Universiteterne lader deres kandidater i stikken

Danske akademikere har nogle af de ringeste muligheder i verden for at tilegne sig ny viden. Det er den samstemmende vurdering fra rektorer, universitetslærere, fagforbund og virksomheder. Konklusionen støttes også af en undersøgelse fra EU-Kommissionen. Udbuddet af efteruddannelse er sparsomt, og udviklingen af nye kurser går trægt. Undervisningsministeriet konklu-derer i en ny undersøgelse, at der er et “skrigende behov” for efter- og videreuddannelse, særligt inden for det naturvidenskabelige område. Det går ud over erhvervslivets konkurrenceevne. “Vores medlemmer er på herrens mark, hvis de vil efteruddanne sig,” siger formanden for Ingeniørforeningen, Per Ole Front. Formanden for DJØFs overenskomstforening, Sine Sunesen, beklager, at universiteterne har syltet opgaven: “Det er hele kulturen, den er gal med,” siger hun. Men alt tyder på, at det varer længe, før der kommer skub i udviklingen. Universiteterne betegner nemlig efteruddannelse som en ren underskudsforretning. De frygter, at efteruddannelse vil flytte ressourcer væk fra undervisningen af studenter og underminere forskningen. Blandt lærerne har det lav prestige at undervise på efteruddannelser. Lærernes lukrative biindtægter uden for institutterne svækker også interessen.