Når miljøminister Magnus Heunicke (S) vil profilere sig selv som ’havets minister’, er det fra det sydsjællandske fiskerleje i Karrebæksminde, han stævner ud. Han fiskede der som barn.

I dag er der ikke mange fisk tilbage i Smålandshavet, og langs kanalen er der tyndet gevaldigt ud i fiskerbådene og antallet af aktive fiskere. Havets miljøkrise er på den måde afspejlet direkte i de døende fiskerflækker, der findes langs kysterne i hele Danmark.

”Det skal være løgn,” siger Magnus Heunicke til sig selv, når han ser problemet. Og selv om han ikke selv fandt på titlen, så vil han gerne være ’havets minister’.

”Den titel opstod jo i en snak med Politiken, hvor vi var ude at sejle på Smålandshavet, og hvor vi snakkede om problemerne i havet. Det var ikke sådan, at jeg på forhånd havde defineret det selv,” siger ministeren, der er søn af den mangeårige Næstvedborgmester Henning Jensen (S) og har tilbragt meget af sin barndom ved Karrebæk Fjord og Smålandshavet. I dag har han sommerhus i området.

”Jeg er meget optaget af havet. Det har jeg altid været. Og jeg må sige, at når jeg ser de data, jeg har adgang til som miljøminister, så undrer det mig, at der ikke politisk har været et større fokus på havet. Det er så kommet nu, og det mener jeg virkelig også er tiltrængt.”

Vi har ikke nogen vaccine her. Så i den forstand er det jo en sværere krise, og det kræver noget helt andet at løse havets krise. Men jeg føler mig rustet til at håndtere det. 

Magnus Heunicke (S)
Miljøminister

Vil du så gerne være havets minister?

”Ja, for jeg synes ikke, du kan være en ordentlig miljøminister, hvis ikke du tager havets krise på dig. Fordi det er så stor en del af miljøet. Danmark er et land med så mange kyster, at man kan se vores miljøproblemer i havet. De problemer, vi skaber på land, kan man se ude til vands. Så det er jo dér, en miljøminister bør have sit fokus.”

Hvordan er det så som havets minister at se den ene rapport efter den anden om iltsvind, fiskedød og forurening i havet?

”Alle advarselslamper blinker nu. Og rapporterne bekræfter det. Men det er jo summen af dem alle, der gør, at det er så alvorligt, og at det rykker op på den politiske dagsorden. Og det øgede politiske fokus synes jeg jo er meget tilfredsstillende, fordi det gør, at handlingsmulighederne bliver så meget større.”

”Når jeg lægger data og rapporter frem, så er det noget, der giver genlyd. Og det bør det også være. For det er alvorligt.”

Men hvordan rammer de rapporter dig selv – altså, er det en mavepuster, der tager modet fra dig, eller er det mere en opkvikkende lussing?

”Haha, okay, kan jeg kun vælge mellem de to ting? Nej, jeg bliver slet ikke opgivende på nogen måde. Men opkvikket ligefrem… Jeg har jo arbejdet med flere forskellige kriser i min tid i politik, og jeg finder virkelig stor energi i at gå ind i de der kriser og prøve at finde nogle løsninger. Jeg får lyst til at bide tænderne sammen og sige, ’det skal være løgn, det her’.”

Ingen vaccine mod havkrisen

Kan du direkte bruge noget af din erfaring fra coronaen i denne krise om havet?

”Kriserne er jo meget forskellige. Det er meget stor forskel på havets krise, vores biodiversitetskrise og så hele den globale sundhedskrise, vi var igennem med coronapandemien.”

”Vi har ikke nogen vaccine her. Så i den forstand er det jo en sværere krise, og det kræver noget helt andet at løse havets krise. Men jeg føler mig rustet til at håndtere det. Og min erfaring er også, at der er nogle af de samme greb, tilgange og metoder og også noget af den samme energi, der kan bruges her.”

Hvad er det for nogle greb?

