Vækstopråb til regeringen: Fokuser på skalering af virksomheder

Løsningen på danske virksomheders vækstudfordring bør stå centralt, når en ny blå regering skal modernisere erhvervsfremmesystemet. Sæt fokus på skalering af virksomheder, lyder budskabet fra en række væksteksperter, der i sidste uge var samlet på konferencen ’Fra startup-nation til scaleup-nation’ i København.
Bjarke Wiegand

”Danmark bør bruge lige så mange ressourcer på virksomheder med skaleringspotentiale, som landet bruger på at hjælpe startup-virksomheder i gang.”

Sådan siger den amerikanske succesiværksætter, vækst­konsulent og bestsellerforfatter Verne Harnish, der gennem 30 år har analyseret scaleup-virksomheders betyd­ning for økonomien.

I sidste uge var han blandt hovedtalerne på Mandag Morgen og Danske Regioners store vækstkonference ’Fra startup-nation til scaleup-nation’. Og han er ikke et øjeblik i tvivl om, hvor der skal sættes ind, når det danske erhvervsfremmesystem nu skal moderniseres, som regeringen har lagt op til.

“Det vigtigste, politikerne kan gøre for scaleup-virksomhederne, er at give dem opmærksomhed, anerkende dem, mødes med dem og tale om deres betydning for økonomien. Dernæst kan de identificere og omformulere de rammebetingelser, der i dag forhindrer virksomhederne i at indfri deres vækstpotentiale,” siger Verne Harnish.

Den amerikanske vækstgurus budskab går rent ind hos hovedaktørerne i den danske vækstdebat.

”Scaleup-virksomheder er vigtige for dansk økonomi. Der er behov for et vækstpolitisk gearskifte, så vi kan udvikle os fra en startup-nation til en scaleup-nation,” siger Jens Stenbæk (V), regionsrådsformand og formand for Vækstforum, Region Sjælland.

Scaleups flyver under systemets radar

Jens Stenbæks ønske om et gearskifte tager bl.a. afsæt i Mandag Morgens kortlægning af Danmarks vækstlag af scaleup-virksomheder – dvs. virksomheder, der i de seneste 3 år har haft en gennemsnitlig årlig vækst på 20 pct., har minimum 10 ansatte og opererer inden for en internationalt konkurrerende branche. Kortlægningen viser, at Sjælland er den region, hvor færrest virksomheder kommer i et scaleup-vækstforløb. Men også de øvrige regionale og kommunale vækstaktører samt flere profiler fra bl.a. vidensektoren og investorsektoren stiller sig bag ønsket om et erhvervsfremmesystem, der er mere fokuseret på vækstvirksomheder.

Det gælder bl.a. direktør for forskerparken Symbion Peter Torstensen, som understreger, at det er nødvendigt med et mere nuanceret syn på, hvordan man identificerer vækstvirksomheder til vækstfremmeforløb.

”I stedet for at fokusere på virksomhedernes alder, så bør vi nok fokusere mere på de virksomheder, der har et potentiale for at skalere, og på hvordan vi udnytter det,” understreger Torstensen.

I den sammenhæng viser en ny analyse af erhvervsfremmesystemet fra konsulenthusene McKinsey og Damvad Analytics, at de fleste erhvervsfremmeinitiativer i dag er rettet mod iværksættere, der er under fem år gamle og mod små, ældre virksomheder, som ikke tidligere har vist vækstpotentiale. Knap halvdelen af alle erhvervsfremmedeltagere udgøres desuden af virksomheder fra indenlandsk konkurrerende brancher. Dermed går de virksomheder i Danmark, der har mest vækstpotentiale, scaleup-virksomhederne, i dag under systemets radar.

Den typiske danske scaleup-virksomhed er ifølge Mandag Morgens kortlægning mellem 13 og 17 år gammel og har mellem 22 og 50 ansatte. Og så er den pr. definition fra en internationalt konkurrerende branche.

