Update - ugens vigtigste begivenheder

Osamas død er endnu en sejr for Vesten i symbolkrigen, tilmærmelser mellem regeringen og radikale åbner den politiske situation, regeringen opfordres til at fortsætte opgøret med regeltyranni. Dette er nogle af emnerne, når Mandag Morgen her lister de vigtigste begivenheder for uge 18:

1. Osamas død afslutter 10 års symbolkrig

Både den vestlige og den arabiske verden kan vende blikket mod virkelige udfordringer

Med sidste uges drab på Osama bin Laden vandt Vesten endnu en sejr i den krig om symboler, som har domineret international politik det seneste tiår. Bin Ladens terrorregime har ikke alene manifesteret sig i døde og sårede ved de anslag, som med mellemrum er lykkedes – fra Nairobi til Madrid og New York. Det har også affødt dykkende aktiemarkeder, strammere terrorlove og krige i Afghanistan og Irak. Ifølge en opgørelse fra Time Magazine har al-Qaedas overhoved nummer ét direkte eller indirekte kostet USA et sted mellem 240 milliarder og 5 billioner dollar.

Bin Ladens største og farligste magt var dels hans evne til at tryllebinde frustrerede og desillusionerede unge i Mellemøsten og få dem til at kaste sig i døden for at blive martyrer. Dels hans evne til at fange vestlige befolkninger i frygt og fobier og distrahere magthaverne fra de reelle problemer, der i løbet af det seneste tiår har hobet sig op. Han var en kilde til polarisering og dyb splittelse mellem islam og Vesten.

Dén symbolske magt har dog i årevis været kraftigt på retur. Og det ligner næsten en teknikalitet, at den symbolske skikkelse, der inkarnerede den, nu faktisk er død.

Tiden var allerede løbet fra symbolet Osama – også i den arabiske verden, hvor der ikke har været en eneste stordemonstration affødt af hans død.

I stedet har befolkningerne travlt med et langt mere virkelighedsnært forehavende: de postislamiske ikke-voldelige revolutioner, der i disse måneder vælter despoter på stribe og give næring til drømmene om nye muligheder, økonomisk fremgang og personlig frihed.

Mellemøstens unge ser naturligt mod Vesten i deres søgen efter frihedsrettigheder og demokrati.

Her har al-Qaeda ikke noget alternativ at tilbyde. Som New York Times skrev i dagene efter amerikanernes mission: Bin Ladens rosenrøde kalifat var de stemmeløses, magtesløses og fortvivledes trøst. En ung mand med et job, en stemme og fremtidsudsigter behøver ingen jomfruer i paradis.

Amerikanernes drab på Osama bin Laden er en vigtig symbolsk sejr for kampen mod terrorisme og despoti.

Den endelige sejr venter for enden af det dristige modstandsoprør, som regionens unge selv står i spidsen for. Måske kan det også markere begyndelsen på enden af den krig om symboler, der har kostet så meget død, frygt og splittelse de sidste 10 år.

2. Ugens tilbud: Portugisisk arvesølv

Staten skal sælge aktier i bl.a. energiselskaber for at få krisehjælp fra EU og IMF

Et af Europas grønneste energiselskaber, det portugisiske EDP, skal i de kommende år sælges helt eller delvist som led i saneringen af Portugals kriseramte økonomi.

Det står klart, efter at et bredt flertal i det portugisiske parlament i sidste uge nåede til enighed med repræsentanter for EU og Den Internationale Valutafond, IMF, om en lånepakke på i alt 580 milliarder kr.

Aftalen skal godkendes af alle 17 eurolande, fordi en stor del af lånene skal komme fra den europæiske redningsfond European Financial Stability Facility, der skal endeligt vedtages ved EU-topmødet 24. juni. Og hér er der fortsat tvivl om støtten fra Finland, hvor der endnu ikke er dannet en regering efter valget 17. april. Det finske valg gav en nøglerolle til det EU-skeptiske parti De Sande Finner, som ikke mener, at Finland skal bidrage. Hele Europa venter fortsat på grønt lys fra Helsinki.

