Update - ugens vigtigste begivenheder

Euro-obligationer og solidarisk gældshæftelse, nye store nødlån til landets banker og kold luft mellem Indien og Danmark er blandt de aktuelle emner, når Mandag Morgen her præsenterer de vigtigste begivenheder fra uge 33:

1. Fælles eurogæld på dagsordenen

Sarkozy åbner døren for euro-obligationer – Merkel tøver

Euro-obligationer og solidarisk gældshæftelse eurolandene imellem er ikke længere politisk science fiction.  Det står klart efter sidste uges krisemøde  mellem Nicolas Sarkozy og  Angela Merkel.

De to statsledere understregede ganske vist, at en egentlig kollektivisering af gælden først kommer på tale den dag, Frankrig og Tyskland får vetoret over de forgældede landes finanspolitik. Det vil kræve væsentlig større afgivelse af suverænitet, end eurolandene hidtil har villet være med til. Men det at de to ledere overhovedet åbner for diskussionen, vidner om, at udviklingen hen imod euro-obligationer reelt er skudt i gang.

På pressekonferencen svarede Merkel, at hun ikke tror på euro-obligationer som en mirakelkur, der kan løse gældsproblemerne i eurozonen. Det afvisende svar skal ses i lyset af, at den uregerlige juniorpartner i hendes regering, det liberale FDP, tirsdag truede med at forlade regeringen, hvis Merkel åbnede døren for en kollektivisering af eurolandenes gæld.

Men i hjemlandet vokser antallet af  økonomer, politikere og medier, der støtter ideen. Derfor er Merkel i færd med at vinde tid.

Nicolas Sarkozy var derimod mere åben. Euroobligationerne vil kunne komme på tale, men først ved afslutningen af den politisk-økonomiske integrationsproces, som gældskrisen har sat i gang.

Ifølge Merkel og Sarkozy består de næste skridt i integrationen i eurozonen af følgende elementer:

• Eurozonen skal have en “økonomisk regering”, som består i, at de 17 landes stats- og regeringschefer mødes til faste topmøder to gange om året.
• Alle eurolande skal inden 2012 indføre budgetlove, som forbyder skiftende regeringer at lave uholdbare underskud.
• Tyskland og Frankrig vil koordinere deres nationale finanspolitikker tæt gennem regelmæssige møder.
• Tyskland og Frankrig vil harmonisere både skattebaser og -satser for virksomheder.

Man endnu at kende detaljerne for, hvordan forslagene vil blive gennemført. De kommende uger vil markedet teste eurolandenes vilje til at fuldbyrde de radikale redningsplaner. Under alle omstændigheder er vejen banet for tættere politisk-økonomisk integration i eurozonen.

2. Bernsteins nødlån

Nationalbankdirektøren åbner pengekassen for landets vaklende banker på ubestemt tid

Nationalbankdirektør Nils Bernstein står klar med nye store nødlån til landets banker. Lånene skal – endnu en gang – skabe ro til at stabilisere den vaklende sektor.

Med nødlånene overtager Nils Bernstein en stor del af den upopulære opgave fra politikerne på Christiansborg med at redde bankerne fra de problemer, som de selv har skabt med uansvarlig udlånsvækst baseret på en uholdbar forretningsmodel.

Det fungerende statsgarantiprogram på 185 mia. kr. – svarende til omkring 10 pct. af BNP – skulle ellers have givet sektoren tid til selv at løse sine problemer gennem sunde bankers overtagelse af usunde banker. Men ingenting er sket siden programmets etablering i 2009. Garantierne udløber i 2013 og efterlader et stort hul i bankernes økonomi, som Bernsteins nødlån nu må lukke.

Samtidig er den såkaldte Bankpakke III slået fejl. Dens princip om at lade falde, hvad ikke kan stå, har gjort det dyrere for danske banker at låne penge på de internationale lånemarkeder, fordi ingen andre lande har fulgt det danske eksempel. Det stod klart efter Amagerbankens krak i januar, og de seneste ugers finansielle uro har skærpet situationen.

Ganske vist fastholder nationaldirektøren, at økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen ingen rolle har spillet for de nye lån, men de kommer unægtelig meget belejligt for ham. Ministeren har nemlig på den ene side kategorisk afvist mere statsstøtte til bankerne, men samtidig lovet rigelig med penge til sektoren i fremtiden for at undgå flere krak. Med Bernsteins mellemkomst får bankerne de nødvendige penge, uden at det kræver politisk godkendelse, og uden at pengene skal findes i statskassen.

Indtil videre vil Bernstein udstede nødlån på “ubestemt tid”, men nødlånene er ingen langtidsløsning. Og ansvaret for at finde en løsning ligger stadig på Christiansborg, hvor forhandlingerne om en Bankpakke IV står stille.

3. Danmark lagt på is hos asiatisk gigant

Indien vil modarbejde danske interesser – EU klar til handelsaftale med Indien

Danmark blev i sidste uge alvorligt handicappet på et af verdens mest lovende eksportmarkeder, da den indiske regering valgte at lægge Danmark på is.

Den indiske regering er vred over, at flere domstole og senest Rigsadvokaten har afvist at udlevere den danske våbensmugler Niels Holck, som i 1995 deltog i en ulovlig våbennedkastning i den østlige indiske stat Vestbengalen, til retsforfølgelse i Indien.
Den danske beslutning er begrundet i det danske retssystems vurdering af, at Holck risikerer at blive udsat for tortur i Indien.

