Tyskland vil fortsætte sin økonomiske kurs efter valget

Hverken CDU eller SPD ønsker større forandringer af landets økonomiske struktur. Sager som dieselgate og spørgsmålet om manglende offentlige investeringer har dog givet en smule liv til en ellers søvndyssende valgkamp, hvor økonomiske emner stadig vægtes højt af vælgerne.

MM Special: Merkels globale projekt

Det er en kendt læresætning, at den tyske eksportsektor danner rygraden i Europas største økonomi. Prædikatet Made in Germany er ikke blot en geografisk henvisning, det er et kvalitetsstempel, der kendes af mennesker verden over. Det tyske eksportoverskud var i 2016 på ca. 250 milliarder euro og dermed verdens største.

Eksporttallene – og Tysklands gunstige økonomiske situation i det hele taget – udgør en væsentlig del af rammen for den tyske valgkamp. De historisk gode nøgletal forklarer bl.a., hvorfor ingen af de fire partier, der forventes at være regeringsaktuelle efter forbundsdagsvalget på søndag, ønsker grundlæggende ændringer af Tysklands økonomiske model. Det gælder både kansler Merkels konservative CDU/CSU, socialdemokraterne i SPD med Martin Schulz i spidsen, de progressive Grønne og det liberale FDP.

De kræfter, der for alvor advokerer for økonomiske strukturændringer, er fløjpartierne Die Linke til venstre og Alternative für Deutschland, AfD, til højre. Deres kritiske positioner over for euroen og frihandlen er velkendte. Samtidig er Die Linke blandt de mest kritiske stemmer, der uden uld i mund gør opmærksom på de omfattende sociale udfordringer, som især den tyske arbejdsmarkedsstruktur kan bringer med sig for samfundets svageste. 

Centrumpartierne derimod har ikke lagt deres valgkampsstrategi for at kritisere en tysk økonomisk motor, der brummer trygt i højeste gear. De økonomiske debatter handler derfor mestendels om emner som en eventuel regulering af indkomst- og selskabsskatten, om hvorvidt indfasningen af den vedtagne pensionsalder på 67 skal flankeres af yderligere tiltag for visse indkomstgrupper, eller hvilket niveau og fokus statslige investeringer skal have i næste valgperiode.

Naturligvis promoverer det liberale FDP en virksomhedsvenlig og de Grønne en overvejende miljø- og klimabeskyttende politisk linje. Men skærer man ind til benet, er der tale om nuancer, der i valgkampen forsøges blæst op til fundamentale uenigheder. Et langt stykke hen ad vejen er det økonomiske aspekt af valgkampen præget af teatertorden: Grundtrækkene i Tysklands økonomiske struktur vil forblive velkendte, selv hvis valgresultatet skulle overraske og give en anden vinder end meningsmålingsfavoritten Angela Merkel.

Grus i den økonomiske motor

Trods en overordnet konsensus har valgkampen båret præg af, at der er kommet grus i den ellers velsmurte tyske økonomiske maskine. Flere potentielle skandalesager som ’dieselgate’ og konkursbegæringen fra det store flyselskab Air Berlin har sat spørgsmålstegn ved holdbarheden hos nogle af Tysklands erhvervsmæssige hjørnesten.

Især sagen om de ellers så succesfulde bilproducenters manipulation af testsystemerne, som måler udledningen fra dieselmotorer, har ramt den tyske industrisektors centralnervesystem. Bilindustrien står med giganter som Volkswagen, Mercedes-Benz, Audi, BMW og Porsche for op mod 800.000 tyske arbejdspladser, og hertil skal lægges mange flere afledte arbejdspladser hos bl.a. underleverandører.

Både kansler Merkel og SPD-spidskandidat Schulz har derfor også nøje balanceret deres håndtering af sagen. På den ene side har de begge langet hårdt ud efter bilgiganternes øverste ledelser, der beskyldes for at have en flosset moral. Den slags angreb harmonerer med en generel skepsis i den tyske vælgerbefolkning mod direktørgangene i store tyske koncerner og banker, hvis tårnhøje lønninger ofte får kritiske ord med på vejen i den offentlige debat. Og selv om Merkel nærer et tæt forhold til topaktørerne i bilindustrien, har hun i de seneste uger klogelig forsøgt at lægge afstand til dem.

