Uundgåeligt indgreb sætter regeringen under pres

Regeringens lockout endte som en deadlock, der kun kunne løses med et indgreb. Nu står regeringen med det store ansvar for at vise, at det var det hele værd.

Regeringen så ikke andre muligheder, da den torsdag greb ind og gjorde en ende på den lærerlockout, der har bragt omkring 700.000 skoleelever og 42.000 undervisere på en fire uger lang, men ufrivillig ferie.

Medierne flød efterhånden over med historier om, at smertegrænsen hos de mange involverede forældre og elever er nået, og onsdag offentliggjorde DR en måling, der viste, at opbakningen til KL var støt dalende.

Samme dag mødtes Michael Ziegler og Anders Bondo til et kaffemøde, men begge parter havde på forhånd tilkendegivet, at de ikke ønskede at forhandle. Lockouten var blevet til en deadlock, hvor parterne stod milevidt fra hinanden.

Endelig var onsdag også dagen, hvor Folketingets ombudsmand udtalte kritik af Finansministeriets rolle i forhandlingsforløbet og bekræftede Danmarks Lærerforenings påstand om, at forløbet bunder i et aftalt spil mellem regeringstoppen og KL. En sag, der kan bringe regeringstoppen i en yderst prekær situation.

Selv om statsministeren på sit tirsdagspressemøde havde proklameret, at der ikke kom et indgreb, skulle der gå mindre end to døgn, før et indgreb var en realitet. Og lige som indgrebet endte med at være den eneste løsning, kommer det næppe bag på mange, at det lovforslag, som Folketinget skal stemme om hen over bededagsferien, falder ud til KL’s fordel.

Følg Ida Strand

Godt nok bliver udfasningen af lærernes historiske 60-årsregel dyrere, end KL ellers havde lagt op til, da den ikke kommer til at gælde for de lærere, der fylder 57 inden 1. august i år. Men udfaset bliver den, så lærerne ikke længere har ret til at gå ned i tid for samme løn, når de runder 60 år.

Samtidig får KL ubestridt sin vilje, når det gælder retten til at lede og fordele lærernes arbejdstid. Netop dette punkt, der ifølge KL vil frigive mere tid til undervisning, har været det primære stridspunkt under hele forløbet. Det kommer derfor til at vægte tungt i det kommende efterspil. Lovindgrebet omplacerer ledelsesretten, så det i fremtiden bliver den enkelte skoleleder, der kan styre lærernes arbejdstid, og ikke – som hidtil – lærerne selv.

Sejrens bittersødme

Men indgrebet efterlader ikke lærerne fuldstændig tomhændede. Med lovforslaget følger en lønstigning på mellem 3.300 og 4.100 kr. om året til den enkelte lærer, og regeringen vil afsætte 1 milliard kr. til efteruddannelse.

De ekstra penge i lønposen er dog ikke imponerende sammenlignet med den stigning på 1,1 pct., som gymnasielærerne fik forhandlet hjem tidligere på året. Og den ene milliard til efteruddannelse strækkes ud over flere år, så der årligt bliver tale om et knap så imponerende beløb på 110 mio. kr.

Endelig er der efter alt at dømme tale om ”gamle” penge, der stammer fra den reserve, som den tidligere VK-regering afsatte til en folkeskolereform. Det har altså næppe kostet Finansministeriet blod, sved og tårer at finde en rimelig kompensation til lærerne.

[quote align="right" author=""]Nok har lærerformand Anders Bondo også jokket gevaldigt i spinaten med sin udtalelse om, at ’gu skal skolelederne ikke lede’. Men lærerne har ikke vaklet i deres opbakning til formanden.[/quote]

Regeringen vil de kommende dage gøre alt for at få offentligheden til at se indgrebet som en sejr, for folkeskolens fremtid, men også regeringen selv. Men sejrens sødme er nok nærmere bittersød på Slotsholmen. Tilbage står regeringen med en enorm opgave, når den skal overbevise forældre, elever og ikke mindst lærere om, at det var det hele værd.

Først og fremmest skal der ryddes op efter et katastrofalt forhandlingsforløb, der med ombudsmandens seneste kritik har påvist et uheldigt parløb mellem KL’s Michael Ziegler og finansminister Bjarne Corydon.

Nok har lærerformand Anders Bondo også jokket gevaldigt i spinaten med sin udtalelse om, at ’gu skal skolelederne ikke lede’. Men lærerne har ikke vaklet i deres opbakning til formanden, som under konflikten har nydt godt af en stærk og tydelig opbakning fra egne rækker.

Var det kampen værd?

Tilliden til lærerne og deres indsats er fuldstændig afgørende for, at ambition om at skabe en af verdens bedste folkeskoler kan gå i opfyldelse. Men konflikten har slået store skår i forholdet mellem lærerne, KL og regeringen, og det er nu op til regeringen med undervisningsminister Christine Antorini i spidsen at vinde tilliden tilbage. Ekstra penge i lønningsposen gør det ikke alene, og Bondo og co. vil fortsat forfølge påstanden om aftalt spil mellem regeringen og KL, indtil alle kort er lagt på bordet. Hvordan tilliden kan genoprettes, bliver regeringens store hovedpine den kommende tid.

Derudover skylder regeringen stadig at bevise, at en fire ugers lockout og et kontroversielt lovindgreb, der, ifølge Danmarks Lærerforening ”tromler lærerne over”, har været det hele værd og fører til en bedre skole.

Siden regeringen tiltrådte i 2011, har den luftet tanken om en heldagsskole. Senere kom det til at hedde en helhedsskole, og sidste år kom Christine Antorini med sin lettere luftige vision om Ny Nordisk Skole. Regeringen mangler imidlertid stadig at komme med et mere konkret bud på, hvordan fremtidens folkeskole skal se ud. Og udtalelser om at en længere skoledag giver mere tid til sport, lektiehjælp og undervisning i naturen, kan ikke længere begejstre efter en fire uger lang lockout, der har trukket hårde veksler på elever, forældre og lærere.

Et indgreb var uundgåeligt, men det kan blive katastrofalt, hvis regeringen ikke hurtigt leverer et solidt bud på fremtidens folkeskole.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Skal iværksættere være afhængige af støtte? Næste artikel Virtuel valuta udfordrer bankerne

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

LEDELSE Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

POLITIK OG VELFÆRD Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

POLITIK OG VELFÆRD Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.