Mens landets universiteter gør sig klar til at byde et historisk stort antal nye studerende velkommen, står hver femte af sidste års dimittender stadig uden job. 

Det viser AC’s nyeste ledighedstal, der offentliggøres i morgen. 

”Det er et kæmpestort politisk problem, at man vælger at satse så stort på uddannelse og så ikke følger op med seriøse jobskabende initiativer samtidig. Man svigter i høj grad os studerende, der bare gør det fornuftige ved at tage en uddannelse. Vi risikerer at få en generationskrise med unge, der aldrig rigtig får foden ind på arbejdsmarkedet,” siger han.

Ingen udsigt til flere job

Trods den høje dimittendledighed fortsætter de danske universiteter med at optage flere studerende. Siden 2009 er optaget af bachelor-studerende på landets syv universiteter vokset fra 21.141 til 29.249.

De høje optagelsestal er en logisk konsekvens af regeringens uddannelsespolitiske målsætning om, at 25 pct. af en ungdomsårgang i 2020 skal have en lang videregående uddannelse. 

Fremskrivninger viser, at Danmark til den tid kommer til at mangle højtuddannet arbejdskraft. Men de ledige stillinger lader i høj grad vente på sig, og de mange dimittender, der forlader universiteterne i disse år, risikerer at komme alvorligt i klemme. 

Mens de små og mellemstore virksomheder er ved at være tilbage på niveau og i dag ansætter næsten lige så mange akademikere som før krisen, halter de store virksomheder stadig bagefter. Mange har benyttet krisen til at effektivisere arbejdsprocesser og har bortskåret en del akademikerstillinger, der ikke umiddelbart kommer igen. 

Heller ikke i den offentlige sektor, der historisk har været den største aftager af akademisk arbejdskraft, er der udsigt til flere job. Krav om besparelser og nulvækst betyder, at man ansætter færre akademikere end tidligere, og den tendens fortsætter. 

Hos DJØF ser man ingen tegn på, at udviklingen vil vende. Arbejdsmarkedspolitisk chef Lars Munck erkender, at det er problematisk: 

”Vi har af princip den holdning, at det er godt, at de unge tager en uddannelse. Men det er klart, at så længe lavkonjunkturen fortsætter, er det et problem at uddanne så mange, som vi gør,” siger han. 

Nyuddannede DJØF’ere er hårdt ramt

De seneste års udvikling har været særlig hård for flere grupper af samfundsvidenskabelige dimittender.

Samtidig med at der er skruet gevaldigt ned for ansættelserne i kommuner og staten, er antallet af studiepladser på flere af de samfundsfaglige uddannelser nemlig vokset markant.

Af de dimittender, der sidste sommer forlod universitetet med en kandidatgrad i statskundskab, samfundsfag eller sociologi, stod 30 pct. uden arbejde i juni i år. I 2008, før krisen for alvor satte ind, lå den tilsvarende andel på 9 pct.

I samme periode er antallet af studiepladser på de samfundsfaglige uddannelser vokset med 389. I år er der således 1.156 studerende, der er optaget på statskundskab, samfundsfag eller sociologi på Københavns, Aarhus, Aalborg eller Odense Universiteter, mod 767 i 2008. Det viser en optælling, som Mandag Morgen har foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding.

Samme tendens gør sig gældende på HA-uddannelserne. Her er dimittendledigheden vokset fra 3 pct. i juni 2008 til 37 pct. i juni i år. Optaget på landets HA-uddannelser er i samme periode vokset fra 2.196 til 3.396. 

AC: Der er brug for handling

Som Mandag Morgen tidligere har beskrevet, er det stigende optag på landets universiteter ikke koordineret med arbejdsmarkedets efterspørgsel. 

Mens man i Tyskland og Sverige tager udgangspunkt i fremskrivninger og prognoser for arbejdsmarkedets behov, når man planlægger uddannelsesudbuddet, er det i Danmark, med få undtagelser, universiteterne selv, der bestemmer, hvor mange der skal optages på hvilke studieretninger. 

Lars Munck fra DJØF indrømmer, at man risikerer at miste dele af generationer, hvis lavkonjunkturen fortsætter:

”Vi ved, at ledighed er meget stigmatiserende og både går ud over energien, troen, selvtilliden og selvværdet. Det er især svært at være ledig nyuddannet, når der kommer stadig flere nye dimittender ud, samtidig med at der er blevet skåret i dagpengeperioden,” siger han. 

Han afviser dog, at et midlertidigt stop for at øge optaget til universitetet kan være en god løsning. I stedet skal der sættes ind på at skabe nye job i de små og mellemstore virksomheder. Analyser viser, at der her er potentiale til at skabe 40.000 nye akademikerjob, hvis de danske smv’er kommer på niveau med resten af Europa. 

Hos AC vil man ikke afvise, at der er brug for at regulere på universiteternes optagelsestal ved f.eks. at sætte et loft på de uddannelser, der er særlig hårdt ramt af dimittendledighed: 

”Der er behov for, at man gør sig overvejelser på det område og ikke bare lader stå til og lader dimittenderne bære omkostningerne. Men vi ved samtidig, at det er svært at forudsige efterspørgslen på arbejdsmarkedet, så der er tale om en større politisk diskussion,” siger Jens Mølbach.