På den anden side ved både Merkel og Schulz, at der står meget på spil for kvalitetsstemplet ’Made in Germany’. Genoprettes tilliden ikke hurtigt, kan også andre dele af den tyske produktionssektor blive trukket med i branding-faldet. I den hårde konkurrence med især asiatiske bilproducenter, kan det dårlige omdømme i værste fald hurtigt medføre betydelige tab af tyske arbejdspladser.

Merkels to tunger

Dieselskandalen har dermed skabt en smule dynamik i en ellers søvndyssende valgkamp, og partierne har brugt sagen som en krog til at markere deres uenighed. Mens de Grønne har gjort et stop for forbrændingsmotorer til en rød linje i eventuelle koalitionsforhandlinger efter valget, vil Merkels bayerske søsterparti CSU (Bayern er bl.a. hjemstavn for BMW og Audi) ikke høre tale om den slags krav. 

Merkel, der som få mestrer den politiske balance, taler som så ofte før med to tunger. Hun positionerer sig som tilhænger af dieselmotorens endeligt ”i løbet” eller ”i slutningen” af dette århundrede(!), men at der indtil da skal investeres i at holde dieseludstødning så ren som muligt. Sådan afmonterer man, i hvert fald indtil videre, en potentiel politisk sprængladning.

Zoomer man lidt ud fra den politiske infight, stiller dieselsagen dog også en række mere fundamentale spørgsmål. For skandalen er også et spejlbillede på en række potentielle trusler for Tysklands ellers så glitrende økonomiske glansbillede. Hviler Tyskland, halvandet årti efter Hartz-reformerne af arbejdsmarkedet og en for eksporten ganske gunstig situation i eurozonen, på de økonomiske laurbær? Og vil ’Made in Germany’ også i fremtiden være garant for nytænkning og innovation?

Både Merkel og Schulz kæmper for at fremstå som visionære ledere. Begge lægger f.eks. pres på VW, Mercedes og co. for i langt højere grad at satse på elektriske løsninger i stedet for ensidigt at prioritere – endsige manipulere – den eksisterende, men relativt forurenende dieselteknologi. Med koldsved ser kanslerkandidaterne mod amerikanske byer som Detroit, der med bilgiganter som General Motors, Chrysler og Ford tidligere var centrum for den amerikanske drøm om frihed og mobilitet, men i dag står tilbage som uhyggelige gravmonumenter for, hvor hurtig udviklingen kan give en stolt industri, der hviler på fortidens laurbær, dødsstødet. 

Sort nul og investeringsefterslæb

Ikke uden grund er Tyskland blandt de lande i Europa, der investerer flest offentlige midler i forskning. Stor set alle politiske kræfter er enige om, at investeringerne i nye teknologier enten bør fortsættes eller forøges. Samtidig har økonomer længe advaret om, at det lave niveau af offentlige investeringer i landets bredere samfundsstrukturer, såsom den trafikale og digitale infrastruktur, hæmmer Tysklands evne til at forny sig og navigere hurtigt i en global økonomi under hastig forandring.

Investeringsefterslæbet skyldes, ifølge kritikerne, særligt konservative kræfters prioritering af balancerede offentlige budgetter over gældsoptagelse til keynesiansk investeringspolitik. Forrest i denne kamp står CDU’s 75-årige finansminister Wolfgang Schäuble (der i øvrigt genopstiller til Forbundsdagen) og hans mål om det såkaldte schwarze Null, det sorte nul, altså en fuldt finansieret finanslov uden ny årlig gældsættelse. Dette valgløfte fra 2013 kunne Schäuble allerede indfri i 2014, et år inden han oprindeligt havde lovet.

Efter flere års rekordindtægter på skattesiden er der nu et ganske stort råderum i den tyske økonomi, og selv CDU/CSU har efterhånden accepteret nødvendighederne af, at dele af dette råderum bør pumpes ud i samfundet i stedet for at nedbringe den tyske statsgæld.