For 4,7 mia. kr. erhvervsfremmejungle

McKinsey/Damvad-analysen indikerer i det hele taget, at regeringen står over for en kæmpe opgave med at modernisere og fremtidssikre det danske erhvervsfremmesystem. Ifølge analysen har systemet i dag udviklet sig til en jungle af ukoordinerede, overlappende erhvervsfremmetilbud, som mangler fokus. Og så er det dyrt. Erhvervsfremmeindsatsen omfatter i 2016 bruttoudgifter for ca. 4,7 milliarder kr. fordelt på 2,9 milliarder kr. på nationalt niveau, 1,1 milliarder kr. på regionalt niveau og 0,6 milliarder kr. på kommunalt niveau.

Analysen konstaterer, at ’uklare snitflader’ og ’overlap mellem erhvervsfremmeydelser’ kan føre til ’spredning af relevante kompetencer, suboptimalt ressourceforbrug og lavere gennemsigtighed for virksomhederne’.

Ansvaret for erhvervsfremmeindsatsen er således i dag fordelt på hele tre ministerier: Erhvervs- og Vækstministeriet, Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, og på landsplan er der over 250 offentlige erhvervsfremmeoperatører, som beskæftiger mere end 1.900 årsværk.

En virksomhed i Region Syddanmark møder f.eks. hele 94 lokale, regionale og nationale operatører. Alle regioner har mere end 80 operatører, og selv om der er tre gange så mange virksomheder i Region Hovedstaden som i region Nordjylland, er der stort set lige mange udøvende operatører.

Erhvervsfremmeudgifterne pr. borger er generelt højere i Jylland og på Sydsjælland, længst væk fra hovedstadsområdet. En interessant observation i den sammenhæng er, at kortlægningen viser, at andelen af virksomheder, der kommer i højvækstforløb, også er højere i Jylland end i hovedstadsområdet og på Sjælland. Se figur 1.

Danmarks vækstjungle

Figur 1 | Forstør   Luk

Over 80 erhvervsfremmeaktører i hver region konkurrerer om virksomhedernes opmærksomhed. Nordjylland har flest aktører ift. antal virksomheder. Til gengæld har regionen også 16 procent flere scaleup-virksomheder, end hvis den havde præsteret som landsgennemsnittet.

Note1: Scaleup-performance er et udtryk for, om flere eller færre af regionens virksomheder er kommet i højvækstforløb i forhold til landsgennemsnittet. En positiv performance viser, hvor mange procent flere scaleups regionen har sammenlignet med, hvis den havde præsteret som landsgennemsnittet. En negativ viser, hvor mange procent færre scaleups regionen har.
Note2: Kommunernes udgifter pr. indbygger til erhvervsservice, 2016, inddelt i kvartiler. 1. kvartil = den fjerdedel af kommunerne, der bruger mindst pr. indbygger.
Kilde: Mandag Morgen samt McKinsey/Damvad-eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen.

Det er ikke undersøgt, om der er nogen sammenhæng mellem erhvervsfremmeindsatsen i de enkelte regioner og scaleup-andelen. Generelt konkluderer analysen fra McKinsey/Damvad, at indsatsen i langt højere grad kunne forenkles og rettes mod virksomheder med højt vækstpotentiale.

”De fleste programmer rammer brede segmenter af virksomheder, hvilket indikerer, at indsatserne kunne fokuseres mere,” skriver konsulenterne.

De anbefaler derfor, at det danske system målrettes mere mod en international tendens, hvor erhvervsfremme segmenteres efter virksomheders vækstpotentiale. Og at virksomheder med højt vækstpotentiale modtager intensive, specialiserede erhvervsfremmeydelser.

”Der er i et vist omfang fokus på særlige segmenter f.eks. gennem nylige initiativer som Scale-up Denmark. Dog ikke i samme grad som observeres internationalt,” konstateres det i analysen.

Gider ikke offentlig erhvervsfremme

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen erkendte på vækstkonferencen, at erhvervsfremmesystemet ’rummer plads til forbedring’, og at et fremtidssikret system ’ikke kun er et spørgsmål om at ændre strukturer’.

”Det er også et spørgsmål om at blive bedre til at understøtte skalering og markedsmodning,” sagde erhvervsministeren.

Han pegede bl.a. på, at det offentlige kan blive bedre til at understøtte klyngestrukturer omkring højvækstvirksomheder.