”Noget af det handler om, hvordan man får en organisation til at samle fokus på ét altoverskyggende problem. Nu er det så havets krise, der er prioriteten over alt andet. Og så handler det selvfølgelig om, hvordan vi får det fokus til at smitte af på hele regeringens og Folketingets arbejde, så vi faktisk får handlet på det.”

Dit fokus på havet – du kalder det prioriteten over alt andet – men er det også noget, der vil kunne ses i regeringens prioriteter?

”Ja, det er det. Det kan man se allerede i det, vi har skrevet i regeringsgrundlaget. Altså, Danmark skal jo leve op til alle direktiver fra EU. Men det eneste direktiv, som er nævnt direkte i regeringsgrundlaget, er Vandrammedirektivet, som vi skriver, at Danmark skal leve op. Det viser meget godt, at vi jo godt ved, at der er lang vej til, at vi kan leve op til det, så det kræver et meget stærkt politisk og vedholdende fokus.”

”Jeg er udmærket klar over, at der ikke er nogen særligt lette skridt at tage her. Hvis der var det, ville man jo nok have taget dem for 20 år siden. Så det kræver et enormt stærkt vedholdende fokus – også når de her miljørapporter ikke længere tager overskrifter i medierne.”

Trawlforbuddet kommer

Hvad er det for nogle indsatser, der helt overordnet skal til for at redde havet?

”Det er fuldstændigt indlysende, at vi skal nedbringe kvælstof- og fosforudledningen, som er det, der betyder, at algerne formerer sig og dræber alt andet liv i vandet. Det kræver en kæmpe omlægning af vores landbrug. Vi skal udtage jorde og plante efterafgrøder i en helt anden størrelsesorden, end vi har gjort før. Det er museskridt, man har taget indtil nu. Så der skal turbo på det.”

Algerne formerer sig og dræber alt andet liv i vandet. Det kræver en kæmpe omlægning af vores landbrug. Vi skal udtage jorde og plante efterafgrøder i en helt anden størrelsesorden, end vi har gjort før. 

Magnus Heunicke (S)
Miljøminister

”Det andet er, at vi skal genslynge åer og skabe bedre forhold for biodiversitet. Du kender måske genslyngningen af Skjern Å? Sådan nogle projekter skal vi have gang i igen, fordi det giver liv i åerne, hvor ørreder søger op for at gyde, og så betyder det jo også, at det er godt for livet i fjordene, når sunde åer flyder ud i dem.”

”Og for det tredje skal vi sikre, at når vi så lykkes med noget af det her, og der begynder at komme noget liv igen i de indre farvande, så kan det ikke nytte noget, at man hamrer igennem med bundslæbende redskaber overalt og smadrer bunden og levestederne og fjerner fiskene.”

”Lige nu og her, hvor der ikke er mange fisk, så er der heller ikke meget bundtrawl. Men når vi så får genoprettet og får vendt den her onde spiral til at gå i en positiv retning igen, så skal vi jo sikre os, at de ikke smadrer det med det samme igen.”

DN siger også, at bundtrawl smadrer livet i havet. Det lyder, som om du er enig i, at bundtrawl er et ret stort problem?

”Det har været et problem, ja. Lige nu er der ikke så meget bundtrawl i de indre danske farvande, fordi der ikke er så mange fisk at fange. Men vi skal da have en plan for at få beskyttet havbunden. Der er jo ikke noget ved at plante ålegræs og lave stenrev, hvis det bliver smadret dagen efter af en eller anden hollandsk bomtrawler. Så der skal laves nogle regler for det.”

Hvad skal de regler gå ud på?

”Vi har jo nedsat en Fiskerikommission, og den skal se på, hvordan vi gør fiskeriet bæredygtigt – økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt. Og der har vi aftalt i regeringen, at når den rapport kommer, så tager vi debatten om det. Så jeg er meget spændt på at se, hvad Fiskerikommissionen kommer med.”

”Den tidligere regering havde jo vedtaget et trawlforbud i bælthavene, og det er så parkeret i den her kommission, så jeg er meget spændt på, hvad de konkluderer i forhold til det.”

