Uddannelsessystemets fremmeste opgave er at forberede den opvoksende generation på fremtiden. I dag betyder det frem for alt at ruste dem til at kunne få ideer, kombinere viden på anderledes måder og tænke nyt.

På mange uddannelser er det da også allerede et lovfæstet krav, at “elevernes kreativitet og innovative evner skal udvikles”. Men i praksis har undervisningen i kreativitet, innovation og entreprenørskab trange kår i uddannelsernes pædagogik. Og de eksisterende gode,men spredte initiativer er primært drevet som enkeltprojekter af engagerede ildsjæle, der kæmper mod stive strukturer og bekendtgørelser.

Det viser Mandag Morgens strategiske analyse på baggrund af samtaler med en lang række forskere og praktikere i den danske uddannelsessektor.

En nyere kortlægning, som Fonden for Entreprenørskab har foretaget, viser, at kun 10 pct. af alle danske elever og studerende modtog undervisning, der handler om at innovere eller være entreprenant, i skoleåret 2010/2011. Se figur 1. Og det er ikke godt nok, lyder budskabet fra det erhvervsliv, der skal tage imod de unge:

“Innovation og entreprenørskab er afgørende for at skabe økonomisk og samfundsmæssig dynamik. Derfor er det sindssygt vigtigt, at uddannelsessystemet ruster de unge til ikke kun at være kritiske og analyserende, men også turde udfordre det bestående, sætte noget på spil og gøre en ekstra indsats,” siger markedsdirektør i Dansk Erhverv, Søren Friis Larsen.

Ifølge kortlægningen skaber undervisning i kreativitet, innovation og entreprenørskab gladere og mere motiverede elever og studerende. De unge, der er blevet undervist i at tænke nyt og handle på gode ideer, er også mere tilbøjelige til at blive iværksættere, ligesom de generelt får højere løn end deres tidligere skolekammerater.

Netop evnen til at kunne sætte handling bag sine idéer er en afgørende egenskab på jobmarkedet i de kommende år, vurderer Christian Vintergaard, direktør for Fonden for Entreprenørskab. For stadig flere unge bliver det nødvendigt selv at kunne skabe deres eget job eller som minimum forklare meget tydeligt, hvad de kan tilbyde.

“Der er opstået en forventning om, at så længe man har en uddannelse, er der også et jobmarked, der efterspørger ens kompetencer. Men i disse år er samfundet ved at få et wake-up call. Det er ikke længere nok bare at være klog, man skal også kunne handle,” siger han.

Faktisk burde vi i Danmark have alle forudsætninger for at give elever og studerende kompetencer i innovation og iværksætteri. Vi har i vidt omfang udviklet den pædagogik, der styrker børn og unges evne til at udvikle kreative løsninger og sætte dem i værk, forklarer lektor i læring og filosofi på Aalborg Universitet, Birthe Lund. Hun har forsket i udbredelsen af innovationspædagogik i det danske uddannelsessystem, men forskningsresultaterne viser desværre, at det går den forkerte vej, siger hun:

“Paradoksalt nok kigger alle til Danmark og vores reformpædagogiske tradition fra 70’erne, når de skal finde inspiration til at gøre deres uddannelsessystemer mere innovative. Men herhjemme er vi gået i den modsatte retning,” siger Birthe Lund.

For selv om innovation og entreprenørskab kom på den uddannelsespolitiske dagsorden allerede i 2005 og der på papiret er flere fag, der har ord som innovation og iværk­sætteri i titlen, har innovationspædagogikken kæmpet mod en anden stærk strømning: den stærke opmærksomhed på kernefaglighed og test. Det massive fokus på let målbare faglige resultater har henvist tiltag, der skal lære elever og studerende at tænke innovativt og finde nye løsninger, til projektuger og andre særlige reservater, mens den almindelige undervisning er blevet mere traditionel og fokuseret på, at eleverne skal lære og kunne gentage eksisterende viden.

“I dag er den undervisning, som skal fremme innovation og entreprenørskab i Danmark, drevet af enkelte fag, projekter og events – lidt som tilfældet var med “datalære”, dengang computere begyndte deres indtog i skolerne. Men hvis det virkelig skal batte på de unges kompetencer, kræver det en pædagogisk tænkning, der præger uddannelsesinstitutionerne i deres helhed. Og det er ikke tilfældet i dag,” siger Birthe Lund.

