Update - ugens vigtigste begivenheder

Lækagesagen om jægersoldaterne, slutningen på Irakkrigen og danskernes gæld er blandt de aktuelle emner, når Mandag Morgen her præsenterer de fem vigtigste historier fra uge 50:

1. En kilden sag

Lækagen om jægersoldater føjer nyt pinligt afsnit til VK-regeringens eftermæle

I 33 år forblev det en af journalistikkens store gåder, hvem der var den hemmelige kilde bag Washington Posts afsløring af Watergate-sagen. De to journalister, Bob Woodward og Carl Bernstein, beskyttede deres kilde trods massivt pres, og først i 2005 valgte den tidligere vicedirektør Mark Felt fra det amerikanske forbundspoliti FBI frivilligt at fortælle, at han var deres kilde.

Kildebeskyttelse er en af journalistikkens grundlove. Nogle journalister vælger at gå i fængsel for den. Derfor er TV 2-journalist Rasmus Tantholdts særdeles lemfældige omgang med sin viden om, hvem der lækkede oplysningerne om jægersoldaternes udsendelse til Irak i 2007, mildest talt en yderst pinlig sag for både TV 2, de implicerede kilder og Venstre. Pinligheden bliver udkrystalliseret i den lydfil, som Ekstra Bladet offentliggjorde i sidste uge.

Paradoksalt nok er dem, historien handler om, jægersoldaterne, blandt de mindst berørte af hele skandalen. Offentliggørelsen af Jægerkorpsets ankomst til Irak fik ikke korpset til at ændre sine planer.

Mistanken om kilden bag de lækkede oplysninger retter sig især mod tidligere forsvarsminister Søren Gade og hans spindoktor Jacob Winther. Begge benægter. Men nu risikerer de begge to at blive hovedpersoner i en ny politiefterforskning og dermed føje endnu et afsnit til epilogen efter VK-regeringens afgang.

I forvejen skal en undersøgelseskommission kulegrave bl.a. tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs rolle i sagen om de statsløse palæstinensere, og en anden undersøgelseskommission skal kortlægge lækagen af Helle Thorning-Schmidts og hendes mand Stephen Kinnocks fortrolige skattepapirer. Her er mistanken specielt rettet mod tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen og hans spindoktor Peter Arnfeldt.

Sager efterlader et indtryk af Venstre som et parti, hvor nogle ikke viger tilbage for at bruge ufine eller ulovlige metoder til at profilere V-ministre eller skade deres modstandere.

Helle Thorning ser ud til at drage fordel af de mange sager. Hun kan fra magtens tinde se frem til, at dommere og politifolk graver i oppositionens efterladenskaber. Medmindre altså, at hendes unge hold af ministre og deres op imod 30 spindoktorer begår deres egne skandaler.

2. Irakkrigen er slut – i hvert fald for amerikanerne

Fra 2012 er Irak ikke længere i krig, men landet kan næppe heller kaldes fredeligt

Efter næsten ni års kampe, udgifter på tusind milliarder dollar, 4.500 dræbte amerikanere og mange gange flere irakiske døde er den amerikanske krig i Irak ovre. I sidste uge afsluttede USA officielt krigen med en ceremoni, hvor det amerikanske flag endegyldigt blev halet ned på militærbaserne i Irak. De sidste 4.000 amerikanske soldater forlader landet inden årets udgang.

For amerikanerne markerede torsdagens ceremoni en afslutning om end en noget ambivalent en af slagsen. For godt nok lykkedes det amerikanerne at skille sig af med den gru­somme diktator, Saddam Hussein, men den frugtesløse jagt på ulovlige – men, skulle det vise sig, illusoriske – masseødelæggelsesvåben underminerede det officielle påskud for krigen.

I dag er amerikanerne efterladt med en bitter eftersmag i forhold til de massive menneskelige ofre, men de har dog fået en form for afslutning. Irakerne derimod sidder tilbage med et land, der godt nok ikke længere er i krig, men næppe heller kan kaldes fredeligt.

Der har været fremskridt siden 2007: I Bagdad tør folk gå på gaderne igen, butikslivet blomstrer, og der er sågar en ny forlystelsespark på vej. Men krigen har også banet vejen for nye sekteriske konflikter, der lægger en stor del af magten over Iraks fremtid i andre staters hænder, f.eks. Iran og Saudi-Arabien.

Ifølge det amerikanske militær udføres der stadig 500-750 angreb internt i Irak om måneden, når man tæller bombe- og raketangreb, snigmord og andre angreb sammen.

Trods to demokratiske valg lider landet stadig under en række dysfunktionaliteter: Retssystemet er så godt som fraværende, og styret er skrøbeligt og påvirkeligt i forhold til strømninger i regionen. Irak skal genfinde sin plads i Mellemøsten og ikke mindst i forhold til Iran, der uden tvivl vil udnytte det magtvakuum, den amerikanske tilbagetrækning efterlader.

Derfor er irakerne heller ikke nær så optaget af “det historiske øjeblik”, som præsident Barack Obama har talt om i forbindelse med hjemkaldelsen af de amerikanske tropper.

Som en irakisk kommentator, Emad Risn, for nylig skrev:

“Krigen er måske nok slut for amerikanerne, men der er ingen, der ved, om den er slut for irakerne endnu.”

3. Nye bankkrak på vej?

2012 kan blive et rædselsår for finanssektoren

I fredags udsendte Saxo Bank ti vilde spådomme for 2012. Vildskaben er en markering af, at klassiske analyser har svært ved at tage højde for de dramatiske og meget turbulente udsving, som præger det globale marked. En af spådommene lyder: “Over 50 europæiske banker vil blive nationaliseret i 2012.” Årsag: De nye skrappere kapitalkrav og nye love vil tvinge bankerne til at afvikle deres gæld endnu hurtigere, og det skaber risiko for fastfrysning i Europas banksystem.

