En utroværdig valgkamp

Aldrig før er en valgkamp blevet dækket så massivt af så mange mediefolk på så mange platforme. Alligevel har den aktuelle valgkamp indtil nu kun budt på overraskende få nye visioner og politiske forslag for indretningen af fremtidens Danmark.

[quote align="right" author=""]Valgkampen har mere demonstreret, hvordan de to statsministerkandidater skubber ubehagelige diskussioner fra sig, end den har været demokratiets fest.[/quote]

Hovedparten af mediernes valgdækning handler om gamle politiske forslag, der bliver støvet af, suppleret med tal fra seneste meningsmålinger og tilført situationsrapporter om partiledernes kampform. Havde det ikke været for valgkampens store overraskelse, Alternativet, var debatten reelt helt støvsuget for nye politiske visioner.

Til gengæld er der blevet rigelig plads til diskussioner om tilliden til politikerne og deres troværdighed. Det har både Thorning og Løkke bidraget til med gensidige hentydninger til modpartens utroværdighed.

Danskerne står derfor over for det enkleste valg i mange år. De skal reelt til en urafstemning om, hvem de har mest tillid til som Danmarks kommende statsminister.

Det paradoksale ved et valg, der handler om troværdighed, er, at begge statsministerkandidater udover at beskylde hinanden for at være utroværdige også kappes om selv at være mest utroværdig. Det er dybt utroværdigt, når ingen af dem forholder sig til en række af nationens største udfordringer, men blot fejer dem ind under tæppet.

[quote align="left" author=""]De to statsministerkandidater fjerner med stor energi opmærksomheden fra de svære beslutninger, der skal foretages i den kommende valgperiode.[/quote]

Mandag Morgen har udpeget 10 ømtålelige problemstillinger, som politikerne skal tage stilling til i den kommende valgperiode, men som foreløbig er blevet sparket til hjørne i valgkampen. Det er emner, som indeholder svære prioriteringer og kan gøre ondt på mange vælgere.

Et gennemgående træk ved disse problemstillinger er, at de er komplicerede, de accelererer, de hæmmer væksten, og de kræver nye sammenhængende løsninger. Den amputerede debat om de skyhøje medicinpriser topper listen over politisk ansvarsforflygtigelse.

  1. Dyr medicin. Både Thorning og Løkke har lovet, at der skal være råd til den nye, dyre hospitalsmedicin. Men ingen af dem har råd til løftet, og alligevel undgår de at gå ind i en følsom prioritering, der handler om liv eller død.
  2. Hvem skal styre sygehusene? Valgkampen har endnu ikke givet et klart svar på, om staten skal overtage ansvaret for sygehusene og dermed ansvaret for en velfærdsopgave til over 100 milliarder kroner om året. Løkke er parat til at lukke regionerne, hvis de ikke lever op til syv mål. Vi ved stadig ikke, hvordan de store forskelle på sygehusene og de enkelte regioner skal løses. Og de blå partier har endnu ikke fremvist dokumentation for, at staten er bedre til at styre sygehusene end regionerne.
  3. Borgmestre holder på pengene. Hvert eneste år bruger kommunerne færre penge, end de kan. Borgmestrenes tøven koster mere, end Helle Thorning-Schmidts ekstra 0,6 pct. i offentlig vækst. Men ingen partier har påpeget problemet.
  4. Boligboble. Beskatningen af boliger er præget af ideologi og vilkårlighed. I den kommende valgperiode skal Folketinget vedtage ny beskatning af boliger efter år 2020. Mulighederne for forbedringer er store. Men det er et politisk minefelt, som stort set ingen partier ønsker at gå ind i nu.
  5. Forebyggelse. Partierne står i kø for at bruge flere penge på sundhed, når skaden er sket. Men selv om forebyggelse på både social- og sundhedsområdet står øverst på ledernes ønskeseddel ude ved velfærdsamfundets frontlinje og kan spare samfundet for milliarder af kroner, er det ikke et tema, der har fyldt noget i valgkampen indtil nu.
  6. Pensionsalderen. Danskerne lever længere, end politikerne har forudset. Allerede til efteråret skal politikerne tage stilling til, hvor meget pensionsalderen skal hæves og fra hvornår. Det er et ømtåleligt spørgsmål, som partierne ikke har den store lyst til at diskutere i denne valgkamp.
  7. Integration. Politikerne vil gerne tale om asyl og stramninger af udlændingelovgivningen. Men selv om der er milliarder at hente ved at sikre en bedre integration, har dette tema ikke præget valgkampen indtil nu. Uanset om Thorning eller Løkke vinder valget, vil en integrationsreform blive en del af et nyt regeringsgrundlag.
  8. Brugerbetaling. ”Nej til brugerbetaling,” lyder overskriften på sundhedsminister Nick Hækkerups valgpjece. Men danskerne betaler hvert år 45 milliarder kroner i brugerbetaling. Sundhedsvæsenet tegner sig alene for over halvdelen. Og brugerbetaling er blevet et kludetæppe uden logik. Partierne tøver dog med at være konkrete om, hvor og hvordan der kan justeres på brugerbetalingen.
  9. Klima. 2015 tegner til at blive et afgørende år i den globale klimakamp. Men klima og miljø glimrer ved sit fravær i valgkampen. Kun få tør tage fat på den rigtigt varme klimakartoffel: de nødvendige adfærdsændringer for at ændre på danskernes position som et af verdens mest CO2-forurenende folkefærd.
  10. EU. Senest til marts er der folkeafstemning om dansk deltagelse i EU’s retspolitiske samarbejde. Men politikerne fører valgkamp, som om alle problemer kan løses på Christiansborg.


