”Valget er med til at fastholde vrangforestillingen om, at vi lever i et demokrati. Hvis man ønsker et reelt demokratisk samfund, så skal man først og fremmest bekæmpe folketingsvalget, så man fjerner det politiske systems legitimitet,” siger Søren Mau.

Den belgiske kulturhistoriker og forfatter David Van Reybrouck kan godt forstå, at Mau og co. opfordrer til en vælgerstrejke. Tidligere på året udkom hans bog ”Imod valg – til forsvar for demokratiet” på dansk. Van Reybrouck argumenterer for, at demokratierne er kastet ud i en krise, fordi de lider af et udmattelsessyndrom: Selvom langt de fleste støtter op om demokratiet som styreform, udtrykker stadig flere mistillid til politikere, parlamenter og partier. Vi tror på ideen, men ikke på måden, den bliver praktiseret på.

Kulturhistorikeren har analyseret sig frem til fire forskellige diagnoser. Se tekstboks. Selv mener han, at krisen bunder i en valgfundamentalisme.  Vi kan ikke finde ud af at adskille valg og demokrati, men valghandlingen er i gang med at undergrave folkestyret, fordi politikerne er blevet slaver af valgene:

”Ved valget giver du din stemme væk. Du lader andre tale for dig. Men når de folk, der taler for dig, mest taler for at blive genvalgt, føler du, at din stemme bliver misbrugt. Med god grund. Politikerne træffer ikke de nødvendige beslutninger, hvis de er upopulære, og de går ikke på kompromis, hvis der er hurtige stemmer i at lade være,” siger David Van Reybrouck.

Alle venter på næste valg

Politikere og valgforskere genkender problemerne. Tidens massive valgspekulationer betyder, at dansk politik er ved at gå i stå. I forrige uge brød forhandlingerne om en kommende gymnasiereform eksempelvis sammen, fordi ingen af parterne ville gå på kompromis, og intet tyder på, de kan komme i gang igen, før næste folketingsvalg er afgjort.

Et lignende dødvande har også ramt forhandlingerne om at reformere partistøtten, ligesom den længe efterspurgte dagpengereform med garanti ikke bliver til noget før efter et valg – ligegyldigt hvor meget postyr det skaber.

Det politiske system venter handlingslammet på, at statsministeren trykker på den berømte valgknap, så landet kan komme videre på den anden side af et folketingsvalg. Af samme grund har folketingsmedlemmer fra begge regeringspartier – Lotte Rod (R) og Pernille Rosenkrantz-Theil (S) – efterlyst faste valgdatoer, så de kan få ro til at koncentrere sig om det parlamentariske arbejde i stedet for at gætte på valgdatoer.

Venstre-veteranen Bertel Haarder, der har siddet i Folketinget i mere end 30 år, mener også, at valgspekulationerne fylder for meget. Han vil ikke have en fast valgdato, men ville ønske, at det blev god skik at sidde perioden ud.

”Hvis man ikke brugte valgudskrivelsen strategisk, men i stedet kun udskrev valg før tid, hvis Folketinget gik i hårdknude, ville spekulationerne ikke fylde så meget,” forklarer han.

Valgforskere peger på, at det store fokus på valget har nogle skadelige virkninger. Valgforsker og ph.d. i statskundskab Frederik Hjort mener, at der eksisterer et overdrevet fokus på valg i den politiske debat i Danmark, som om det var VM-finalen i fodbold.

”I virkeligheden minder politik mere om Superligaen, hvor hver eneste kamp siden sæsonstart har betydning for udfaldet af valget. Det bliver ikke afgjort i en tre uger lang valgkamp,” siger Frederik Hjort.

Det er professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen enig i. Langt de fleste af os har allerede besluttet os for, hvem vi vil stemme på, lang tid før valget overhovedet er blevet udskrevet, og mediernes fokus på nogle få svingvælgere og på taktikken i valgkampen skubber derfor den politiske debat helt ud af proportioner.

”Valgspekulationerne bliver drevet af sådan nogle som dig. Journalister og politiske kommentatorer, der synes, et valg er sjovt og spændende,” siger Kasper Møller Hansen.

