Tværfaglig forebyggelse
Social forebyggelse er en tværfaglig samfundsmæssig opgave. Professionsudøverne som er ude i fronten, er de nærmeste til at identificere, beskrive og agere i forhold til den forebyggende indsats og skabe samarbejder med de andre aktører på velfærdsområdet.
Professionshøjskolen Metropols opgave er at uddanne fremtidens velfærdsaktører. En af de centrale kompetencer for fremtidens sygeplejersker, bioanalytikere, folkeskolelærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, offentlige administratorer m.fl. er, at de kan håndtere opgaver i omverdenen, der går på tværs af deres professionsfagligheder.
Da social eksklusion er et globalt fænomen, er det vigtigt at trække på udenlandske erfaringer, for hele tiden at udvide vores horisont. Derfor har Professionshøjskolen Metropol siden 2004 deltaget i et europæisk uddannelsesprogram, der fokuserer på tværfaglighed indenfor den sociale indsats.
Professionshøjskolen Metropol i et internationalt projekt om tværgående indsatser for social forebyggelse
- Hvad betyder globaliseringen for marginalisering og social eksklusion?
- Hvordan hjælper vi hjemløse med sundheden, og hvordan kan der skabes rammer for et ”værdigt” hjemløseliv?
- Hvad betyder fattigdom for sundhed, sygdom og udvikling af menneskelige kompetencer?
- Hvordan bryder man den onde cirkel af fattigdom, sygdom og social udsathed?
Disse og andre spørgsmål har været i fokus i projektet ”ICHCI – International Course on Health Care Issues”, og bl.a. sygeplejerske-, bioanalytiker- og jordemoderstuderende samt udenlandske gæstestuderende har haft mulighed for at deltage i kurser om emnerne. Formålet med de tværfaglige kurser er, at de studerende udvikler problemløsningskompetencer i en tværfaglig kontekst. Siden 2004 har studerede fra Metropols uddannelser deltaget i et Intensivt Programmet støttet af EU. Sammen med 100 studerende og deres undervisere bliver ICHCI programmet afviklet forskellige steder i Europa hvert år.
Evalueringen har været overordentlig positiv. De studerende fremhæver den personlige og interkulturelle læreproces, samt den personlig forståelse af betydningen af egen indsats for gruppeprocessen og gruppeprocessens betydning for egen læring. De er blevet beriget af den praktiske viden om kultur og profession, der er vigtigt for at kunne samarbejde personligt, tværfagligt og professionelt.
Derudover har de lært virkelig meget om mulighederne for tværfagligt samarbejde i en dansk kontekst. De studerende fremhæver især indsigten i andre kulturer som udgangspunkt for forståelse, respekt og accept af andre.
Kurserne forsætter nu i regi af vores partnerinstitution Metropolia i Helsingfors. Projektet har været støttet af EUs Life Long Learning Programme.

Professionshøjskolen Metropol sidder i styregruppen bag Fremtidens Velfærdsalliancer
Deltagerne har ud over Professionshøjskolen Metropol bl.a. været University College Arteveldehogeschool i Gent Belgien, Bournemouth University UK, Semmelweis University Ungarn, Høgskolen i Oslo og Helsinki Metropolia University of Applied Sciences.
For mere information om ICHCI-kurserne klik her eller kontakt international koordinator Charlotte Kristensen på chkr@phmetropol.dk





