De uberegnelige politikere

Det er bemærkelsesværdigt, at de mange spådomme og forudsigelser om skiftende partiledere stort set altid har slået fejl. De politiske ledere, som blev spået en kort levetid, viste sig at blive langt mere succesfulde. Og mange af de ledere, som blev spået succes, havde svært ved at indfri forventningerne. Lad os tage nogle eksempler fra den lange perlerække i de seneste årtier:

[quote align="right" author=""]Store politikere fødes og udvikles i situationen. Underforstået: Bestemte situationer kræver en bestemt type politisk leder.[/quote]

Den konservative Poul Schlüter blev nedgjort som parfumesælgeren og spået en fremtid som en parentes i dansk politik i 1982, men endte med at blive en af de mest succesrige siden Anden Verdenskrig.

Mange forudsagde, at hulemanden og asketikeren Anders Fogh Rasmussen ville få svært ved at løfte arven efter den karismatiske Uffe Ellemann-Jensen i 1998. Men han endte også med at blive en af mastodonterne i den nyere politiske danmarkshistorie.

Venstres politiske mesterhåndværker Lars Løkke Rasmussen blev med sit kendskab til enhver møtrik i velfærdssamfundets maskinrum spået en stor fremtid, men blev udsat for voldsom kritik, var i stor krise i 2010 og kom først for alvor i gear til slut i perioden. Få måneder efter valgnederlaget i 2011 steg hans popularitet dog til nye højder for nu at ramme bunden. Han er i sig selv et eksempel på, hvor hurtigt og dramatisk en stemning kan svinge. For mindre end en måned siden var Statsministeriet så godt som ”hjemme”. Nu ønsker kun hver femte dansker at se ham i der.

Poul Nyrup – uld i mund – Rasmussens resultater som statsminister fra 1992 var næsten omvendt proportionale med hans folkelige succes, og han endte med at sidde ved magten i ni år. En af landets måske stærkeste og mest magtfulde politikere, Mogens Lykketoft, nåede knap nok at indtage Socialdemokraternes formandskontor på Christiansborg, før han trak sig igen efter et smerteligt nederlag til Fogh i 2005. Da Helle Thorning-Schmidt under stor opmærksomhed fra medierne led et ydmygende og stort nederlag til partifællen Lars Weiss ved kampvalget i december 2002 om at blive folketingskandidat i partiets kreds på Amager, kunne ingen dengang spå, at hun kun 2½ år senere ville blive første kvindelige formand i partiets 134 år lange historie og landets første kvindelige statsminister ni år senere.
 

DEN KONSERVATIVE Lene Espersen blev udråbt til at være den frelsende engel, der skulle bringe partiet tilbage til fordums styrker og komme over de 10 pct., som var Bendt Bendtsens magiske grænse. Men hun endte med at blive fru 5,5 pct., da hun trak stikket i januar 2011 – en stemmeprocent, som Lars Barfoed foreløbig kun kan drømme om at nå op på ved næste valg.

SF’s Villy Søvndal blev udråbt til at være en politisk superstar, da han toppede i foråret 2009 med opbakning fra næsten hver femte vælger. Politiske kommentatorer vurderede, at partiet kunne blive større end Socialdemokraterne. Men så eksploderede ballonen, og for et år siden lå SF faretruende tæt på spærregrænsen.

Succesen kendte næsten ingen grænser, da Naser Khader stiftede partiet Ny Alliance i maj 2007 sammen med Anders Samuelsen og Gitte Seeberg. De første målinger viste, at partiet ville få 22 mandater. Men da valget kom et halvt år efter, lykkedes det kun lige partiet at få foden inden for døren med fem mandater.

Anders Samuelsen blev ikke spået en kinamands chance for at komme over spærregrænsen, da Liberal Alliance i begyndelsen af 2010 stod til 0 pct. af stemmerne. Den nu sigtede politiske kommentator fra TV 2, Henrik Qvortrup, slog fast, at han ”ville æde sin gamle hat”, hvis det lykkedes. Men det gjorde det. 176.585 danskere stemte på partiet, som fik ni mandater, og Qvortrup åd sin gamle stråhat.