I Portugal står de kommende år på en veritabel hestekur, der kan mærkes blandt offentligt ansatte, skolebørn, pensionister, syge og mange andre. Til gengæld for hjælpepakken forpligter Portugal sig til at nedbringe underskuddet på sine offentlige finanser fra 9,1 pct. af BNP i 2010 til 5,9 pct. i 2011. Også i 2012 skal der skæres, sådan at man når ned på de tilladte 3,0 pct. i 2013.

Denne barbering af underskuddet er i øvrigt mindre drastisk end den plan, som den afgående centrum­venstre-regering præsenterede for parlamentet i Lissabon, og som fremkaldte det kommende valg, da oppositionen sagde nej.

Poul Thomsen, vicedirektør i IMF og leder af forhandlingerne med de portugisiske embedsmænd og politikere, forklarer i Financial Times, at Portugals økonomi selv i gode tider har været på afveje.

En af årsagerne til dette har været “for høje lønninger og profitter i service- og forsyningssektorer som telekommunikation og energi”, som har været med til at drive lønninger og andre omkostninger i vejret.

3. Speget spil om 2020-plan

Tilnærmelser mellem regeringen og Radikale åbner den politiske situation

Tilnærmelserne mellem De Radikale og regeringen har dramatisk forandret den politiske situation efter ti års blokpolitik. Det vil være en stor triumf for Lars Løkke Rasmussen, hvis det lykkes at lokke R med i en 2020-aftale. Det vil udstille en splittet rød blok uden en økonomisk politik, der kan samle flertal, og gøre det langt mere besværligt for Helle Thorning-Schmidt at vinde statsministerposten.

Prisen kan dog også blive høj for Løkke selv. Uanset hvordan et forlig skrues sammen, vil han efterfølgende blive tæppebombet af S-SF med opbakning fra en stor del af fagbevægelsen. DFs krav om grænsebomme, kollektiv straf og udvisning af bandemedlemmer uden dom kan også blive en bitter pille at sluge.

For at gøre det endnu mere speget, har R signaleret, at de vil gøre alt for at rulle disse stramninger – DFs “pris” for at pille ved efterlønnen – tilbage, hvis flertallet skifter efter valget.

Enden kan blive, at Løkke laver en stor og bred aftale, der sikrer balance i dansk økonomi frem mod 2020, men koster ham regeringsmagten.

Rød bloks forspring i meningsmålingerne bliver svært for de borgerlige at indhente i en valgkamp. Til gengæld bliver det en del sværere for en rød regering at regere efter valget. En regering uden flertal for sin økonomiske politik er uhørt. Og hvis Thorning vinder, kan hun være nødt til at udskrive hurtigt nyvalg.

Foreløbig ser De Radikale ud til at kapitalisere på sine tilnærmelser til VKO. Se figur. Partiet har fået et comeback som dansk politiks kongemagere, men også Margrethe Vestager er ude i en svær balancegang. Hun risikerer at formøble fremgangen i en valgkamp, hvor hun skal overbevise vælgerne om logikken i at pege på en socialdemokratisk statsminister, men støtte VKs økonomiske politik.

4. Væk med mere bøvl, Inger

Stort kritikerkor opfordrer regeringen til at fortsætte opgøret med regeltyranni

Med 44 konkrete initiativer har et bredt flertal i Folketinget ryddet op i en del af det enorme regelbureaukrati på beskæftigelsesområdet.

Den nye aftale betyder bl.a., at ledige ikke længere skal i aktivering eller møde op til samtaler i jobcentret og a-kassen, hvis de alligevel skal starte i et nyt job inden for seks uger, eller hvis de skal på barsel, efterløn eller pension. Aftalen betyder også, at gravide kvinder, der er sygemeldt, fritages for opfølgning som f.eks. samtaler med jobcentret og aktivering.

