. Også blandt børn og unge. Hver femte af de 14-15-årige er i dag overvægtige eller svært overvægtige, viser en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed.

Det koster ikke bare liv. Det er også dyrt for de offentlige pengekasser. Udgifter til behandling og pleje af danskere med svær overvægt koster hvert år samfundet næsten to milliarder kroner, hvortil skal lægges ekstra omkostninger på over 10 milliarder kroner om året for tabt produktion, viser tal fra Den Nationale Sundhedsprofil.

”Vi har valgt at fokusere på svær overvægt, da det er en stor global udfordring og en ledende årsag til en række andre følgesygdomme. Når jeg rejser rundt i verden og taler med sundhedsministre og andre af vores interessenter, har de alle svær overvægt på radaren. Men alle er også udfordret med hvordan, de skal adressere det, for at det ikke skal ende med, at sundhedssystemerne knækker over,” siger Lars Fruergaard.

På lidt længere sigt skal den nye samarbejdsmodel skaleres til andre af samfundets store udfordringer som kronikere, psykiatri og ældreområdet.

Dermed håber det nye partnerskab, at hovedstaden kan blive kendt verden over for at være et verdensledende testcenter, et internationalt mødested, der kan tiltrække nye investeringer og en platform for eksport af nye sundhedsløsninger.

Før jul bevilgede Novo Nordisk Fonden over 2 milliarder kroner til et nyt internationalt stamcellecenter med hovedsæde i København, som skal forsøge at finde helbredende behandlingsformer til en bred vifte af kroniske sygdomme – herunder også uhelbredeligt sygdomme som Parkinsons. Det er den største bevilling til et forskningscenter i fondens historie.

Trækker i arbejdstøjet igen

Frøet til det nye erhvervsfyrtårn i hovedstaden er oprindeligt sået i Erhvervsministeriet.

Her har erhvervsminister Simon Kollerup (S) bedt en stribe forskellige vækstteams om at komme med ideer til, hvordan lokale erhvervsfyrtårne kan fremtidssikre danske styrkepositioner, skabe vækst og sikre arbejdspladser.

Lars Fruergaard har stået i spidsen for det vækstteam, der har haft fokus på hovedstaden. Nu har han så sagt ja til at trække i arbejdstøjet igen for at føre visionerne ud i livet. En række stærke private og offentlige aktører har tilsluttet sig det nye initiativ.

”Jeg har sagt ja til at blive i det, fordi jeg føler, det fodslag, vi havde i vækstteamet, var så produktivt, at vi godt kan bringe det moment videre og bruge the benefit of the doubt til at holde optimismen høj.”

Der er afsat over en milliard kroner til at få kørt de otte nye erhvervsfyrtårne i gang, hvoraf de første 600 millioner kroner bliver fordelt til februar.

Hvor erhvervsfyrtårnet i hovedstaden har en vision om at være verdensførende inden for life science og velfærdsteknologi og mindske uligheden i sundhed, skal for eksempel Midtjylland være foregangsregion indenfor vandteknologi, Fyn skal være internationalt epicenter for fremtidens industri inden for robotter og droner, mens Nordjylland skal være frontløber inden for fremtidens grønne erhverv. 

Hovedstadens vækstmotor

Det er da heller ikke uden grund, at den ambitiøse plan om en global sundhedshovedstad skal foldes ud i netop denne landsdel.

Over 90 procent af de knap 50.000 arbejdspladser i life science-branchen i Danmark er placeret i Region Hovedstaden. Det er her, at både de store spillere som Novo Nordisk, Lundbeck og Novozymes holder til og også en række små og mellemstore virksomheder med stort økonomisk potentiale.

Life science-branchen styrter samtidig frem på det stadig stigende globale eksportmarked som følge af den voksende middelklasse, en demografisk udvikling med flere ældre over det meste af kloden samt flere folk med livsstils- og kroniske sygdomme.

Industriens samlede vareeksport var i 2020 steget til godt 150 milliarder kroner – svarende til 22 procent af al dansk vareeksport – og hvis den nuværende vækstrate fortsætter i samme takt som siden 2008, vil eksporten nå helt op på 345 milliarder kroner frem mod 2030, fremgår det af regeringens strategi om life science. 

”Så life science er et godt startsted, hvis vi taler vækst for hovedstaden,” siger topchefen fra Novo Nordisk.

Fra shareholder- til stakeholder-kapitalisme

Når nu vi har set mange andre offentlige-private partnerskaber, også med store visioner, ende med at falde sammen som en marengsbund, hvorfor skulle det så være anderledes denne gang?

”Der er et ønske i nogle sektorer om at arbejde tættere sammen end før. Jeg oplever, at vi mobiliserer pensionskasser og detailhandel på nye måder. Der er en overordnet agenda om, at vi skal gå fra shareholder-kapitalisme til stakeholder-kapitalisme, da alle private interessenter også har et ønske om at være en del af løsningen af nogle samfundsmæssige problemstillinger. Og specielt inden for sundhed er det ikke noget, som en offentlig sektor kan løse selv, eller en privat sektor kan løse selv,” siger Lars Fruergaard.

