En utroværdig valgkamp

Aldrig før er en valgkamp blevet dækket så massivt af så mange mediefolk på så mange platforme. Alligevel har den aktuelle valgkamp indtil nu kun budt på overraskende få nye visioner og politiske forslag for indretningen af fremtidens Danmark.

[quote align="right" author=""]Valgkampen har mere demonstreret, hvordan de to statsministerkandidater skubber ubehagelige diskussioner fra sig, end den har været demokratiets fest.[/quote]

Hovedparten af mediernes valgdækning handler om gamle politiske forslag, der bliver støvet af, suppleret med tal fra seneste meningsmålinger og tilført situationsrapporter om partiledernes kampform. Havde det ikke været for valgkampens store overraskelse, Alternativet, var debatten reelt helt støvsuget for nye politiske visioner.

Til gengæld er der blevet rigelig plads til diskussioner om tilliden til politikerne og deres troværdighed. Det har både Thorning og Løkke bidraget til med gensidige hentydninger til modpartens utroværdighed.

Danskerne står derfor over for det enkleste valg i mange år. De skal reelt til en urafstemning om, hvem de har mest tillid til som Danmarks kommende statsminister.

Det paradoksale ved et valg, der handler om troværdighed, er, at begge statsministerkandidater udover at beskylde hinanden for at være utroværdige også kappes om selv at være mest utroværdig. Det er dybt utroværdigt, når ingen af dem forholder sig til en række af nationens største udfordringer, men blot fejer dem ind under tæppet.

[quote align="left" author=""]De to statsministerkandidater fjerner med stor energi opmærksomheden fra de svære beslutninger, der skal foretages i den kommende valgperiode.[/quote]

Mandag Morgen har udpeget 10 ømtålelige problemstillinger, som politikerne skal tage stilling til i den kommende valgperiode, men som foreløbig er blevet sparket til hjørne i valgkampen. Det er emner, som indeholder svære prioriteringer og kan gøre ondt på mange vælgere.

Et gennemgående træk ved disse problemstillinger er, at de er komplicerede, de accelererer, de hæmmer væksten, og de kræver nye sammenhængende løsninger. Den amputerede debat om de skyhøje medicinpriser topper listen over politisk ansvarsforflygtigelse.

  1. Dyr medicin. Både Thorning og Løkke har lovet, at der skal være råd til den nye, dyre hospitalsmedicin. Men ingen af dem har råd til løftet, og alligevel undgår de at gå ind i en følsom prioritering, der handler om liv eller død.
  2. Hvem skal styre sygehusene? Valgkampen har endnu ikke givet et klart svar på, om staten skal overtage ansvaret for sygehusene og dermed ansvaret for en velfærdsopgave til over 100 milliarder kroner om året. Løkke er parat til at lukke regionerne, hvis de ikke lever op til syv mål. Vi ved stadig ikke, hvordan de store forskelle på sygehusene og de enkelte regioner skal løses. Og de blå partier har endnu ikke fremvist dokumentation for, at staten er bedre til at styre sygehusene end regionerne.
  3. Borgmestre holder på pengene. Hvert eneste år bruger kommunerne færre penge, end de kan. Borgmestrenes tøven koster mere, end Helle Thorning-Schmidts ekstra 0,6 pct. i offentlig vækst. Men ingen partier har påpeget problemet.
  4. Boligboble. Beskatningen af boliger er præget af ideologi og vilkårlighed. I den kommende valgperiode skal Folketinget vedtage ny beskatning af boliger efter år 2020. Mulighederne for forbedringer er store. Men det er et politisk minefelt, som stort set ingen partier ønsker at gå ind i nu.
  5. Forebyggelse. Partierne står i kø for at bruge flere penge på sundhed, når skaden er sket. Men selv om forebyggelse på både social- og sundhedsområdet står øverst på ledernes ønskeseddel ude ved velfærdsamfundets frontlinje og kan spare samfundet for milliarder af kroner, er det ikke et tema, der har fyldt noget i valgkampen indtil nu.
  6. Pensionsalderen. Danskerne lever længere, end politikerne har forudset. Allerede til efteråret skal politikerne tage stilling til, hvor meget pensionsalderen skal hæves og fra hvornår. Det er et ømtåleligt spørgsmål, som partierne ikke har den store lyst til at diskutere i denne valgkamp.
  7. Integration. Politikerne vil gerne tale om asyl og stramninger af udlændingelovgivningen. Men selv om der er milliarder at hente ved at sikre en bedre integration, har dette tema ikke præget valgkampen indtil nu. Uanset om Thorning eller Løkke vinder valget, vil en integrationsreform blive en del af et nyt regeringsgrundlag.
  8. Brugerbetaling. ”Nej til brugerbetaling,” lyder overskriften på sundhedsminister Nick Hækkerups valgpjece. Men danskerne betaler hvert år 45 milliarder kroner i brugerbetaling. Sundhedsvæsenet tegner sig alene for over halvdelen. Og brugerbetaling er blevet et kludetæppe uden logik. Partierne tøver dog med at være konkrete om, hvor og hvordan der kan justeres på brugerbetalingen.
  9. Klima. 2015 tegner til at blive et afgørende år i den globale klimakamp. Men klima og miljø glimrer ved sit fravær i valgkampen. Kun få tør tage fat på den rigtigt varme klimakartoffel: de nødvendige adfærdsændringer for at ændre på danskernes position som et af verdens mest CO2-forurenende folkefærd.
  10. EU. Senest til marts er der folkeafstemning om dansk deltagelse i EU’s retspolitiske samarbejde. Men politikerne fører valgkamp, som om alle problemer kan løses på Christiansborg.


