Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

<span>Kommunen har sat
gang i en særlig indsats for unge le­dige i boligblokkene her.<i></i></span>
Kommunen har sat gang i en særlig indsats for unge le­dige i boligblokkene her.
Jens ReiermannTorben K. Andersen

Søborg Hovedgade ligner en typisk butiksgade i en mindre by.

Pæn uden at være prangende. Lang, lige og fuld af små forretninger. En pulserende åre midt i Gladsaxe Kommune otte kilometer nord for Rådhuspladsen i København.

”I dette område af byen ligger ledigheden blandt unge på godt 6 pct. Det er på snit med andre dele af byen. Så det er fint,” siger kommunaldirektør Bo Rasmussen med blikket stift rettet mod en stor skærm på væggen.

Sammen med borgmester Trine Græse (S) og den øvrige del af direktionen – økonomidirektør Nanna Krog-Meyer, børne- og kulturdirektør Thomas Berlin Hovmand, social- og sundhedsdirektør Jane Torpegaard samt by- og miljødirektør Maj Green – ser han på en slide, der viser ledigheden blandt unge i de enkelte geografisk afgrænsede dele af kommunen som f.eks. Søborg Hovedgade.

Det fine billede krakelerer, når den næste slide zoomer ind på Søborg Hovedgade og nærmest husnummer for husnummer viser ledigheden.

En stor mørkerød plet toner frem på skærmen. Det er området ved Høje Søborg, en rød boligblok midt på hovedgaden. Et almennyttigt boligbyggeri fra dengang i 1950’erne, hvor københavnerne ville væk fra de små lejligheder i byens baggårde og rykkede ud i forstæder som f.eks. Søborg.

I Høje Søborg kan kommunaldirektøren og hans kolleger i direktionen med al tydelighed se, at ledigheden blandt unge er oppe på 11 pct. I de andre ender af hovedgaden er den kun 4 pct.

”Det ville vi normalt ikke have spottet, hvis vi ikke havde haft disse detaljerede data fra vores dataanalytikere. Nu får vi det lige i hovedet. Nu får vi mulighed for at handle. Hvad er årsagen? Er det noget, vi skal have taget fat på hos familien på 1. sal i nummer 12 eller 3. sal i nummer 16. Har vi placeret for mange flygtninge? Har vi nu egentlig styr på det boligområde?” siger Bo Rasmussen.

Han bruger den høje ledighed blandt unge i boligblokken Høje Søborg som et eksempel på, hvordan Gladsaxe går helt nye veje i et forsøg på at bruge data til at skabe bedre velfærd.

”Vi går fra data til indsigt og til en ny indsats,” tilføjer en af dataknuserne, Mads Thorning, der er leder af Datadrevet Forretningsudvikling i Gladsaxe kommune. Se også: Visualisering af data bag udvikling af ny velfærd.

Op i Ledelsescockpittet

Direktionen i Gladsaxe har åbnet dørene for Mandag Morgen til det såkaldte Ledelsescockpit på 1. sal på rådhuset en tirsdag i januar. Det er et slags datadrevet velfærdslaboratorium. Rundt om bordet sidder medlemmerne af cockpittet.

Her samles direktionen og borgmester Trine Græse en gang om måneden. De gennemgår slide efter slide de forskellige indikatorer for at se, hvordan det er gået siden sidste måned.

”Vi ved jo godt, at vi flyver. Men vi vil også se, om vi flyver den rigtige vej. Skal vi have en kinamands chance for at lave bare en lille smule korrektion, nytter det ikke noget, at vi først kigger på det efter et år. Vi skal handle med det samme,” forklarer Bo Rasmussen.

Bag hver enkelt indikator gemmer der sig en bunke data, som kommunens dataanalytikere har tryllet frem fra kommunens enorme databank af registre og smarte algoritmer. De udfordrer den gængse opfattelse af, hvad der er muligt med data, og stiller nye spørgsmål. De knækker tallene, bryder dem op i klare grafer og tabeller, så de er lette at overskue for selv utrænede øjne.

Vi får blandt andet indblik i, hvordan det går med andelen af indkøbte økologiske fødevarer. Er antallet af jobs i den private sektor steget eller faldet siden sidste måned? Hvad er gennemsnitsalderen for underretninger første gang om børns mistrivsel? Falder sygefraværet blandt de ansatte lige så meget som planlagt? Hvor mange nystartede virksomheder er der kommet på 30 dage? Hvilke brancher er de tilknyttet? Præcis hvor i byen ligger virksomhederne? Og så altså også udviklingen i ledigheden blandt unge.