Han henviser til tal fra OECD, der viser, at svær overvægt frem mod 2050 vil koste millioner af menneskeliv, reducere arbejdsstyrken markant og reducere BNP i medlemslandene med 3,3 procent i gennemsnit.

”Hvis man lige tænker over det, så er 3,3 procent tæt på den normale vækst i økonomien. Så hvis bare en enkelt sygdomsudfordring reelt kan fjerne den underliggende vækst og lede til, at over 50 millioner mennesker står uden for arbejdsmarkedet, så er det en problemstilling, som kan ødelægge langt de fleste politiske agendaer og bringe sundhedssystemer i knæ. Derfor tror jeg på, at selv små pilotprojekter, der viser vejen frem, kan skaleres og bidrage.”

Kronikere sluger ressourcerne

Man kan måske undre sig over, hvorfor verdens største producent af insulin vil hjælpe med at bekæmpe diabetes og fedme i stedet for at koncentrere sig om at sælge sin medicin. Men det er der gode grunde til, siger Lars Fruergaard.

”Vores formål i Novo Nordisk er at drive forandring til at bekæmpe diabetes og andre kroniske sygdomme. Hvis vi skal værre relevante som virksomhed, så er det ikke kun ved at sælge produkter men også ved at drive en forandring. Og svær overvægt er den største årsag til, at folk får type 2-diabetes.”

Han fremhæver, at antallet af voksne mennesker med diabetes i verden nu er steget til 537 millioner ifølge den seneste opgørelse fra International Diabetes Federation. Det er en stigning på 16 procent siden det sidste estimat fra 2019.

”Langt de fleste er mennesker med type 2-diabetes. Vi behandler her i Novo Nordisk på en god dag omkring 30 millioner af de over 537 millioner. Vi bliver snart 100 år (i 2023, red.), og vi er langt fra at have løst problemet med diabetes. Så løsningen er ikke bare at sælge medicin. Og hvis vi kigger på de over 500 millioner med diabetes og de 650 millioner mennesker, der lever med svær overvægt, så underminerer kroniske sygdomme det sundhedssystem, som vi skal sælge produkter ind i. Så bliver det sværere for os at sælge vores produkter, da der ikke er råd til at købe dem.”

”Derfor tror vi på, at vi kan være med til at lave nogle forbedringer for den enkelte borger, vi kan være med til at styrke det enkelte sundhedssystem og dermed være med til at styrke den nationale økonomi. Det er vores bevæggrunde. Hvis vi kun bliver set på som en omkostning, har vi én type dialog. Men hvis vi er katalysator for forandring, får vi en anden type dialog.”

Unge skal nudges til at leve sundere

Et af pilotprojekterne i det nye partnerskab handler for eksempel om at motivere børn og unge til at leve et sundere liv og blive mere aktive i hverdagen ved hjælp af deres mobiltelefon og gamification. Ved at bruge forskellige elementer fra spil og e-sport er det tanken, at det kan tilskynde og engagere skolebørn med risiko for at blive svært overvægtige til at få et sundere liv.

En håndfuld små- og mellemstore virksomheder får mulighed for at afprøve deres løsninger på skolebørn i blandt andet Gladsaxe Kommune, mens folk fra Københavns Universitet, Københavns Professionshøjskole og Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital bidrager med viden.

”Vi har mange kreative it-virksomheder. Så hvis vi kan lave samarbejde mellem it-virksomhederne og skolerne, og vi ved hjælp af gamification får nudget vores børn til at spise sundere, være mere aktive og have bedre søvnvaner, har det stort potentiale. Kan vi påvirke børns vaner, bør vi investere massivt i disse indsatser, da man får så stort et afkast resten af livet,” siger Lars Fruergaard.

Folk skal lokkes til at skifte sundhedsvaner

Et andet pilotprojekt handler om at gøre det nemmere for folk at vælge den sunde livsstil i hverdagen, eksempelvis ved at bruge nye digitale løsninger til at få folk til at vælge sundere madindkøb i supermarkederne.

Målgruppen kan for eksempel være overvægtige folk, som måske ikke lige lytter til rådene i de offentlige sundhedskampagner, eller grupper på arbejdsmarkedet, som typisk har nogle usunde kostvaner.

Bag projektet står vidt forskellige organisationer som Coop Danmark, Albertslund Kommune, Liva Healthcare og PensionDanmark.

”Hvis vi nu tager en gruppe som lastbilchauffører fra PensionDanmark, har de et udfordrende arbejde. De har svært ved at være fysisk aktive og kan have nogle uheldige kostvaner, da de jo kører så meget rundt. Så hvis man sammen med detailsektoren kan nudge chaufførerne til at træffe nogle bedre valg, mens de er on the road, og kan hjælpe dem til at få købt ind, så de laver noget sundere mad om aftenen, så er der både nogle finansielle incitamenter for deres pensionskasse, interessante muligheder for den lokale detailsektor og i virkeligheden også en gevinst for den enkelte borger,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Væk med kompleksiteten

Med al respekt for de sikkert gode pilotprojekter, I nu vil sætte i gang i Albertslund, Gladsaxe og andre steder, hvordan vil I så sikre jer, at de projekter har tilstrækkelig innovationshøjde, og at de ikke bare bliver en slags stangvare, som allerede er i fuld gang i andre lande, som Sydkorea, USA eller Kina?

