Uddannelser gør fælles front mod puljetyranni

En samlet uddannelsessektor vil af med omprioriteringsbidraget og en ny puljeordning. Konsekvenserne af besparelserne er ved at nå smertegrænsen, lyder det. Ny puljemodel er politisk detailstyring, mener formanden for professionshøjskolerne.

Laura Ellemann-Jensen

Det kom nok ikke som den helt store overraskelse, at regeringens finanslovsforslag for 2019 rummer en del omprioritering. Der skrues lidt her, justeres lidt der.

På uddannelses- og kulturområdet har det i udtalt grad været sådan siden 2016, hvor det såkaldte omprioriteringsbidrag – også kendt som ’2-pct.-besparelserne’ og blandt de argeste kritikere som ’grønthøsteren’ – blev introduceret for dén del af den offentlige sektor, og sådan bliver det foreløbig ved med at være frem til og med 2022. Men i hvilken form, står hen i det uvisse.  

VLAK-regeringen foreslår en slags puljeordning, hvor besparelsen fra 2021 bliver ført tilbage til sektoren året efter. Præcis hvad pengene skal gå til, aner offentligheden ikke noget om, men det er den model, som Finansministeriet ønsker skal fortsætte fremover.

Uddannelsesinstitutionerne skal stadig spare, men pengene fordeles efterfølgende inden for sektoren.

Allerede inden sommerferien indkaldte Danske Gymnasier hele uddannelsessektoren til et stormøde, hvor hensigten var at finde frem til en art fælleserklæring. Noget a la ’nok er nok’. Fredag i forrige uge samledes sektoren atter, og her blev man enig om at være enige. Danske Gymnasier, Danske Universiteter, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Danske Professionshøjskoler har fået nok.

Der er to problemer, som de ser det. Det første er omprioriteringsbidraget, og det skal sløjfes, fordi uddannelsesinstitutionerne – ifølge dem selv – efterhånden står på tærsklen af krisetilstand og ser ned i en deprimerende afgrund fyldt med samlede besparelser på 4,3 mia. kr. alene i 2021. Se figur 1. Selv med en ny ramme på 600 mio. kr. årligt, der skal tilføres området fra 2019, er det svært at se ud over afgrunden.

Mere konkret betyder det f.eks. et fald på 25 pct. på den statslige bevilling pr. studerende på universiteterne i perioden 2011-2021. Et fald, som den stigende tilgang af private midler, som Mandag Morgen beskrev i sidste uge, ikke kan råde bod på, fordi pengene typisk er bundet til specifik forskning.

På de gymnasiale uddannelser må de næste år klare sig for knap 8.000 kr. mindre pr. elev, og for landets professionshøjskoler løber den samlede smalhals op i 2,6 mia. kr. Og sådan kunne man blive ved inden for de forskellige områder.

Det fælles fodslag håber idékvinden bag, formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, at kunne udnytte til en stærkere offentlig stemme og en stærkere lobbyindsats over for politikerne.

”Jeg håber, at vi sammen kan råbe højere. Det er en alvorlig situation, og fortsatte besparelser vil betyde, at vi ikke kan opretholde den høje kvalitet på Danmarks uddannelser,” siger hun.

Politisk signalforvirring

Og noget tyder på, at opråbet har virket.

Frem til onsdag i sidste uge gik Socialdemokratiet ind for en puljeordning, altså en de facto besparelse, som dog skal føres tilbage til uddannelsessektoren. Svaret på, hvordan det skal ske, blafrer dog også hér i efterårsvinden.

S-modellen skulle allerede indføres fra 2019 modsat VLAK’s ønske om, at det først skal ske fra 2022. De to modeller adskiller sig groft sagt fra hinanden med tre år, og ingen af dem er blevet modtaget med jubel i uddannelsessektoren, hvor der bliver talt om puljetyranni og politisk indblanding af værste skuffe.

Puljeidéen skal skrottes, mener de.

”Jeg behøver ikke at pakke det ind. Der er lagt op til en politisk detailstyring, som gør det meget, meget svært at drive en uddannelsesinstitution,” siger rektor for Professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, som også er formand for Danske Professionshøjskoler.

”Puljemodellen gør det umuligt at lave et budget, når man ikke ved, hvor mange penge man har året efter,” siger han.

Man kan gå så vidt som at sige, at uddannelsessektoren var decideret rasende over de to modeller, og det samme var resten af den politiske opposition. Var det virkelig socialdemokraternes holdning?

Men så, dagen inden Socialdemokratiets finanslovsudspil skulle offentliggøres torsdag i sidste uge, kom der anderledes og nu mere klare boller på suppen.

”Vi ønsker ikke at fortsætte besparelserne. Det har skabt for stor utryghed derude, og nu vil vi have trygheden tilbage,” lød meldingen fra finansordfører Benny Engelbrecht (S), der understregede, at der heller ikke var planer om en puljeordning.

Tre timer senere samme onsdag tog formand Mette Frederiksen sagen i egen hånd og slog det over for DR fast med syvtommersøm: Sparekrav på uddannelser skal helt væk.

Samtidig vil partiet dog med udspillet ’Nærheden Tilbage’ ændre på finansieringen af bl.a. gymnasierne med en ny knækgrænse, så tilskuddet pr. elev falder, når det samlede elevtal når en vis størrelse. Der skal ikke længere være en fordel i at være et stort by-gymnasium.

Hos regeringens støtteparti Dansk Folkeparti ønsker man delvist at afskaffe omprioriteringsbidraget, så erhvervsskoler og små gymnasier slipper, mens hele oppositionen nu ønsker 2-pct.-besparelserne kastet på møddingen.

Finanslovsforslaget behandles og forhandles over de næste måneder. Hvor besparelserne på uddannelserne lander, ved vi derfor først, når efterår bliver til vinter.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu