Hvilken uddannelse skal skabe den næste Google?

De seneste måneder har en religionskrig hærget den danske uddannelsessektor. Politikere og interesseorganisationer vil nedlægge pladser på de uddannelser, der sender for mange nyuddannede ud i ledighed, og universiteterne og de studerende stritter kraftigt imod.

Det første skud stod uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) for med en kronik i Dagbladet Politiken. Under overskriften ”Ingen skal ende som stud.ubrugelig” slog hun fast, at hun ikke længere vil lade stå til, mens håbefulde unge uddanner sig til arbejdsløshed. Det kan hun ikke være bekendt, lød det. Derfor skal vi uddanne færre med dårlige jobmuligheder og flere med gode.

[quote align="right" author=""]Større ydmyghed og mere fantasi og mindre uddannelsesarrogance efterspørges.[/quote]

Ministeren har ret i, at hun, regeringen og resten af Folketinget har et ansvar. Ansvaret for arbejdsløse akademikere ligger først og fremmest på Christiansborg. Problemet er ikke af ny dato. Det er en sæsonbegivenhed på linje med at sælge juletræer. Igennem flere årtier har skiftende regeringer været konfronteret med udfordringen, uden at det er lykkedes at udvikle løsninger på et for Danmark så presserende problem. Gentagne forsøg på at dimensionere uddannelserne har aldrig været en succes. Det bør ikke komme bag på nogen. Og problemerne bliver for alvor store, hvis man vil forudsige behovet ti-tyve år ud i fremtiden på baggrund af historiske tal. Det er lige som at indløse billet til et tog, der er kørt.

Man kan slet ikke bebrejde entusiastiske studerende, at de vælger uddannelse efter lyst og faglighed, i stedet for ledighedskurver. De har – lige så lidt som politikerne – forudsætninger for at forudse, hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig de næste mange år. Derfor er det logisk og forståeligt, at de vælger ud fra interesser og evner.

De studerende gør i bund og grund, som de er blevet bedt om. De uddanner sig bedst muligt, længst muligt. Studieoptaget er øget år for år, flere og flere får en uddannelse. I 2014 optog de videregående uddannelser 64.397 nye studerende, 29.377 på landets universiteter. Alle er glade for, at de unge strømmer ind i uddannelsessystemet, og alle er kede af det, når mange efterfølgende ender i arbejdsløshedskøen.
 

MEN DET ER FULDSTÆNDIG UANSTÆNDIGT og urimeligt at kalde de studerende ubrugelige, fordi de ikke kan finde et arbejde. Det er tværtimod uddannelsespolitikken, der er ubrugelig, når den bliver brugt til at løse et arbejdsløshedsproblem ved at nedlægge pladser på uddannelserne. Det er ikke argument imod løbende at innovere og tilpasse uddannelserne, men det er måden, det sker, som berettiger begrebet ubrugelig politik.

Hvis man oprigtigt vil hjælpe de mange tusinde nyudklækkede højtuddannede og de arbejdsløse akademikere, handler det mere om at integrere dem på arbejdsmarkedet end blot at fjerne studiepladser – og dermed også spærre andre unges vej til drømmestudiet. Det hjælper ikke den arbejdsløse filosof, at færre læser filosof i fremtiden. Og når det gælder de små studier, er det måske herfra, vi skal hente nytænkningen. Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, at studier som filosofi og kunsthistorie bliver vigtige fag i en tid, hvor der stilles stadig større krav til at udrede komplekse sammenhænge – og hvor netop en dybere forståelse af kulturer og værdier kan være vigtige forudsætninger. Økonomer og ingeniører har i hvert fald ikke kunnet forhindre, at vi bliver udfordret. Så en større ydmyghed og mere fantasi og mindre uddannelsesarrogance efterspørges.

Derfor er det, at der skal helt andre midler til at løse ledighedsproblemet. Eksemplerne er mange, og Mandag Morgen præsenterer fem af dem i artiklen ”5 metoder, der gør stud.ubrugelig til cand.alt”. Oven i købet fem initiativer, vi ved virker. Det skal tilføjes, at det kun har taget en uges tid at finde dem. Sværere er det ikke. Udfordringen handler om at bruge dem, og her støder vi – som så ofte før – ind i begrebet mindset. Det vil sige at have modet og viljen til at gå nye veje og gøre op med hævdvundne principper og processer.
 

VI HAR PÅPEGET politikernes entydige ansvar, men de deler det med universiteterne. De skal påtage sig en langt større opgave med at ”sælge” deres vigtigste produkt, nemlig de studerende. En undersøgelse, som Rambøll og Københavns Universitet lavede sidste år, viste, at en tredjedel af de studerende, der enten havde været i praktik eller haft studiejob, får arbejde samme sted bagefter.

De studerende skal også have at vide, at deres valg af uddannelse er afgørende for, hvilke job der venter dem på den anden side. Det har meget få med i overvejelserne i dag. Tænketanken DEA dokumenterede sidste år, at danske unge vælger mere efter interesse, og jobmulighederne fylder væsentligt mindre i overvejelserne, end de gør hos deres medstuderende i Sverige, England og Tyskland. Det kalder på en langt bedre indsigt i jobmulighederne for de enkelte studier, og her halter Danmark bagefter.

Derfor bør karrierevejledning også være en del af undervisningen på linje med de andre fag. Det har man forsøgt sig med i England, og en evaluering viser, at næsten dobbelt så mange finder et arbejde, hvis karrieren er på skemaet. For to år siden kopierede Syddansk Universitet som de første i Danmark modellen, og flere bør følge deres eksempel.
 

METODERNE TIL AT FÅ akademikere i arbejde er mange, adskillige er afprøvet, og resultaterne synes overbevisende. Det vil være formålstjenligt at udbrede kendskabet til dem og sætte dem i system. Og skal man endelig justere tilgangen til studierne, må det ske ud fra fremtidens sandsynlige kompetencebehov og ikke på basis af ubrugelige historiske data. Én ting er helt sikkert: Om 10 år ser arbejdsmarkedet ikke ud, som det gør i dag.

Innovation udspringer af energi, interesser og nysgerrighed, og megen nyskabelse leveres af unge mennesker, der ud fra meget forskellige forudsætninger spotter nye vækstmuligheder. Her er en bestemt uddannelse ikke nødvendigvis afgørende. Så i stedet for at fortælle, hvad der er muligt, og hvad der kan skabe ny udvikling, burde uddannelsesinstitutionerne måske opprioritere fag og begreber som innovation og evnen til at bringe kompetencer i spil – det være sig inden for filosofi, naturvidenskab eller nationaløkonomi. I en turbulent og stærkt foranderlig verden med et akut behov for nye løsninger kan vi ikke på forhånd afgøre, hvor gennembruddene skal komme fra. Vi burde måske i stedet tænke på at udvikle nye uddannelser. Vi har brug for en generation ”cand. alt”.

Det værste, der kan ske, er, at vi igennem en snæver kompetencetænkning begrænser vores fremtidige udviklingsmuligheder. Der skal være plads til den, der finder på den næste Google, Facebook eller opfinder afløseren for den dybe tallerken. Og det er ikke nødvendigvis en ingeniør.

Forrige artikel Det gamle Europa sidder tungt på businessuddannelserne Næste artikel Fem vigtige teknologiske trends i 2015

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”