Hvilken uddannelse skal skabe den næste Google?

De seneste måneder har en religionskrig hærget den danske uddannelsessektor. Politikere og interesseorganisationer vil nedlægge pladser på de uddannelser, der sender for mange nyuddannede ud i ledighed, og universiteterne og de studerende stritter kraftigt imod.

Det første skud stod uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) for med en kronik i Dagbladet Politiken. Under overskriften ”Ingen skal ende som stud.ubrugelig” slog hun fast, at hun ikke længere vil lade stå til, mens håbefulde unge uddanner sig til arbejdsløshed. Det kan hun ikke være bekendt, lød det. Derfor skal vi uddanne færre med dårlige jobmuligheder og flere med gode.

[quote align="right" author=""]Større ydmyghed og mere fantasi og mindre uddannelsesarrogance efterspørges.[/quote]

Ministeren har ret i, at hun, regeringen og resten af Folketinget har et ansvar. Ansvaret for arbejdsløse akademikere ligger først og fremmest på Christiansborg. Problemet er ikke af ny dato. Det er en sæsonbegivenhed på linje med at sælge juletræer. Igennem flere årtier har skiftende regeringer været konfronteret med udfordringen, uden at det er lykkedes at udvikle løsninger på et for Danmark så presserende problem. Gentagne forsøg på at dimensionere uddannelserne har aldrig været en succes. Det bør ikke komme bag på nogen. Og problemerne bliver for alvor store, hvis man vil forudsige behovet ti-tyve år ud i fremtiden på baggrund af historiske tal. Det er lige som at indløse billet til et tog, der er kørt.

Man kan slet ikke bebrejde entusiastiske studerende, at de vælger uddannelse efter lyst og faglighed, i stedet for ledighedskurver. De har – lige så lidt som politikerne – forudsætninger for at forudse, hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig de næste mange år. Derfor er det logisk og forståeligt, at de vælger ud fra interesser og evner.

De studerende gør i bund og grund, som de er blevet bedt om. De uddanner sig bedst muligt, længst muligt. Studieoptaget er øget år for år, flere og flere får en uddannelse. I 2014 optog de videregående uddannelser 64.397 nye studerende, 29.377 på landets universiteter. Alle er glade for, at de unge strømmer ind i uddannelsessystemet, og alle er kede af det, når mange efterfølgende ender i arbejdsløshedskøen.
 

MEN DET ER FULDSTÆNDIG UANSTÆNDIGT og urimeligt at kalde de studerende ubrugelige, fordi de ikke kan finde et arbejde. Det er tværtimod uddannelsespolitikken, der er ubrugelig, når den bliver brugt til at løse et arbejdsløshedsproblem ved at nedlægge pladser på uddannelserne. Det er ikke argument imod løbende at innovere og tilpasse uddannelserne, men det er måden, det sker, som berettiger begrebet ubrugelig politik.

Hvis man oprigtigt vil hjælpe de mange tusinde nyudklækkede højtuddannede og de arbejdsløse akademikere, handler det mere om at integrere dem på arbejdsmarkedet end blot at fjerne studiepladser – og dermed også spærre andre unges vej til drømmestudiet. Det hjælper ikke den arbejdsløse filosof, at færre læser filosof i fremtiden. Og når det gælder de små studier, er det måske herfra, vi skal hente nytænkningen. Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, at studier som filosofi og kunsthistorie bliver vigtige fag i en tid, hvor der stilles stadig større krav til at udrede komplekse sammenhænge – og hvor netop en dybere forståelse af kulturer og værdier kan være vigtige forudsætninger. Økonomer og ingeniører har i hvert fald ikke kunnet forhindre, at vi bliver udfordret. Så en større ydmyghed og mere fantasi og mindre uddannelsesarrogance efterspørges.

Derfor er det, at der skal helt andre midler til at løse ledighedsproblemet. Eksemplerne er mange, og Mandag Morgen præsenterer fem af dem i artiklen ”5 metoder, der gør stud.ubrugelig til cand.alt”. Oven i købet fem initiativer, vi ved virker. Det skal tilføjes, at det kun har taget en uges tid at finde dem. Sværere er det ikke. Udfordringen handler om at bruge dem, og her støder vi – som så ofte før – ind i begrebet mindset. Det vil sige at have modet og viljen til at gå nye veje og gøre op med hævdvundne principper og processer.
 

VI HAR PÅPEGET politikernes entydige ansvar, men de deler det med universiteterne. De skal påtage sig en langt større opgave med at ”sælge” deres vigtigste produkt, nemlig de studerende. En undersøgelse, som Rambøll og Københavns Universitet lavede sidste år, viste, at en tredjedel af de studerende, der enten havde været i praktik eller haft studiejob, får arbejde samme sted bagefter.

De studerende skal også have at vide, at deres valg af uddannelse er afgørende for, hvilke job der venter dem på den anden side. Det har meget få med i overvejelserne i dag. Tænketanken DEA dokumenterede sidste år, at danske unge vælger mere efter interesse, og jobmulighederne fylder væsentligt mindre i overvejelserne, end de gør hos deres medstuderende i Sverige, England og Tyskland. Det kalder på en langt bedre indsigt i jobmulighederne for de enkelte studier, og her halter Danmark bagefter.

Derfor bør karrierevejledning også være en del af undervisningen på linje med de andre fag. Det har man forsøgt sig med i England, og en evaluering viser, at næsten dobbelt så mange finder et arbejde, hvis karrieren er på skemaet. For to år siden kopierede Syddansk Universitet som de første i Danmark modellen, og flere bør følge deres eksempel.
 

METODERNE TIL AT FÅ akademikere i arbejde er mange, adskillige er afprøvet, og resultaterne synes overbevisende. Det vil være formålstjenligt at udbrede kendskabet til dem og sætte dem i system. Og skal man endelig justere tilgangen til studierne, må det ske ud fra fremtidens sandsynlige kompetencebehov og ikke på basis af ubrugelige historiske data. Én ting er helt sikkert: Om 10 år ser arbejdsmarkedet ikke ud, som det gør i dag.

Innovation udspringer af energi, interesser og nysgerrighed, og megen nyskabelse leveres af unge mennesker, der ud fra meget forskellige forudsætninger spotter nye vækstmuligheder. Her er en bestemt uddannelse ikke nødvendigvis afgørende. Så i stedet for at fortælle, hvad der er muligt, og hvad der kan skabe ny udvikling, burde uddannelsesinstitutionerne måske opprioritere fag og begreber som innovation og evnen til at bringe kompetencer i spil – det være sig inden for filosofi, naturvidenskab eller nationaløkonomi. I en turbulent og stærkt foranderlig verden med et akut behov for nye løsninger kan vi ikke på forhånd afgøre, hvor gennembruddene skal komme fra. Vi burde måske i stedet tænke på at udvikle nye uddannelser. Vi har brug for en generation ”cand. alt”.

Det værste, der kan ske, er, at vi igennem en snæver kompetencetænkning begrænser vores fremtidige udviklingsmuligheder. Der skal være plads til den, der finder på den næste Google, Facebook eller opfinder afløseren for den dybe tallerken. Og det er ikke nødvendigvis en ingeniør.

Forrige artikel Det gamle Europa sidder tungt på businessuddannelserne Næste artikel Fem vigtige teknologiske trends i 2015
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.