Tyskland vil fortsætte sin økonomiske kurs efter valget

Hverken CDU eller SPD ønsker større forandringer af landets økonomiske struktur. Sager som dieselgate og spørgsmålet om manglende offentlige investeringer har dog givet en smule liv til en ellers søvndyssende valgkamp, hvor økonomiske emner stadig vægtes højt af vælgerne.

MM Special: Merkels globale projekt

Det er en kendt læresætning, at den tyske eksportsektor danner rygraden i Europas største økonomi. Prædikatet Made in Germany er ikke blot en geografisk henvisning, det er et kvalitetsstempel, der kendes af mennesker verden over. Det tyske eksportoverskud var i 2016 på ca. 250 milliarder euro og dermed verdens største.

Eksporttallene – og Tysklands gunstige økonomiske situation i det hele taget – udgør en væsentlig del af rammen for den tyske valgkamp. De historisk gode nøgletal forklarer bl.a., hvorfor ingen af de fire partier, der forventes at være regeringsaktuelle efter forbundsdagsvalget på søndag, ønsker grundlæggende ændringer af Tysklands økonomiske model. Det gælder både kansler Merkels konservative CDU/CSU, socialdemokraterne i SPD med Martin Schulz i spidsen, de progressive Grønne og det liberale FDP.

De kræfter, der for alvor advokerer for økonomiske strukturændringer, er fløjpartierne Die Linke til venstre og Alternative für Deutschland, AfD, til højre. Deres kritiske positioner over for euroen og frihandlen er velkendte. Samtidig er Die Linke blandt de mest kritiske stemmer, der uden uld i mund gør opmærksom på de omfattende sociale udfordringer, som især den tyske arbejdsmarkedsstruktur kan bringer med sig for samfundets svageste. 

Centrumpartierne derimod har ikke lagt deres valgkampsstrategi for at kritisere en tysk økonomisk motor, der brummer trygt i højeste gear. De økonomiske debatter handler derfor mestendels om emner som en eventuel regulering af indkomst- og selskabsskatten, om hvorvidt indfasningen af den vedtagne pensionsalder på 67 skal flankeres af yderligere tiltag for visse indkomstgrupper, eller hvilket niveau og fokus statslige investeringer skal have i næste valgperiode.

Naturligvis promoverer det liberale FDP en virksomhedsvenlig og de Grønne en overvejende miljø- og klimabeskyttende politisk linje. Men skærer man ind til benet, er der tale om nuancer, der i valgkampen forsøges blæst op til fundamentale uenigheder. Et langt stykke hen ad vejen er det økonomiske aspekt af valgkampen præget af teatertorden: Grundtrækkene i Tysklands økonomiske struktur vil forblive velkendte, selv hvis valgresultatet skulle overraske og give en anden vinder end meningsmålingsfavoritten Angela Merkel.

Grus i den økonomiske motor

Trods en overordnet konsensus har valgkampen båret præg af, at der er kommet grus i den ellers velsmurte tyske økonomiske maskine. Flere potentielle skandalesager som ’dieselgate’ og konkursbegæringen fra det store flyselskab Air Berlin har sat spørgsmålstegn ved holdbarheden hos nogle af Tysklands erhvervsmæssige hjørnesten.

Især sagen om de ellers så succesfulde bilproducenters manipulation af testsystemerne, som måler udledningen fra dieselmotorer, har ramt den tyske industrisektors centralnervesystem. Bilindustrien står med giganter som Volkswagen, Mercedes-Benz, Audi, BMW og Porsche for op mod 800.000 tyske arbejdspladser, og hertil skal lægges mange flere afledte arbejdspladser hos bl.a. underleverandører.

Både kansler Merkel og SPD-spidskandidat Schulz har derfor også nøje balanceret deres håndtering af sagen. På den ene side har de begge langet hårdt ud efter bilgiganternes øverste ledelser, der beskyldes for at have en flosset moral. Den slags angreb harmonerer med en generel skepsis i den tyske vælgerbefolkning mod direktørgangene i store tyske koncerner og banker, hvis tårnhøje lønninger ofte får kritiske ord med på vejen i den offentlige debat. Og selv om Merkel nærer et tæt forhold til topaktørerne i bilindustrien, har hun i de seneste uger klogelig forsøgt at lægge afstand til dem.

På den anden side ved både Merkel og Schulz, at der står meget på spil for kvalitetsstemplet ’Made in Germany’. Genoprettes tilliden ikke hurtigt, kan også andre dele af den tyske produktionssektor blive trukket med i branding-faldet. I den hårde konkurrence med især asiatiske bilproducenter, kan det dårlige omdømme i værste fald hurtigt medføre betydelige tab af tyske arbejdspladser.

Merkels to tunger

Dieselskandalen har dermed skabt en smule dynamik i en ellers søvndyssende valgkamp, og partierne har brugt sagen som en krog til at markere deres uenighed. Mens de Grønne har gjort et stop for forbrændingsmotorer til en rød linje i eventuelle koalitionsforhandlinger efter valget, vil Merkels bayerske søsterparti CSU (Bayern er bl.a. hjemstavn for BMW og Audi) ikke høre tale om den slags krav. 

Merkel, der som få mestrer den politiske balance, taler som så ofte før med to tunger. Hun positionerer sig som tilhænger af dieselmotorens endeligt ”i løbet” eller ”i slutningen” af dette århundrede(!), men at der indtil da skal investeres i at holde dieseludstødning så ren som muligt. Sådan afmonterer man, i hvert fald indtil videre, en potentiel politisk sprængladning.

Zoomer man lidt ud fra den politiske infight, stiller dieselsagen dog også en række mere fundamentale spørgsmål. For skandalen er også et spejlbillede på en række potentielle trusler for Tysklands ellers så glitrende økonomiske glansbillede. Hviler Tyskland, halvandet årti efter Hartz-reformerne af arbejdsmarkedet og en for eksporten ganske gunstig situation i eurozonen, på de økonomiske laurbær? Og vil ’Made in Germany’ også i fremtiden være garant for nytænkning og innovation?

Både Merkel og Schulz kæmper for at fremstå som visionære ledere. Begge lægger f.eks. pres på VW, Mercedes og co. for i langt højere grad at satse på elektriske løsninger i stedet for ensidigt at prioritere – endsige manipulere – den eksisterende, men relativt forurenende dieselteknologi. Med koldsved ser kanslerkandidaterne mod amerikanske byer som Detroit, der med bilgiganter som General Motors, Chrysler og Ford tidligere var centrum for den amerikanske drøm om frihed og mobilitet, men i dag står tilbage som uhyggelige gravmonumenter for, hvor hurtig udviklingen kan give en stolt industri, der hviler på fortidens laurbær, dødsstødet. 

Sort nul og investeringsefterslæb

Ikke uden grund er Tyskland blandt de lande i Europa, der investerer flest offentlige midler i forskning. Stor set alle politiske kræfter er enige om, at investeringerne i nye teknologier enten bør fortsættes eller forøges. Samtidig har økonomer længe advaret om, at det lave niveau af offentlige investeringer i landets bredere samfundsstrukturer, såsom den trafikale og digitale infrastruktur, hæmmer Tysklands evne til at forny sig og navigere hurtigt i en global økonomi under hastig forandring.

Investeringsefterslæbet skyldes, ifølge kritikerne, særligt konservative kræfters prioritering af balancerede offentlige budgetter over gældsoptagelse til keynesiansk investeringspolitik. Forrest i denne kamp står CDU’s 75-årige finansminister Wolfgang Schäuble (der i øvrigt genopstiller til Forbundsdagen) og hans mål om det såkaldte schwarze Null, det sorte nul, altså en fuldt finansieret finanslov uden ny årlig gældsættelse. Dette valgløfte fra 2013 kunne Schäuble allerede indfri i 2014, et år inden han oprindeligt havde lovet.

Efter flere års rekordindtægter på skattesiden er der nu et ganske stort råderum i den tyske økonomi, og selv CDU/CSU har efterhånden accepteret nødvendighederne af, at dele af dette råderum bør pumpes ud i samfundet i stedet for at nedbringe den tyske statsgæld.

