Ny undersøgelse: Kræftpatienter dør af dårligt samarbejde
Når kræften er sendt på retur og patienten er i bedring, skulle det værste være overstået. Men hvert år dør kræftpatienter af fejl, der opstår efter den akutte behandling. Dårlig kommunikation og koordination i sundhedsvæsenet er hvert år årsag til, at kræftpatienter enten får varige mén eller ligefrem dør som følge af forsinkelser og fejl. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, der har analyseret 724 såkaldt utilsigtede hændelser, dvs. fejl og komplikationer, i behandlingen af kræftpatienter. Resultaterne er nedslående: Godt 55 procent af de kræftpatienter, der udsættes for fejl, får fysiske skader og hver sjette patient får mere alvorlige skader. For 4 procent af kræftpatienterne er skaderne så kritiske, at patienten enten får varige mén eller dør. Problemerne opstår typisk, når patienterne skifter hænder – enten mellem forskellige hospitaler eller mellem hospital og kommunale myndigheder. Danske Regioner vil nu undersøge, om tydeligere ansvars- og rollefordeling på hospitalerne kan nedsætte risikoen for fejl. Kommunernes Landsforening efterlyser en tydeligere ansvarsfordeling, f.eks. i forbindelse med at kommunale plejecentre modtager en patient fra regionens hospital.
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørDe fleste ved, at det kan være farligt at komme på hospitalet, men kræftpatienter lever også livet farligt, når operationen, strålebehandlingen og kemoterapien er overstået. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, som Mandag Morgen i dag kan offentliggøre, viser, at læger, sygeplejersker og andre professionelle i sundhedsvæsenet begår fejl i den opfølgende del af behandlingen. Hyppige fejl – og fejl der kan være så alvorlige, at den kræftpatient, der ellers var på vej ud af behandling, dør af det.
Hver anden patient får skader af fejl" caption="Figur 1
Figur 2 " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ec15f-jre_fig02_du%cc%88rlig-kommunikation-fo%cc%83rer-til-fejl.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5be57-jre_fig02_du%cc%88rlig-kommunikation-fo%cc%83rer-til-fejl.png | Forstør Luk
Halvdelen af de undersøgte utilsigtede hændelser sker, når ansvaret for en kræftpatient skifter hænder. Og blandt dem er dårlig kommunikation og koordination de to vigtigste årsager til fejl. De sker, når kræftpatienter skal have kontrolleret deres behandling eller have hjælp til deres tilværelse efter behandlingen.
Kilde: Kræftpatienters sikkerhed i sundhedsvæsenet efter behandling, Kræftens Bekæmpelse, 2014. [/graph]
Kilde: Kræftpatienters sikkerhed i sundhedsvæsenet efter behandling, Kræftens Bekæmpelse, 2014.
De mange fejl og komplikationer, der bunder i dårligt samarbejde, er særligt kritiske for kræftpatienter, fordi et typisk kræftforløb involverer mange specialister. Efter den første del af behandlingen har den praktiserende læge en vigtig rolle, kommunen kan stå for genoptræning og måske for det plejecenter , hvor patienten bor. Dermed øges risikoen for, at der sker fejl i samarbejde og koordinering.
”Den viden, vi har fået fra dette arbejde med utilsigtede hændelser, peger på, at der ikke altid er klarhed over, hvem der har ansvar for patientens behandling og pleje, hvad der skal ske, og hvornår ansvaret skifter hænder. Det skyldes bl.a., at information ikke deles, og kommunikationen er dårlig. Det drejer sig om at få styr på patientens forløb, og det er et spørgsmål om ansvar og logistik. Hvis man sætter ind her, kan mange fejl undgås,” siger Janne Lehmann Knudsen.
Lad os lære af fejlene
Undersøgelsen bygger på de rapporter om fejl og utilsigtede hændelser, som læger og særligt sygeplejersker hver eneste uge rapporterer til Patientombuddet, som har ansvaret for Dansk Patientsikkerheds Database, hvor fejlene registreres. Her har man læst analysen fra Kræftens Bekæmpelse med stor interesse.
”Indberetningerne giver en særlig mulighed for at se, hvor det går galt og hvorfor. Det bør man lære af, så fejl så vidt muligt ikke bliver gentaget,” siger Steffen Egesborg Hansen, der er direktør for Patientombuddet.
Han hilser undersøgelsen velkommen, fordi den afdækker mønstre i de mange indrapporteringer, der finder sted hver eneste uge. Siden etableringen af Patientombuddet i 2004 er der indberettet mere end en halv million fejl og utilsigtede hændelser på hospitaler, hos læger og i kommunale plejecentre.
Steffen Egesborg Hansen mener, at den nye undersøgelse tydeliggør behovet for en ekstra indsats, og han sætter af den grund rapporten på dagsordenen til næste møde i Patientombuddets Nationale Forum for læringsaktiviteter.