Fra abc til ph.d.

Der eksisterer i dag en række tiltag på de forskellige uddannelsesinstitutioner, der forsøger at ændre undervisningskulturen, og ifølge kilderne er der flere på vej. Men når man dykker ned i tallene i figur 1, viser der sig voldsomme forskelle i mængden af entreprenørskabsundervisning mellem de enkelte uddannelsesniveauer og typer.

I grundskolen har kun 5 pct. af eleverne gennem det seneste år op til kortlægningen stiftet bekendtskab med innovation og entreprenørskab, viser en spørgeskemaundersøgelse blandt landets skolelærere.

På ungdomsuddannelserne er tallet kommet op på 25 pct. – men det dækker over en enorm spredning. På erhvervsuddannelserne er 12 pct. af de 130.000 elever blevet undervist i innovation. På landets handels- og tekniske gymnasier er tallet helt oppe på over 80 pct. Den høje andel dækker imidlertid over, at en lang række fag, der handler om erhvervsøkonomi og regnskabslære, regnes med på grund af kursustitler, der signalerer iværksætteri. På den største ungdomsuddannelse – det almene gymnasium – er der til gengæld kun 3 pct., der i løbet af et år er blevet undervist i entreprenørskab i den ene eller anden form.

Samme spredning går igen på de videregående uddannelser, hvor erhvervsakademierne topper med 22 pct., mens der på universiteterne og professionshøjskolerne kun er omkring 6 pct. af de studerende, der har fag, der berører innovation og entreprenørskab.

Tallene er udtryk for, at uddannelsesinstitutionerne endnu ikke har lært, hvad det vil sige at skulle give elever og studerende kompetencer inden for idéudvikling, problemløsning og en handlingsrettet tilgang til udfordringer, mener Lasse Skånstrøm. Han er lektor på professionshøjskolen Metropol og initiativtager til projektet Fremtidens Skole – et konsortium bestående af forskere, virksomheder og praktikere, der arbejder for at udvikle en radikal ny skolemodel, der fokuserer langt mere på handlekraft og anvendelsesorienteret undervisning.

Ifølge ham er uddannelsesinstitutionerne først lige nået til rent faktisk at kunne undervise i projektpædagogikken, der handler om at lave problemformuleringer, inddrage teori, analysere og kritisere. Der er derfor lang vej endnu til innovationspædagogikkens dogmer, der handler om at ideudvikle, konceptualisere, nytænke, designe, lave prototyper, producere og anvende viden til noget, der skaber værdi uden for den undervisningskontekst, eleverne befinder sig i. Se figur 2.

“Innovationsdiskursen eksisterer stadig primært på policy-niveau,” siger Lasse Skånstrøm.

“Risikoen ved den eksisterende tilgang, der fokuserer på events, konkurrencer og enkeltfag, er, at læreren siger: ’Nå, det var et spændende projekt, på mandag skal vi tilbage til almindelig matematikundervisning’, og så forbliver det noget ydre i forhold til det, der sker i klasselokalet,” siger han.

På den måde forbliver innovation i det danske uddannelsessystem “noget ekstraordinært” ved siden af undervisningen, frem for være en gennemgående tænkemåde. Se figur 3.

Undervisning om, men ikke i, innovation

Men selv det magre resultat i Fonden for Entreprenørksabs kortlægning kan vise sig at være for rosenrødt i forhold til virkeligheden.

De eksisterende opgørelser siger nemlig ikke meget om, hvorvidt undervisningen på landets grundskoler, ungdomsuddannelser, erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter er baseret på en innovativ pædagogik. I virkeligheden måler de snarere, hvor meget undervisning, der eksisterer om innovation og entreprenørskab, end hvor meget elever og studerende rent faktisk bliver undervist i at gøre det selv, forklarer Lotte Darsø, der er lektor i innovation og læring på DPU og forfatter til bogen “Innovationspædagogik – kunsten at fremelske innovationskompetence”.

“Det er selvfølgelig fint at få det konceptuelle på plads. Men at ruste eleverne til at være innovative gør man kun ved at lade dem være det – ikke ved at undervise i begreberne,” siger hun.