I sidste ende er uenighederne mellem CDU/CSU og SPD derfor heller ikke særligt radikale. Mens socialdemokraterne slår på tromme for omfattende offentlige investeringer i uddannelse og infrastruktur samt skattelettelser for lav- og mellemindkomster, ønsker centrum-højrefløjen snarere et mix af offentlige investeringer og mere omfattende skattelettelser også for de højeste indkomster.

Nøgletal i Merkels favør

Kritikere mener dog, at Merkels investeringslyst kommer alt for sent. Men hver gang kritikken af faldefærdige skolebygninger, dårlige veje, sløve bredbånds- og mobilnet eller forsinkede pendlertog tager sigte mod kansleren, forstår hun at manøvrere igennem stormen med en blanding af erkendelse af udfordringen og en henvisning til, at det formelle ansvar ofte ligger på delstats- eller kommuneniveau – men at forbundsregeringen ”selvfølgelig står klar til at hjælpe, hvor der er et behov”. 

På den måde lander aben sjældent på Merkels bord, hvilket den tårnhøje vælgeropbakning efter 12 år på kanslerposten er et stærkt vidnesbyrd om. 54 pct. af tyskerne foretrækker i en nyere meningsmåling Merkel som kansler, kun 26 pct. peger på Schulz. Endnu mere betænkeligt for SPD er det, at også de Grønnes vælgere, der ellers ses som SPD’s naturlige koalitionspartner, med stort flertal foretrækker Merkel fremfor Schulz. Det samme gælder, dog mindre overraskende, for liberale FDP-tilhængere. Det Merkel-venlige stemningsbillede blandt de små partiers tilhængere kan ikke mindst blive væsentligt i en situation, hvor Merkel vil søge en ny koalition med FDP eller de Grønne – eller begge, hvis ét parti ikke er nok – eller igen indgå i en stor koalition med SPD. 

Mange tyskere spørger sig selv, hvorfor en ændring i chefstolen overhovedet skulle være nødvendig. For selv om spørgsmål som integration af hundredtusindvis af flygtninge, udvisning af migranter uden opholdstilladelse og den indre sikkerhed i lyset af terrortruslen spiller en væsentlig rolle for de tyske vælgere, er den økonomiske spillebane stadig central. Her taler nøgletallene utvivlsomt i Merkels favør. Beskæftigelsen har i årevis været på rekordniveau, vækstudsigterne gode og forbrugertilliden høj. Dertil kommer, at chokkene fra Trump og Brexit næppe giver de tryghedssøgende tyskere lyst til at eksperimentere.

Taberne har ikke magt til at ændre konsensus

De hundredetusinde tyskere, der gennem svækkelsen af de sociale sikkerhedsnet og væksten i prekære jobsituationer, oplever den dystre bagside af den tyske konkurrenceevne, er dog langt fra stærke nok til at gøre den afgørende forskel på valgdagen. Selv om Schulz også har prøvet at tale deres sag, virker forsøget forkølet. SPD anses i manges øjne som for økonomisk højreorienteret til for alvor at give taberne på det tyske arbejdsmarked et substantielt løft. Disse vælgeres potentielle stemmer på fløjpartierne til venstre og højre kan dog påvirke den overordnede fordeling af forbundsdagens mandater, og dermed Merkels – eller Schulz’ – muligheder for at danne en ny regeringskoalition.

Meningsmålingerne peger for tiden entydigt på Merkel som ’ny’ regeringschef. Men selv hvis Schulz i den sidste uge kan vende vælgerstemningen, vil Danmarks store nabo mod syd også fremover ligne sig selv. I en ellers stormfuld tid vil mange af dem, herunder også danske virksomheder, der i de seneste år har nydt godt af Tysklands økonomiske stabilitet, derfor kunne trøste sig med, at ’det Tyskland, vi kender’ også i den kommende valgperiode overordnet set vil fortsætte sin velkendte økonomiske kurs.

Næste artikel AfD’s succes vil ændre Tysklands politiske kultur AfD’s succes vil ændre Tysklands politiske kultur

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Hvad har Christina Egelund, Joachim B. Olsen og Kenneth Kristensen Berth til fælles? De er alle gået fra at være folkevalgte folketingsmedlemmer til at være ansatte i egne partier.

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.