Update - ugens vigtigste begivenheder

Egyptens usikre fremtid, Danske Banks vej ud af krisen, Sarkozys opgør mod multikulturalismen, ny topchef hos B&O og Nokia og Microsofts nye samarbejde for at banke Apple og Google er blandt emnerne, når Mandag Morgen lister de fem vigtigste begivenheder fra uge 6:

1. Mubaraks fald

Egyptens fremtid usikker

Egyptens præsident, Mubarak, der i tre årtier har regeret landet med hård hånd, blev i fredags endelig væltet efter 18 dages demonstrationer og sociale protester.

Fra Tahrir-pladsen til Alexandria brød folk ud i spontan jubel over, at Egypten nu er frit. Mubaraks tv-transmitterede tale i torsdags, hvor han nægtede at træde tilbage, var kun et overflødigt mellemspil, der afslørede den 82-årige mands magtesløshed.

Militærets ledelse udsendte i fredags et kommuniké om, at den vil afslutte 30 års undtagelseslov, der har givet regimet mulighed for at anholde politiske modstandere uden retssag. Og man lovede samtidig, at man vil respektere folkets vilje og sikre overgangen til frie demokratiske valg til præsidentposten og parlamentet. Det var det hidtil klareste signal om, at Egyptens generaler er ved at indstille sig på de nye tider.

I fredags var der store demonstrationer i Kairo med militærets mange tanks som kulisse, præcis som det var tilfældet tilbage i Rusland i de dramatiske dage i august 1991, hvor Boris Jeltsin varslede demokratiets komme ved at bestige en tank i Moskva. Det egyptiske militær har foreløbig overtaget kontrollen med landet, og det forventes at ikke mindst USA som en stor leverandør af våben til Egypten vil lægge maksimalt pres på generalerne for at sikre en fredelig overgang. Ved redaktionens slutning var det endnu uklart, hvor hurtigt og hvor langt militæret er villig til at gå.

Meget symbolsk trådte generalsekretæren for Mubaraks regeringsparti tilbage fredag og efterlyste, at Egypten får helt nye partier, men det er endnu uklart, hvilke oppositionsledere der vil forstå at udnytte det historiske øjeblik.

Demonstranterne på Tahrir-pladsen har foreløbig vundet en stor sejr, der kan få vidtrækkende konsekvenser, også uden for Egyptens grænser. Flere autoritære regimer i regionen vil komme under øget pres for at acceptere politiske forandringer og reformer. 

2. Danske Banks lange vej ud af krisen

Landets største bank skal nu finde en ny måde at være bank på

Fremlæggelsen af årsregnskabet fra 2010 viste med al tydelighed, at Danske Bank langtfra er ude af krisen. Banken taber fortsat penge i Danmark, Irland og Nordirland og lever stadigt ikke op til de kommende og skærpede EU-krav til soliditeten. Samtidig afhænger bankens fremtid endnu en gang af politisk velvilje.

Det giver god mening, at banken ikke længere siger: “Gør det, du er bedst til – det gør vi” – et slogan fra de gode tider før krisen – og i stedet lover sine kunder, at “vi vil være en bedre bank”. 

Men der er et godt stykke fra ord til handling endnu. Egenkapitalen er i forhold til de samlede aktiviteter lav,  og oven i købet udgør statslig kapital på 24 mia. kr. i form af  lån fra Bankpakke II en del af egenkapitalen. Det er en stadig mere sårbar konstruktion, fordi EU-regler fra efteråret strammer kravene til egenkapitalen – og den statslige kapital vil ikke længere tælle så meget som tidligere.

Banken vil derfor udstede aktier og indfri lånet med provenu fra emissionen. Men det er lettere sagt end gjort. Lånet afhænger af politikernes velvilje. Det kan kun indfries, hvis alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten siger ja.  På forhånd er Socialdemokraterne og SF skeptiske. De opfatter lånene som en del af den samlede krisehjælp til hele sektoren. Og indløses det før tid, går staten glip af renteindtægter på 2 mia. kr. om året. De penge skulle bl.a. være brugt til at betale tabene på Amagerbankens kollaps. Rød blok taler om et strafgebyr for at indløse lånet før tid, så staten i det samlede regnestykke holdes skadesløs i forhold til sektorens samlede tab. Regeringen er mere positiv og mener, at Danske Bank som enhver anden kunde skal kunne indfri sine lån før tiden.