Og det forudsætter igen, at underviserne – på alle uddannelsesniveauer – rent faktisk også er innovative selv og ikke bare har fået undervisning i begreberne.

“For at underviserne kan give det videre til elever og studerende, skal de selv prøve at være innovative – f.eks. ved at sætte sig sammen i teams og forsøge at nytænke organisationsstrukturerne eller andre udfordringer på skolen,” siger hun.

Tager man den innovative pædagogik alvorligt, er der også behov for helt andre læringsmiljøer på uddannelsesinstitutionerne, hvor elever og studerende kan arbejde konkret og formgivende med de kompetencer, de tilegner sig, mener Lasse Skånstrøm.

“Klasseværelset er en bremse for at arbejde med innovation og iværksætteri, fordi det er indrettet til noget helt andet, nemlig receptiv undervisning fra læreren,” siger han.

Ifølge ham burde der stå design, teknologi, energi og kultur på skoleskemaet i stedet for billedkunst, sløjd, naturfag og dansk. Og undervisningen burde finde sted i fysiske værksteder – f.eks. køkkener, avisredaktioner, filmværksteder og teknologiske eksperimentarier – hvor eleverne kan producere prototyper og så at sige arbejde med rigtige ting og ikke kun symboler.

Problemet med overbetoning af den teoretiske og abstrakte tilgang til innovation gælder ifølge de øvrige kilder også for ungdomsuddannelser og universiteter.

“På universiteterne lægger mange fag vægt på at forstå og forklare forandringer i samfundet. Man lærer om teori og metode, der indirekte hjælper til at begrebsliggøre og analysere innovation,” siger Steffen Thybo Møller, der er statskundskabsstuderende på Københavns Universitet og initiativtager til DANSIC – en studenterdrevet nonprofit-organisation, der arbejder for at inspirere til nye idéer, der løser samfundets sociale og miljømæssige udfordringer.

“Men når det kommer til at skabe innovation som iværksætter eller “intrapreneur” i etablerede organisationer, så kommer undervisningen til kort. Man lærer jo ikke at innovere ved blot at begrebsliggøre og passivt analysere. Det lærer man ved at udvikle ideer, forsøge at udføre de bedste, fejle og reflektere over læringen. Det er en læringsproces, der involverer handling og praksis. Og egentlig burde universitetet være det perfekte laboratorium og inspirationsrum, men der er alt for få fag, der for alvor arbejder indgående med det i dag,” siger han.

Grundlæggende kompetencer

I Folkeskolens formålsparagraf hedder det, at “folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi samt får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle”.

Faktisk er ideen om den innovative skole et af de få emner, der kan samle så forskellige aktører som Dansk Industri, KL og Danmarks Lærerforening. Alligevel findes der endnu ikke nogen pædagogiske vejledninger til, hvordan lærerne rent faktisk skal integrere innovation og entreprenørskab i undervisningen. Og det er et stort problem, for det er netop i de små klasser, man lærer at samarbejde, stille spørgsmål og give hinanden feedback, siger Lotte Darsø fra DPU.

“Den tryghed og respekt for andres måder at arbejde på, man opøver i indskolingen, bygger man siden videre på, når man skal lære at løse konkrete problemer, skabe eksterne samarbejder med virksomheder og generere økonomisk og social nyværdi,” siger hun. Se figur 4.

Men de manglende pædagogiske vejledninger er kun én af udfordringerne for den praktiske udførsel af de politiske visionsformuleringer.

Det viser erfaringerne fra Ikast-Brande Kommune, hvor man som et af de eneste steder i landet har forsøgt at gøre undervisning entreprenørskab til en kommunal strategi for grundskolen. Det betyder, at alle skoler satser målrettet på at integrere kreativitet og handlekraft i grundskolen og arbejder med særlig innovativ pædagogik. Desuden etablerer de uformelle partnerskaber med eksterne aktører så som virksomheder, kulturorganisationer og offentlige institutioner i lokalsamfundet, som skoleeleverne løser konkrete udfordringer for. Se også tekstboks.

I begyndelsen var skolerne nervøse for, at det lokale erhvervsliv ikke ville lege med, men i praksis har velviljen fra lokalsamfundet vist sig overraskende stor, og kulturbarrierne har snarere ligget inden for end uden for skolemurene.

F.eks. har lærere og forældre været bange for, at den markante satsning på innovation og entreprenørskab gik ud over fagligheden og elevernes resultater til eksamen.

“Faktisk oplever vi, at eleverne klarer sig bedre til mundtlig eksamen, fordi de er vant til at stille sig frem og få feedback. Men mange lærere og forældre har været nervøse, og det er da også en konstant udfordring at fastholde fokus på den entreprenante tankegang,” siger Dorte Georgsen, der er projektleder for kommunens satsning.

I det hele taget har det massive fokus på kernefaglighed og testbare færdigheder besværliggjort skolernes incitamenter til at satse på innovationspædagogik, siger Birthe Lund fra Aalborg Universitet.

“Der er blevet skabt en falsk modsætning mellem innovation og kernefaglighed, fordi den omsiggribende testning først og fremmest honorerer de elever og studerende, der kan reproducere den eksisterende viden, og ikke dem, der kan tænke nyt,” siger Birthe Lund.

“Men i praksis hænger evnen til at innovere også tæt sammen med høj faglighed. Problemet opstår, hvis vi vil fremme fagligheden gennem en pædagogik, der særlig giver eleverne tilbagemelding på, om de er gode eller dårlige i forhold til at svare det forventede. Rammer man for mange gange ved siden af, virker det selvtillidstruende, og det skaber ikke nysgerrighed og lyst til at eksperimentere,” siger hun

En anden udfordring er, at lærerne grundlæggende ikke er klædt på til at undervise handlingsorienteret, fordi innovation og entreprenørskab stadig ikke er en integreret del af læreruddannelserne, fortæller Lasse Skånstrøm, lektor på professionshøjskolen Metropol.

“Innovation og entreprenørskab er ikke blevet masseret ind i fagkulturen. Det er simpelthen ikke en del af den læringskultur og undervisningspraksis, der bliver genereret på læreruddannelsen,” siger han.

Traditionelt tænkende gymnasier

Lidt bedre står det til på landets ungdomsuddannelser. Leder af innovationslinjen på HHX i Vejle, Ruben Krog, var en af de første herhjemme til at integrere innovation på handelsgymnasiet. Se også testboks. I skolens fem innovationsklasser nøjes de ikke med at udvikle virksomhedsideer. Det er et krav, at eleverne også rent faktisk starter og driver deres egne firmaer baseret på ideer udviklet i undervisningen. Og det har de gjort i snart 10 år nu.

“Vi ville lave en mere praktisk og virkelighedsnær undervisning,” siger Ruben Krog.

I dag er innovationslinjerne en succes i forhold til både tiltrækning og fastholdelse af elever, og bare i år har Ruben Krog holdt oplæg på 6 andre skoler for at fortælle om de gode erfaringer.

Men landets handels- og teknisk-orienterede ungdomsuddannelser er på mange måder undtagelsen fra reglen i forhold til at integrere entreprenørskab i uddannelserne. På de uddannelser er der en længere tradition for at tænke i innovation – som virksomhedsudvikling på handelsuddannelserne og som produktudvikling på de tekniske uddannelser.

At kun 3 pct. af eleverne på det almene gymnasium stifter bekendtskab med innovation og entreprenørskabsundervisning, er til gengæld ikke godt nok, erkender formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen.

“Jeg vil godt bekræfte, at det er noget af det, vi er dårligst til. Vi kunne afgjort godt blive bedre til at gøre eleverne innovative, nytænkende og mere initiativrige, det er der slet ikke nogen tvivl om,” siger han.

Derfor har rektorerne også sat emnet på dagsordenen, men der er tale om en større kulturel omvending for gymnasierne, forklarer Jens Boe Nielsen:

“Vi vil virkelig gerne gøre det bedre, og derfor efterlyser jeg alle gode ideer, der kan inspirere, for vi rektorer er nok også lidt gammeldags fagligt tænkende. Vi kunne helt sikkert godt være lidt mere innovative selv.”

Københavns Åbne Gymnasium er et af de få gode eksempler på almene gymnasier, der har arbejdet målrettet med udfordringen. Her er man gået så langt som til at gøre innovation til skolens faglige profil. Se også tekstboks.

