Fransk smiger og tysk kritik til Danmark

V, S og DF skader Danmarks interesser i EU med deres skeptiske europapolitik, lyder kritikken fra to tyske iagttagere. Frankrigs ambassadør roser Danmark som en rollemodel for hele EU. ”I danskere er langt mere europæiske, end I selv ved,” siger han.

Mandag Morgen på Folkemødet 2017

EU har brug for et Danmark, der går positivt og selvbevidst ind i diskussionerne i EU. Den danske samfundsmodel er med sit fokus på både velfærd og solidaritet og på frihed og fine rammebetingelser til erhvervslivet en rollemodel for resten af EU. Men til gengæld bør danske politikere holde op med hele tiden at finde på nye områder, hvor man ønsker at reducere den europæiske dimension.

Sådan kan man sammenfatte udtalelserne fra en række vigtige tyske og franske aktører, som under Folkemødet på Bornholm har debatteret den aktuelle politiske udvikling i Europa og ikke mindst Danmarks deltagelse i EU.

Anke Spoorendonk, der er tidligere europaminister i delstatsregeringen i Slesvig-Holsten, beklager således, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti benyttede Folkemødet til at lancere en fælles opfordring til statsminister Lars Løkke Rasmussen om at reducere EU-borgeres rettigheder i Danmark.

”Jeg synes, at det er et uheldigt tidspunkt at lancere sådanne ideer, netop som der i EU er større tro på fremtiden, end der har været længe,” sagde Anke Spoorendonk i forbindelse med en debat om Danmark politiske og økonomiske relationer til Tyskland.

Marc Christoph Wagner, Nordeuropa-korrespondent for tysk tv og bosat i Danmark, erklærede på sin side, at S-DF-udspillet og statsministerens reaktion på det efter hans opfattelse vil føre til løftede øjenbryn og utilfredshed i Berlin.

”Tyske politikere har altid haft fokus på, at man ikke skal dominere små nabolande, og det har Danmark nydt godt af. Men når man kommer med den slags udspil, og når statsministeren ikke viser lederskab og afviser det med det samme, så er det noget, som vil blive husket næste gang, Danmark har brug for solidaritet i EU,” sagde Wagner under en samtale med tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen hos partiet Venstre.

Kalder S-politiker populist

Uffe Ellemann-Jensen ville på sin side ikke kritisere Lars Løkke Rasmussen, men vendte i stedet skytset mod den stærke mand i Socialdemokratiet, Henrik Sass Larsen, som han kaldte en populist på linje med de EU-fjendtlige populister over hele Europa, som var temaet for debatten mellem Wagner og den tidligere Venstreformand.

Uffe Ellemann-Jensens hårde udfald faldt, efter at Henrik Sass Larsen under et debatmøde ved Folkemødet havde udtalt, at han ’ikke ville dø ved tanken’ om at indføre permanent grænsekontrol i Danmark. Dermed skærpede den magtfulde socialdemokrat partiets nye EU-skeptiske linje endnu en tak. Henrik Sass Larsen og Mette Frederiksens DF-venlige fiflerier med EU-politikken vakte i øvrigt betydelig irritation blandt flere højtstående socialdemokratiske fagforeningsledere, som også har deltaget i det stadigt mere populære folkemøde på Bornholm.

Francois Zimeray, Frankrigs ambassadør i Danmark, har valgt en anden tilgang til danskernes skeptiske forhold til det europæiske samarbejde. Han mener – ligesom en lang række politikere og politiske iagttagere – at Storbritanniens beslutning om at forlade EU og ikke mindst valget af Donald Trump i USA betyder meget for EU’s fremtidige sammenhængskraft.

”Jeg har aldrig følt mig så europæisk som efter det seneste amerikanske præsidentvalg,” sagde Zimeray lørdag under en interviewsession på Grønbechs hotel i Allinge, hvor han samtidig forklarede, hvorfor han mener, at danskerne er langt mere europæiske, end man selv ved af.

”Europa er sammenlignet med resten af verden præget af mere balance og mådehold, end man ser i USA og andre verdensdele. Denne europæiske samfundsmodel er særligt veludviklet i Danmark. I Danmark har man balance mellem industri og miljø, balance mellem mænd og kvinder og balance mellem land og by. I er meget europæiske,” sagde Zimeray, som understregede, at Frankrigs nye præsident, Emmanuel Macron, netop er meget optaget af den danske og nordiske samfundsmodel med balance og mådehold.

Danmark skal gribe Brexits muligheder

En dansk politiker, der om nogen ved noget om balancen mellem dansk og europæisk politik, er tidligere EU-kommissær Connie Hedegaard. Hun benyttede Folkemødet til at opfordre både danskerne og de centrale aktører i EU til at gribe de muligheder, som ligger i, at Storbritannien nu er på vej ud af EU og i, at Donald Trump i USA nu bevæger sig i en protektionistisk og national retning både i handels- og klimapolitikken.

”Når det tyske valg er overstået i slutningen af september, så har vi en stærk tysk-fransk akse, og vi har ikke længere Storbritannien til at bremse samarbejdet, sådan som de har gjort det. Det giver os muligheder for at styrke samarbejdet på en række områder. Og det skal vi gøre. Men det er vigtigt, at det vi gør bliver konkret og noget, som skaber resultater for borgerne. Samtidig er det vigtigt, at Tyskland og Frankrig ikke bare sidder og laver aftaler med sig selv,” sagde Hedegaard ved en debat hos tænketanken Europa, hvor hun sågar oplevede klapsalver fra publikum flere gang.

Jeppe Kofoed, socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet, så også positivt på mulighederne i EU-samarbejdet i de kommende år, hvor økonomien er væsentligt bedre, end den har været længe. Han talte stærkt for, at EU sætter kraftigt ind over for international skatteunddragelse, og så kom han med følgende udtalelse, som står i skarp kontrast til de toner, der lyder fra hans ledende partifæller i København.

”EU styrker Danmarks nationale suverænitet og er i den forstand med til at understøtte den danske velfærdsstat,” sagde Kofod.

,

Forrige artikel Kortuddannede og akademikere i kamp om pensionsalder Kortuddannede og akademikere i kamp om pensionsalder Næste artikel Erhvervslivet: Der er dømt nøl, Brian Mikkelsen Erhvervslivet: Der er dømt nøl, Brian Mikkelsen

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist