Topledernes stille revolution af velfærden
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørSiger man ”reformer af velfærdssamfundet”, tænker de fleste på dagpenge, efterløn eller andre af de store reformer, der er gennemført siden 2010. Men ude i det kommunale landskab er topledere i gang med at gennemføre en række mindst lige så markante ændringer i den måde, hvorpå kommuner og ansatte leverer velfærd til borgerne.
Flere og flere topledere er samtidig begyndt at efterspørge viden om effekterne af det offentliges indsats. Det er ikke længere nok at holde sit budget. Og hvor velfærdsopgaverne for få år siden blev set som spørgsmål om at ”levere” service til borgere, samarbejder det offentlige nu i langt højere grad med borgerne om velfærden. Det gælder f.eks., når ældre får behov for hjælp, måske et ophold på et sygehus.
Ligeledes arbejder en række kommuner systematisk med at udvikle og styrke ressourcer i familier med børn, der er truet af anbringelse.
”Vi arbejder med at ændre fokus, så vi giver forældre, der har det svært, nogle redskaber til at håndtere deres liv, så de selv begynder at tro på, at de kan lykkes som forældre,” siger familiechef Ane Stallknecht fra Kalundborg Kommune.
Selvhjulpne borgere
Jo mere borgerne selv kan, jo mindre kommer kommunerne til at gøre. Og her er den store forskel mellem en privat virksomhed, der kan måle sin succes i stigende omsætning, og en offentlig virksomhed, der i virkeligheden burde belønnes, hver gang den er med til at gøre en borger selvhjulpen eller uafhængig.
”Den offentlige sektor skal ikke være andet end en midlertidig støtte i voksne menneskers liv – en tilbagefaldsposition. Derfor skal vi have større fokus på effekten af vores indsats,” siger Helene Bækmark, direktør for Ældre og Handicap i Odense.
Også her er der tale om noget, der ligner et paradigmeskifte: Inden for det sociale område har det ifølge Bækmark indtil nu stået ”sløjt til med evidensen”. Nu samarbejder topledere over hele landet med forskere for at kunne dokumentere effekterne – til gavn for borgerne og til glæde for økonomerne.
Fra kontrol til tillid
På de indre linjer opfordrer toplederne til at finde tilbage til mere enkle styringsmodeller, der bygger på færre mål. Tillidsbaseret ledelse fremtræder mere og mere tydeligt som et alternativ til kontrolbaseret styring.
I København har Carsten Haurum som direktør for Kultur- og Fritidsforvaltningen i mere end 4 år arbejdet med at rydde ud i kontrolmekanismerne for i stedet at tydeliggøre mål og vision for indsatsen.
Netop opgøret med regelstyringen karakteriserer også indsatsen over for de arbejdsløse i Hedensted Kommune. Her er hensynet til regler og bureaukrati erstattet af nye partnerskaber med borgerne selv. Det er med til at forkorte perioden med arbejdsløshed for de fleste.
Bag det store paradigmeskifte står topledere, der tager deres lederrolle meget bogstavelig. Men der ligger også en ny pragmatisme, hvor det afgørende bliver, hvad der virker i praksis – snarere end de ideologiske og teoretiske forudsætninger.
Derfor beder nogle kommuner private virksomheder om hjælp til at levere kerneydelser til borgerne. Det er bl.a. derfor, Forenede Care har overtaget driften af et plejecenter i Syddjurs Kommune – og i praksis dokumenterer, hvordan et offentlig-privat partnerskab kan fungere.
Helene Bækmark, Odense Kommune
Carsten Haurum, Københavns Kommune
H.C. Knudsen, Hedensted Kommune