“Skolen er en kunstig virkelighed, og derfor arbejder vi på at få virkeligheden ind i skolen og eleverne ud i virkeligheden,” siger Dorte Fensteen Nielsen, der er engelsklærer og pædagogisk leder på skolen.

Hun nævner de stramme og hårdtpumpede bekendtgørelser med mange og meget specificerede krav til, hvad eleverne skal kunne fagligt til eksamen, som en stor udfordring i forhold til at arbejde mere gennemgribende med innovation, aktionslæring og handlingsorienteret pædagogik.

“Problemet er, at eksamen ikke honorerer og værdisætter, at eleverne er dygtige til at tænke ud af boksen, stille sig op foran et stort publikum eller kitte en gruppe sammen. Eksamen honorerer, at eleverne kan gentage den eksisterende viden, og det gennemskuer eleverne selvfølgelig også,” siger hun.

Derfor efterspørger hun – ligesom flere af de folkeskoler og universitetsundervisere, Mandag Morgen har talt med – nye og anderledes prøveformer.

“Der er selvfølgelig også lærere, der synes, at det er en fis i en hornlygte, og vi akademikere er nok langt hen ad vejen opdraget til, at undervisning handler om at aflevere og teste viden og ikke om at tage initiativ, løse problemer og handle. Men prøverne er trods alt den vigtigste ramme om undervisningen. Hvis man drejer på den, vil der ske noget,” siger hun.

En lang kamp på universiteterne

Barrierne i undervisningskulturen mærkes i høj grad også på universiteterne, hvor en lang række strukturelle og kulturelle bomme står i vejen for, at studierne kan blive mere handlingsorienterede.

På Copenhagen School of Entreprenurship, CSE, arbejder man på tredje år for at finde flere måder at stimulere den entreprenørielle tænkemåde hos både studerende og undervisere på CBS, KU og DTU gennem kurser, efteruddannelse og et studentervæksthus, der skal hjælpe studerende med virksomhedsdrømme.

Men udfordringen er – ligesom på gymnasierne – at de studerende alene bedømmes på deres teoretiske kundskaber og ikke på, i hvor høj grad de rent faktisk viser, at de kan omsætte deres kundskaber til handling. Faktisk er det ifølge bekendtgørelserne for universiteternes fag slet ikke muligt at vurdere de studerende på deres evne til at vise handlekraft, og det betyder, at de studerende heller ikke har nogen incitamenter til gøre en ekstra indsats, deltage og være handlekraftige inden for rammerne af universitetet, vurderer Mandag Morgens kilder.

Dertil kommer, at mange undervisere og ledere er bange for, at det øgede fokus på handlekraft vil gå ud over kernefagligheden, og at mange institutter har deres egne fagkrav og regler, hvilket gør det mere end svært at samarbejde på tværs – selv på de enkelte fakulteter.

“Hos de undervisere, der tilegner sig ændringer i tænkemåden og faktisk ønsker at undervise på en anden måde, er der ofte problemer på instituttet. Så det er en lang kamp at ændre undervisningskulturen på universiteterne,” siger Karina Rothoff, der er leder af CSE.

I praksis betyder det, at de få kurser i innovation og entreprenørskab, der er på landets videregående uddannelserne, som regel ikke handler om at få og udføre ideer, der kan forandre samfundet og skabe ny værdi, men må koncentrere sig om blot at forstå begreberne. De få innovative og entreprenante tiltag rettet mod studerende foregår for hovedparten ved siden af universitetets arbejde i form af konkurrencer, camps m.m.

“Jeg synes faktisk, universiteterne er kommet langt i forhold til at velkomme de sideløbende forløb som studentervæksthuse, camps osv. Mange er søgende, og der sker også en del initiativer ved siden af undervisningen. Men tankegangen er endnu ikke blevet generelt integreret i universiteternes måde at uddanne på. Det er det, vi forsøger at ændre på,” siger Karina Rothoff.

Statskundskabsstuderende Steffen Thybo Møller har som en del af sin uddannelse tilbragt et år på Harvard Kennedy School of Government i USA. Her oplevede han en helt anden anvendelsesorienteret tilgang til studierne. Der kom jævnligt repræsentanter for store virksomheder og offentlige institutioner og fortalte om problemløsning – i praksis. På Harvard og MIT var der fag, hvor de studerende skulle have en konkret innovativ idé, der kan forbedre livsbetingelser for en befolkningsgruppe, for at kunne blive optaget. “Det at målrette undervisningen til at udvikle konkrete løsninger på samfundets problemer er nærmest fraværende på de danske universiteter,” siger Steffen Thybo Møller.

