Update - ugens vigtigste begivenheder

Skærpet konkurrence skal løfte BNP, den politiske kamp om den økonomiske ansvarlighed tilspidses og mens danske F16-fly bomber i Libyen, gør regeringen klar til at spare milliarder er blandt de aktuelle emner, når Mandag Morgen her præsenterer de fem vigtigste begivenheder fra uge 15:

1. Skyttegravskrig om amerikansk underskud

Budgetkrise kan vare frem til præsidentvalget

Selv om USA har et offentligt underskud på linje med Grækenland, Portugal og Irland, er der ingen umiddelbar fare for en amerikansk statsbankerot. USA nyder nemlig, hvad en misundelig fransk finansminister i 1960’erne omtalte som “det eksorbitante privilegium”. Dette består i, at borgere, virksomheder og regeringer verden over har en urokkelig tillid til de grønne amerikanske papirer, uanset hvilken finanspolitik USA fører. Spørgsmålet begynder imidlertid at trænge sig på, hvor længe dette kan vare ved.

Lige nu står præsident Barack Obama og hans republikanske modstandere, der har flertal i Kongressen, over for hinanden i en dyb og stærkt ideologisk strid om, hvad man skal gøre ved den hastigt voksende amerikanske statsgæld, der snart er oppe på 14.300 milliarder dollar. Det eneste, de to parter kan blive enige om, er, at underskuddet er uholdbart, og at det skal nedbringes med omkring en tredjedel over de næste 10-12 år.

Obama forsvarer på sin side offentlige sundhedsordninger, han vil skære i forsvarsbudgettet, og han vil øge skatterne for de mest velhavende.

Republikanerne vil på deres side gennemføre yderligere skattelettelser – både for at booste økonomien og for at gennemføre en politisk mærkesag om at reducere statens indflydelse. Det vil betyde, at sundhedssikring og en lang række øvrige offentlige budgetter til infrastruktur, forskning og andet vil blive skåret markant. I øjeblikket tyder intet på, at nogen af parterne har tænkt på at give sig, og dermed risikerer man, at der ikke kommer nogen langsigtet budgetplan, før den næste præsidentperiode indledes i januar 2013.

Det vil, som Financial Times skriver i en leder, være en fejltagelse at tro, at USA kan lægge problemet på hylden og føre valgkamp i 18 måneder. Det vil være et uansvarligt hasardspil at teste finansmarkedets tålmodighed på den måde.

Men ikke desto mindre ser det ud til at være den vej, Obama og hans modstandere har valgt.

2. Rød løsning

Den politiske kamp om den økonomiske ansvarlighed optrappes

Forhandlingerne om regeringens 2020-plan blev indledt i sidste uge, og den politiske kamp om den økonomiske ansvarlighed gik ind i en ny fase, der kan blive afgørende.

Mens Det Radikale Venstre sagde ja tak til et forlig om at fjerne efterlønnen, hvis blot boligejerne kommer til at bære en større del af den økonomiske byrde, så meldte også Socialdemokraterne ud, at de er klar til at se på justeringer af velfærdsforliget fra 2006.

Spillet om tilbagetrækningsreformen var ikke slut ved redaktionens afslutning, men det er en hårfin balanceakt for oppositionen, der risikerer at blive splittet, hvis De Radikale indgår forlig med regeringen uden Socialdemokraterne.

S-SF er dog ved at have deres egen 2020-plan klar. Ifølge Dagbladet Politiken er S-SF nu kun 7 milliarder kr. fra at finde de 47 milliarder kr., som regeringen har defineret som sparemålet frem til 2020.

Den røde blok vil annullere regeringens planlagte skattelettelser for de velstående danskere, de siger ja til regeringens foreslåede besparelser på forsvaret, de vil have et loft over pensionsudbetalinger, og de vil omprioritere i den offentlige sektor. I regeringen mener man, at der er for mange løse ender i S-SF-planerne – herunder om man kan hente en gevinst på 7 milliarder ved at få de unge tidligere og hurtigere gennem uddannelserne.

