Knud Aarup: Topembedsmænd oplæres til mistillid

Professor Jørgen Grønnegård Christensen er i sin faste klumme i Weekendavisen ude i et dybt ideologisk ærinde, når han påstår, at de offentligt ansattes betalte frokostpause er et eksempel på det offentliges systematiske ineffektivitet. Klummen er et studie i mistillid til de offentligt ansatte.

Det er sjældent, at man får en så tydelig indsigt i, hvilke tankesæt og holdninger de danske topembedsmænd får indprentet gennem deres uddannelse, som den, professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen (JGC) under overskriften ’Fedtsugning’ leverede i Weekendavisen den 13. april.

Den offentlige sektor er generelt fyldt med flere midler, end hvad der er nødvendigt for at løse opgaverne, og det gælder ifølge JGC åbenbart alle offentlige institutioner. Derfor kan de offentligt ansatte henslæbe en drivertilværelse betalt af skatteyderne.

I den internationale managementlitteratur kalder man det ’slack’, mens JGC bruger betegnelsen ’fedt’ i sin faste klumme i avisen, ’Det offentlige’. Og mange offentligt ansattes arbejdsgiverbetalte frokostpause er ifølge JGC ”et håndgribeligt eksempel på, hvordan man i det offentlige ganske systematisk sætter effektiviteten over styr”.

Her kunne man måske lidt frækt tilføje, at iagttagelsen måske bygger på JGC’s egne erfaringer med arbejdsgiverbetalt frokost gennem næsten 40 år som professor på Statskundskab i Aarhus, men lad nu det ligge. Citatet taler for sig selv på flere måder. 

Et studie i mistillid

For det første rummer det en hårrejsende mistillid til de offentligt ansattes evne til at håndtere retten til arbejdsgiverbetalt frokost efter den hensigt, som er den oprindelige begrundelse for rettigheden: Man skal kunne tilkaldes, når arbejdet tilsiger det, og frokosten er derfor ikke ren fritid.

Gennem min egen karriere i den offentlige sektor har jeg stort set altid oplevet ansvarlige medarbejdere, som flere gange om ugen måtte forlade madpakken for at svare på et nødvendigt telefonopkald, eller andre, som har brugt frokosten til at sikre koordination af nogle projekter. Men den tillid har JGC og hans embedsmandselever ikke.

For det andet afslører klummen, at der heller ikke er nogen tillid til, at de offentlige ledere kan skabe en effektiv kultur sammen med medarbejderne. Nu er JGC’s erfaringsfelt begrænset til universiteterne, og det er en meget speciel type arbejdsplads, hvis effekt det er næsten umuligt at måle. Dertil kommer, at han aldrig har haft noget reel ledelseserfaring.

Men havde han haft sin gang i landets kommuner og institutioner eller i statens styrelser, som jeg har haft, ville han de fleste steder opleve en engageret ledelse og fagligt engagerede medarbejdere, som kæmper for at sikre borgerne fagligt forsvarlige ydelser på trods af konstante konkrete besparelser.

Det sker ved, at man hele tiden prøver at udvikle nye løsninger, som f.eks. kan give den fysisk-psykisk handicappede det liv på institutioner, som under de givne vilkår er det fagligt og menneskeligt bedst mulige.

Fedt som belønning

Men offentligt ansatte er ifølge JGC alene drevet af hensynet til at maksimere opfyldelsen af deres egne personlige interesser. Derfor kan man ikke undgå ’fedt’ i den offentlige sektor. JGC formulerer det således:

”Mange offentlige ydelser har en karakter, og produktionen foregår på en måde, som gør det umådeligt svært på en meningsfuld vis at beregne produktivitet og effektivitet. Det vinder de offentligt ansatte på”.

Alene brugen af ordet ’vinder’ signalerer, at det at komme så let om ved arbejdet som muligt er de offentligt ansattes reelle mål.

Senere i klummen bliver vi af den akademiske litteratur belært om, at ’fedtet’ er en nødvendighed for, at ledelsen kan give det tilbage til medarbejderne som belønning for godt arbejde, og at hvis ’fedtet’ bliver en overenskomstmæssig ret, kan ledelsen ikke bruge instrumentet over for medarbejderne. JGC ser med andre ord medarbejderne i den offentlige sektor som tandhjul i en Chaplinsk Moderne tider-produktionsproces, hvor tandhjulene kun bestiller noget, såfremt ledelsen ’fodrer’ dem med den rigtige mængde ’fedt’.