Professor på CBS Mette Mønsted er en af dem, der i årevis har kæmpet for at gøre undervisningen på universitetet mere handlingsorienteret. Helt konkret håber hun, at de studerende kan få ECTS-point for de forskellige innovative forløb, innovationscamps og fag, der handler om at udføre innovation i praksis, så de på den måde krediteres for at deltage.

“Men vi, der ønsker det, er i mindretal. Man skal i den grad være god til at spille på det bureaukratiske system, for det er svært at få noget som helst originalt igennem studienævnene og akkrediteringsrådet, der mildt sagt ikke er særlig innovative,” siger Mette Mønsted.

Politisk dagsorden og kulturændring

Formand for universiteternes rektorkollegium Jens Oddershede mener ikke, at ledelserne forsøger at forhindre, at undervisningen bliver mere innovativ.

“Der er ingen tvivl om, at det ville være godt for samfundet, hvis flere af vores kandidater blev mere innovative,” siger han.

Udfordringen er imidlertid, mener han, at mere innovativ og handlingsorienteret undervisning kræver mindre hold. Men samtidig er universiteterne under pres fra politikere og erhvervsliv for at give de studerende flere undervisningstimer og mere kernefaglighed, og det kan man kun gøre, hvis man samler de studerende på større hold.

Hvis der skal flere redskaber til innovation og entreprenørskab ind i undervisningen, kan det ikke undgå at gå ud over noget af fagligheden, for man kan altså ikke få det hele for de eksisterende ressourcer, siger Jens Oddershede.

“Men når det er sagt, synes jeg bestemt, det er en overvejelse værd, om der kunne være mindre fag-faglighed. Jeg kunne sagtens se for mig, at vi lavede flere profiler på universiteterne – en teoretisk fagfaglig og en mere innovativ og handlingsorienteret,” siger han. “Jeg er helt åben over for at ændre balancen på universiteterne i dag, men det kræver en kulturændring hos de ansatte, studerende, politikere og erhvervsliv.”

Det samme gælder ifølge direktør for Fonden for Entreprenørskab Christian Vintergaard, hvis der skal mere innovation og entreprenørskab ind i de øvrige dele af uddannelsessystemet.

“Hvis innovation og entreprenørskab skal blive mere udbredt, kræver det, at der satses mere politisk. Jeg synes der er god grund til at rose de institutioner, der allerede gør en masse, selv om de ikke bliver udprøvet i innovative og entreprenørielle kompetencer. Men når lovgivningen ikke forankrer det mere bredt og kun holder sig til hensigtserklæringer, bliver det selvfølgelig afhængigt af enkeltpersoners engagement,” siger han.

Kilder:

• Anne-Mette Lund-Konggaard, lærer, Herredsåsens skole
• Birthe Lund, lektor i læring og filosofi, Aalborg Universitet
• Charlotte Rønhof, forskningspolitiskchef, DI
• Christian Vintergaard, direktør, Fonden for Entreprenørskab
• Dorte Fensteen Nielsen, pædagogisk leder, Københavns Åbne Gymnasium
• Dorte Georgsen, projektleder, Entreprenørskabsskolen Ikast-Brande 
• Jens Boe Nielsen, formand, Gymnasieskolernes Rektorforening
• Jens Oddershede, formand, Rektorkollegiet
• Karina Rothoff, leder, CSE Lab på CBS
• Lasse Skånstrøm, initiativtager, Fremtidens Skole
• Lotte Darsø, lektor i innovation og læring, Learning Lab Denmark, DPU
• Mette Mønsted, professor, CBS
• Ruben Krog, uddannelsesleder HHX-innovation, Campus Vejle
• Steffen Thybo Møller, stud.scient.pol og initiativtager til Dansic
• Stephen Breslin, leder, FutureLab i England
• Stina Vrang Elias, adm. direktør, DEA
• Søren Friis Larsen, markedsdirektør, Dansk Erhverv.