REGERINGSDUELIGHED: Det kan godt være, at Trump kom til magten med lidt hjælp fra russiske hackere og med næsten 3 millioner færre stemmer end sin modkandidat – men han vandt. Og det samme gjorde det republikanske parti i både Senatet og Repræsentanternes Hus. Og da præsidenten også skal udpege en ny højesteretsdommer, så bliver der også republikansk flertal hos landets dømmende magt. Trump har derfor historisk gode forudsætninger for at få sin politik igennem. Han har aldrig været det etablerede republikanske partis livret. Når talen falder på Rusland, protektionisme eller sexskandaler, murres der i krogene af partiet. Men at gå imod Trump ville være politisk selvmord, og lige nu er stridighederne lagt til side.

”Det republikanske parti blev forvandlet den 8. november. Fra at være et parti på kanten af opløsning vandt de på alle områder. Det har samlet partiet om at regere landet. Det har de tørstet efter. Så nu er det mulighederne, der binder partiet sammen,” siger Danmarks ambassadør i Washington, Lars Lose.

På en række politikområder er der simpelthen bred enighed om den overordnede politiske retning mellem Trump og resten af partiet. De er enige om at gennemføre skattelettelser, deregulere kravene til erhvervslivet, investere i infrastruktur, tilbagerulle ObamaCare og stramme immigrationspolitikken.

Det hele kan selvfølgelig ikke ske på én gang. Så Trump bliver nødt til at prioritere. Og spørger man Jacob Funk Kirkegaard, seniorforsker ved Peterson Institute of International Economics, bliver det immigration og skattelettelser, der kommer øverst på listen.

”Det er ikke så let at tilbagerulle ObamaCare, og det kan ende i en katastrofe. Men de to eller tre ting, han vælger at fokusere på, skal nok blive gennemført. Det kunne være toldjusteringer, noget på immigrationspolitikken og selvfølgelig skattelettelser. Jeg tror, der kommer meget store skattelettelser,” siger Jacob Funk Kirkegaard.

Selv om Trump på pressekonferencen i sidste uge ikke så ud til at have udviklet sig til en mere diplomatisk statsmand siden valgkampen, så er han en erfaren CEO, og derfor er han også vant til at uddelegere meget af ansvaret til betroede folk. Der er derfor store forventninger til, at Trumps kabinet af ministre, rådgivere og embedsmænd vil få stor indflydelse på den konkrete politik.

”Som den CEO, han er, vil han jo uddelegere meget af ansvaret, så de her folk får stor indflydelse. Selv hvis Trump i virkeligheden ikke rigtig selv gider regere – hvis han i stedet vil bruge sin tid på at distrahere offentligheden på Twitter – vil der være et tomrum, der skal udfyldes af hans folk,” siger Jacob Funk Kirkegaard. Og derfor kan det republikanske regeringsapparat køre videre, selv om Trump flipper ud på Twitter.

Men...

Senatet er godt i gang med at afhøre Trumps hold af ministre, inden de tiltræder. Og der er flere kontroversielle kandidater i blandt. Udenrigsministerkandidaten Rex Tillerson har givet anledning til irritation hos nogle af republikanerne af den gamle skole, som John McCain, fordi Tillerson som chef for ExxonMobil har haft nære forbindelser til Rusland. Og for at forsvarsminister James Mattis kan blive godkendt, skal en undtagelseslov først vedtages, fordi han kun har været pensioneret i tre år fra sin toppost i militæret, mens reglerne i dag kræver mindst syv års pause, for at en leder i militæret kan varetage et civilt embede.

Alligevel er den gennemgående vurdering, at alle Trumps kandidater nok skal blive godkendt, netop fordi republikanerne sidder så stærkt på den lovgivende magt. Men at tro, at Trumps lidt atypiske hold af folk også bliver bedre politikere, fordi mange af dem ikke har politisk erfaring, er en vildfarelse, mener Rasmus Sinding Søndergaard, ph.d.-stipendiat ved Center for Amerikanske Studier, SDU.

”Man bliver ikke mere handlekraftig af at tage politikerne ud og sætte erhvervsfolk og militærfolk ind i stedet. De er jo stadig underlagt bureaukrati og regler. Der er nogle måder at gøre tingene på, og det kan man ikke bare lave om. Så jeg tror, de vil få et chok i begyndelsen, når de skal til at vænne sig til at arbejde inde i systemet,” siger Rasmus Sinding Søndergaard.

Men Trumps uerfarne kabinet af ministre udgør slet ikke den største risiko for den nye præsident. Det gør han selv. I sidste uge rullede igen en skandalehistorie om Trumps påståede sexistiske tilbøjeligheder. Og den måde han reagerer på i sådanne krisesituationer med højlydt irritation, vrede og en nærmest ukontrolleret strøm af hidsige Tweets, viser, at manden mangler noget af den fattede dømmekraft og det statsmandskab, der skal til for at styre et land gennem kriser.

Usikkerheden omkring Trumps reaktionsmønster skaber usikkerhed for hele regeringen. Og der er lagt op til mange flere potentielle skandalehistorier om både sex, Rusland, nepotisme og interessekonflikter. I sidste uge blev Donald Trump kritiseret for at være på kollisionskurs med landets anti-nepotismelovgivning, fordi han vil udpege sin egen svigersøn som personlig rådgiver. Og Trumps plan om at overdrage ledelsen af sin virksomhed til sine to ældste sønner, mens han selv er præsident, for at undgå interessekonflikter, blev i torsdags kritiseret af chefen for kontoret for regeringsetik for at være meningsløs og for ikke at opfylde de standarder, man kan forvente af en præsident.

”Der kommer til at være problemer for hans regeringsførelse, fordi han er sårbar over for kritik af potentielle interessekonflikter. Det gør jo bare, at det bliver vanskeligere at regere,” siger Rasmus Sinding Søndergaard.