Tryghed og social kapital

[graph title="Gurli Martinussen" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/490c0-gurlihoe.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d25f3-gurlihoe.jpg" text="• Født 1960 i Herning"] [/graph]

I den 10-årige periode, hvor Gurli Martinussen har været direktør, har TrygFonden gennemgået en omfattende transformation. Hvor den tidligere støttede ganske snævert – med hovedfokus på livredderindsatsen langs de danske badestrande – har fonden i dag en bred palet af projekter, partnerskaber og langsigtede initiativer på 11 forskellige indsatsområder under den overordnede dagsorden ”tryghed”. 

I perioden er fondens samlede bevillinger mere end tidoblet – fra 45 millioner kr. i 2003 til 550 millioner i 2012. Det har krævet et langsigtet stykke strategiarbejde af Gurli Martinussen, der har været en af fondens centrale forandringsledere.

”Det er klart, at den meget hurtigt voksende uddelingspulje har skabt udfordringer. Min vigtigste rolle her har været at lave strategier, og at få fonden til at finde ud af, hvad vi kan gøre for at sætte tryghed på dagsordenen fremadrettet,” siger hun.

Mens Gurli Martinussen har siddet ved roret, er fondens sekretariat vokset fra 6 til 16 personer. Det har gjort forandringsprocessen kontrolleret og trinvis, siger hun. TrygFonden vil ikke bare bidrage med penge, men også med viden og ekspertise. Derfor har Gurli Martinussen, der er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet, ansat flere og flere specialister frem for generalister som hende selv.

I dag indgår TrygFonden i nogle meget store partnerskaber, der har krævet trecifrede milliondonationer, specialviden og en langsigtet investeringshorisont. Eksempelvis har TrygFonden lagt 100 millioner kr. i samarbejdet med Syddansk Universitet om at etablere et forskningscenter for sundhed og forebyggelse, det såkaldte Center for Interventionsforskning.

Strategiske undersøgelser af tryghed

En af de centrale øvelser i Gurli Martinussens arbejde i TrygFonden har fra starten været at undersøge selve begrebet tryghed og finde ud af, hvad danskerne forstår ved begrebet.

”Det første, jeg spekulerede over, da jeg blev ansat, var, hvad tryghed er. Der er jo det ord, der er vores dna. Vi vil skabe mere tryghed. Men hvordan beskæftiger vi os så med det?” siger Gurli Martinussen. 

”Tryghed er jo et meget dansk ord, som ikke uden videre kan oversættes. Der var ikke rigtig nogen definition på det, da jeg startede arbejdet. Og det er ikke, fordi vi nødvendigvis vil lave en definition, men vi forsøger løbende at finde ud af, hvad danskerne forbinder med tryghed,” siger hun.

Derfor igangsatte Gurli Martinussen tidligt en række tryghedsmålinger, hvor danskere blev spurgt til deres forståelse af tryghed og utryghed. Den blev lavet første gang i 2004 og er siden da blevet gentaget hvert andet år. 

Resultaterne viser, at forståelsen af tryghed skifter karakter over tid. Efter finanskrisen har manglen på tryghed f.eks. særligt været sat i forbindelse med arbejdsløshed og økonomiske problemer, mens kriminalitet fylder mindre end tidligere. Målingerne har indgået som et af flere instrumenter til at udforme en langsigtet strategi for fondens opgaver.

”Min vigtigste opgave har været at lave en strategi for, hvad vi tror, at de næste fem år bringer med sig af forandringer i samfundet, og ikke mindst hvem vi kan arbejde sammen med for at løse nogle af de store udfordringer,” forklarer Gurli Martinussen.

Fokusering venter forude

Efter 10 års arbejde med at folde fondens aktiviteter ud i takt med en hastigt voksende pengekasse, skal Gurli Martinussen nu til at samle trådene lidt igen. I kølvandet på en ekstern undersøgelse foretaget af Boston Consulting Group sidste år, har fondsledelsen besluttet at fokusere sine aktiviteter. 

”Vi har nok været lidt for brede i vores indsatser. Så nu arbejder vi med en fokusering, hvor vi skærer mere til og foretager nogle flere fravalg,” siger Gurli Martinussen. Eksempelvis har man besluttet, at sundhedsdagsordenen for fondens vedkommende nu skal omhandle forebyggelse og ikke længere traditionel sygehusbehandling.

Men det forhindrer ikke, at TrygFonden også fremover skal kunne tage nogle risici i sine projekter og være en af frontløberne, når det handler om at udforske nye måder at være samfundsgavnlig på. En af de nyeste aktivitetstyper i TrygFonden er sociale investeringer, og det blev sat i søen med etableringen af Den Sociale Kapitalfond. 

Et af de fire projekter, der er investeret millionbeløb i, er virksomheden Specialisterne ApS, der uddanner og ansætter autister som it- og dataregistreringskonsulenter. Det har allerede vist sig at være en særdeles fornuftig samfundsinvestering. En ny analyse viser således, at den slags sociale investeringer giver afkast på op mod 37 pct. 

”De foreløbige resultater er gode. Så det er en type af aktiviteter, som vi vil fortsætte med at have i den nye strategi,” siger Gurli Martinussen. TrygFonden har besluttet at skyde endnu 50 millioner kr. i Den Sociale Kapitalfond over de næste fem år. 

”Der er kæmpestor interesse for det her, men vi kan se, at markedet stadig er meget ungt. Så det kræver noget modning, og vi hjælper derfor også med at få modnet flere sociale iværksættere,” siger Gurli Martinussen.

De sociale investeringer er et område, som i Gurli Martinussens øjne har stort potentiale til at gøre det danske velfærdssamfund mere bæredygtigt.

”Sociale virksomheder kan skabe nogle gode arbejdspladser for udsatte mennesker og hjælpe med at få flere mennesker væk fra passiv forsørgelse,” siger hun. 

Forrige artikel Kunsten at skabe forandringsbølger Næste artikel Private forandringsledere står klar med milliarder

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.