På bordet foran Tue Tortzen ligger en lille liste med 100 navne. Det er de 3F-medlemmer, der er klar til at trække i arbejdstøjet, når byggeriet af det nye supersygehus i Hillerød går i gang.

Med listen har Tortzen, der er formand for 3F Frederiksborg, forberedt sig, så godt han kan. Men han erkender selv, at det næppe er nok til de kommende års byggeopgaver.

“Vi skal stampe hundreder og atter hundreder jord- og betonarbejdere op. Mit bud er, at det drejer sig om mellem 800 og 1.200 mand, og det er flere, end vi kan skaffe,” siger han.

Tue Tortzen er også formand for teknik- og miljøudvalget i Hillerød Kommune. Og her har han netop været med til at vedtage, at der skal bygges et håndværkerhotel i gangafstand fra den grund, hvor det nye supersygehus i Nordsjælland skal bygges. Det skal sikre, at håndværkerne fra Polen og Tyskland har tag over hovedet, når de går i gang.

“Der kommer formentlig en masse udenlandske arbejdere, og der er jo dårlige erfaringer med, at de bor i nedslidte bondegårde og andre dårlige steder. De skal bo ordentligt, når de kommer herop,” siger Tue Tortzen.

Han siger, problemet med at skaffe jord- og betonarbejdere til byggeriet af de nye supersygehuse er særlig stort i Nordsjælland, hvor der i flere år har været begrænset tilgang til faget.

“Kollegerne bliver ældre og ældre, og der kommer ikke nye til. Hvis vi skal bevare jord og beton som et erhverv, der udføres af danskere, så skal der virkelig handles nu. Ellers bliver det kolleger fra Polen eller Tyskland, der overtager arbejdet,” siger han.

Tyske bygningsarbejdere i danske job

Men det er ikke kun nordsjællænderne, der har problemer med at finde de danske jord- og betonarbejdere.

Når håndværkere her til foråret går i gang med at bygge det såkaldte råhus til Det Nye Universitetshospital i Aarhus, vil tyske, polske og andre bygningsarbejdere stå for stort set alt arbejdet. Helt det samme billede vil gentage sig i forbindelse med supersygehuset i Gødstrup lidt uden for Herning.

Råhuset er bygningens skelet, der samles af præfabrikerede dele på byggepladsen. Og lige netop den type opgave går i stigende grad til udenlandske virksomheder. Af de i alt ni råhuse, der indtil nu har været i udbud, udføres de tre af udenlandske jord- og betonarbejdere.

“Særligt betonentrepriserne går ofte til udenlandske entreprenører, som trækker deres egne folk ind, når de skal løse opgaven. Det er særligt betonsjak fra Tyskland og Polen, vi ser på de danske byggepladser,” siger direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

Indtil nu er det først og fremmest beton­arbejdet, der udføres af udenlandske arbejdere. Projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen fra Det Nye Universitetshospital i Aarhus siger, at mindst 90 pct. af håndværkerne på byggepladsen i Aarhus hidtil har været danske.

Men i Gødstrup vil andelen af udenlandske bygningsarbejdere og håndværkere blive højere. “Vi har en dialog med Erhvervsrådet og jobcentrene. Og jeg blev overrasket over at høre, hvor lidt ledig arbejdskraft der er i håndværkerbranchen i nærområdet,” siger projektchef Michael Hyllegaard.

Michael Hyllegaard forventer, at udenlandske håndværkere i stigende grad vil udføre andre opgaver end bare betonarbejdet.

“Efter anlægsarbejderne regner jeg med, at den næste licitation bliver udført af en blanding af danske og udenlandske håndværkere,” siger han.

Virksomhederne er for små til de store byggeopgaver

Også i Aalborg er arbejdet med det nye universitetshospital gået i gang. Helt ligesom i Aarhus og Gødstrup er de indledende anlægsopgaver, herunder byggemodningen, udført af danske håndværkere. Men også her er spørgsmålet, om den høje andel af dansk arbejdskraft kan fastholdes.

“Jeg håber, vi kan trække nordjyske håndværkere hjem fra opgaver i andre dele af Danmark og fra Norge til de næste udbud. Men det er svært at sige, hvor det ender. Måske bliver 70 pct. af jobbene udført af danskere og 30 pct. af udlændinge,” siger projektchef Niels Uhrenfeldt.

Nordjyderne prøver at undgå den udvikling ved at dele licitationerne op i så tilpas små dele, at også lokale entreprenører kan håndtere dem, og dermed også sikre konkurrence om opgaverne. Og Niels Uhrenfeldt opfordrer samtidig de små virksomheder til at fusionere eller danne konsortier, så de i fællesskab kan byde på byggeopgaverne.

I Nordsjælland er byggeriet endnu ikke i gang.

“Vi står over for en kæmpe udfordring. Jeg forventer helt klart, at danske håndværkere kommer i sving hos os, men de kan givetvis ikke løfte opgaven alene” siger projektdirektør Henrik Schødts.

Lige nu undersøger hans projektafdeling, om danske virksomheder kan løfte opgaven.

“Vi ligger som et af de sidste projekter, og hvis de danske virksomheder har ordrebøgerne fulde, kommer vi til at betale en overpris, hvis de skal udføre arbejdet. Derfor synes vi, at det er relevant at få udenlandske entreprenører til at deltage i licitationerne. Men det forudsætter selvfølgelig, at de er interesserede,” siger han.

Den forkerte tidslinje

Byggeriet af de nye supersygehuse strækker sig over i alt 9 år. Se figur 1. Derfor sender bygherrerne byggeri i udbud på stort set samme tidspunkt. Da regionerne samtidig udvider og bygger til på de eksisterende sygehuse, kommer det samlede antal byggeprojekter på landets sygehuse op på i alt 44.

[graph title="Supersygehusene bygges samtidig" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/cfa8d-jre_fig012_supersygehusene-bygges-samtidi.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/54a1b-jre_fig012_supersygehusene-bygges-samtidi.png" text="Alle de nye supersygehuse skal opføres inden for en periode på blot 9 år. "]Kilde: Godtsygehusbyggeri.dk samt de nye sygehuses hjemmesider. [/graph]

“Vi er mange, der konkurrerer om de samme virksomheder og de håndværkere,” siger Helle Gaub, projektdirektør for Universitetssygehus Køge i Region Sjælland.

Dermed sætter hun fingeren på et af de ømme punkter. Når det i særlig grad er et problem at skaffe nok jord- og betonarbejdere i Nordsjælland, er forklaringen blandt andet, at byggeriet af sygehuset kun er én af en række større byggeopgaver. Der skal bygges en ny station og et nyt rensningsanlæg, der skal renoveres almene boliger, og så er nabokommunen Frederikssund ved at opføre en helt ny by, Vinge, med boliger til 20.000 mennesker.  Projekterne er så mange og så store, at bygherrerne nærmest står i kø foran virksomhederne.

Samme situation oplever Region Sjælland. Her kan det dog lette trykket på både virksomheder og arbejdsmarked, at Femern-projektet forventes udskudt med to år.

Ser man på hele landet, er der så mange og så store projekter klemt sammen på så kort tid, at det er urealistisk at løse opgaverne med dansk arbejdskraft alene, siger Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri.

“Der er et forholdsvis begrænset antal virksomheder, der kan håndtere så store byggerier. Og når det hele skal ske på samme tid, får man flere udenlandske virksomheder ind i byggeriet, fordi kapaciteten er begrænset. Hvis man ønskede at få flest mulige danske arbejdspladser ud af det, er det ikke den rigtige måde at gøre det på,” siger han.