Det hele bliver holdt op mod en baseline og et mål for, hvordan det skal se ud i 2022. Går det den rigtige vej, er tallene grønne. Går det skidt, er tallene røde. Ambitionen er, at alle data er realtime. Ikke noget med flere måneder gamle data trukket ud fra et register. Det er her og nu. Og det er digital velfærd anno 2019.

”Det bedste eksempel på fordelene i det nye system er nok sygefravær,” siger børne- og kulturdirektør Thomas Berlin Hovmand og tilføjer: ”Tidligere var der 30 dages forsinkelse. Det gjorde det svært som leder af et dagtilbud af bruge data proaktivt til at gå ind og arbejde med at fremme trivsel. Nu er det data i realtid. Nu kan vi meget hurtigt følge op. Det er en kæmpe fordel.”

Det kan også mærkes på omfanget af sygefravær i Gladsaxe. For få år siden var Gladsaxe den kommune i landet med det højeste sygefravær blandt de ansatte. Nu ligger den blandt den tredjedel med lavest sygefravær og bliver fremhævet af regeringen som et konkret case på, hvordan sygefraværet kan nedbringes.

Trækker på de gode erfaringer

Møderne i Ledelsescockpittet har ført til, at direktionen for eksempel blev opmærksom på den høje ledighed blandt de unge i boligområdet Højre Søborg og reagerede på det med det samme.

Den satte gang i en plan for at få flere unge, der var parkeret på sidelinjen og måske havde udsigt til et liv på en bænk i parken eller bag tremmer, tilbage i uddannelse eller arbejde. To medarbejdere fra kommunen banker nu på døre i boligblokkene. De skaber tillid og personlige relationer til de unge og deres familie. De holder de unge i hånden i et forsøg på at få dem til at gennemføre en uddannelse eller starte i job. Det fortæller social- og sundhedsdirektør Jane Torpegaard.

”Vi får omsat data til et redskab, som vi kan lede og styre efter. Vi er blevet klar over, at vi skal lave en meget differentieret indsats, afhængig af hvilket boligområde vi taler om. I nogle områder går vi nu ud og ringer folk på dørene. Det gør vi ikke andre steder. Det er jo utraditionelt, at jobkonsulenten også lærer familien at kende, møder dem på gaden og kan spørge om, hvor Gurli Margrethe er henne, da hun ikke er mødt op på sit arbejde her til morgen,” siger Jane Torpegaard.

Gladsaxe bruger deres gode erfaringer fra to andre boligområder – Værebro og Høje Gladsaxe – hvor der også har været problemer med unge ledige. Derfor blev der for ca. fem år siden sat gang i et stort projekt. Det har skabt gode resultater.

Nu er flere kommet i job og uddannelse. Ledigheden blandt de unge er raslet ned fra 18 til 12 pct. Det er stadig flere end i Gladsaxe generelt. Men hvor forskellen før var hele 10 procentpoint, er den nu bragt ned til ”blot” 6 procentpoint. Og nu skal de gode erfaringer bruges på de unge i Høje Søborg.

”Vi er overbeviste om, at effekten vil komme. Det er bare et spørgsmål om tid. For vi ved, at vores metoder virker. Det har vi jo set i Værebro og Høje Gladsaxe,” siger Jane Torpegaard.

Verdensmålskommune

Ledigheden blandt unge i udsatte boligområder er bare en af de 29 vidt forskellige indikatorer, som løbende bliver målt, vejet og diskuteret i Ledelsescockpittet.

De er ikke grebet ud af den blå luft. De er nøje udvalgt som målbare pejlemærker for at se, hvordan det går med at føre kommunens visioner – den såkaldte Gladsaxestrategi 2018-2022 – ud i livet. Den har fokus på bæredygtig vækst og velfærd.

”Vi har været meget opmærksomme på, at vi ikke skal til at opfinde et nyt stort bureaukratisk system, hvor vi skal samle en masse data sammen for at finde ud af, om vi har nået det ene eller andet mål. Vi har i forvejen ganske mange data, som vi bare kan bruge. Og det er dem, vi har fastsat indikatorerne ud fra,” siger by- og miljødirektør Maj Green.

De 29 indikatorer omfavner også FN’s verdensmål. Dem har Gladsaxe taget til sig og integreret i sin strategi. Foreløbig har den kastet sin kærlighed på 7 ud af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Flere kommer måske til senere. Men kommunens ledelse vil først være sikker på, at de kan gabe over opgaven.

”Vi har simpelthen ikke kapacitet til at kunne omfavne alle 17 mål. Derfor har vi taget 7 verdensmål, som vi fokuserer på,” siger kommunaldirektør Bo Rasmussen.

