Update - sidste uges vigtigste begivenheder

Den konstruktive valgkamp uden personangreb, den fortsat stigende ledighed og den tilbagevendende udlændingedebat er blandt de aktuelle emner, når Mandag Morgen her præsenterer de fem vigtigste historier fra uge 35:

1. Systemskifte i luften

Konstruktiv valgkamp – foreløbig fri for personangreb

De første 10 dages valgkamp har foreløbig været en positiv overraskelse. Der har endnu ikke været skræmmekampagner og beskidte personangreb. Politikerne og partierne har indtil nu mest fokuseret på indholdet, og over hele landet har der været valgmøder i bedste demokratiske ånd. Debatten er også livlig og åben i medierne og på internettet, og partiledere byder hinanden op til tv-dueller som ivrige musketerer. Samtidig er vi vidner til et begyndende opbrud i de tidligere så fastlåste blokpositioner, hvor Dansk Folkeparti i en årrække skiftevis har ageret vagthund og blokadevagt for VK-regeringen.

VKO-flertallet ser ud til at blive historie, og meningsmålingerne tegner foreløbig billedet af en jordskredssejr til fordel for en socialdemokratisk ledet regering. Nogle iagttagere mener, at De Konservatives flirt med De Radikale kan bane vej for en genrejsning af midten og det samarbejdende folkestyre. Hvis flertallet flytter til venstre, kan VKO-alliancen næppe genrejses, og De Konservative vil søge indflydelse, hvor de kan få den. Lars Barfoed har som partiformand også et stort behov for at redefinere partiets placering i det politiske landskab.

Valgkampen er dog mere åben end meningsmålingerne lader antyde, og der er stadig mange tvivlende og omflakkende vælgere i landskabet, som vakler mellem betalingsringe, grænsekontroller, tilbagetrækningsreformer og elementære mavefornemmelser af, hvem der er bedst til at styre økonomien ud af en historisk dyb og lang lavvækstkrise.

Under overfladen er der en betydelig labilitet, og man kan endnu ikke afskrive Lars Løkke Rasmussen helt, selv om hovedstrømmen peger i retning af et historisk valg af Helle Thorning-Schmidt som Danmarks første kvindelige statsminister.

SFs Villy Søvndal kæmper samtidig for at komme ud af skyggen fra sin udkårne partner og markere sig skarpere over for den fremstormende Enhedsliste. Der er betydelige vælgervandringer inden for den røde blok, som også i de kommende dage kan flytte mange stemmer. Men foreløbig tyder intet på, at det vil rykke ved den endelige magtbalance mellem rød og blå blok.

Nedtællingen til et nyt politisk “systemskifte” er begyndt.

2. Recessioner forgår – kriser består

Nye væksttal ændrer ikke på Danmarks vækstøkonomiske deadlock

Alt imens vælgerne bombarderes med milliardtal og kriseretorik, vågnede landet på valgkampens sjette dag op til en god nyhed: Danmarks BNP er vokset med 1 pct. i 2. kvartal, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Samtidig blev tallet for første kvartal opjusteret fra -0,1 til +0,1.

Dermed er den recession, der har sat dagsordenen for det nuværende folketingsvalg, afblæst. Samtidig står det klart, at landet faktisk aldrig har været i teknisk recession. Det kræver to kvartaler i træk med negativ vækst. Men med undtagelse af sidste kvartal af 2010, hvor BNP faldt med 0,3 pct., har 2011 indtil videre kun budt på fremgang for dansk økonomi. 

De positive tal er ved første øjekast godt nyt for regeringen. Da meldingen om recession tikkede ind på landets nyhedsbureauer 31. maj, havde statsminister, Lars Løkke Rasmussen, netop indtaget folketingets talerstol for at meddele, at Danmark var kommet godt igennem krisen. Det uheldige sammentræf faldt som en appelsin i oppositionens turban. Oppositionspartierne var derfor hurtige til at anklage regeringen for økonomisk uansvarlighed og lægge ekstra pres på for en hurtig valgudskrivelse.

