Danske ledere krydser sjældent mellem offentlige og private job
Det sinker fremtidsrettet lederskab i begge sektorer
Andre lande har succes med øget chefmobilitet
Bestyrelserne i danske virksomheder skæver sjældent til den offentlige sektor, når kandidater til tomme direktørstole skal udpeges. I det offentlige tager ansættelsesudvalgene også skyklapper på, når de skal have topposter besat. Heller ikke på lavere trin i hierarkierne er der meget mobilitet mellem den private og den offentlige sektor. Det beklager både forskere og nogle af de få topledere, der har taget springet. Hvis flere chefer skifter job på tværs af sektorerne, vil både det offentlige og det private opnå værdifuld gevinst i form af nytænkning, dynamik og vækst, lyder vurderingen. Norge, England og USA har gode erfaringer med lederjobskifter mellem sektorerne.