Trump på godt og ondt

Fredag tages Donald Trump i ed som USA’s næste præsident. Hvad det betyder rent politisk, er der stadig stor usikkerhed om. Det kan blive rigtig godt eller virkelig slemt, siger en lang række eksperter. Mandag Morgen fortæller begge historier om forventningerne til præsident Trump. Den optimistiske og den dystre.
Andreas BaumannClaus Kragh

Snart er han præsident. Men alle er stadig i vildrede. Hvilke konsekvenser vil præsident Donald Trump få for økonomien, klimaet og den internationale sikkerhed? Og kan han overhovedet få sin politik igennem kongressen? Ingen ved det med sikkerhed, men forventningerne har for længst sat sit præg på finansmarkederne, der først gik i chok, og nu er gået i et flere måneder langt plus, fordi der er udsigt til, at Trumps lovede skattelettelser og investeringer i infrastruktur vil skabe vækst i den amerikanske økonomi.

Det kan trække verdensøkonomien med op. Bare ikke hvis han lader gælden løbe løbsk eller starter en global handelskrig. For slet ikke at tale om rigtige krige, hvis USA virkelig trækker sig som Vestens sikkerhedsgarant. Og hvad skal der ikke blive af klimaet og den bæredygtige omstilling, hvis Trump gennemfører sin foreslåede fossile energirevolution? På alle områder er der pessimister og optimister. Helte og skurke. Alle har de gisninger om konsekvenserne af Trump i Det Hvide Hus. Her er begge fortællinger. Den gode og den virkelig slemme.

Dommedag nu?

Med hjælp fra en række økonomiske og politiske eksperter dykker Mandag Morgen ned i fire af de globalt set vigtigste emner, hvor Trump forventes at skabe store forandringer til enten det bedre eller værre (klik på temaerne for at læse mere dybdegående analyser).


  1. Økonomien

  2. Den internationale sikkerhed

  3. Energi og klima

  4. Regeringsduelighed


På det første område har Trump allerede haft en effekt. Den er blevet døbt Trumponomics og består af en historisk stor tiltro til, at Trump gør gode tider bedre. Men spørger man økonomer og investorer, lurer der bag den kortsigtede vækstoptimisme en inderlig bekymring for gæld, handelskrig og økonomisk kaos.

Samme type dommedagsfortællinger kommer frem, når man spørger eksperter i international politik og geopolitik om deres forventninger. Aldrig tidligere har det været så svært at aflæse en ny amerikansk præsidents globale dagsorden. Men en ting står tydeligt frem. USA’s forhold til Europa, Kina, Mellemøsten og Rusland står foran dybe forandringer under præsident Trump.

Optimisme er der lidt mere af på klima- og energiområdet. Godt nok er Trump blevet beskyldt for at være benægter af klimaforandringerne, og han er utvivlsomt en stærk tilhænger af olie- og kulindustrien i USA. Men den grønne omstilling til vedvarende energikilder er efterhånden så stærk både globalt og på delstatsniveau i USA, at en olieglad præsident næppe vil kunne ødelægge det hele.

Historisk høj usikkerhed

Gennemgående for alle emnerne er dog, at usikkerheden om Trumps kommende politik er enorm. For når man lover i øst og vest, så ved markederne og verdens politiske ledere ikke, om den førte politik rent faktisk bliver i øst eller vest. Eller ligefrem i syd. Der er forbavsende lidt troværdigt politisk indhold at vurdere Trump på, og mange af de planer, der er meldt ud fra Trumps officielle kampagne under valgkampen, bliver kritiseret for at være urealistiske, usammenhængende eller ufinansierede.

Trumps pressekonference i torsdags, der var den første siden valgsejren i november, skabte ikke meget mere klarhed over den kommende politik. Uklarheden og dermed usikkerheden er intakt. Det nærmeste, man kan komme på en politisk plan fra Trump, er stadig et tosiders dokument om hans hensigter de første 100 dage som præsident med en række bullets over de vigtigste prioriteter. Tilbage står en række mere eller mindre urealistiske løfter, som først skal afstemmes med den lovgivende forsamling i Kongressen, før de kan blive til virkelighed. Men Trump lever af usikkerheden, som Lars Lose, Danmarks ambassadør i Washington, bemærker. Det giver politisk manøvrerum og medierne appetit på hele tiden at høre nyt.

