Knud Aarup: Topembedsmænd oplæres til mistillid

Professor Jørgen Grønnegård Christensen er i sin faste klumme i Weekendavisen ude i et dybt ideologisk ærinde, når han påstår, at de offentligt ansattes betalte frokostpause er et eksempel på det offentliges systematiske ineffektivitet. Klummen er et studie i mistillid til de offentligt ansatte.

Det er sjældent, at man får en så tydelig indsigt i, hvilke tankesæt og holdninger de danske topembedsmænd får indprentet gennem deres uddannelse, som den, professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen (JGC) under overskriften ’Fedtsugning’ leverede i Weekendavisen den 13. april.

Den offentlige sektor er generelt fyldt med flere midler, end hvad der er nødvendigt for at løse opgaverne, og det gælder ifølge JGC åbenbart alle offentlige institutioner. Derfor kan de offentligt ansatte henslæbe en drivertilværelse betalt af skatteyderne.

I den internationale managementlitteratur kalder man det ’slack’, mens JGC bruger betegnelsen ’fedt’ i sin faste klumme i avisen, ’Det offentlige’. Og mange offentligt ansattes arbejdsgiverbetalte frokostpause er ifølge JGC ”et håndgribeligt eksempel på, hvordan man i det offentlige ganske systematisk sætter effektiviteten over styr”.

Her kunne man måske lidt frækt tilføje, at iagttagelsen måske bygger på JGC’s egne erfaringer med arbejdsgiverbetalt frokost gennem næsten 40 år som professor på Statskundskab i Aarhus, men lad nu det ligge. Citatet taler for sig selv på flere måder. 

Et studie i mistillid

For det første rummer det en hårrejsende mistillid til de offentligt ansattes evne til at håndtere retten til arbejdsgiverbetalt frokost efter den hensigt, som er den oprindelige begrundelse for rettigheden: Man skal kunne tilkaldes, når arbejdet tilsiger det, og frokosten er derfor ikke ren fritid.

Gennem min egen karriere i den offentlige sektor har jeg stort set altid oplevet ansvarlige medarbejdere, som flere gange om ugen måtte forlade madpakken for at svare på et nødvendigt telefonopkald, eller andre, som har brugt frokosten til at sikre koordination af nogle projekter. Men den tillid har JGC og hans embedsmandselever ikke.

For det andet afslører klummen, at der heller ikke er nogen tillid til, at de offentlige ledere kan skabe en effektiv kultur sammen med medarbejderne. Nu er JGC’s erfaringsfelt begrænset til universiteterne, og det er en meget speciel type arbejdsplads, hvis effekt det er næsten umuligt at måle. Dertil kommer, at han aldrig har haft noget reel ledelseserfaring.

Men havde han haft sin gang i landets kommuner og institutioner eller i statens styrelser, som jeg har haft, ville han de fleste steder opleve en engageret ledelse og fagligt engagerede medarbejdere, som kæmper for at sikre borgerne fagligt forsvarlige ydelser på trods af konstante konkrete besparelser.

Det sker ved, at man hele tiden prøver at udvikle nye løsninger, som f.eks. kan give den fysisk-psykisk handicappede det liv på institutioner, som under de givne vilkår er det fagligt og menneskeligt bedst mulige.

Fedt som belønning

Men offentligt ansatte er ifølge JGC alene drevet af hensynet til at maksimere opfyldelsen af deres egne personlige interesser. Derfor kan man ikke undgå ’fedt’ i den offentlige sektor. JGC formulerer det således:

”Mange offentlige ydelser har en karakter, og produktionen foregår på en måde, som gør det umådeligt svært på en meningsfuld vis at beregne produktivitet og effektivitet. Det vinder de offentligt ansatte på”.

Alene brugen af ordet ’vinder’ signalerer, at det at komme så let om ved arbejdet som muligt er de offentligt ansattes reelle mål.

Senere i klummen bliver vi af den akademiske litteratur belært om, at ’fedtet’ er en nødvendighed for, at ledelsen kan give det tilbage til medarbejderne som belønning for godt arbejde, og at hvis ’fedtet’ bliver en overenskomstmæssig ret, kan ledelsen ikke bruge instrumentet over for medarbejderne. JGC ser med andre ord medarbejderne i den offentlige sektor som tandhjul i en Chaplinsk Moderne tider-produktionsproces, hvor tandhjulene kun bestiller noget, såfremt ledelsen ’fodrer’ dem med den rigtige mængde ’fedt’.

