Regeringen så ikke andre muligheder, da den torsdag greb ind og gjorde en ende på den lærerlockout, der har bragt omkring 700.000 skoleelever og 42.000 undervisere på en fire uger lang, men ufrivillig ferie.

Medierne flød efterhånden over med historier om, at smertegrænsen hos de mange involverede forældre og elever er nået, og onsdag offentliggjorde DR en måling, der viste, at opbakningen til KL var støt dalende.

Samme dag mødtes Michael Ziegler og Anders Bondo til et kaffemøde, men begge parter havde på forhånd tilkendegivet, at de ikke ønskede at forhandle. Lockouten var blevet til en deadlock, hvor parterne stod milevidt fra hinanden.

Endelig var onsdag også dagen, hvor Folketingets ombudsmand udtalte kritik af Finansministeriets rolle i forhandlingsforløbet og bekræftede Danmarks Lærerforenings påstand om, at forløbet bunder i et aftalt spil mellem regeringstoppen og KL. En sag, der kan bringe regeringstoppen i en yderst prekær situation.

Selv om statsministeren på sit tirsdagspressemøde havde proklameret, at der ikke kom et indgreb, skulle der gå mindre end to døgn, før et indgreb var en realitet. Og lige som indgrebet endte med at være den eneste løsning, kommer det næppe bag på mange, at det lovforslag, som Folketinget skal stemme om hen over bededagsferien, falder ud til KL’s fordel.

Godt nok bliver udfasningen af lærernes historiske 60-årsregel dyrere, end KL ellers havde lagt op til, da den ikke kommer til at gælde for de lærere, der fylder 57 inden 1. august i år. Men udfaset bliver den, så lærerne ikke længere har ret til at gå ned i tid for samme løn, når de runder 60 år.

Samtidig får KL ubestridt sin vilje, når det gælder retten til at lede og fordele lærernes arbejdstid. Netop dette punkt, der ifølge KL vil frigive mere tid til undervisning, har været det primære stridspunkt under hele forløbet. Det kommer derfor til at vægte tungt i det kommende efterspil. Lovindgrebet omplacerer ledelsesretten, så det i fremtiden bliver den enkelte skoleleder, der kan styre lærernes arbejdstid, og ikke – som hidtil – lærerne selv.

Sejrens bittersødme

Men indgrebet efterlader ikke lærerne fuldstændig tomhændede. Med lovforslaget følger en lønstigning på mellem 3.300 og 4.100 kr. om året til den enkelte lærer, og regeringen vil afsætte 1 milliard kr. til efteruddannelse.

De ekstra penge i lønposen er dog ikke imponerende sammenlignet med den stigning på 1,1 pct., som gymnasielærerne fik forhandlet hjem tidligere på året. Og den ene milliard til efteruddannelse strækkes ud over flere år, så der årligt bliver tale om et knap så imponerende beløb på 110 mio. kr.

Endelig er der efter alt at dømme tale om ”gamle” penge, der stammer fra den reserve, som den tidligere VK-regering afsatte til en folkeskolereform. Det har altså næppe kostet Finansministeriet blod, sved og tårer at finde en rimelig kompensation til lærerne.

Regeringen vil de kommende dage gøre alt for at få offentligheden til at se indgrebet som en sejr, for folkeskolens fremtid, men også regeringen selv. Men sejrens sødme er nok nærmere bittersød på Slotsholmen. Tilbage står regeringen med en enorm opgave, når den skal overbevise forældre, elever og ikke mindst lærere om, at det var det hele værd.

Først og fremmest skal der ryddes op efter et katastrofalt forhandlingsforløb, der med ombudsmandens seneste kritik har påvist et uheldigt parløb mellem KL’s Michael Ziegler og finansminister Bjarne Corydon.

Nok har lærerformand Anders Bondo også jokket gevaldigt i spinaten med sin udtalelse om, at ’gu skal skolelederne ikke lede’. Men lærerne har ikke vaklet i deres opbakning til formanden, som under konflikten har nydt godt af en stærk og tydelig opbakning fra egne rækker.

Var det kampen værd?

Tilliden til lærerne og deres indsats er fuldstændig afgørende for, at ambition om at skabe en af verdens bedste folkeskoler kan gå i opfyldelse. Men konflikten har slået store skår i forholdet mellem lærerne, KL og regeringen, og det er nu op til regeringen med undervisningsminister Christine Antorini i spidsen at vinde tilliden tilbage. Ekstra penge i lønningsposen gør det ikke alene, og Bondo og co. vil fortsat forfølge påstanden om aftalt spil mellem regeringen og KL, indtil alle kort er lagt på bordet. Hvordan tilliden kan genoprettes, bliver regeringens store hovedpine den kommende tid.

Derudover skylder regeringen stadig at bevise, at en fire ugers lockout og et kontroversielt lovindgreb, der, ifølge Danmarks Lærerforening ”tromler lærerne over”, har været det hele værd og fører til en bedre skole.

Siden regeringen tiltrådte i 2011, har den luftet tanken om en heldagsskole. Senere kom det til at hedde en helhedsskole, og sidste år kom Christine Antorini med sin lettere luftige vision om Ny Nordisk Skole. Regeringen mangler imidlertid stadig at komme med et mere konkret bud på, hvordan fremtidens folkeskole skal se ud. Og udtalelser om at en længere skoledag giver mere tid til sport, lektiehjælp og undervisning i naturen, kan ikke længere begejstre efter en fire uger lang lockout, der har trukket hårde veksler på elever, forældre og lærere.

Et indgreb var uundgåeligt, men det kan blive katastrofalt, hvis regeringen ikke hurtigt leverer et solidt bud på fremtidens folkeskole.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.