Under alle omstændigheder kommer arbejdet med at blive en bedre bank til at tage noget tid.

3. Sarkozy slår til mod det multikulturelle samfund

Frankrigs præsident, Sarkozy, spiller ligesom Storbritanniens og Tysklands ledere det islam-kritiske kort

Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, har meldt sig ind i koret af borgerlige europæiske toppolitikere, der fordømmer multikulturalisme og insisterer på nationale værdier.

“Når man kommer til Frankrig, accepterer man at smelte ind i et fællesskab, som er et nationalt fællesskab, og hvis man ikke vil acceptere det, er man ikke velkommen i Frankrig,” sagde Sarkozy i et tv-program i sidste uge.

Den franske præsidents bemærkninger kommer på et tidspunkt, hvor både Tysklands kansler, Merkel, og Storbritanniens premierminister, Cameron, i de seneste måneder offentligt har udtalt, at den multikulturelle tilgang til indvandring har slået fejl.

“Vi har tidligere taget for meget hensyn til identiteten hos den person, der er kommet til landet, og ikke nok til identiteten i det samfund, der har taget imod vedkommende ... tavsheden i debatten om indvandringens problemer tjener ekstremisters sag,” sagde Sarkozy.

Den franske præsident understregede dog, at “muslimske medborgere kan leve med deres tro i Frankrig, ligesom jødiske og katolske medborgere kan gøre det.”

Den franske præsident er i øjeblikket presset af Marine Le Pen, der har overtaget ledelsen af det stærkt indvandrerkritiske Front National efter sin far Jean-Marie Le Pen. Marine Le Pen fører en hård antimuslimsk retorik og ventes at kunne få mindst 15 pct. af stemmerne ved første runde i det franske præsidentvalg i april 2012.

Sarkozys hårde udmeldinger skal ses i det lys. Allerede før valget i 2007, hvor Sarkozy blev præsident, brugte han en lignende hård retorik, hvilket var medvirkende til at holde Front Nationals stemmetal nede på 10 pct.

Frankrig har i dag cirka 4,7 mio. muslimer – et tal, der ventes at vokse til 6,8 mio. i 2030. Storbritannien har i dag godt 2,8 mio. muslimer, og det tal ventes ifølge en analyse fra det amerikanske Pew Center at vokse til knap 5,6 mio. i 2030. Endelig har Tyskland godt 4,1 mio. muslimer, og denne gruppe ventes at vokse til godt 5,5 mio. i 2030.

4. Fuld gas eller burn out for B&O

Tidligere motorcykeldirektør skal redde Danmarks hensygnende designklenodie

B&O fik sidste uge ny topchef. Den 35-årige Tue Mantoni kan blive Struer-virksomhedens sidste chance for at sikre sig en fremtid efter flere års dyb krise. Han afløser Kalle Hvidt Nielsen, der reelt har fået en fyreseddel.

Tue Mantoni kommer fra et job som topdirektør for det britiske motorcykelbrand Triumph. Og hvad er så ligheden mellem en Triumph-motorcykel og en fladskærm fra B&O? Den er, at ingen af produkterne kan betegnes som direkte livsnødvendige, til gengæld er de hulens dyre og har en stor signalværdi.

“Det handler meget om at appellere til nogle behov, som vi ikke vidste, vi havde,” sagde B&Os bestyrelsesformand, Ole Andersen, til Berlingske.

Det har Kalle Hvidt Nielsen, eller  for den sags skyld andre topchefer for B&O gennem de seneste år , ikke evnet. B&Os omsætning er på bare fem år styrtdykket fra 4,4 mia. kr. til under 3 mia. kr., og aktien er sablet ned fra 765 kr. til 44 kr. i dag. Selskabet har overordentligt vanskeligt ved at forny sit image, sin teknologi og sin efterhånden aldrende kundekreds.