LIGE SIDEN NYTÅR har politikerne skubbet denne række af svære problemstillinger foran sig. Valgkampen har indtil nu mere demonstreret, hvordan de to statsministerkandidater skubber ubehagelige diskussioner fra sig, end den har været demokratiets fest. Til gengæld vokser problemerne støt og bliver tilsvarende mere krævende at håndtere efter valget.

Det efterlader et fordrejet og falsk billede af virkeligheden, og det kunne man til nød leve med, hvis det kun handlede om valgkampens tre uger. Men problemet er, at valgkampen i realiteten begyndte mange måneder, før Helle Thorning-Schmidt udskrev valget i forrige uge.

Socialdemokraterne og Helle Thorning-Schmidt fører kampagne i positive toner om, at vi skal ”tro på et bedre Danmark”. Hendes våben er den beskedne vækst på 0,6 pct. på det offentlige forbrug, som med tvivlsomme beregningsmetoder er pumpet op til 39 milliarder kroner frem til 2020.

Det er selvfølgelig ubehageligt at prioritere. Men når Helle Thorning-Schmidt ikke har penge til den nye, dyre medicin, så skal der prioriteres. Og hvis statsministeren alligevel ikke vil prioritere forbruget af ny medicin, kommer hun til at skære andre steder.

Det er også på kanten af det patetiske, når statsministeren sammen med finansminister Bjarne Corydon (S) afviser ændringer af skatten på boliger, selv om priserne på boligmarkedet igen pumper en boligboble op i dimensioner, der kan sammenlignes med udviklingen før krisen.  Erfaringer viser, at konsekvenserne på hele samfundets økonomi kan blive omfattende, når boblen brister.

Rettidig omhu kræver et indgreb i en eller anden form, og boligskatterne kunne være et oplagt redskab. Men manglende rettidig omhu præger her statsministerens udmeldinger.

Desværre er der ikke meget hjælp at hente hos Lars Løkke Rasmussen. Hvor Socialdemokraterne i det mindste har fremlagt deres politik og deres økonomiske regnestykker, er det ikke tilfældet for Lars løkke Rasmussen og Venstre.

Frygten for at blive ramt af en boomerang med anklager om løftebrud, når han i givet fald skal skrive et nyt blåt regeringsgrundlag, har fået Løkke Rasmussen til at føre en meget defensiv valgkamp. Han har helt bevidst ikke udstedt de store løfter, men alene henvist til en række sigtelinjer, som på et ikke alt for oplyst grundlag vil styre politikken i en eventuel blå regering. 

Dertil kommer, at han og Venstre ikke vil sætte tal på, hvor han vil hente pengene til finansiering af sin politik.

Da Løkke lige som Thorning har forpligtet sig til at betale regningen for den nye dyre sygehusmedicin, kommer han også til at foretage ubehagelige prioriteringer. Og nej, selv om ulandsbistanden skal beskæres under en blå regering, kan de sparede 2,5 milliarder kroner kun bruges én gang.

Lars Løkke Rasmussen har endnu ikke leveret et overbevisende og konkret svar på, hvordan han vil få nedbragt antallet af de hundredtusindvis af danskere i den erhvervsaktive alder på overførselsindkomst. Og hans krav til regionerne om at leve op til syv mål, hvis de skal overleve, betyder blot, at det fortsat er stor usikkerhed om, hvem der skal have ansvaret for at drive sygehusene og dermed en af velfærdssamfundets allervigtigste opgaver til over 100 milliarder kroner om året.

De to statsministerkandidater fjerner med stor energi opmærksomheden fra de prioriteringer og svære beslutninger, der skal foretages i den kommende valgperiode. Og uanset om Løkke eller Thorning vinder valget, vil den nye regering komme til at begå løftebrud for at kunne løse de store og accelererende problemstillinger.

Hvis politikerne ikke kan forstå, hvorfor de ligger i bunden af alle målinger af troværdighed, så skal de blot studere valgkampen.

Vi tror alle sammen på et bedre Danmark. Men vi ved også, at prioriteringer skal foretages, og regninger skal betales. Vi kunne benytte valgkampen til at diskutere løsninger på de problemer, der skal løses, i stedet for at gemme beslutningerne væk til dagen efter valget.

Forrige artikel Europas store olieselskaber ønsker skat på CO2 Næste artikel Eksperter: Ny fondsmodel er en fuser

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.