”Nu har vi tydelig dokumentation for, at der sker fejl i overgange. Derfor må vi diskutere, hvad vi kan gøre for at øge patienternes sikkerhed i deres forløb,” siger han.
Klare drejebøger for hver behandling
Undersøgelsen og ikke mindst dens konklusioner rammer et endda meget ømt punkt hos både regioner, der har ansvar for hospitalerne, og kommuner, der har ansvar for hjemmesygepleje og plejecentre.
Når en praktiserende læge henviser en patient til et hospital for at blive undersøgt for en mistanke om kræft, er det mere end sjældent, at lægen selv følger op på, hvordan det gik med patientens videre færd i sundhedssystemet. I langt de fleste tilfælde går lægen ud fra, at patienten er i gode hænder på hospitalet.
Den nye undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at det imidlertid langt fra er tilfældet. Og det har læge Mikkel Granlien i Allerød nord for København taget konsekvensen af. Han støtter aktivt sine patienter, også når de er blevet henvist til et hospital.
”Når vi sender en patient ud på en rejse i hospitalsvæsenet ud fra en mistanke om kræft, så noterer vi, at det er en af de patienter, vi skal interessere os for. Derfor følger vi op og ringer til patienten undervejs i forløbet,” siger han.
Det kan enten være en af klinikkens sygeplejersker eller Mikkel Granlien selv, der griber telefonen, når patienten f.eks. har været gennem strålebehandling på ét hospital og skal behandles videre på et andet hospital.
”Vi kan regne ud, hvornår den ene del af behandlingen er slut, og den næste skal i gang. Så ringer vi op og taler sammen. Vi husker også patienten på, at det kan være en god idé selv at ringe til hospital nummer to for at være sikker på, at henvisningen fra det første hospital er nået frem,” forklarer Mikkel Granlien.
På den måde holder han og klinikkens sygeplejersker hele tiden snor i 4-8 patienter.
”Det er os, der tager initiativet i hele forløbet, vi er de udfarende over for patienterne,” siger han.
Kontakten tager tid, og ligesom en hospitalslæge ikke honoreres for den tid, han bruger på at koordinere ansvaret for patienten med en anden kollega, så kan Mikkel Granlien ikke hente fuld kompensation for sine kontakter med hospitaler og patienter. Men telefonsamtalerne med patienterne betyder, at Mikkel Granlien og hans kolleger på klinikken ikke bliver udsat for så mange ”uforudsete situationer”, som han udtrykker det.
”Den tætte kontakt gør livet lettere for os her på klinikken, og så er det langt mere tilfredsstillende,” siger han.
”Jeg er klar til at gøre noget ved fejlene. Vi kan ikke blive ved med at vente på den næste og den næste rapport, der dokumenterer problemerne. Når vi tænker os om, er vi jo godt klar over, at der er problemer, når ansvaret skifter hænder mellem afdelinger på et hospital eller mellem hospitaler,” siger Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner.
For ham viser undersøgelsen fra Kræftens Bekæmpelse, at ansvaret for patienterne i dag ”kan falde ned mellem to stole”.
”Vi skal tydeliggøre, hvem der har ansvaret for patienten og tydeliggøre, hvad der skal ske, når ansvaret skifter hænder,” siger Erik Jylling. Han vil have læger og sygeplejersker til at beskrive den enkelte patients forløb på en måde, så både behandlerne og patienten og de pårørende kan følge med i, hvad der skal ske.
”Forløbene skal beskrives tydeligere, så hele behandlingsteamet kender forløbet, og så patienten selv kan følge med. På den måde kan vi inddrage patienterne mere, så de ved, hvad der skal ske, og kan stille spørgsmål, hvis behandlingen ikke følger det beskrevne forløb,” siger Erik Jylling.
Sundhedsaftaler skal fastlægge ansvar
Undersøgelsen viser, at fejlene ikke bare sker, når ansvaret for en patient skifter hænder på et hospital, men også når ansvaret skifter fra hospitalet til kommunerne og deres plejecentre.
Hvor Erik Jylling peger på behovet for at tydeliggøre ansvar og overlevering af ansvar mellem læger på forskellige afdelinger eller forskellige hospitaler, siger sundhedspolitisk direktør i Kommunernes Landsforening, Jane Wiis, at der helt tilsvarende er brug for at tydeliggøre, hvem der har ansvaret, når en kommune skal modtage patienten fra hospitalet.
Hun mener, de kommende sundhedsaftaler mellem kommuner og regioner kan bidrage til løsningen.
”Jeg kan desværre ikke love, at vi får løst alle problemer med de fejl, der sker i overgange, men de fem sundhedsaftaler vil alle sammen beskrive, hvordan kommunerne skal overtage en patient fra et hospital i regionen,” siger hun med henvisning til de sundhedsaftaler, der forhandles lige nu for kommunerne i hver af de fem regioner. Sundhedsaftalerne skal træde i kraft til januar.
