Tidligere topministre: Ignorer vælgernes skepsis
Politikerne bør gå forrest i EU-politikken
Danskerne bakker op om ændringer - med tilbagevirkende kraft
Ignorer befolkningens EU-skepsis. Sådan lyder opfordringen til Danmarks kommende statsminister fra fire tidligere topministre, der alle har stor EU-erfaring. Opfordringen
kommer på baggrund af en gennemgang af de seneste 30 års meningsmålinger af danskernes holdning til EU-samarbejdet. Den viser, at de konstant har været imod ændringer. Men når disse efterfølgende er blevet gennemført, er danskerne på få år blevet varme tilhængere af det nye samarbejde. Ifølge Anders Fogh Rasmussens filosofi er det kernen i folkestyret at lytte til befolkningen. Men den logik kan ikke bruges på EU-området, mener Uffe Ellemann-Jensen, Niels Helveg Petersen, Ritt Bjerregaard og Marianne Jelved. Den nye regering står over for en række store EU-opgaver. Forfatningstraktaten skal godkendes, forbeholdene afskaffes og Tyrkiet optages i EU.