Set

Jeg har netop set TV2-dokumentarfilmen ’Børn på druk’. Selvom jeg bruger en stor del af mit arbejdsliv på emnet, har den alligevel gjort stort indtryk på mig. Den giver nemlig et tiltrængt indblik i den alkoholkultur, der giver os den ene europæiske drukrekord efter den anden. Det er voldsomme billeder af teenagere alene i byen, i parker og til festivaler med meget store mængder alkohol. Serien viser også, hvordan alkoholindustrien er med til at iscenesætte og understøtte kulturen med farverige fredagssliklignende produkter og store events som J-dag. Og hvordan detailhandel og udskænkningssteder ikke altid overholder de få regler, der er for unges adgang til alkohol. Det, der gjorde størst indtryk på mig, er billederne af de unge, som selv i en ti-hestes-brandert sætter præcist ord på, at hvis man vil være en del af fællesskabet, så skal man drikke. Det gør mig helt vildt bekymret både fagligt og som mor til to børn, der inden længe selv er teenagere. Jeg håber, at dokumentaren kan få industri, forældre og politikere til at gøre meget mere for at ændre kulturen for de kommende generationer.

Hørt

Jeg hører ret mange podcasts og har især lyttet intenst til vores egen ’Flaskepost’, som er et samarbejde mellem Alkolinjen UNG og Heartbeats. I den giver vi ordet til unge, der oplever bagsiden af vores alkoholkultur – enten fordi de selv eller nogen, de holder af, har problemer med alkohol. Det er vigtige stemmer i en kultur, hvor fest er lig alkohol, og hvor vi helst vil tale om det sjove ved alkohol, mens det knap så sjove bliver tabu. Og både vært, ekspert og gæster er supergode. I slutningen af oktober var jeg desuden så heldig at være til mørkekoncert med DR Pigekoret. Koncerten foregik i en totalt mørklagt sal, hvilket betød, at musikken trådte helt anderledes frem. Det gjorde det til en kæmpestor og for mig helt ny og meget rørende oplevelse. Og også virkelig inspirerende og imponerende. Jeg har selv sunget i pigekor som barn og ung og har en ret klar fornemmelse af, hvor svært det er, og hvor dygtige de er. Alle burde unde sig selv den oplevelse.

Læst

Lige nu er jeg meget optaget af begrebet langsom ledelse eller slow management. Nogle af de markante stemmer på området herhjemme er Katrine Sperling og Pia Hauge, som jeg har læst nogle gode interviews med – og de har inspireret mig til at kaste mig over Pia Hauges bog ’Kontorkoma’, som jeg er cirka halvvejs i. Den er superhåndgribelig og tankevækkende og giver både indsigt i hjernens måde at fungere på og lavpraktiske tips til en hverdag med mere fordybelse.