Fransk smiger og tysk kritik til Danmark

V, S og DF skader Danmarks interesser i EU med deres skeptiske europapolitik, lyder kritikken fra to tyske iagttagere. Frankrigs ambassadør roser Danmark som en rollemodel for hele EU. ”I danskere er langt mere europæiske, end I selv ved,” siger han.

Mandag Morgen på Folkemødet 2017

EU har brug for et Danmark, der går positivt og selvbevidst ind i diskussionerne i EU. Den danske samfundsmodel er med sit fokus på både velfærd og solidaritet og på frihed og fine rammebetingelser til erhvervslivet en rollemodel for resten af EU. Men til gengæld bør danske politikere holde op med hele tiden at finde på nye områder, hvor man ønsker at reducere den europæiske dimension.

Sådan kan man sammenfatte udtalelserne fra en række vigtige tyske og franske aktører, som under Folkemødet på Bornholm har debatteret den aktuelle politiske udvikling i Europa og ikke mindst Danmarks deltagelse i EU.

Anke Spoorendonk, der er tidligere europaminister i delstatsregeringen i Slesvig-Holsten, beklager således, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti benyttede Folkemødet til at lancere en fælles opfordring til statsminister Lars Løkke Rasmussen om at reducere EU-borgeres rettigheder i Danmark.

”Jeg synes, at det er et uheldigt tidspunkt at lancere sådanne ideer, netop som der i EU er større tro på fremtiden, end der har været længe,” sagde Anke Spoorendonk i forbindelse med en debat om Danmark politiske og økonomiske relationer til Tyskland.

Marc Christoph Wagner, Nordeuropa-korrespondent for tysk tv og bosat i Danmark, erklærede på sin side, at S-DF-udspillet og statsministerens reaktion på det efter hans opfattelse vil føre til løftede øjenbryn og utilfredshed i Berlin.

”Tyske politikere har altid haft fokus på, at man ikke skal dominere små nabolande, og det har Danmark nydt godt af. Men når man kommer med den slags udspil, og når statsministeren ikke viser lederskab og afviser det med det samme, så er det noget, som vil blive husket næste gang, Danmark har brug for solidaritet i EU,” sagde Wagner under en samtale med tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen hos partiet Venstre.

Kalder S-politiker populist

Uffe Ellemann-Jensen ville på sin side ikke kritisere Lars Løkke Rasmussen, men vendte i stedet skytset mod den stærke mand i Socialdemokratiet, Henrik Sass Larsen, som han kaldte en populist på linje med de EU-fjendtlige populister over hele Europa, som var temaet for debatten mellem Wagner og den tidligere Venstreformand.

Uffe Ellemann-Jensens hårde udfald faldt, efter at Henrik Sass Larsen under et debatmøde ved Folkemødet havde udtalt, at han ’ikke ville dø ved tanken’ om at indføre permanent grænsekontrol i Danmark. Dermed skærpede den magtfulde socialdemokrat partiets nye EU-skeptiske linje endnu en tak. Henrik Sass Larsen og Mette Frederiksens DF-venlige fiflerier med EU-politikken vakte i øvrigt betydelig irritation blandt flere højtstående socialdemokratiske fagforeningsledere, som også har deltaget i det stadigt mere populære folkemøde på Bornholm.

Francois Zimeray, Frankrigs ambassadør i Danmark, har valgt en anden tilgang til danskernes skeptiske forhold til det europæiske samarbejde. Han mener – ligesom en lang række politikere og politiske iagttagere – at Storbritanniens beslutning om at forlade EU og ikke mindst valget af Donald Trump i USA betyder meget for EU’s fremtidige sammenhængskraft.

”Jeg har aldrig følt mig så europæisk som efter det seneste amerikanske præsidentvalg,” sagde Zimeray lørdag under en interviewsession på Grønbechs hotel i Allinge, hvor han samtidig forklarede, hvorfor han mener, at danskerne er langt mere europæiske, end man selv ved af.

”Europa er sammenlignet med resten af verden præget af mere balance og mådehold, end man ser i USA og andre verdensdele. Denne europæiske samfundsmodel er særligt veludviklet i Danmark. I Danmark har man balance mellem industri og miljø, balance mellem mænd og kvinder og balance mellem land og by. I er meget europæiske,” sagde Zimeray, som understregede, at Frankrigs nye præsident, Emmanuel Macron, netop er meget optaget af den danske og nordiske samfundsmodel med balance og mådehold.

Danmark skal gribe Brexits muligheder

En dansk politiker, der om nogen ved noget om balancen mellem dansk og europæisk politik, er tidligere EU-kommissær Connie Hedegaard. Hun benyttede Folkemødet til at opfordre både danskerne og de centrale aktører i EU til at gribe de muligheder, som ligger i, at Storbritannien nu er på vej ud af EU og i, at Donald Trump i USA nu bevæger sig i en protektionistisk og national retning både i handels- og klimapolitikken.

”Når det tyske valg er overstået i slutningen af september, så har vi en stærk tysk-fransk akse, og vi har ikke længere Storbritannien til at bremse samarbejdet, sådan som de har gjort det. Det giver os muligheder for at styrke samarbejdet på en række områder. Og det skal vi gøre. Men det er vigtigt, at det vi gør bliver konkret og noget, som skaber resultater for borgerne. Samtidig er det vigtigt, at Tyskland og Frankrig ikke bare sidder og laver aftaler med sig selv,” sagde Hedegaard ved en debat hos tænketanken Europa, hvor hun sågar oplevede klapsalver fra publikum flere gang.

Jeppe Kofoed, socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet, så også positivt på mulighederne i EU-samarbejdet i de kommende år, hvor økonomien er væsentligt bedre, end den har været længe. Han talte stærkt for, at EU sætter kraftigt ind over for international skatteunddragelse, og så kom han med følgende udtalelse, som står i skarp kontrast til de toner, der lyder fra hans ledende partifæller i København.

”EU styrker Danmarks nationale suverænitet og er i den forstand med til at understøtte den danske velfærdsstat,” sagde Kofod.

Forrige artikel Kortuddannede og akademikere i kamp om pensionsalder Kortuddannede og akademikere i kamp om pensionsalder Næste artikel Erhvervslivet: Der er dømt nøl, Brian Mikkelsen Erhvervslivet: Der er dømt nøl, Brian Mikkelsen
Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland. 

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

En ny supermillionærskat og fire andre forslag fra Socialdemokratiet skal skaffe 3 mia. kroner ekstra til velfærdsforbedringer. Men selv med de ekstra penge er der ikke plads til de store forbedringer af velfærden, lyder vurderingen fra eksperter.