Tue Mantonis opgave bliver at vende den udvikling. Han har gjort noget lignende for Triumph, som han, efter 8 år som hhv. kommerciel direktør og CEO, har vendt fra slumrende til succesfuldt motorcykelbrand, der som et af få luksusbrands er kommet styrket ud af finanskrisen.

Udfordringen er stor. Det er fuld gas eller burnout for både ham og B&O, hvor svingdøren på hovedsædet i Struer de sidste år har skabt permanent gennemtræk på ledelsesgangen. Tue Mantoni er således tredje mand i chefstolen på kun tre år.

Det kriseramte selskab har desuden sagt farvel til ikke mindre end to bestyrelsesformænd i løbet af de seneste fem måneder.

Spekulationerne om direktørskiftet er mange. En af dem går på, at det nye makkerpar i B&Os top hurtigst muligt skal klargøre virksomheden til et salg, mens brandværdien fortsat er nogenlunde høj.

Spekulationen får næring af, at den nyslåede formand ikke helt klart kan besvare spørgsmålet: Er B&O en selvstændig virksomhed om to år?

Over for Berlingske svarer han: “Det kan jeg ikke garantere. Jeg ved jo ikke, hvad andre planlægger, men jeg kan sige, at bestyrelsen ingen planer har om nogen projekter i den retning.”

Salg eller ej er det formentlig ved at være sidste chance for at få styr på den slingrende virksomhed.
 

5. Taberalliance om fremtidens smartphones

Nokia og Microsoft går sammen for at banke Apple og Google

”Vi vil splitte dem ad… Vi vil overvinde dem... Vi vil være hurtige... I fællesskab ser vi muligheden, og vi har viljen, resurserne og handlekraften til at lykkes.”

Topcheferne for Nokia og Microsoft sparede ikke på kraftudtrykkene, da de torsdag sidste uge annoncerede et nyt, tæt samarbejde, som var det optakten til et mesterskab i sværvægtsboksning.

I et åbent brev erklærede Microsofts leder, Steven Ballmer, og Nokias nye chef ,Stephen Elop, som i øvrigt kommer fra Microsoft, at de to selskaber sammen vil udvikle “fremtidens mobile økosystem”. Og de kraftladede udtryk refererer i den anledning til, hvad det nye makkerpar vil gøre ved de konkurrenter, der har samme ambitioner.

Bliver man lidt i bokse-retorikken, handler den nye alliance imidlertid mere om en udfordring end om et titelforsvar. For både Nokia og Microsoft har hidtil fået læsterlige bank, når det drejer sig om kampen om markedet for nye, avancerede mobiltelefoner eller såkaldte smartphones. De ukronede mestre på det marked er Apple og Google, der de seneste år er stormet frem med hhv. gadget-telefonen iPhone og det mobile styresystem Android.

Før de pågældende produkter ramte markedet for smartphones, var Nokias markedsandel på mere end 50 pct., og Microsoft oplevede årligt en fordobling i antallet af årlige licenser på sin mobile Windows-platform. I dag er Nokias markedsandel raslet ned til 27 procent, og Microsofts nyeste mobile platform, Windows Phone 7, har mere end svært ved at slå igennem.

Det er altså en alliance mellem to tabere, som godt nok fortsat bærer titlen som verdens største, inden for hhv. mobiltelefoner og software, men som nu begge føler sig presset i bund på fremtidens marked for mobilteknologi, eller “mobile økosystemer”, som de selv kalder det.

Præcist hvor presset Nokia føler sig, kom topchef Stephen Elop uforvarende til at afsløre i et internt notat, der, dagen før annonceringen af samarbejdet med Microsoft, blev lækket til medierne. I notatet erkender Elop, at Nokia er blevet overhalet indenom af Apple og Google, der har teknologi, som er milevidt foran Nokias. Og han erklærer dramatisk, at Nokia befinder sig “på en brændende platform med valget mellem enten at blive brændt op levende eller springe i isfyldt farvand”. Hvilken af delene den nye alliance mellem Nokia og Microsoft er, er til fri fortolkning. Markedets umiddelbare reaktion på annonceringen var i løbet af blot 10 minutter at skære 11,5 pct. af Nokia-aktien, svarende til en reduktion på 26 mia. kr. af selskabets markedsværdi.