LIGE SIDEN NYTÅR har politikerne skubbet denne række af svære problemstillinger foran sig. Valgkampen har indtil nu mere demonstreret, hvordan de to statsministerkandidater skubber ubehagelige diskussioner fra sig, end den har været demokratiets fest. Til gengæld vokser problemerne støt og bliver tilsvarende mere krævende at håndtere efter valget.

Det efterlader et fordrejet og falsk billede af virkeligheden, og det kunne man til nød leve med, hvis det kun handlede om valgkampens tre uger. Men problemet er, at valgkampen i realiteten begyndte mange måneder, før Helle Thorning-Schmidt udskrev valget i forrige uge.

Socialdemokraterne og Helle Thorning-Schmidt fører kampagne i positive toner om, at vi skal ”tro på et bedre Danmark”. Hendes våben er den beskedne vækst på 0,6 pct. på det offentlige forbrug, som med tvivlsomme beregningsmetoder er pumpet op til 39 milliarder kroner frem til 2020.

Det er selvfølgelig ubehageligt at prioritere. Men når Helle Thorning-Schmidt ikke har penge til den nye, dyre medicin, så skal der prioriteres. Og hvis statsministeren alligevel ikke vil prioritere forbruget af ny medicin, kommer hun til at skære andre steder.

Det er også på kanten af det patetiske, når statsministeren sammen med finansminister Bjarne Corydon (S) afviser ændringer af skatten på boliger, selv om priserne på boligmarkedet igen pumper en boligboble op i dimensioner, der kan sammenlignes med udviklingen før krisen.  Erfaringer viser, at konsekvenserne på hele samfundets økonomi kan blive omfattende, når boblen brister.

Rettidig omhu kræver et indgreb i en eller anden form, og boligskatterne kunne være et oplagt redskab. Men manglende rettidig omhu præger her statsministerens udmeldinger.

Desværre er der ikke meget hjælp at hente hos Lars Løkke Rasmussen. Hvor Socialdemokraterne i det mindste har fremlagt deres politik og deres økonomiske regnestykker, er det ikke tilfældet for Lars løkke Rasmussen og Venstre.

Frygten for at blive ramt af en boomerang med anklager om løftebrud, når han i givet fald skal skrive et nyt blåt regeringsgrundlag, har fået Løkke Rasmussen til at føre en meget defensiv valgkamp. Han har helt bevidst ikke udstedt de store løfter, men alene henvist til en række sigtelinjer, som på et ikke alt for oplyst grundlag vil styre politikken i en eventuel blå regering. 

Dertil kommer, at han og Venstre ikke vil sætte tal på, hvor han vil hente pengene til finansiering af sin politik.

Da Løkke lige som Thorning har forpligtet sig til at betale regningen for den nye dyre sygehusmedicin, kommer han også til at foretage ubehagelige prioriteringer. Og nej, selv om ulandsbistanden skal beskæres under en blå regering, kan de sparede 2,5 milliarder kroner kun bruges én gang.

Lars Løkke Rasmussen har endnu ikke leveret et overbevisende og konkret svar på, hvordan han vil få nedbragt antallet af de hundredtusindvis af danskere i den erhvervsaktive alder på overførselsindkomst. Og hans krav til regionerne om at leve op til syv mål, hvis de skal overleve, betyder blot, at det fortsat er stor usikkerhed om, hvem der skal have ansvaret for at drive sygehusene og dermed en af velfærdssamfundets allervigtigste opgaver til over 100 milliarder kroner om året.

De to statsministerkandidater fjerner med stor energi opmærksomheden fra de prioriteringer og svære beslutninger, der skal foretages i den kommende valgperiode. Og uanset om Løkke eller Thorning vinder valget, vil den nye regering komme til at begå løftebrud for at kunne løse de store og accelererende problemstillinger.

Hvis politikerne ikke kan forstå, hvorfor de ligger i bunden af alle målinger af troværdighed, så skal de blot studere valgkampen.

Vi tror alle sammen på et bedre Danmark. Men vi ved også, at prioriteringer skal foretages, og regninger skal betales. Vi kunne benytte valgkampen til at diskutere løsninger på de problemer, der skal løses, i stedet for at gemme beslutningerne væk til dagen efter valget.

Forrige artikel Europas store olieselskaber ønsker skat på CO2 Næste artikel Eksperter: Ny fondsmodel er en fuser

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.