For statsministeren må muligheden for nu at tage til genmæle derfor være ekstra fristende. De positive væksttal viser trods alt, at regeringen ikke har forvaltet landets økonomi så dårligt, som det først så ud. Men han gør klogest i at holde sig i skindet. For dykker man længere ned i de positive BNP-tal, tegner der sig et billede af et land, der stadig befinder sig i en ­vækstøkonomisk dead lock.

En stor del af fremgangen skal især tilskrives de offentlige investeringer, der er vokset med mere end 32 pct. Men det faktum, at det offentlige forbrug samtidig er steget med knap 1 pct., viser, at der langtfra er tale om et selvbærende opsving.

Heller ikke i den private sektor er der megen optimisme at hente. Her ligger de faste erhvervsinvesteringer fortsat mere end 11 pct. lavere end i samme periode sidste år. Samtidig sender en massiv lageropbygning klare signaler om manglende efterspørgsel. 

Finansminister Claus Hjort Frederiksen meddelte da også onsdag, at regeringen trods de nye meldinger holder fast i sine vækstpakker. Oppositionen har ligeledes luret svaghederne i de positive væksttal. Begge parter mangler dog stadig at fremlægge konkrete langsigtede løsninger, der kan konsolidere væksten. Dem har vælgerne endnu til gode at se.

3. Ledigheden stiger fortsat

Danmark er for dårlig til at bevare vidensjob

Torsdag morgen kunne Danmarks Statistik fremlægge ledighedstallene for juli. De steg for tredje måned i træk, og det samlede antal af ledige danskere ryger dermed op på 163.000. Det er ikke mindst de unge under 30, der er blevet ramt af øget ledighed.

30 pct. af danskerne mener da også, at en kommende regerings vigtigste opgave er at få reduceret ungdomsarbejdsløsheden. Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

Og der gik ikke mange minutter fra ledighedstallene blev offentliggjort, til oppositionen gav sit bud på, hvordan dansk økonomi skal kickstartes. Den blå blok var mere optaget af at bevare fokus på det voksende BNP. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg understregede, at regeringen allerede har gjort en indsats for at nedbringe ungdom­sarbejdsløsheden. Men hun kunne ikke love, at vi har oplevet årets sidste stigning i ledigheden.

Der skal større reformer til for at vende udviklingen. Den stigende ledighed går i sig selv hårdt ud over væksten, fordi den mindsker borgernes forbrugsvilje og belaster de offentlige budgetter. Og intet tyder på, at Danmark er på vej til at skabe ny vækst. De seneste år er Danmark røget helt ned i bunden af listen over landes evne til at erstatte dårlige job med lav løn og lavt vidensindhold med bedre lønnede job med højere vidensindhold. I løbet af de sidste tre år er der kommet 15.169 flere ledige akademikere, mens 8.737 af FOAs parkeringsvagter, sosu-hjælpere og rengøringsfolk er kommet i arbejde.

4. Udlændingedebatten er tilbage

Søvndal sætter udløbsdato på 24-årsreglen

Efter en uges valgkamp med økonomien som det altoverskyggende hovedtema, er udlændingedebatten så småt ved at finde vej tilbage i valgkampen.

Dansk Folkeparti forsøgte på sit første pressemøde under valgkampen at foreslå nye stramninger, herunder de kontroversielle asylcentre i nærområderne. Men hverken partierne eller medierne bed for alvor på. Det er ellers en strategi, der har virket for Dansk Folkeparti siden fødslen i 1995, og valgkampens åbne spørgsmål er, om den stadig virker.

Enhedslisten og De Radikale har hele tiden kæmpet for en “anstændig” udlændingepolitik, der afskaffer 24-årsregel, tilknytningskrav og pointsystemer. De Radikale har sågar skabt en alliance med De Konservative om at nedlægge Integrationsministeriet og kæmpe imod yderligere stramninger på udlændingeområdet.

Men det er først og fremmest Villy Søvndals udmelding om, at 24-årsreglen kun er fredet i én valgperiode, der for alvor har sat gang i debatten.

Resten af partierne har indtil nu holdt sig til den økonomiske debat, men kritikken af SFs manglende selvstændige profil har nu ført Villy Søvndal ind i udlændingedebatten.

Det sker, efter at SF de seneste dage har stabiliseret sig på omkring 12 pct. i meningsmålingerne – én procent under valgresultatet og langt fra de næsten 20 pct., som partiet lå på for halvandet år siden. Selv om udlændingedebatten i øjeblikket er til fordel for De Radikale og Enhedslisten, der begge står til massiv fremgang, vil udmeldingen ikke nødvendigvis gavne SF.

24-årsreglen har i tidligere valgkampe haft en central betydning som symbol på en stram udlændingepolitik. Derfor indgik Socialdemokraterne og SF i 2008 et kompromis, der på socialdemokratisk foranledning fredede 24-årsreglen i én valgperiode. Men de tog ikke stilling til, hvad der derefter skal ske.

Efter Villy Søvndals udmelding står S-leder Helle Thorning-Schmidt nu alene i den røde blok i sin kamp for at bevare den stramme udlændingepolitik. Det svækker sammenholdet og øger sårbarheden i rød blok.

Samtidig har det ført til stor kritik, at SF støtter 24-årsreglen i næste valgperiode, når Villy Søvndal nu indrømmer, at partiet egentlig ikke går ind for den.

5. DSB-sag presser transportministeren

Ingen ulovlig statsstøtte til DSBFirst – tvivl om grundlaget for direktørfyring

Det fem måneder lange mysterium om fyringen af DSBs tidligere administrerende direktør, Søren Eriksen, blev i mandags endnu mere mærkværdigt. En rapport fra advokatfirmaet Bech-Bruun frikender nemlig indirekte den tidligere administrerende direktør for at have givet ulovlig statsstøtte til DSBFirst, hvilket var en del af bestyrelsens begrundelse for at fyre ham i marts. Advokatundersøgelsens konklusioner blev allerede præsenteret for den samlede DSB-bestyrelse for flere måneder siden. Men DSB-ledelsen har lagt hovederne i blød for at udtænke, hvordan man skulle fremlægge undersøgelsens konklusioner, som er en regulær bombe under hele DSB-sagen. DSB har angiveligt ønsket at nedtone undersøgelsens konklusioner så meget som muligt, da konklusionerne på mange måder går stik imod de vurderinger og ønsker, som ikke mindst siddende transportminister Hans Christian Schmidt (V) har givet udtryk for.

Rapporten viser, at både statsstøttereglerne og DSBs egne interne regnskabsregler er overholdt. Derudover slår rapporten fast, at hverken DSBFirst eller DSB Vedligehold A/ S rent juridisk er en del af staten. Den økonomiske fordel, som DSBFirst har opnået på handlen, er derfor ikke udtryk for statsstøtte. Bech-Bruun understreger dog, at DSB “i lyset af den særlige stilling som koncernen indtager” burde have foretaget en bedre analyse af de økonomiske konsekvenser om forhold, som revisorerne kritiserede.

Oppositionen har lige siden fyringen af Søren Eriksen beskyldt Hans Christian Schmidt for at vride armen om på DSBs bestyrelse og dermed have fået dem til at fyre Søren Eriksen i marts. Bestyrelsen blev da også med kort varsel indkaldt til et møde i ministeriet inden fyringen. Ministeren havde længe været kritisk over for DSBs øverste ledelse, men da trafikministeren ikke selv kan afskedige DSBs direktør, pålagde han tilsyneladende bestyrelsesformanden at føre sværdet. Derfor er advokatundersøgelsens indirekte frikendelse af Søren Eriksen dårligt nyt for ministeren.

Oppositionen har de seneste dage taget yderligere afstand til transportministeren, og pålægger ham nu ansvaret for den økonomiske, juridiske og ledelsesmæssige krise, DSB står i. Transportministeren oplyser selv, at han ikke har noget med sagen at gøre, og at beslutningen om fyringen udelukkende blev truffet af DSBs bestyrelse.