Gladsaxes svære etiske dilemma

Mange forbinder måske Gladsaxe og data med noget negativt. Kommunen blev Danmarksberømt for et år siden, da det kom frem, at Gladsaxe ville bruge data og algoritmer til at opspore og hjælpe udsatte unge.

Kritikken væltede ned over kommunen. Den blev anklaget for dyneløfteri og for at bruge DDR-metoder til at masseovervåge folk. Men ikke alle var sure. Regeringen kunne godt se perspektiver i visionerne. Den sugede ideen op i sit ghettoudspil og ville – med inspiration i Gladsaxemodellen – samkøre data fra forskellige registre i kommunen til at opspore udsatte børn.

Siden er ideen dog gemt godt ned i ministrenes skuffer. Det fremmede næppe heller Gladsaxes ambitioner om at få grønt lys til sit opsporingssystem, at den før jul fik stjålet computere fra rådhuset med 20.000 cpr-numre og andre personlige oplysninger. Det har givet ny ammunition til de kritikere, der mener, at Gladsaxes ambitioner går for vidt, når kommune ikke engang kan passe på personfølsomme data.

Når Ledelsescockpittet måned efter måned gennemgår de 29 nøje udvalgte områder, anvendes der derfor kun den form for data, som alle kommuner i forvejen råder over, og man bryder ingen regler ved at lave ulovlige samkøringer af registre.

Men der er svære valg og store etiske dilemmaer, som direktørerne og borgmesteren i cockpittet løbende må tage stilling til. Som borgmester Trine Græse udtrykker det:

”Vi kan meget mere med data, end vi må. Vi kan se på vores data, at der i et konkret område kan være måske 10-12 udsatte børn, som formentlig ville have rigtig meget glæde af, at deres forældre fik et socialt tilbud, så de kunne fungere bedre i familien. Vi må bare ikke gå ud at finde dem,” siger hun.

Hvor kommunens jobcentre har data om, hvor borgerne bor, bygger data om underretningerne om de udsatte børn netop kun på selve underretningen, og ikke på hvad barnet hedder, og hvor barnet bor.

Udsatte skal opdages tidligere

Ligesom alle andre af landets kommuner arbejder Gladsaxe intensivt på at forebygge skaderne hos børn så tidligt som muligt. Derfor har direktørerne i Gladsaxe et fast blik på de månedlige underretninger om bl.a. mistrivsel hos børn.

Her er problemet, at kommunen ofte først for alvor modtager underretninger, når børnene er begyndt i skole.

”Vi prøver at finde ud af, hvorfor de halvstore børn får problemer, når de kommer i skole. Kunne vi have forberedt dem bedre på at starte i skole, eller kunne vi have forberedt deres forældre bedre. Vi tror på, at vi skal have fat i dem, før de begynder i skolen,” siger børne- og kulturdirektør Thomas Berlin Hovmand.

Målet er, at kommunens medarbejdere i vuggestuer og børnehaver bliver bedre til at spotte børn, der kan have brug for hjælp, før de kommer i skole. Derfor har pædagoger, jobkonsulenter og sundhedsplejersker siden slutningen af 2017 været på kurser i, hvad de særligt skal være opmærksomme på.

Nu venter direktionen med spænding på, om den ekstra indsats betyder, at underretningerne kommer tidligere i børnenes liv.

Tirsdagens slides viser et ganske lille fald fra 6,5 til 6,4 år for første indsats. Det kunne være et tegn på, at indsatserne bærer frugt, men ændringen er på den anden side så lille, at det er for tidligt at konkludere, om indsatserne virker, eller om der skal udvikles nye indsatser. Målet er, at gennemsnitsalderen for underretninger falder til 6 år i 2022.

”De her tal skal falde i løbet af 2019, fordi hele vores organisation er gennemsyret af tanken om at kunne gøre en indsats tidligt. Jeg håber virkelig, vi har været med til at ændre mindset hos medarbejderne, så indberetningerne kommer tidligere,” siger Thomas Berlin Hovmand.

Omtalte personer

Bo Rasmussen

Formand, Novafos
cand.scient. i kulturgeograf, planlægning og udviklingsøkonomi (Københavns Uni. 1982), pæd.psyk. (1984), MPA (CBS 2002)

Jane Torpegaard

Direktør, Social- og Sundhedsforvaltningen, Gladsaxe Kommune, fhv. formand, Foreningen af Socialchefer i Danmark
socialrådgiver og cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1982)

Maj Green

Direktør, by- og miljøforvaltningen, Gladsaxe Kommune, fhv. bestyrelsesformand, Dansk Byplanlaboratorium
cand.scient.soc.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu