Tyskland vil fortsætte sin økonomiske kurs efter valget

Hverken CDU eller SPD ønsker større forandringer af landets økonomiske struktur. Sager som dieselgate og spørgsmålet om manglende offentlige investeringer har dog givet en smule liv til en ellers søvndyssende valgkamp, hvor økonomiske emner stadig vægtes højt af vælgerne.

MM Special: Merkels globale projekt

Det er en kendt læresætning, at den tyske eksportsektor danner rygraden i Europas største økonomi. Prædikatet Made in Germany er ikke blot en geografisk henvisning, det er et kvalitetsstempel, der kendes af mennesker verden over. Det tyske eksportoverskud var i 2016 på ca. 250 milliarder euro og dermed verdens største.

Eksporttallene – og Tysklands gunstige økonomiske situation i det hele taget – udgør en væsentlig del af rammen for den tyske valgkamp. De historisk gode nøgletal forklarer bl.a., hvorfor ingen af de fire partier, der forventes at være regeringsaktuelle efter forbundsdagsvalget på søndag, ønsker grundlæggende ændringer af Tysklands økonomiske model. Det gælder både kansler Merkels konservative CDU/CSU, socialdemokraterne i SPD med Martin Schulz i spidsen, de progressive Grønne og det liberale FDP.

De kræfter, der for alvor advokerer for økonomiske strukturændringer, er fløjpartierne Die Linke til venstre og Alternative für Deutschland, AfD, til højre. Deres kritiske positioner over for euroen og frihandlen er velkendte. Samtidig er Die Linke blandt de mest kritiske stemmer, der uden uld i mund gør opmærksom på de omfattende sociale udfordringer, som især den tyske arbejdsmarkedsstruktur kan bringer med sig for samfundets svageste. 

Centrumpartierne derimod har ikke lagt deres valgkampsstrategi for at kritisere en tysk økonomisk motor, der brummer trygt i højeste gear. De økonomiske debatter handler derfor mestendels om emner som en eventuel regulering af indkomst- og selskabsskatten, om hvorvidt indfasningen af den vedtagne pensionsalder på 67 skal flankeres af yderligere tiltag for visse indkomstgrupper, eller hvilket niveau og fokus statslige investeringer skal have i næste valgperiode.

Naturligvis promoverer det liberale FDP en virksomhedsvenlig og de Grønne en overvejende miljø- og klimabeskyttende politisk linje. Men skærer man ind til benet, er der tale om nuancer, der i valgkampen forsøges blæst op til fundamentale uenigheder. Et langt stykke hen ad vejen er det økonomiske aspekt af valgkampen præget af teatertorden: Grundtrækkene i Tysklands økonomiske struktur vil forblive velkendte, selv hvis valgresultatet skulle overraske og give en anden vinder end meningsmålingsfavoritten Angela Merkel.

Grus i den økonomiske motor

Trods en overordnet konsensus har valgkampen båret præg af, at der er kommet grus i den ellers velsmurte tyske økonomiske maskine. Flere potentielle skandalesager som ’dieselgate’ og konkursbegæringen fra det store flyselskab Air Berlin har sat spørgsmålstegn ved holdbarheden hos nogle af Tysklands erhvervsmæssige hjørnesten.

Især sagen om de ellers så succesfulde bilproducenters manipulation af testsystemerne, som måler udledningen fra dieselmotorer, har ramt den tyske industrisektors centralnervesystem. Bilindustrien står med giganter som Volkswagen, Mercedes-Benz, Audi, BMW og Porsche for op mod 800.000 tyske arbejdspladser, og hertil skal lægges mange flere afledte arbejdspladser hos bl.a. underleverandører.

Både kansler Merkel og SPD-spidskandidat Schulz har derfor også nøje balanceret deres håndtering af sagen. På den ene side har de begge langet hårdt ud efter bilgiganternes øverste ledelser, der beskyldes for at have en flosset moral. Den slags angreb harmonerer med en generel skepsis i den tyske vælgerbefolkning mod direktørgangene i store tyske koncerner og banker, hvis tårnhøje lønninger ofte får kritiske ord med på vejen i den offentlige debat. Og selv om Merkel nærer et tæt forhold til topaktørerne i bilindustrien, har hun i de seneste uger klogelig forsøgt at lægge afstand til dem.

På den anden side ved både Merkel og Schulz, at der står meget på spil for kvalitetsstemplet ’Made in Germany’. Genoprettes tilliden ikke hurtigt, kan også andre dele af den tyske produktionssektor blive trukket med i branding-faldet. I den hårde konkurrence med især asiatiske bilproducenter, kan det dårlige omdømme i værste fald hurtigt medføre betydelige tab af tyske arbejdspladser.

Merkels to tunger

Dieselskandalen har dermed skabt en smule dynamik i en ellers søvndyssende valgkamp, og partierne har brugt sagen som en krog til at markere deres uenighed. Mens de Grønne har gjort et stop for forbrændingsmotorer til en rød linje i eventuelle koalitionsforhandlinger efter valget, vil Merkels bayerske søsterparti CSU (Bayern er bl.a. hjemstavn for BMW og Audi) ikke høre tale om den slags krav. 

Merkel, der som få mestrer den politiske balance, taler som så ofte før med to tunger. Hun positionerer sig som tilhænger af dieselmotorens endeligt ”i løbet” eller ”i slutningen” af dette århundrede(!), men at der indtil da skal investeres i at holde dieseludstødning så ren som muligt. Sådan afmonterer man, i hvert fald indtil videre, en potentiel politisk sprængladning.

Zoomer man lidt ud fra den politiske infight, stiller dieselsagen dog også en række mere fundamentale spørgsmål. For skandalen er også et spejlbillede på en række potentielle trusler for Tysklands ellers så glitrende økonomiske glansbillede. Hviler Tyskland, halvandet årti efter Hartz-reformerne af arbejdsmarkedet og en for eksporten ganske gunstig situation i eurozonen, på de økonomiske laurbær? Og vil ’Made in Germany’ også i fremtiden være garant for nytænkning og innovation?

Både Merkel og Schulz kæmper for at fremstå som visionære ledere. Begge lægger f.eks. pres på VW, Mercedes og co. for i langt højere grad at satse på elektriske løsninger i stedet for ensidigt at prioritere – endsige manipulere – den eksisterende, men relativt forurenende dieselteknologi. Med koldsved ser kanslerkandidaterne mod amerikanske byer som Detroit, der med bilgiganter som General Motors, Chrysler og Ford tidligere var centrum for den amerikanske drøm om frihed og mobilitet, men i dag står tilbage som uhyggelige gravmonumenter for, hvor hurtig udviklingen kan give en stolt industri, der hviler på fortidens laurbær, dødsstødet. 

Sort nul og investeringsefterslæb

Ikke uden grund er Tyskland blandt de lande i Europa, der investerer flest offentlige midler i forskning. Stor set alle politiske kræfter er enige om, at investeringerne i nye teknologier enten bør fortsættes eller forøges. Samtidig har økonomer længe advaret om, at det lave niveau af offentlige investeringer i landets bredere samfundsstrukturer, såsom den trafikale og digitale infrastruktur, hæmmer Tysklands evne til at forny sig og navigere hurtigt i en global økonomi under hastig forandring.

Investeringsefterslæbet skyldes, ifølge kritikerne, særligt konservative kræfters prioritering af balancerede offentlige budgetter over gældsoptagelse til keynesiansk investeringspolitik. Forrest i denne kamp står CDU’s 75-årige finansminister Wolfgang Schäuble (der i øvrigt genopstiller til Forbundsdagen) og hans mål om det såkaldte schwarze Null, det sorte nul, altså en fuldt finansieret finanslov uden ny årlig gældsættelse. Dette valgløfte fra 2013 kunne Schäuble allerede indfri i 2014, et år inden han oprindeligt havde lovet.

Efter flere års rekordindtægter på skattesiden er der nu et ganske stort råderum i den tyske økonomi, og selv CDU/CSU har efterhånden accepteret nødvendighederne af, at dele af dette råderum bør pumpes ud i samfundet i stedet for at nedbringe den tyske statsgæld.

I sidste ende er uenighederne mellem CDU/CSU og SPD derfor heller ikke særligt radikale. Mens socialdemokraterne slår på tromme for omfattende offentlige investeringer i uddannelse og infrastruktur samt skattelettelser for lav- og mellemindkomster, ønsker centrum-højrefløjen snarere et mix af offentlige investeringer og mere omfattende skattelettelser også for de højeste indkomster.

Nøgletal i Merkels favør

Kritikere mener dog, at Merkels investeringslyst kommer alt for sent. Men hver gang kritikken af faldefærdige skolebygninger, dårlige veje, sløve bredbånds- og mobilnet eller forsinkede pendlertog tager sigte mod kansleren, forstår hun at manøvrere igennem stormen med en blanding af erkendelse af udfordringen og en henvisning til, at det formelle ansvar ofte ligger på delstats- eller kommuneniveau – men at forbundsregeringen ”selvfølgelig står klar til at hjælpe, hvor der er et behov”. 

På den måde lander aben sjældent på Merkels bord, hvilket den tårnhøje vælgeropbakning efter 12 år på kanslerposten er et stærkt vidnesbyrd om. 54 pct. af tyskerne foretrækker i en nyere meningsmåling Merkel som kansler, kun 26 pct. peger på Schulz. Endnu mere betænkeligt for SPD er det, at også de Grønnes vælgere, der ellers ses som SPD’s naturlige koalitionspartner, med stort flertal foretrækker Merkel fremfor Schulz. Det samme gælder, dog mindre overraskende, for liberale FDP-tilhængere. Det Merkel-venlige stemningsbillede blandt de små partiers tilhængere kan ikke mindst blive væsentligt i en situation, hvor Merkel vil søge en ny koalition med FDP eller de Grønne – eller begge, hvis ét parti ikke er nok – eller igen indgå i en stor koalition med SPD. 

Mange tyskere spørger sig selv, hvorfor en ændring i chefstolen overhovedet skulle være nødvendig. For selv om spørgsmål som integration af hundredtusindvis af flygtninge, udvisning af migranter uden opholdstilladelse og den indre sikkerhed i lyset af terrortruslen spiller en væsentlig rolle for de tyske vælgere, er den økonomiske spillebane stadig central. Her taler nøgletallene utvivlsomt i Merkels favør. Beskæftigelsen har i årevis været på rekordniveau, vækstudsigterne gode og forbrugertilliden høj. Dertil kommer, at chokkene fra Trump og Brexit næppe giver de tryghedssøgende tyskere lyst til at eksperimentere.

Taberne har ikke magt til at ændre konsensus

De hundredetusinde tyskere, der gennem svækkelsen af de sociale sikkerhedsnet og væksten i prekære jobsituationer, oplever den dystre bagside af den tyske konkurrenceevne, er dog langt fra stærke nok til at gøre den afgørende forskel på valgdagen. Selv om Schulz også har prøvet at tale deres sag, virker forsøget forkølet. SPD anses i manges øjne som for økonomisk højreorienteret til for alvor at give taberne på det tyske arbejdsmarked et substantielt løft. Disse vælgeres potentielle stemmer på fløjpartierne til venstre og højre kan dog påvirke den overordnede fordeling af forbundsdagens mandater, og dermed Merkels – eller Schulz’ – muligheder for at danne en ny regeringskoalition.

Meningsmålingerne peger for tiden entydigt på Merkel som ’ny’ regeringschef. Men selv hvis Schulz i den sidste uge kan vende vælgerstemningen, vil Danmarks store nabo mod syd også fremover ligne sig selv. I en ellers stormfuld tid vil mange af dem, herunder også danske virksomheder, der i de seneste år har nydt godt af Tysklands økonomiske stabilitet, derfor kunne trøste sig med, at ’det Tyskland, vi kender’ også i den kommende valgperiode overordnet set vil fortsætte sin velkendte økonomiske kurs.

Næste artikel AfD’s succes vil ændre Tysklands politiske kultur AfD’s succes vil ændre Tysklands politiske kultur
Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.