Da Johanne Schmidt-Nielsen som den første i Enhedslistens historie blev udpeget til politisk ordfører i marts 2009, lå partiet og rodede tæt på spærregrænsen. Ikke mange spåede dengang, at den kun 25-årige kvinde ville blive en politisk stjerne. Da partiet foreløbig toppede i sommeren 2012, stod det til at få 14 pct. af stemmerne.

Skeptikerne stod også i kø, da Dansk Folkepartis omvandrende ringbind, Kristian Thulesen Dahl, overtog magten efter den politisk succesrige Pia Kjærsgaard i 2012. Hovedparten forudsagde, at han ville få svært ved at løfte arven. Men partiet fremstår i dag stærkere end nogensinde. Og det, som syntes totalt usandsynligt for bare et år siden – at Dansk Folkeparti vil blive landets største parti – er ikke længere utopi.
 

DET BRINGER OS over til Venstres næstformand, Kristian Jensen. Han er favorit til at overtage formandsposten efter Løkke, men vurderes af mange som en politisk letvægter, der mere er næstformand af navn end af gavn. Men igen: Man skal ikke dømme nogen ude, før de har været inde. Han kan vise sig at eje en række af Fogh Rasmussens kvaliteter. Om han får lov til at demonstrere dem på formandsposten, skal vi af ovennævnte mange gode grunde undlade at forudsige.

Gennemgangen viser, at det er svært at spå – især om politik. Store politikere fødes og udvikles i situationen. Underforstået: Bestemte situationer kræver en bestemt type politisk leder. Det er evnen til at aflæse situationen og udnytte den optimalt, der ofte er afgørende for, hvilken leder man bliver. Omstillingsevne og situationsfornemmelse er dermed vigtige egenskaber for politiske ledere. Alene af den grund er det svært at forudse, hvem der bliver de store politiske ledere. Som professor Ove Kaj Pedersen påpeger i artiklen på side 6, ”udpeges det store politiske lederskab af eftertiden”.

Måske vil eftertiden beskrive Helle Thorning-Schmidts reformer som et gedigent og modigt politisk håndværk og hende selv som et eksempel på en leder, der prioriterede resultaterne højere end populariteten. Udviklingen i dansk politik – og ikke mindst inden for de seneste uger – har dokumenteret, at man skal være varsom med at dømme hende ude. Måske ikke fordi hun har forudsætninger for at vinde, men fordi modparten ikke kan undgå at tabe.
 

UDVIKLINGEN I DANSK POLITIK burde også mane til eftertanke og selvransagelse i det politiske pressekorps. Det forekommer ofte historieløst – uden evne til at se begivenhederne og tendenserne i et større perspektiv. Jagten på forsiden og den skarpe vinkel prioriteres højere end eftertænksomheden og refleksionen. Igennem de sidste par år har den samlede presse været så enig om Løkkes tilbagevenden til Statsministeriet, at folketingsvalget var reduceret til en formalitet. Sejren var hjemme, og manden inde. Her vil mange hævde, at ingen kan forudse skandaler. Og dog. I netop Lars Løkke Rasmussens tilfælde har det altid været en nærliggende mulighed – en slags tikkende bombe.

Det ville være befriende, hvis de politiske journalister i fremtiden ville lære en smule af deres egne historier over en flerårig periode og blev lidt mindre skråsikre i deres forudsigelser og konklusioner. Det kan koste på dynamikken og intensiteten, men til gengæld gavne sagligheden. Det kunne måske også føre til, at journalisterne kravlede op ad troværdighedens rangstige og gradvist fjernede sig fra den lidet flatterende bundplacering. Foreløbig ligger de, som de har skrevet.

Forrige artikel Tænketanken – kravlegård for politiske ledere Næste artikel Manden på sidelinjen

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.

9 veje til bedre arbejdsdage

9 veje til bedre arbejdsdage

Hovedtelefoner og gåture kan give store gevinster på arbejdspladsen, mens e-mails i weekenden er noget skidt. Det er nogle af rådene fra tidligere Twitter-topleder Bruce Daisley, der har skrevet en bog om arbejdsglæde.