Hvordan Trumps løfter og hensigter bliver omsat til politik, kommer i høj grad også til at afhænge af de folk, Trump tager med sig ind i Det Hvide Hus. Han har nu sat sit hold. Og der er flere kontroversielle personer iblandt. De bliver i disse dage afhørt på kryds og tværs i Senatet, inden de skal godkendes med et simpelt flertal. Trump selv er sikker på, at de alle nok skal blive godkendt. Og det tyder alt da også på, fordi republikanerne er i flertal og partiet ikke har været mere samlet om et fælles politisk projekt siden George Bush. Men særligt de russiske forbindelser gennem den måske kommende udenrigsminister Rex Tillerson kan skabe problemer, fordi flere af Trumps egne partifolk er stærkt ruslandskritiske på den gamle koldkrigsfacon.

I sidste uge afhørte Senatet ham i ni timer. Og selv om han og de andre udvalgte ministre formentligbliver godkendt, er den faktiske politik fra Trumps nye administration også i vidt omfang afhængig af samarbejdet med Kongressen og ikke mindst Trumps egen regeringsduelighed. Her truer en række skandaler i horisonten. Om sex, hacking, Rusland nepotisme og potentielle interessekonflikter, når byggematadoren Trump flytter ind i Det Hvide Hus for at udøve verdens vigtigste politiske embede.

Erhvervsfolk dominerer Trumps hold

Chefstrateg, spindoktor: Steve Bannon, født 1953 i en arbejderfamilie i Virginia. Marinesoldat i syv år i 70’erne og 80’erne, uddannelser fra Georgetown og Harvard. Herefter investment banker hos Goldman Sachs. Filmproducer i Hollywood, flere politiske dokumentarfilm. 2012-2016, leder af det populistiske Breitbart News. Leder af Trumps kampagne fra august 2016. Stærkt islamkritisk.

Finansminister: Steven Mnuchin, født 1962 i en velhavende jødisk familie i New York, investment banker hos Goldman Sachs 1985-2001. Uddannet på Yale University. Selvstændig investor i både finanssektoren og filmindustrien. Organiserede allerede fra 2008 en årelang og hårdhændet rekonstruktion blandt kriseramte banker, hvor den amerikanske stat påtog sig mange dårlige lån. Samtidig producer af 31 succesrige Hollywood-produktioner, heriblandt “Avatar” og “The Lego Movie.

Udenrigsminister: Rex Tillerson, født 1952, ansat i Exxon 1975, CEO for ExxonMobil 2006 til 2016. Uddannet ingeniør. Født og bosat i Texas. Har arbejdet for Exxon i Yemen, Thailand og Rusland. Har stærke personlige kontakter helt inde i kredsen omkring Vladimir Putin i Kreml. Engageret i spejderbevægelsen siden barndommen.

Handelsminister: Wilbur Ross, født 1937 i en velhavende familie i New Jersey, selvstændig efter 24 år hos investeringsbanken Rothschild, har skabt milliardformue på køb og salg af virksomheder inden for kul, stål og en række andre industrier. Anses for mere pro-frihandel end Trump, men ventes at ville genforhandle både TPP-aftalen med 11 lande i Stillehavsregionen og NAFTA-aftalen med Mexico og Canada.

Energiminister: Rick Perry, født 1950 i en familie af bomuldsbønder i Texas. Guvernør i Texas 2000-2015. Bachelor i agronomi. Pilot. Perry har som Texas-guvernør støttet olie- og gasindustrien, men han har samtidig haft en hovedrolle i at bane vejen for det aktuelle vindboom i Texas, der er den amerikanske delstat, som producerer mest vindenergi.

Transportminister: Elaine Chao, født 1953 i en velhavende Taiwan-kinesisk familie med shippingforretninger i New York. Arbejdsminister 2001-2009. Gift med Mitch McConnell, der er leder af republikanerne i Senatet. Transportministerposten bliver vigtigt i relation til Trumps løfter om at investere massivt i fornyelsen af den amerikanske infrastruktur.

Økonomisk toprådgiver: Gary Cohn, født 1960 i en jødisk familie i Ohio, er udpeget som leder af Det Nationale Økonomiske Råd i Det Hvide Hus. Cohn, der kommer direkte fra topjobbet som COO i Goldman Sachs, bliver dermed Trumps øverste økonomiske rådgiver. Cohn er kendt som en ægte trader og en hård hund, og han var udset til at overtage jobbet som CEO i den forkætrede investeringsbank.

Arbejdsminister: Andrew Puzder, født 1950 i Ohio. Uddannet jurist, forretningsadvokat. Topchef i selskabet CKE Restaurants, der driver knap 7.000 fastfood-restauranter i USA og internationalt. Puzder har aktivt modarbejdet Obama-administrationens bestræbelser på at øge mindstelønnen fra de aktuelle godt 50 kr. i timen til godt 70 kr. i timen.

Omtalte personer

Donald J. Trump

Fhv. præsident, USA (Republikanerne)
Bachelor i økonomi (Wharton School, Philadelphia, USA 1968)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu