Knud Aarup: Topembedsmænd oplæres til mistillid

Professor Jørgen Grønnegård Christensen er i sin faste klumme i Weekendavisen ude i et dybt ideologisk ærinde, når han påstår, at de offentligt ansattes betalte frokostpause er et eksempel på det offentliges systematiske ineffektivitet. Klummen er et studie i mistillid til de offentligt ansatte.

Det er sjældent, at man får en så tydelig indsigt i, hvilke tankesæt og holdninger de danske topembedsmænd får indprentet gennem deres uddannelse, som den, professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen (JGC) under overskriften ’Fedtsugning’ leverede i Weekendavisen den 13. april.

Den offentlige sektor er generelt fyldt med flere midler, end hvad der er nødvendigt for at løse opgaverne, og det gælder ifølge JGC åbenbart alle offentlige institutioner. Derfor kan de offentligt ansatte henslæbe en drivertilværelse betalt af skatteyderne.

I den internationale managementlitteratur kalder man det ’slack’, mens JGC bruger betegnelsen ’fedt’ i sin faste klumme i avisen, ’Det offentlige’. Og mange offentligt ansattes arbejdsgiverbetalte frokostpause er ifølge JGC ”et håndgribeligt eksempel på, hvordan man i det offentlige ganske systematisk sætter effektiviteten over styr”.

Her kunne man måske lidt frækt tilføje, at iagttagelsen måske bygger på JGC’s egne erfaringer med arbejdsgiverbetalt frokost gennem næsten 40 år som professor på Statskundskab i Aarhus, men lad nu det ligge. Citatet taler for sig selv på flere måder. 

Et studie i mistillid

For det første rummer det en hårrejsende mistillid til de offentligt ansattes evne til at håndtere retten til arbejdsgiverbetalt frokost efter den hensigt, som er den oprindelige begrundelse for rettigheden: Man skal kunne tilkaldes, når arbejdet tilsiger det, og frokosten er derfor ikke ren fritid.

Gennem min egen karriere i den offentlige sektor har jeg stort set altid oplevet ansvarlige medarbejdere, som flere gange om ugen måtte forlade madpakken for at svare på et nødvendigt telefonopkald, eller andre, som har brugt frokosten til at sikre koordination af nogle projekter. Men den tillid har JGC og hans embedsmandselever ikke.

For det andet afslører klummen, at der heller ikke er nogen tillid til, at de offentlige ledere kan skabe en effektiv kultur sammen med medarbejderne. Nu er JGC’s erfaringsfelt begrænset til universiteterne, og det er en meget speciel type arbejdsplads, hvis effekt det er næsten umuligt at måle. Dertil kommer, at han aldrig har haft noget reel ledelseserfaring.

Men havde han haft sin gang i landets kommuner og institutioner eller i statens styrelser, som jeg har haft, ville han de fleste steder opleve en engageret ledelse og fagligt engagerede medarbejdere, som kæmper for at sikre borgerne fagligt forsvarlige ydelser på trods af konstante konkrete besparelser.

Det sker ved, at man hele tiden prøver at udvikle nye løsninger, som f.eks. kan give den fysisk-psykisk handicappede det liv på institutioner, som under de givne vilkår er det fagligt og menneskeligt bedst mulige.

Fedt som belønning

Men offentligt ansatte er ifølge JGC alene drevet af hensynet til at maksimere opfyldelsen af deres egne personlige interesser. Derfor kan man ikke undgå ’fedt’ i den offentlige sektor. JGC formulerer det således:

”Mange offentlige ydelser har en karakter, og produktionen foregår på en måde, som gør det umådeligt svært på en meningsfuld vis at beregne produktivitet og effektivitet. Det vinder de offentligt ansatte på”.

Alene brugen af ordet ’vinder’ signalerer, at det at komme så let om ved arbejdet som muligt er de offentligt ansattes reelle mål.

Senere i klummen bliver vi af den akademiske litteratur belært om, at ’fedtet’ er en nødvendighed for, at ledelsen kan give det tilbage til medarbejderne som belønning for godt arbejde, og at hvis ’fedtet’ bliver en overenskomstmæssig ret, kan ledelsen ikke bruge instrumentet over for medarbejderne. JGC ser med andre ord medarbejderne i den offentlige sektor som tandhjul i en Chaplinsk Moderne tider-produktionsproces, hvor tandhjulene kun bestiller noget, såfremt ledelsen ’fodrer’ dem med den rigtige mængde ’fedt’.