En snak med Hr. Fisk

Trawlfiskeren Søren Henriksen fra Karrebæksminde fortæller mig, at han oplever at blive gjort til syndebuk i hele den her debat om havets krise. Hvad vil du sige til sådan en fisker som ham, der egentlig mener, at havets krise slet ikke er hans skyld?

Det kan ikke nytte noget, at man hamrer igennem med bundslæbende redskaber overalt og smadrer bunden og levestederne og fjerner fiskene

Magnus Heunicke (S)
Miljøminister

”Jeg er enig i, at hvis ikke vi får nedbragt landbrugets udledninger af blandt andet kvælstof, så er alt andet ligegyldigt, for så er der ikke nogen fisk alligevel. Men når vi lykkes med det, så giver vi mulighed for, at der kommer liv igen, og så er vi jo forpligtiget til at beskytte det liv og sikre, at de levesteder ikke bliver smadret af nogen med bundslæbende redskaber. Men præcist hvor forbuddet skal være, og hvordan det skal skrues sammen, det må vi se på. Men altså… fiskeriet har jo også kun interesse i at genoprette havet.”

”Der er en eller to fiskere tilbage i Karrebæksminde, som er det sted, jeg kender til, fordi det er der, jeg er vokset op. Men sådan er det jo i alle vores kystbyer, hvor der, da jeg var dreng, var masser af fiskere, og nu er der måske én eller to tilbage, hvis overhovedet nogen. Det siger jo alt om, at den måde, vi har gjort det på hidtil, ikke er bæredygtig. Og det skal blive bæredygtigt.”

Fiskeren spørger også til, om du vil lytte til ham over en kop kaffe og høre hans indvendinger…

”Ja, meget gerne. Meget gerne.”

Det er min favoritfiskeforretning, og der køber jeg tit rødspætter.

Magnus Heunicke (S)
Miljøminister

Hr. Fisk, som han kalder sig.

”Nå, er det Hr. og Fru Fisk, eller hvad? Ah, ja, dem kender jeg da. Ej, jeg kender ikke så meget Hr. Fisk – for han er jo mest ude og fiske. Men hustruen, Fru Fisk, der står i forretningen, kender jeg.”

”Han har jo fisket hele sit liv og lever af det, så han har om nogen en interesse i at få løst de her problemer med havet. Det vil jeg gerne tale med ham om.”

Det lyder, som om du tit har købt fisk hos Hr. og Fru Fisk?

”Det har jeg da i hvert fald. Det er min favoritfiskeforretning, og der køber jeg tit rødspætter.”

Men er du godt klar over, at megen af den fisk jo så er fanget med bundtrawl?

”Ja…”

Og så opstår det spørgsmål, om man som forbruger burde vælge trawlfisk fra?

”Der er min holdning, at det må være op til os politikere, til staten, at skabe et system, der sikrer, at når man som forbruger køber en fisk, så er den fanget på måder, der er bæredygtige, så vi også har fisk til de næste generationer. Det skal ikke være op til den enkelte forbruger at stå og spørge til hver fisk bag disken.”

Han siger også, at det er en forsimplet logik bare at konkludere, at bundtrawl smadrer naturen.

”Ja, det afhænger jo både af bundforholdene og redskabstyperne. Det er kompliceret.”

”Selvfølgelig skal man have mulighed for at fange rødspætter, som jo er en skøn dansk fisk, der lever på bunden, men som vi har alt for få af i de danske fjorde – dem skal vi have tilbage igen. Og så skal man selvfølgelig også have mulighed for at fange dem under nogle forhold, hvor vi ikke overfisker eller smadrer de bundforhold, der skal til. Og vi må finde ud af, med eksperternes hjælp, hvor man kan bundtrawle, og hvor man ikke skal gøre det. Og det vil jeg også meget gerne mødes med ham om og få hans syn på.”

”Det er jo ikke en religionskrig, det her. Det eneste afgørende er, at vi skal have genoprettet livet i havet og vores fjorde. Men hvordan vi gør det… Det kræver jo også, at vi får input fra alle de eksperter og praktikere, der ved noget om havet, hvis vi skal i mål med den her opgave.”