Men hvis beskæftigelsesminister Inger Støjberg havde forventet et kor af begejstrede kommentarer til  det nye initiativ, må hun være slemt skuffet. Det har kun høvlet toppen af isbjerget, lyder det fra en bred front af aktører på beskæftigelsesområdet.

”Det er for lidt, og det tager ikke fat på at fjerne de afgørende og grundlæggende problemer i beskæftigelsessystemet,” lyder dommen fra Erik Nielsen, formand for KLs Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

”De 44 initiativer er kun toppen af isbjerget. Der er behov for langt mere afbureaukratisering,” mener LOs næstformand Lizette Risgaard.

”Der er fortsat nok at tage fat på, og det opfordrer vi ministeren til at gøre”, siger FTFs formand, Bente Sorgenfrey, som påpeger, at ministeren startede forhandlingerne med et katalog på 389 forslag.

Mens ministeren har ført kampagnen, ”Væk med bøvlet, Inger”, har hun gennemsnitligt udsendt 1½ ny regel om ugen. Mandag Morgen skrev for nylig, at regeringens kamp mod regeltyranniet blot har ført til endnu flere regler. Se MM13, 2011. Siden har Berlingske kørt en stor temaserie med en række konkrete eksempler på unødvendigt bureaukrati.

De 44 initiativer fra Inger Støjberg ligner dermed kun begyndelsen på den omfattende og gennemgribende aflusning af lovgivningen for bøvl, bureaukrati og spild af dyrebare ressourcer, som vil komme.

5. Den digitale velfærdsreform

Ny offentlig strategi kan spare tusindvis af job

Den oversete løsningsmulighed, der ikke har været fremme i 2020-forhandlingernes jagt på besparelser, er gennemgribende investeringer i nye digitale løsninger i den offentlige sektor.

Det lyder som et paradoks, at man kan investere sig til besparelser, men det er det ikke, hvis man læser det spændende udspil til en ny digital dagsorden for Danmark, som erhvervsorganisationen, DI, præsenterede i mandags.

Et langt mere digitaliseret Danmark vil i 2020 kunne klare de offentlige opgaver med 40.000 færre medarbejdere. Så stor er gevinsten ved at anvende den nyeste teknologi og de smarteste løsninger. Direktør i DI, Lars Goldschmidt, opfordrer politikerne på Christiansborg til at udarbejde en ambitiøs digital agenda nu, hvor de forhandler om tilbagetrækningsreformer og økonomiske reformer.

“Vi kommer her med en samlet plan for, hvordan vi kan arbejde mere effektivt og øge produktiviteten i det danske samfund ved hjælp af it. Vi opfordrer politikerne til at handle nu, vi har ikke råd til andet, “sagde han.

Mandag Morgen har tidligere på foråret offentliggjort et særtillæg om de store potentialer, der knytter sig til en mere offensiv satsning på digital velfærd. Det handler ikke bare om at forenkle det administrative arbejde og løse velfærdsopgaverne på nye måder. Man kan også bane vej for nye læringsformer i f.eks. folkeskolen, hvor det er muligt at forbedre elevernes læsefærdigheder hurtigere.

Den nye erkendelse af mulighederne i en offensiv digitaliseringsstrategi er ved at brede sig. Ifølge magasinet Computerworld er regeringen, regionerne og Kommunernes Landsforening ved at være enige om en fælles offentlig digitaliseringsstategi for årene 2011-2015. Nogle af ideerne er, at alle virksomheder ved udgangen af 2012 har en digital postkasse, og inden 2015 skal mindst 80 pct. af alle offentlige breve til virksomhederne være digitale.

Også borgerne skal til at gå nye veje efter posten. Inden 2014 skal alle borgere anskaffe sig en digital mailboks,, så offentlige breve til borgerne kan digitaliseres. Foreløbig er det småpenge, der er i spil for at realisere strategien. Der tales om et finanseringsbehov på små 50 millioner kr. i de næste fire år. Skal potentialerne i en ny digital velfærdsmodel realiseres, er der sikkert behov for  endnu større ambitioner.

Og et godt sted at starte her, kunne være DIs nye digitale agenda.