Det er et skræmmende eksempel på den mistillid, som JGC har fyldt embedsapparatets kommende udøvere med, og det afslører en total mangel på forståelse for de grundlæggende mekanismer, som styrer medarbejdere – offentlige som private – i et moderne videnssamfund.

Samtid anerkender JGC ikke aftalesystemet mellem parterne på det offentlige arbejdsmarked lokalt og centralt. Det er jo netop gennem de lokale og centrale aftaler, at de offentligt ansatte udøver deres økonomiske interesser. Det sker ikke i den konkrete dagligdag. Her er det professionernes faglighed, som står centralt for den enkelte.

Fejlagtigt menneskesyn

Forklaringen på de holdninger skal findes i den styringstænkning, som JGC igennem mange år været en central fortaler for: new public management (NPM). Det har været det herskende paradigme i Danmark og store dele af den vestlige verden siden begyndelsen af 1990’erne. Den prægning har betydet, at en lang række embedsmænd (og politikere) grundlæggende forstår mennesket som økonomisk rationelt og grundlæggende egennyttemaksimerende.

Den menneskeforståelse har sit udgangspunkt hos den angelsaksiske økonomiske teoris fædre. Den kan ses fuldt udfoldet i det amerikanske samfund og til dels det engelske. Men som menneskesyn og dermed som samfundsmæssig kulturel byggeklods ligger tilgangen langt fra en skandinavisk og europæisk menneskeforståelse

Det grundlæggende problem med JGC og hans elever på Slotsholmen er deres og dermed NPM’s ontologiske udgangspunkt. Grundproblemet er ikke, at de forsøger at styre og lægge låg på den offentlige sektors udgifter. Det er og har været et helt nødvendigt og legitimt mål, ellers ville Danmark få tilstande som i Sydeuropa. Problemet er grundantagelsen om mennesket.

NPM nærer mistilliden

NPM har skadet det danske velfærdssamfund på to afgørende punkter:

For det første har det ført til en generel mistillid til velfærdssamfundets forskellige fagprofessioner. Det har betydet, at faglige argumenter er blevet nedvurderet i den offentlige politikudvikling, og det har bremset den professionsfaglige vidensudvikling. Når f.eks. pædagoger klager over, at der mangler faglighed i tilbud til børn i dagtilbud, bliver deres faglige udtalelser straks afvist af embedsapparatet med henvisning til pædagogerne egeninteresse: ’De vil nok bare mele deres egen kage’, er ræsonnementet.

Det har igennem de seneste 30 år skadet den faglige kvalitet i velfærdssamfundets forskellige institutioner, og den manglende professionsfaglige udvikling har bl.a. inden for specialpædagogikken betydet, at der i dag mangler videnspersoner, som kan give den rigtige støtte til børn, unge og voksne, som har særlige kognitive og kommunikative behov.

For det andet har NPM spredt sin mistillidsvirus til alle dele af samfundet, så der i dag er mistillid til det offentlige i en grad, vi ikke har set i mange år. Det gælder i forhold til samfundets grundlæggende institutioner som Folketinget, regeringen, embedsapparatet, men også politiet. Det virker paradoksalt i et land, som ellers er blandt de mest tillidsfulde i verden. 

Prædiker ideologi, ikke viden

Derfor er det afgørende at gå op imod den type såkaldt ’viden’, som JGC formidler. Den er dybt ideologisk og undergravende for velfærdssamfundets institutioner og fagprofessioner. Den bygger på nogle fejlagtige antagelser om mennesker, som ligger langt fra det danske velfærdssamfunds grundlæggende værdier om fællesskab, lighed og tillid. Og den formidler derfor en manglende tro på menneskets evne og vilje til at bidrage til andre mennesker og til samfundet.

Det er skadeligt og fejlagtigt.

Hovedparten af alle mennesker kan og vil gerne bidrage til fællesskabet og vil gerne udrette noget, som har værdi for andre. Det er det, som gør os glade og stolte som mennesker, og som giver livet mening.

Men det overser JGC og Slotsholmens topchefer fuldstændigt, og det er måske i virkeligheden den reelle forklaring på de aktuelle vanskeligheder ved at få lavet et overenskomstforlig på det offentlige område.

