I den 10-årige periode, hvor Gurli Martinussen har været direktør, har TrygFonden gennemgået en omfattende transformation. Hvor den tidligere støttede ganske snævert – med hovedfokus på livredderindsatsen langs de danske badestrande – har fonden i dag en bred palet af projekter, partnerskaber og langsigtede initiativer på 11 forskellige indsatsområder under den overordnede dagsorden ”tryghed”. 

I perioden er fondens samlede bevillinger mere end tidoblet – fra 45 millioner kr. i 2003 til 550 millioner i 2012. Det har krævet et langsigtet stykke strategiarbejde af Gurli Martinussen, der har været en af fondens centrale forandringsledere.

”Det er klart, at den meget hurtigt voksende uddelingspulje har skabt udfordringer. Min vigtigste rolle her har været at lave strategier, og at få fonden til at finde ud af, hvad vi kan gøre for at sætte tryghed på dagsordenen fremadrettet,” siger hun.

Mens Gurli Martinussen har siddet ved roret, er fondens sekretariat vokset fra 6 til 16 personer. Det har gjort forandringsprocessen kontrolleret og trinvis, siger hun. TrygFonden vil ikke bare bidrage med penge, men også med viden og ekspertise. Derfor har Gurli Martinussen, der er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet, ansat flere og flere specialister frem for generalister som hende selv.

I dag indgår TrygFonden i nogle meget store partnerskaber, der har krævet trecifrede milliondonationer, specialviden og en langsigtet investeringshorisont. Eksempelvis har TrygFonden lagt 100 millioner kr. i samarbejdet med Syddansk Universitet om at etablere et forskningscenter for sundhed og forebyggelse, det såkaldte Center for Interventionsforskning.

Strategiske undersøgelser af tryghed

En af de centrale øvelser i Gurli Martinussens arbejde i TrygFonden har fra starten været at undersøge selve begrebet tryghed og finde ud af, hvad danskerne forstår ved begrebet.

”Det første, jeg spekulerede over, da jeg blev ansat, var, hvad tryghed er. Der er jo det ord, der er vores dna. Vi vil skabe mere tryghed. Men hvordan beskæftiger vi os så med det?” siger Gurli Martinussen. 

”Tryghed er jo et meget dansk ord, som ikke uden videre kan oversættes. Der var ikke rigtig nogen definition på det, da jeg startede arbejdet. Og det er ikke, fordi vi nødvendigvis vil lave en definition, men vi forsøger løbende at finde ud af, hvad danskerne forbinder med tryghed,” siger hun.

Derfor igangsatte Gurli Martinussen tidligt en række tryghedsmålinger, hvor danskere blev spurgt til deres forståelse af tryghed og utryghed. Den blev lavet første gang i 2004 og er siden da blevet gentaget hvert andet år. 

Resultaterne viser, at forståelsen af tryghed skifter karakter over tid. Efter finanskrisen har manglen på tryghed f.eks. særligt været sat i forbindelse med arbejdsløshed og økonomiske problemer, mens kriminalitet fylder mindre end tidligere. Målingerne har indgået som et af flere instrumenter til at udforme en langsigtet strategi for fondens opgaver.

”Min vigtigste opgave har været at lave en strategi for, hvad vi tror, at de næste fem år bringer med sig af forandringer i samfundet, og ikke mindst hvem vi kan arbejde sammen med for at løse nogle af de store udfordringer,” forklarer Gurli Martinussen.

Fokusering venter forude

Efter 10 års arbejde med at folde fondens aktiviteter ud i takt med en hastigt voksende pengekasse, skal Gurli Martinussen nu til at samle trådene lidt igen. I kølvandet på en ekstern undersøgelse foretaget af Boston Consulting Group sidste år, har fondsledelsen besluttet at fokusere sine aktiviteter. 

”Vi har nok været lidt for brede i vores indsatser. Så nu arbejder vi med en fokusering, hvor vi skærer mere til og foretager nogle flere fravalg,” siger Gurli Martinussen. Eksempelvis har man besluttet, at sundhedsdagsordenen for fondens vedkommende nu skal omhandle forebyggelse og ikke længere traditionel sygehusbehandling.

Men det forhindrer ikke, at TrygFonden også fremover skal kunne tage nogle risici i sine projekter og være en af frontløberne, når det handler om at udforske nye måder at være samfundsgavnlig på. En af de nyeste aktivitetstyper i TrygFonden er sociale investeringer, og det blev sat i søen med etableringen af Den Sociale Kapitalfond. 

Et af de fire projekter, der er investeret millionbeløb i, er virksomheden Specialisterne ApS, der uddanner og ansætter autister som it- og dataregistreringskonsulenter. Det har allerede vist sig at være en særdeles fornuftig samfundsinvestering. En ny analyse viser således, at den slags sociale investeringer giver afkast på op mod 37 pct. 

”De foreløbige resultater er gode. Så det er en type af aktiviteter, som vi vil fortsætte med at have i den nye strategi,” siger Gurli Martinussen. TrygFonden har besluttet at skyde endnu 50 millioner kr. i Den Sociale Kapitalfond over de næste fem år. 

”Der er kæmpestor interesse for det her, men vi kan se, at markedet stadig er meget ungt. Så det kræver noget modning, og vi hjælper derfor også med at få modnet flere sociale iværksættere,” siger Gurli Martinussen.

De sociale investeringer er et område, som i Gurli Martinussens øjne har stort potentiale til at gøre det danske velfærdssamfund mere bæredygtigt.

”Sociale virksomheder kan skabe nogle gode arbejdspladser for udsatte mennesker og hjælpe med at få flere mennesker væk fra passiv forsørgelse,” siger hun.