Det er et skræmmende eksempel på den mistillid, som JGC har fyldt embedsapparatets kommende udøvere med, og det afslører en total mangel på forståelse for de grundlæggende mekanismer, som styrer medarbejdere – offentlige som private – i et moderne videnssamfund.

Samtid anerkender JGC ikke aftalesystemet mellem parterne på det offentlige arbejdsmarked lokalt og centralt. Det er jo netop gennem de lokale og centrale aftaler, at de offentligt ansatte udøver deres økonomiske interesser. Det sker ikke i den konkrete dagligdag. Her er det professionernes faglighed, som står centralt for den enkelte.

Fejlagtigt menneskesyn

Forklaringen på de holdninger skal findes i den styringstænkning, som JGC igennem mange år været en central fortaler for: new public management (NPM). Det har været det herskende paradigme i Danmark og store dele af den vestlige verden siden begyndelsen af 1990’erne. Den prægning har betydet, at en lang række embedsmænd (og politikere) grundlæggende forstår mennesket som økonomisk rationelt og grundlæggende egennyttemaksimerende.

Den menneskeforståelse har sit udgangspunkt hos den angelsaksiske økonomiske teoris fædre. Den kan ses fuldt udfoldet i det amerikanske samfund og til dels det engelske. Men som menneskesyn og dermed som samfundsmæssig kulturel byggeklods ligger tilgangen langt fra en skandinavisk og europæisk menneskeforståelse

Det grundlæggende problem med JGC og hans elever på Slotsholmen er deres og dermed NPM’s ontologiske udgangspunkt. Grundproblemet er ikke, at de forsøger at styre og lægge låg på den offentlige sektors udgifter. Det er og har været et helt nødvendigt og legitimt mål, ellers ville Danmark få tilstande som i Sydeuropa. Problemet er grundantagelsen om mennesket.

NPM nærer mistilliden

NPM har skadet det danske velfærdssamfund på to afgørende punkter:

For det første har det ført til en generel mistillid til velfærdssamfundets forskellige fagprofessioner. Det har betydet, at faglige argumenter er blevet nedvurderet i den offentlige politikudvikling, og det har bremset den professionsfaglige vidensudvikling. Når f.eks. pædagoger klager over, at der mangler faglighed i tilbud til børn i dagtilbud, bliver deres faglige udtalelser straks afvist af embedsapparatet med henvisning til pædagogerne egeninteresse: ’De vil nok bare mele deres egen kage’, er ræsonnementet.

Det har igennem de seneste 30 år skadet den faglige kvalitet i velfærdssamfundets forskellige institutioner, og den manglende professionsfaglige udvikling har bl.a. inden for specialpædagogikken betydet, at der i dag mangler videnspersoner, som kan give den rigtige støtte til børn, unge og voksne, som har særlige kognitive og kommunikative behov.

For det andet har NPM spredt sin mistillidsvirus til alle dele af samfundet, så der i dag er mistillid til det offentlige i en grad, vi ikke har set i mange år. Det gælder i forhold til samfundets grundlæggende institutioner som Folketinget, regeringen, embedsapparatet, men også politiet. Det virker paradoksalt i et land, som ellers er blandt de mest tillidsfulde i verden. 

Prædiker ideologi, ikke viden

Derfor er det afgørende at gå op imod den type såkaldt ’viden’, som JGC formidler. Den er dybt ideologisk og undergravende for velfærdssamfundets institutioner og fagprofessioner. Den bygger på nogle fejlagtige antagelser om mennesker, som ligger langt fra det danske velfærdssamfunds grundlæggende værdier om fællesskab, lighed og tillid. Og den formidler derfor en manglende tro på menneskets evne og vilje til at bidrage til andre mennesker og til samfundet.

Det er skadeligt og fejlagtigt.

Hovedparten af alle mennesker kan og vil gerne bidrage til fællesskabet og vil gerne udrette noget, som har værdi for andre. Det er det, som gør os glade og stolte som mennesker, og som giver livet mening.

Men det overser JGC og Slotsholmens topchefer fuldstændigt, og det er måske i virkeligheden den reelle forklaring på de aktuelle vanskeligheder ved at få lavet et overenskomstforlig på det offentlige område.

Forrige artikel Når innovationsenheden bliver en dødssejler (og hvordan du undgår det) Når innovationsenheden bliver en dødssejler (og hvordan du undgår det) Næste artikel Zuckerberg kan trække andre techgiganter med ned Zuckerberg kan trække andre techgiganter med ned

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.