Den danske strid med Indien kommer på et tidspunkt, hvor EU er ved at færdiggøre en omfattende handelsaftale, der frem mod 2015 skal mere end fordoble samhandlen med den asiatiske gigant, som har 1,2 mia. indbyggere, er verdens 10. største økonomi og har en årlig vækst på næsten 8 pct. Landet har en stærkt voksende middelklasse og en række store infrastrukturprojekter på vej.

Den danske regering har selv for ganske nylig optrappet bestræbelserne på at øge eksporten til Indien, der i 2010 havde en samlet værdi på 2,3 mia. kr. Regeringen erkender, at Danmarks eksportindsats i Indien har været markant svagere end den indsats, som eksempelvis Tyskland og Sverige har leveret.  Optrapningen er blandt andet sket ved udpegelsen af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen til særlig eksportambassadør for landet.

Den danske mistillid til det indiske retssystem har fået regeringen i New Delhi til nu at meddele ministerier i udvalgte lande om, at “Indien frem over ikke vil nære danske interesser på noget niveau”. Udenrigsminister Lene Espersen beklager udviklingen, og det samme gør Uffe Ellemann-Jensen, der påpeger, at Indien godt kan undvære Danmark i de kommende år, men at Danmark ikke kan undvære Indien. Ud fra den betragtning vil det næppe være klogt – endsige realistisk – at forsøge at inddrage EU i en offentlig konflikt med Indien. Tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft opfordrer da også til, at Danmark går stille med dørene og forsøger at rede trådene ud i stilhed.

4. Folkeskolen på valg

Ny rangliste gør folkeskolen til sprængfarligt valgkamptema – men ikke nødvendigvis til en vindersag

Den danske folkeskole er tilbage på den politiske dagsorden. Undervisningsministeriet offentliggjorde i sidste uge en rangliste, der viser, at fri- og privatskoler er markant bedre til at løfte elevernes faglige niveau end den offentlige folkeskole. Listen, der har været efterspurgt af forældreorganisationer i flere år, bygger på en detaljeret statistisk analyse af, hvordan de ca. 64.000 elever i landets 9.-klasser præsterer, når man korrigerer for socioøkonomiske forhold som køn,  etnicitet og forældres uddannelsesniveau.

Det viser sig også, at udgifterne pr. elev er højere i folkeskolen end i privat- og friskoler. Det er kritisk for et offentligt skolesystem, der med et årligt driftsbudget på 52 milliarder kr. hører til verdens dyreste, målt pr. indbygger. Folkeskolens omdømme er i forvejen under hårdt pres efter flere år med skuffende PISA-resultater, elevfrafald og verdensrekord i spe­cial­elever.

Folkeskolen er kandidat til at blive et af valgkampens helt store temaer. Ikke mindst fordi regeringen i foråret afblæste forsøget på inddrage en bred kreds af folkeskolens interessenter i forhandlingerne om et nyt folkeskoleforlig.

Undersøgelsen ligner i første omgang vand på regeringens skolepolitiske mølle. Den har netop efterspurgt flere test og mere fokus på kernefaglighed. Men resultaterne gør det samtidig meget svært at tro på, at statsminister Lars Løkke Rasmussen vil få opfyldt sin vision om gøre den danske folkeskole til en af verdens fem bedste i 2020.

5. Det globale patentslag

Google forsøger at kopiere Apples succesopskrift, men det kan give bagslag

For blot 15 år siden hang Apple fast i markederne med det yderste af neglene. I forrige uge blev virksomheden verdens største målt på markedsværdi, da den midt i markedsturbulensen overhalede oliemastodonten Exxon.

Hemmeligheden bag verdens måske største turnaround er en hidtil uset samtænkning af hardware, software, design og brugerfunktionalitet. Med banebrydende produkter som iPod, iPhone og iPad har Apple gang på gang redefineret og redesignet generationers digitale livsstil.

Med sit hidtil dyreste opkøb forsøger Google nu at kopiere Apples succesopskrift. Tirsdag overtog Google Motorola Mobility, en af de producenter, der i forvejen anvender Googles styresystem Android til sine mobiltelefoner og tablet-computere. Overtagelsen sker for 12,5 milliarder dollar – 63 pct. over selskabets kursværdi.

Google har bygget sin virksomhed op på at sælge online-annoncer over det “rigtige” internet. Købet af Motorola giver nu bedre mulighed for at co-designe hardware og software, så annoncører kan henvende sig til kunderne on the go. Går man forbi en restaurant eller en butik, dukker dens tilbud op på skærmen.

Et andet motiv til overtagelsen er rettighederne til Motorola Mobilitys mere end 17.000 patenter. Google har ligget i løbende patentkrig mod både Apple og Motorola – et komplekst system af søgsmål og modsøgsmål om patentkrænkelser. Patentmagt kan blive udslagsgivende i den næste fase af det teknologiske kapløb, og Apple – der har 4.000 patenter – har anlagt en aggressiv strategi, der bl.a. har presset Samsung til at fjerne sin Android-baserede tablet-computer Galaxy fra butikkerne på to kontinenter. Googles nye opkøb ventes at styrke alle partnere i Android-universet.

Men ingen roser uden torne. Selv om Googles CEO, Larry Page, afviser en egentlig integration af Motorola Mobility i Google, er virksomheden, der sværger til sloganet “Don’t be evil”, rykket endnu et skridt i retning af at blive netop den type “Evil Empire”, som software-entusiaster elsker at hade.