Om det ender sådan, er for tidligt at sige, men alt taler for, at en række europæiske banker risikerer at komme i meget alvorlige problemer i 2012, når Europa rammes af en økonomisk recession. Bankernes aktiekurser er allerede halveret i løbet af 2011. Se figur.

Nye tal for 4.700 europæiske banker, som Den Europæiske Centralbank offentliggjorde fredag, viser desuden, at dårlige lån nu udgør 27 pct. af de europæiske bankers solvente kapital – en lille stigning i forhold til sidste undersøgelse. Ifølge den seneste europæiske stresstest mangler de europæiske banker 855 milliarder kr. i kapital for at leve op til de nye egenkapitalkrav.

En af de banker, der er under hårdt pres, er Tysklands næststørste forretningsbank, Commerzbank, som i forvejen er 25 pct. ejet af den tyske stat.  Kreditvurderingsinstitutterne er også begyndt at sænke kreditratingen for en række af de kapitalsvage banker, der betragtes som udsatte. I den forløbne uge besluttede ratingbureauet Fitch således at sænke Danske Banks rating fra A+ til A bl.a. på grund af de seneste negative væksttal i Irland. Også en række andre store finansinstitutioner som bl.a. Deutsche Bank, Barclays, BNP Paribas og Credit Suisse, har fået sænket deres rating i den forløbne uge.

4. Gæld i boliger bremser forbrug

Danskerne har sparet mange penge op – men skylder endnu flere væk

Danskernes bruttogæld er den højeste i Europa, og selv om formuen i vores opsparede pensioner næsten er lige så høj,  hæmmer den store gæld danskernes private forbrug. Sådan lyder et af de tunge budskaber i Nationalbankens seneste kvartalsoversigt.

En yderligere konsekvens af den høje gæld er, at husholdningerne er sårbare, når renterne igen stiger. Det gælder i særlig grad, hvis det sker på et tidspunkt med svag vækst.

Den høje gæld får Nationalbankens direktør Nils Bernstein til at gentage sit budskab til regeringen om at holde styr på finanspolitikken for at “sikre en lav offentlig gæld, holdbare statsfinanser og fortsatte overskud på betalingsbalancen”.

Det er særligt vigtigt, fordi den offentlige sektor i Danmark øger gælden hurtigere, end det sker i andre europæiske lande. Og her mener Nils Bernstein ikke, det i sig selv er en løsning, hvis Danmark holder sig uden for den nye europagt. Uanset pagten er det vigtigt “at holde fast i markedernes tillid”, lyder vurderingen.

Samlet set advarer Nationalbankens direktør dog mod at tegne et alt for sort billede af udsigterne for dansk økonomi.  Han opfordrer til tilbageholdenhed ved de kommende overenskomster for langsomt at genskabe dansk konkurrenceevne.

På Nationalbankens farveskala må billedet af verdensøkonomiens tilstand derfor være en mellemgrå nuance. I USA bremses den økonomiske udvikling stadig af den politiske strid om, hvordan underskuddet på de føderale budgetter skal tøjles, og i Europa står udsigterne til den økonomiske udvikling i skygge af gældskrisen, der endnu ikke er inddæmmet.

5. Industriavantgarde vil have dyrere kul

DONG og andre store europæiske virksomheder ønsker højere priser på CO2-kvoter

Det er blevet for billigt at udlede kuldioxid. Prisen på CO2-kvoter i Europa er i 2011 faldet så meget, at europæiske energiselskaber ikke får de rigtige økonomiske incitamenter til at vælge kulfattige energikilder. Derfor bliver EU nødt til at hæve prisen på CO2-kvoterne.

Sådan lyder opfordringen fra den grønne avantgarde blandt en række store europæiske energi- og industrivirksomheder. Virksomhederne, heriblandt DONG Energy, Shell og Alstom, opfordrer i et brev EU-Kommissionens formand José Manuel Barroso til at sikre, at prisen på kvoter i handelssystemet ETS ikke falder yderligere. Prisen er siden 1. januar 2011 faldet med 55 pct., således at en tilladelse til at udlede et ton CO2 kostede 6,5 euro i sidste uge.

“Et velfungerende ETS-system med et robust prissignal vil genskabe tilliden til investeringer i rene teknologier, og det vil understrege ETS’ status som førende i verden,” skriver de store grønne virksomheder i brevet til Barroso.

Prisen på CO2-kvoter er presset helt i bund, fordi energiforbruget i Europa er faldet på grund af den økonomiske krise, og fordi EU-landene har besluttet at dele gratis kvoter ud til en række store, særligt energitunge virksomheder. De gratis kvoter er et led i en introduktionsordning til ETS-systemet, som trådte i kraft i 2005, og som nu står foran en ny revision med virkning fra 1. januar 2013. Samtidig er der udsigt til yderligere pres på kvoteprisen, fordi EU-landene står foran at vedtage et nyt direktiv om energieffektivisering, som vil sænke energiforbruget. Den lave pris på CO2-kvoterne betyder også, at de europæiske lande bliver nødt til fortsat at støtte afregningsprisen på vindmøllestrøm. Vindmøllerne kan p.t. ikke klare sig i konkurrencen med kul- og gasfyrede kraftværker, som nyder godt af den lave kvotepris. I den danske energi- og cleantech-sektor håber man, at det danske EU-formandskab fra 1. januar kan bidrage til at tvinge prisen på kvoterne i vejret og dermed gøre de grønne energikilder mere konkurrencedygtige.