S-SF-alliancens svageste punkt er dog stadig, om de kan overbevise fagbevægelsen om behovet for arbejdsmarkedsreformer for 15 mia. kr. – også populært lanceret i sloganet om 12 minutter om dagen.

Helle Thorning-Schmidt måtte i den forløbne uge klargøre sit standpunkt, efter at det kom frem, at hun på et internt møde hos BUPL har sagt, at det kan blive nødvendigt at skære i efterlønnen, hvis ikke fagbevægelsen vil finde de 15 milliarder kr. som led i trepartsforhandlingerne.

Der er masser af spin i debatten om den økonomiske ansvarlighed, og partierne forsøger at fange hinanden i fodfejl, som kan bruges i valgkampen. Alle parter er nu tvunget til at trække våben. Men den røde plan er stadig økonomisk set en ufærdig plan.
 

3. Regeringens lille pakke

Konkurrence skal øge dansk produktivitet

Skærpet konkurrence i Danmark skal løfte BNP med ekstra 10 mia. kr.
Sådan lyder bundlinjen i den konkurrencepakke, de to regeringspartier sidste uge vedtog sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. Tanken er, at øget konkurrence kan sætte fart i den sløve danske produktivitet. Pakken indeholder en blanding af konkrete initiativer og hensigtserklæringer rettet mod byggeri, service og den offentlige sektor. I fremstillingserhverv øges produktiviteten med blot 2,1 pct. om året, mens den er faldende inden for byggeri og offentlig service.

Byggeriet er et udpræget hjemmemarkedserhverv, hvor en række danske standarder i realiteten forhindrer konkurrence. Nu skal grænserne åbnes ved at tillade tyske standarder for stikkontakter mv.

I det offentlige er der mere håndfaste muligheder for at diktere konkurrenceudsættelsen. I 2015 skal regioner og kommuner udsætte 31,5 pct. af deres opgaver for konkurrence. Der er tale om frivillige mål, men man står klar med lovgivning, hvis ikke de nås.

På detailhandelsområdet er man knap så konkret. Der er reelt tale om en række hensigtserklæringer suppleret af en enkelt liberalisering, der øger muligheden for gadehandel. Det er tvivlsomt om flere boder på landets handelsstrøg vil bringe det høje danske prisniveau ned. Her er der ellers virkelig noget at tage fat på. I den seneste europæiske sammenligning topper Danmark over Norge og Schweiz som det absolut dyreste europæiske land.
 

4. Krigsførende Danmark klar til at spare på forsvaret 

Økonomisk smalhals åbner grundlæggende debat om dansk forsvars fremtid

Mens danske F16-piloter sammen med kolleger fra kun fem andre NATO-lande er hårdt spændt for med bombninger i Libyen, er Danmark på vej med markante besparelser på forsvaret i forsøget på at sikre holdbarheden i de offentlige finanser.

Regeringen foreslår i sin 2020-plan at spare 2 mia. kr. om året på forsvaret fra 2015, og fredag kom den afgående konservative forsvarsordfører Helge Adam Møller på banen med et forslag om, at Danmark helt aflyser købet af en ny generation af jagerfly for mellem 30 og 40 mia. kr. Det forslag blev positivt modtaget af et flertal i Folketinget, mens regeringen holdt sig til en kort kommentar fra den konservative partiformand, vicestatsminister Lars Barfoed, der gjorde det klart, at forhandlingerne om besparelser på forsvaret først er aktuelle i 2014. Mere kategorisk var den udmelding god ikke, end at der nu reelt er åbnet for en meget grundlæggende og principiel debat om dansk forsvars fremtid, som et flertal af politikerne længe har afvist at gå ind i. Der har været heftig debat om valget af og prisen på kampfly, men ingen har for alvor stillet spørgsmålstegn ved, om de skal indkøbes.

De danske idéer om at spare på forsvarsbudgettet kommer på et tidspunkt, hvor NATOs generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, har problemer med at skaffe det nødvendige antal jagerfly til aktionen i Libyen. Bombningerne af Gadaffi-styrkernes ammunitionsdepoter og pansrede køretøjer udføres af fly fra Danmark, Norge, Belgien, Canada, Frankrig og Storbritannien, efter at USA har valgt at trække sig fra de offensive operationer.

I NATO presser man på for at få lande som Italien, Spanien, Sverige og de to arabiske lande, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater til at tage deres del af bombetogterne i en militær operation, der synes at trække ud på ubestemt tid.

Hvad angår operationen i Libyen, gjorde USAs og Frankrigs præsidenter og Storbritanniens premierminister det fredag morgen i et sjældent fælles debatindlæg i en amerikansk, en britisk og en fransk avis klart, at oberst Gadaffis tid som leder af Libyen er slut. Udspillet ses som en støtte fra USA til de fransk-britiske bestræbelser på at sikre Libyen en fremtid uden oberst Gadaffi, hvis styrker fortsat fører krig mod oprørerne i det østlige Libyen.

5. Europæisk smart grid skal speedes op

EU på vej med standarder, ny lovgivning og store demonstrationsprojekter

Det går alt for langsomt med udviklingen af et intelligent elnet eller såkaldt smartgrid i Europa. Det viser et nyt udspil, ”Smart Grids: from innovation to deployment”, som EUs energikommissær, Günther Oettinger, landede onsdag i sidste uge.

EU har behov for et smartgrid, som effektivt integrerer vedvarende energikilder i energimikset og binder Europas energisystemer sammen, for at nå sine 2020-mål for energibesparelser, CO2-reduktion og grøn energi. Men udspillet viser, at kun 10 procent af de europæiske husstande indtil videre har fået en intelligent elmåler – selve forudsætningen for, at elforbrugerne kan udnytte fordelene ved et smartgrid. Samtidig er udviklingen af standarder for, hvordan systemerne skal bindes sammen, nu over et år forsinket. Dermed bremses en udvikling af teknologi, der, ud over at indfri EUs 2020-mål, potentielt kan skabe flere hundredetusinde nye grønne europæiske job. Og det vil Günther Oettinger nu ikke længere se passivt til.

“Vi bliver nødt til at adressere de forhold, der står i vejen for en fuld implementering af smartgrids lige nu,” sagde Oettinger ved offentliggørelsen af udspillet, som rummer både pisk og gulerod for at speede processen op.

Blandt andet fordrer udspillet, at alle EU-lande senest i september 2012 fremlægger konkrete planer for, hvordan de vil udrulle intelligente elmålere og gøre deres nationale energisystem ”smart”.

Samtidig varsler Oettinger strengere regulering af de medlemslande, som til den tid stadig udviser ”utilstrækkelig fremgang”.

Fra EUs side varsler udspillet, at der vil være et første sæt af tekniske standarder for smartgrid-teknologi på plads inden udgangen af 2012. Ligeledes er der ny EU-lovgivning på vej, som vil øge incitamentet til investering og udbredelse af smartgrids, herunder en mulig revidering af EUs såkaldte Energiservicedirektiv.

EU vil, ifølge Oettinger, også selv kaste flere penge i smartgrid, bl.a. ved allerede i år at støtte og igangsætte demonstrationsprojekter i stor skala.

”Vi har ikke råd til at ignorere de muligheder, et opgraderet elnet tilbyder i forhold til gøre vores økonomi CO2-neutral og tilbyde ægte added value til forbrugerne,” understreger Günther Oettinger. Udspillet forventes yderligere konkretiseret og udbygget til juni, hvor EUs “Smart Cities and Communities initiative” løber af stablen.