McKinsey/Damvad-analysen anbefaler, at erhvervsfremmesystemet i det hele taget indrettes mere efter virksomhedernes behov og mindre efter, hvad det offentlige har på hylderne. Dvs. at systemet skal gøres efterspørgselsdrevet frem for udbudsdrevet.

Men spørger man scaleup-virksomhederne selv, tænder de hverken på klynger eller på offentlige erhvervsfremmetiltag i det hele taget.

Det var i hvert fald konklusionen på en paneldebat mellem fem udvalgte scaleup-virksomheder på konferencen. Her stillede topcheferne for kontraktforskningsvirksomheden Gubra, legetøjsproducenten Plus-Plus, offshorevirksomheden Safe Ocean Service, maskinbearbejdningsvirksomheden L-tek og rehabvirksomheden Vendlet op til debat om deres udviklingshistorie og fremadrettede vækstpotentiale.

Direkte adspurgt om, hvad erhvervsfremmesystemet kan gøre for dem, lød det prompte svar hele vejen rundt: ”Intet”.

”Det har aldrig været en del af min tanke, at der skulle komme nogle andre og løse min opgave for mig. Hverken den økonomiske eller praktiske del eller alt muligt andet. Det er mig, der er erhvervsmand. Det er mig, der skal drive væksten. Det er min opgave,” sagde direktør for Vendlet Peter Maindal.

Æd jeres stolthed

Den sværeste opgave i den forestående modernisering og fokusering af erhvervsfremmesystemet ser dermed ud til at blive at bygge bro til en målgruppe, der som udgangspunkt er stærkt skeptisk over for offentlige initiativer, og i det hele taget at udvikle fokuserede initiativer, der møder scaleup-virksomhederne, hvor de reelt er.

Erfaringerne fra nationer som England, Finland og USA, der er nået længere med at udvikle skalering til et vækstparadigme for erhvervsfremmeaktiviteter, er, at scaleup-virksomheder og entreprenører så vidt muligt skal motiveres til selv at udvikle og stå i spidsen for initiativer, som det offentlige så kan støtte.

”Det må på ingen måde lugte af offentligt drevne initiativer, for så står scaleup-virksomhederne af,” siger Annu Nieminen, CEO for nonprofitorganisationen Kasvuryhmä, der driver et netværk for 200 finske scaleup-virksomheder.

I netværket deler topcheferne for virksomhederne, som alle har en omsætning på over 10 millioner euro og en ambition om at fordoble den over 5 år, erfaringer og strategier for, hvordan de vil indfri deres vækstpotentiale.

Netværket vurderes som en vigtig vækstfremmeaktivitet af den finske regering, som derfor støtter initiativet økonomisk og indbyder virksomhederne til dialog om, hvordan det finske erhvervsfremmesystem kan indrettes, så det bedst muligt understøtter virksomhedernes skaleringspotentiale.

Et tilsvarende initiativ står Verne Harnish bag – bare i langt større skala. Han indgår således som central rådgiver for regeringer og bystyrer på globalt plan, hvad angår opbygning af sunde scaleup-økosystemer, hvor offentlige og private aktører mødes om at skabe de bedste vækstbetingelser for scaleup-virksomheder.

”Det kræver, at begge sektorer æder deres stolthed og lytter til hinanden,” siger Verne Harnish.

Ifølge ham er det f.eks. en udpræget holdning blandt ledere af mindre vækstvirksomheder – hvilket i amerikansk forstand er virksomheder med under 250 ansatte – at de selv ’ved bedst’ og ’kan klare det hele selv’.

”Men det kan de naturligvis ikke,” fastslår Verne Harnish og uddyber: ”Der er en væsentlig forskel på at lede en virksomhed igennem en udvikling fra 20 til 50 til 100 ansatte og på at skalere en virksomhed til over 1.000 ansatte. Det kræver, at man som leder erkender sine begrænsninger og søger råd og vejledning fra folk, der har prøvet det før, og i det hele taget forstår at bygge en organisation op med de kompetencer, der skal til for at foretage denne rejse. Her kan det offentlige spille en rolle for at få udbredt den erkendelse og ved at bidrage til, at dialogen i det økosystem, der omgiver virksomhederne, fungerer,” siger han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu