Revisorer har taget forbehold for 7 af 17 regnskaber fra Difkos skibsselskaber. Baggrunden er bl.a., at selskabernes skibe er bogført til omkring det dobbelte af markedsværdien. Forskellen skyldes blandt andet værdien af lejekontrakter, der imidlertid er stærkt usikre på grund af branchens krise. Således har en polsk chartrer allerede fået udskudt betaling af leje på grund af økonomiske problemer. Tvinges Difko til at sælge skibene til markedspris, forsvinder egenkapitalen og anpartshavernes indskud i flere selskaber.