”Det kan godt være, at Gladsaxe og Albertslund er mindre kommuner. Men kigger man rundt globalt, bor vi alle sammen i nogle mindre enheder. Det, man kan gøre i en dansk kommune, er ikke væsentlig anderledes end det, man kan gøre i et andet område. Vi vil prøve på at få skabt grundlaget for at kunne skalere i Danmark. Og vi vil prøve på at skabe kommunikation omkring det globalt.”

Ganske vist indkøber det offentlige for over 300 milliarder kroner hvert år fra private virksomheder, hvoraf en stor del bliver brugt på sundhed. Men mange kommuner føler, at det er svært at komme i dialog med de private aktører på grund af de offentlige indkøbsregler. Og mange af de virksomheder, Lars Fruergaard har talt med, føler på den anden side, at det er rigtigt svært at sælge til kommuner, da det er tungt og bureaukratisk.

”Hvis man skal sælge til hver enkelt kommune, så har man nærmest givet op på forhånd. Så vi prøver på at få defineret nogle fælles kommunale indkøbsprincipper, og i virkeligheden også noget standardisering og certificering, der gør, at man kan tage noget af kompleksiteterne ud. Så hvis man laver et samarbejde med en eller flere kommuner, så har man fået skabt rammen for, at man kan sælge til alle kommuner,” siger han.

Forpligtelse til at udnytte succes-projekter

Mange af de lovende projekter, som kommuner har lavet, strander ofte, fordi de ikke er forpligtende nok. De bliver måske bare en slags vedhæng til det etablerede sundhedsvæsen. Hvordan vil I skabe en stærkere forpligtelse, så de gode erfaringer kan brede sig, løsningerne kan skaleres, og de kan eksporteres til det globale marked?

”Det er en god observation, og vi har ikke nogen patentløsning på det. Men vi har jo de 29 hovedstadskommuner med i erhvervsfyrtårnet. Hver kommune skal ikke opfinde den dybe tallerken. Der er noget, der er testet af, det er valideret, indkøbsproblematikken er gjort simplere, og hvis der er en overordnet national interesse i det, og vi har fået skabt løsninger, som er nemme at komme i gang med, så får vi forhåbentligt også mere momentum i det.”

Nu starter I ud med svær overvægt, og senere skal det skaleres, og samarbejdsmodellen skal bruges inden for blandt andet ældre-, psykiatri- og kronikerområdet. Hvordan forestiller du dig, det skal ske, og i hvilket tempo?

”Der er stor interesse i at kopiere modellen til blandt andet ældresektoren. For der er et stort behov i kommunerne for at få udviklet nye løsninger, da ældreområdet på sigt ligesom med svær overvægt kan få dem til at knække under,” siger Lars Fruergaard og tilføjer:

”Men vi har også sagt, at vi er nødt til at fokusere. Vi er mange sektorer sammen, og der er mange interesser. Så vi skal i begyndelsen holde det nede til nogle få konkrete projekter. Hvis vi breder os for tidligt, får vi ikke lært nok i pilotprojekterne.  Og det er rigtig vigtigt, at vi får lært fra de piloter, så vi, når vi begynder at skalere til andre sektorer, faktisk har noget modent, og børnesygdommene er sorteret fra.”

Virksomheder og fonde åbner pengekassen

Erhvervsfyrtårnet i hovedstaden har søgt om at få 110 millioner kroner ud af den samlede offentlige ramme på i første omgang 600 millioner kroner. Målet er også at skaffe privat finansiering fra fonde og virksomheder.

”Mit indtryk er, at sammenlignet med de andre fyrtårne er vores initiativ et af dem, som har mest privat funding med. Nogle af de virksomheder, vi har haft med i forløbet, har tilkendegivet, at de er interesseret i at kaste ikke kun penge i det men også ressourcer, hvilket er lige så vigtigt.”

Kan vi komme det lidt nærmere?  Hvor meget forventer du, at der skal findes? Snakker vi 300 millioner kroner, 500 millioner eller en milliard kroner? Hvor er vi på skalaen?

”Med det, vi har lagt op til her, kommer vi godt i gang med nogle få hundrede millioner kroner. Og så er det klart, at jo mere vi nærmere os skaleringen, jo mere skal vi kigge bredere.”

”Men jeg tror også, at det er et område, hvor der er potentiale for at få ret hurtige tilbagebetalinger. Vi ved, at folk, der lever med mere end én kronisk sygdom, er meget mindre på arbejdsmarkedet end dem, der ikke gør. Hvis vi kan få vendt nogle af de negative spiraler og få folk tilbage til arbejdsmarkedet, skal der ikke ret mange til at lykkes, før den investering, der er lavet, kan komme tilbage,” siger Lars Fruergaard Jørgensen. 

Til februar forventes de nye erhvervsfyrtårne at få tildelt de første knap 600 millioner kroner, så de for alvor kan komme i gang. Senere har regeringen afsat yderligere 500 millioner kroner til fyrtårnene.