I sidste ende er uenighederne mellem CDU/CSU og SPD derfor heller ikke særligt radikale. Mens socialdemokraterne slår på tromme for omfattende offentlige investeringer i uddannelse og infrastruktur samt skattelettelser for lav- og mellemindkomster, ønsker centrum-højrefløjen snarere et mix af offentlige investeringer og mere omfattende skattelettelser også for de højeste indkomster.

Nøgletal i Merkels favør

Kritikere mener dog, at Merkels investeringslyst kommer alt for sent. Men hver gang kritikken af faldefærdige skolebygninger, dårlige veje, sløve bredbånds- og mobilnet eller forsinkede pendlertog tager sigte mod kansleren, forstår hun at manøvrere igennem stormen med en blanding af erkendelse af udfordringen og en henvisning til, at det formelle ansvar ofte ligger på delstats- eller kommuneniveau – men at forbundsregeringen ”selvfølgelig står klar til at hjælpe, hvor der er et behov”. 

På den måde lander aben sjældent på Merkels bord, hvilket den tårnhøje vælgeropbakning efter 12 år på kanslerposten er et stærkt vidnesbyrd om. 54 pct. af tyskerne foretrækker i en nyere meningsmåling Merkel som kansler, kun 26 pct. peger på Schulz. Endnu mere betænkeligt for SPD er det, at også de Grønnes vælgere, der ellers ses som SPD’s naturlige koalitionspartner, med stort flertal foretrækker Merkel fremfor Schulz. Det samme gælder, dog mindre overraskende, for liberale FDP-tilhængere. Det Merkel-venlige stemningsbillede blandt de små partiers tilhængere kan ikke mindst blive væsentligt i en situation, hvor Merkel vil søge en ny koalition med FDP eller de Grønne – eller begge, hvis ét parti ikke er nok – eller igen indgå i en stor koalition med SPD. 

Mange tyskere spørger sig selv, hvorfor en ændring i chefstolen overhovedet skulle være nødvendig. For selv om spørgsmål som integration af hundredtusindvis af flygtninge, udvisning af migranter uden opholdstilladelse og den indre sikkerhed i lyset af terrortruslen spiller en væsentlig rolle for de tyske vælgere, er den økonomiske spillebane stadig central. Her taler nøgletallene utvivlsomt i Merkels favør. Beskæftigelsen har i årevis været på rekordniveau, vækstudsigterne gode og forbrugertilliden høj. Dertil kommer, at chokkene fra Trump og Brexit næppe giver de tryghedssøgende tyskere lyst til at eksperimentere.

Taberne har ikke magt til at ændre konsensus

De hundredetusinde tyskere, der gennem svækkelsen af de sociale sikkerhedsnet og væksten i prekære jobsituationer, oplever den dystre bagside af den tyske konkurrenceevne, er dog langt fra stærke nok til at gøre den afgørende forskel på valgdagen. Selv om Schulz også har prøvet at tale deres sag, virker forsøget forkølet. SPD anses i manges øjne som for økonomisk højreorienteret til for alvor at give taberne på det tyske arbejdsmarked et substantielt løft. Disse vælgeres potentielle stemmer på fløjpartierne til venstre og højre kan dog påvirke den overordnede fordeling af forbundsdagens mandater, og dermed Merkels – eller Schulz’ – muligheder for at danne en ny regeringskoalition.

Meningsmålingerne peger for tiden entydigt på Merkel som ’ny’ regeringschef. Men selv hvis Schulz i den sidste uge kan vende vælgerstemningen, vil Danmarks store nabo mod syd også fremover ligne sig selv. I en ellers stormfuld tid vil mange af dem, herunder også danske virksomheder, der i de seneste år har nydt godt af Tysklands økonomiske stabilitet, derfor kunne trøste sig med, at ’det Tyskland, vi kender’ også i den kommende valgperiode overordnet set vil fortsætte sin velkendte økonomiske kurs.

Næste artikel AfD’s succes vil ændre Tysklands politiske kultur AfD’s succes vil ændre Tysklands politiske kultur

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.