Det er et skræmmende eksempel på den mistillid, som JGC har fyldt embedsapparatets kommende udøvere med, og det afslører en total mangel på forståelse for de grundlæggende mekanismer, som styrer medarbejdere – offentlige som private – i et moderne videnssamfund.

Samtid anerkender JGC ikke aftalesystemet mellem parterne på det offentlige arbejdsmarked lokalt og centralt. Det er jo netop gennem de lokale og centrale aftaler, at de offentligt ansatte udøver deres økonomiske interesser. Det sker ikke i den konkrete dagligdag. Her er det professionernes faglighed, som står centralt for den enkelte.

Fejlagtigt menneskesyn

Forklaringen på de holdninger skal findes i den styringstænkning, som JGC igennem mange år været en central fortaler for: new public management (NPM). Det har været det herskende paradigme i Danmark og store dele af den vestlige verden siden begyndelsen af 1990’erne. Den prægning har betydet, at en lang række embedsmænd (og politikere) grundlæggende forstår mennesket som økonomisk rationelt og grundlæggende egennyttemaksimerende.

Den menneskeforståelse har sit udgangspunkt hos den angelsaksiske økonomiske teoris fædre. Den kan ses fuldt udfoldet i det amerikanske samfund og til dels det engelske. Men som menneskesyn og dermed som samfundsmæssig kulturel byggeklods ligger tilgangen langt fra en skandinavisk og europæisk menneskeforståelse

Det grundlæggende problem med JGC og hans elever på Slotsholmen er deres og dermed NPM’s ontologiske udgangspunkt. Grundproblemet er ikke, at de forsøger at styre og lægge låg på den offentlige sektors udgifter. Det er og har været et helt nødvendigt og legitimt mål, ellers ville Danmark få tilstande som i Sydeuropa. Problemet er grundantagelsen om mennesket.

NPM nærer mistilliden

NPM har skadet det danske velfærdssamfund på to afgørende punkter:

For det første har det ført til en generel mistillid til velfærdssamfundets forskellige fagprofessioner. Det har betydet, at faglige argumenter er blevet nedvurderet i den offentlige politikudvikling, og det har bremset den professionsfaglige vidensudvikling. Når f.eks. pædagoger klager over, at der mangler faglighed i tilbud til børn i dagtilbud, bliver deres faglige udtalelser straks afvist af embedsapparatet med henvisning til pædagogerne egeninteresse: ’De vil nok bare mele deres egen kage’, er ræsonnementet.

Det har igennem de seneste 30 år skadet den faglige kvalitet i velfærdssamfundets forskellige institutioner, og den manglende professionsfaglige udvikling har bl.a. inden for specialpædagogikken betydet, at der i dag mangler videnspersoner, som kan give den rigtige støtte til børn, unge og voksne, som har særlige kognitive og kommunikative behov.

For det andet har NPM spredt sin mistillidsvirus til alle dele af samfundet, så der i dag er mistillid til det offentlige i en grad, vi ikke har set i mange år. Det gælder i forhold til samfundets grundlæggende institutioner som Folketinget, regeringen, embedsapparatet, men også politiet. Det virker paradoksalt i et land, som ellers er blandt de mest tillidsfulde i verden. 

Prædiker ideologi, ikke viden

Derfor er det afgørende at gå op imod den type såkaldt ’viden’, som JGC formidler. Den er dybt ideologisk og undergravende for velfærdssamfundets institutioner og fagprofessioner. Den bygger på nogle fejlagtige antagelser om mennesker, som ligger langt fra det danske velfærdssamfunds grundlæggende værdier om fællesskab, lighed og tillid. Og den formidler derfor en manglende tro på menneskets evne og vilje til at bidrage til andre mennesker og til samfundet.

Det er skadeligt og fejlagtigt.

Hovedparten af alle mennesker kan og vil gerne bidrage til fællesskabet og vil gerne udrette noget, som har værdi for andre. Det er det, som gør os glade og stolte som mennesker, og som giver livet mening.

Men det overser JGC og Slotsholmens topchefer fuldstændigt, og det er måske i virkeligheden den reelle forklaring på de aktuelle vanskeligheder ved at få lavet et overenskomstforlig på det offentlige område.

Forrige artikel Når innovationsenheden bliver en dødssejler (og hvordan du undgår det) Når innovationsenheden bliver en dødssejler (og hvordan du undgår det) Næste artikel Zuckerberg kan trække andre techgiganter med ned Zuckerberg kan trække andre techgiganter med ned
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.