Træk lod om pladserne i Folketinget

Valgkritikken hos Søren Mau og David Van Reybrouck er dog langt mere vidtgående, end politikernes og forskernes.

Modsat Søren Mau vil David Van Reybrouck ikke holde op med at stemme, så længe der er valg. Men det mener han til gengæld heller ikke, der bør være. I stedet foreslår han, at vi trækker lod, som de gamle grækere gjorde det. På den måde får vi et parlament, som afspejler befolkningens sammensætning, i stedet for et, der består af dets repræsentanter. Og der er stor forskel, forklarer den belgiske forfatter:

”Hvis vi trækker lod, bliver alle grupper repræsenteret direkte. Når vi stemmer, vælger vi blandt de tilgængelige i den elite, der stiller op,” forklarer han.

Der er flere fordele ved en lodtrækning: Hvis repræsentanterne ikke skal genvælges, behøver de ikke slås om vælgerne. Hvis de ikke er medlemmer af partierne, kan de stemme efter egen overbevisning i stedet for efter partilinjen. Ud over parlamentet skal borgergrupper involveres mere direkte i forskellige beslutninger. Også her skal man trække lod for at sikre sig en så bred repræsentation som muligt. Hvis vi ikke udvikler vores demokrati nu, frygter belgieren, at demokratierne kollapser inden for de næste årtier.

”Du ser populistiske partier på yderfløjene vinde frem overalt. Du ser organisationer, som vil boykotte valgene. Folk føler ikke, at parlamenterne er hverken legitime eller effektive nok, og derfor gør de oprør. Hvis vi ikke udvikler demokratiet, så borgerne bliver inddraget i stedet for at stemme, bryder systemet sammen,” siger David Van Reybrouck

Sofavælgere er demokratiets helte

Omend det næppe er lige så svært som at indføre lodtrækning i stedet for valg, så bliver det også svært at overbevise danskerne om at blive væk fra stemmeboksen, som Søren Mau prøver på i sin debatbog Hæv stemmen!, der udkom i fredags.

”Jeg kan forstå, hvorfor de siger det. Men i stedet for at lade stemmer gå til spilde, kan man jo stemme på sådan nogle som os, der vil gøre systemet mere demokratisk indefra,” siger Uffe Elbæk.

Alternativet går bl.a. til valg på at bygge en ”ny demokratisk bro mellem befolkning og folkevalgte”. Formålet er på sigt at afløse det repræsentative demokrati med et mere involverende demokrati, forklarer han og fremhæver et af partiets nyeste forslag, der går på at give borgere mulighed for selv at sætte lovforslag til behandling direkte i Folketinget.

Idéen er taget fra Finland, der arbejder med et såkaldt Åbent Ministerium, hvor forslag, der støttes af flere end 50.000 borgere, kan komme til behandling i parlamentet. Det skal opveje den dalende opbakning til demokratiet, som den pauvre valgdeltagelse er udtryk for.

Efter gårsdagens rigsdagsvalg i Finland venter landet netop nu igen med spænding på at høre stemmeprocenten, som siden 1990’erne dårlig nok har været over 70 pct., og hvor andelen af sofavælgere dermed udgør næsten hver tredje finne.

I Storbritannien, som er indhyllet i valgkamp lige nu, er der heller ikke store forventninger til stemmeprocenten. Her blev andelen af sofavælgere ved valget i 2010 kun akkurat banket ned under 40 pct. I både 2005 og 2001 udgjorde sofavælgerne ikke langtfra hver anden britiske vælger. Se figur 2.

Sofavælgerne fylder ikke kun mere ved valgene i Storbritannien og Finland. F.eks. har stemmeprocenten til valgene til Europa-Parlamentet været konsekvent dalende. Sidste år ramte den et historisk lavpunkt på kun 42,6 pct. Siden valget i 1999 har der været et flertal af sofavælgere til europaparlamentsvalgene. Se figur 3 nedenfor.

Stemmeprocent på nul

Valgforskeren Yosef Bhatti, der er ph.d. i statskundskab og seniorforsker i lokaldemokrati ved KORA, mener, at det er vigtigt at diskutere valgets rolle i vores demokrati. Men han er selv en stærk tilhænger af valg.