Unge boykotter kommunalpolitik
Savner ideologiske modsætninger
Nye storkommuner kan ændre billedet
Skal danske unge interesserer sig for kommunalpolitik, skal ideologi og interessemodsætninger spille en langt større rolle, end det er tilfældet i dag. Unge identificerer sig simpelt hen ikke med hverken byrådsadministratorer eller den konsensusbårne lokalpolitik. “Lige nu er kommunalpolitikken så langt væk fra de unge, som den nogensinde har været. Det skyldes, at de store centrale partier stort set er enige om det meste i en kommune, ”siger Johannes Andersen, lektor ved Aalborg Universitet. Kun 5 pct. af de 16-24årige foretrækker lokalpolitik frem for landspolitik eller international politik, viser et rundspørge, som Ugebrevet har foretaget i samarbejde med Kompas Kommunikation. Men måske vil de nye storkommuner rokke ved de unges syn på lokalpolitik.