Forrige artikel Når innovationsenheden bliver en dødssejler (og hvordan du undgår det) Når innovationsenheden bliver en dødssejler (og hvordan du undgår det) Næste artikel Zuckerberg kan trække andre techgiganter med ned Zuckerberg kan trække andre techgiganter med ned
Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

POLITIK OG VELFÆRD Polen og Ungarn er EU’s problembørn: De respekterer ikke basale demokratiske rettigheder, og knægter den frie presse og domstolene. Senest har de to lande nedlagt veto mod det samlede EU-budget og coronahjælpepakken. Men hvordan ser konflikten ud set fra Orbáns Ungarn? Er der noget, vi har misforstået i Vesten? 

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

DIGITAL OMSTILLING Der kommer en tid, hvor digitalisering ikke længere driver den teknologiske udvikling. Fremtidens løsninger vil være digitale – men samtidig en blanding af mange nye avancerede teknologier og videnskaber. Og måden, de udvikles på, vil inddrage langt flere og mere forskelligartede aktører.

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

GRØN OMSTILLING Den rekordhurtige økonomiske udvikling, som Sydkorea har gennemlevet de seneste årtier, har sat sit præg på alle aspekter af hverdagen. En af de sektorer, der har oplevet den største forandring, er landbruget og fødevareproduktionen, skriver Innovation Centre Denmark fra Seoul. 

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

LEDELSE Missioner kan hjælpe ledere og medarbejdere med at navigere efter langsigtede mål og udvikle forretningen i en tid, hvor sigtbarheden for mange organisationer er stærkt reduceret, skriver Christian Bason.

Søren Henriksen anbefaler

Søren Henriksen anbefaler

KULTURANBEFALING KMD's Søren Henriksen giver et indblik i tech-entusiastens kulturforbrug. Og så er han fascineret af renæssancemenneskets dyder.

Det er hele systemet, den er gal med

Det er hele systemet, den er gal med

POLITIK OG VELFÆRD Når man skal løse samfundets mest genstridige problemer, kan det hjælpe at træde et skridt tilbage og forsøge at forstå hele det system, som problemet er opstået i. Men hvordan forandrer man et helt system? Det skal et stort nyt projekt fra Rockwoolfonden undersøge.

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

POLITIK OG VELFÆRD Radikalt nybrud i tilgangen til kvinder, der får fjernet deres barn ved fødslen, reducerer antallet af tvangsfjernelser. ”Alt for ofte definerer vi kvinderne gennem deres problemer og ser dem ikke som borgere eller individer,” siger Sophie Humphrey, kvinden bag den britiske succeshistorie.

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

POLITIK OG VELFÆRD Over hele landet bakser kommuner med sociale udfordringer, som kører i ring. I Næstved gør kommunaldirektør Rie Perry klar til at tune hele sin organisation for at bryde det frustrerende mønster. I samarbejde med medarbejdere vil hun udvikle en praksis, der sætter borgeren og ikke borgerens problem i centrum.

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

POLITIK OG VELFÆRD Trods mange års fokus er det svært at rykke udsatte borgere. Organisationer og flere fonde vil derfor ikke blot finansiere sociale projekter – de vil også rette op på de fejl i systemet, der er med til at fastholde borgere i udsatte positioner.

Drejebog for en grøn fremtid

Drejebog for en grøn fremtid

GRØN OMSTILLING Danmark har alle forudsætninger for at blive rollemodel for bæredygtig omstilling. Men der mangler en fælles fortælling, der kan binde de mange gode aktiviteter og strategier sammen. Et nyt ambitiøst projekt, ledet af tænketanken Sustainia, skal skabe et samlingspunkt, som viser verden, at klimakrisen er en mulighed for udvikling.

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Når de gule bjælker blinker og røgen står ud af nyhedsredaktørernes tastaturer, er der ekstra grund til at stoppe op og spørge, hvad det egentlig er for dagsordner, der er i spil neden under alle mellemregningerne.

I disse uger kan det næsten ikke blive større: Tilliden til samfundets institutioner. Respekt for demokratiet. Og vores samfunds resiliens og danskernes evne til at komme styrket og samlet gennem en krise.

Vi har samlet en stribe artikler og debatindlæg fra Mandag Morgen, der gør dig klogere på netop de store spørgsmål.

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.