Urbanist: Gode forslag blandt larmende symbolpolitik

GHETTOPLAN: Men det kræver, at de såkaldte ghettoer omdannes til kvarterer, som matcher nutidige bodrømme.

Fire stemmer anmelder regeringens ghettoplan

Af Niels Bjørn, ph.d., urbanist

Hold dig for ørerne et øjeblik. Bare for lige at udelukke den seneste uges mediebrøl om ulighed for loven og lavere ydelser for tilflyttere til de udsatte områder. Det er for mig at se skrattende symbolpolitik.

Men der er andre forslag i det nye udspil fra regeringen om parallelsamfund, som er godt nyt. Godt nyt for de udsatte områder og for de boligorganisationer og kommuner, som bokser med dem.

Især glæder jeg mig over, at der foreslås flere penge til nedrivning i de udsatte områder. Det er nemlig sådan, at den altoverskyggende udfordring med de store almene boligområder fra 1960’erne og 1970’erne er, at de ikke ligner ret mange menneskers drøm om et sted at bo. Derfor kan det være en god idé at rive bygninger ned.

Faktisk kan problemet formuleres så enkelt: Boligområderne er socialt udsatte, fordi de ikke ligner drømmesteder. Selvfølgelig er der også andre grunde: at områderne kun består af lejeboliger, og at der er social anvisning til områderne. Men de forhold ville betyde mindre, hvis områderne præsenterede sig som højaktuelle, spritlækre svar på nutidige bodrømme.

Det gør de ikke. Godt nok var de topmoderne, da de blev opført. Men meget er sket de seneste 50 år. Familieformerne har ændret sig. En stor middelklasse er vokset frem. Vi lever i en tid med oplevelsesøkonomi, hvor de, som har råd og mulighed for det, vælger bolig og kvarter efter lyst.

Her taber de store almene bebyggelser kampen. For selv om der er gode boliger i blokkene, opleves områderne som bykvarterer af mange som uinspirerende og kedelige.

De fleste af de udsatte områder består af store, ens blokke bag nogle store parkeringspladser. De hænger ikke naturligt sammen med den omkringliggende by, men udgør ofte en isoleret ø, som hverdagsflowet dribler uden om.

At bo i et boligblokområde kan være som at bære uniform: Det visker personligheden ud. Blokkene er renset for kulturelle eller historiske fortællinger, og rummene mellem bygningerne er åbne og for alle. Det lyder fint og inviterende, men har vist sig at være det modsatte: Allemandsland bliver i praksis til ingenmandsland.

Løsningen er simpel (selv om det kræver stor omhu at gøre det ordentligt): De store boligblokområder skal omdannes til kvarterer, som matcher nutidige bodrømme. Så vil naturlige flyttemønstre sørge for, at området af sig selv udvikler sig til et socialt balanceret område.

Det er den logik, som ligger bag den store omdannelsesplan i Gellerup og Toveshøj, der har været i gang siden 2009. Og det er også logikken bag en række andre planer, som er i gang og undervejs. Og de skal nok komme til at virke. Men det tager tid. Byudvikling er langsommelig.

Derfor kan vi kigge til lande som Holland, USA og Frankrig, hvor man med held (nogle steder) har brugt store fysiske omdannelser til at skabe sociale forandringer. Erfaringerne fra de lande siger, at nedrivninger kan være et vigtigt redskab, for at dette skal lykkes.

Jeg har dog brug for at give regeringen et godt råd med: Hvis milliarderne, som regeringen foreslår at bruge på nedrivninger, skal have en effekt, skal pengene:

  • Udløses på baggrund af grundige, bystrategiske analyser, som viser, at nedrivning er et rigtigt greb at bruge. Hvert sted skal forstås i sin egen ret. Ofte vil det være en strategisk og delvis nedrivning af enkelte blokke eller dele af blokke, fremfor hele området, som er en god idé.
  • Også kunne benyttes til en række andre, bystrategiske greb, for nedrivning alene gør det ikke. Der skal arbejdes med ny infrastruktur, med fortætning af andre typer af bygninger, som udbedrer bebyggelsesstrukturerne og giver identitet. Og med en kombination af fysiske og sociale greb og en stærk organisering, som sikrer den strategiske kurs.
  • Være nye penge, gerne udmøntet gennem et egentligt program, som det er set i Frankrig og USA. Hvad regeringen foreslår, er at bruge lejernes egne opsparede midler gennem Landsbyggefonden. Det er ikke godt nok.

Hvis vi nedriver, fjerner vi billige boliger. Det er et problem, for vi har brug for billige boliger. Faktisk kan de udsatte områder slet ikke afvikles, hvis ikke der opføres nye, billige boliger.

Desværre er grund- og ejendomspriserne i de store byer på et sådant niveau, at det reelt er umuligt at bygge billige boliger i dag. Som bekendt knækkede Ritt Bjerregaard næsten sin borgmesternakke på at forsøge det i København.

Hvis vi afvikler de billige boliger i de udsatte områder uden at opføre nye, skubber vi de fattigste ud i de yderste og i forvejen fattigste dele af Danmark. Vi får øget forskellen mellem de rige byer og de fattige landdistrikter. Og med den landdistriktspolitik, som regeringen fører, hænger det vist ikke så godt sammen.

Forrige artikel S-politiker fra Tingbjerg: Intentionerne er gode, men jeg vil se handling S-politiker fra Tingbjerg: Intentionerne er gode, men jeg vil se handling Næste artikel Rusland og Europa – en ny kold krig? Rusland og Europa – en ny kold krig?
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.