Topledere: Danmark må satse på elitemiljøerne
Efterlyser prioritering i erhvervspolitikken
Danmark må tænke i nye baner, hvis vi også i fremtiden vil huse internationalt orienterede virksomheder. Fokus på traditionelle rammevilkår som infrastruktur og skat er ikke
nok. Danmark må profilere sig på sine spidskompetencer, først og fremmest den videnstunge medarbejdermasse. Det er konklusionen i en ny rapport, som Danmarks Erhvervsråd offentliggør i dag. Rapporten, der er udarbejdet af Mandag Morgen, bygger på
interviews med ledere fra 13 internationale virksomheder med produktion i Danmark.
De mener, at det er på høje tid at begynde at diskutere prioritering i dansk erhvervspolitik. Danmark bør markedsføre sine videns-, forsknings-og udviklingsmiljøer som unikke rammevilkår for globale vidensvirksomheder. De advarer om, at globale virksomheder i fremtiden ikke vil tøve et sekund med at rive teltpælene op, hvis det viser sig, at de kan opnå de samme forretningsmæssige muligheder i et andet land. Side 21 Tema | Det nytænkende Danmark