
30. januar 2026 kl. 05.50
Politikerne giver, og politikerne tager.
Men det betyder ikke lige meget.
Kort efter sidste valg besluttede SVM-regeringen som bekendt at tage en helligdag.
Det var nødvendigt, lød det politiske ræsonnement, der i ansvarlighedens navn overhørte mange højlydte protester – ja, selv økonomiske analyser af, at beslutningen samfundsøkonomisk set var ”unødvendig”.
Den politiske pris blev enorm. Og det kan næppe opvejes af nogle af de gavechecks, der nu sendes den anden vej og skal forsøde tilværelsen for store vælgergrupper her i slutningen af valgperioden.
Den politiske pris blev enorm. Og det kan næppe opvejes af nogle af de gavechecks, der nu sendes den anden vej og skal forsøde tilværelsen for store vælgergrupper her i slutningen af valgperioden.
Nu er der optræk til valgkamp, og så er det tid til at give.
Det kan vælgerne godt gennemskue, og derfor får gaverne næppe den tiltænkte vælgermæssige effekt.
Måske fordi det er valgflæsk i så tykke skiver, at vælgerne automatisk bliver skeptiske. Hvad tager I fra os efter valget?
De op mod 5.000 kroner, man kan få i fødevarecheck, kan ellers godt mærkes, når de står på kontoen.
Men læg mærke til, hvor få danskere der egentlig fejrer udsigten til at få flere penge mellem hænderne.
I den forgangne uge har man dårligt kunne finde et tv-indslag om de forestående udbetalinger, uden at der er blevet rynket på næsen over den politiske almisse. Det gælder selv nogle af de pensionister og børnefamilier, der står til den mest rundhåndede udgave af checken.
Måske fordi det er valgflæsk i så tykke skiver, at vælgerne automatisk bliver skeptiske. Hvad tager I fra os efter valget?
Samlet set er der ellers gaver nok til at opveje for selv en frataget helligdag:
Fødevarechecken sender 4,5 milliarder kroner til omkring to millioner danskere. Læg dertil den allerede besluttede lempelse af elafgiften, der vil spare en gennemsnitsfamilie i parcelhus for op mod 4.000 kroner årligt. Og der er afskaffelsen af afgifterne på chokolade, kaffe og slik, der får effekt fra juli. Endelig er der den endnu ikke færdigt definerede sænkning af momsen på fødevarer, der er blevet sendt i ’arbejdsgruppe’ frem mod 2028 og kan udgøre et belejligt politisk stridspunkt i en valgkamp.
Momsdifferentieringen risikerer at komplicere vores i forvejen komplekse skattesystem. Momsnedsættelsen risikerer ganske enkelt at blive udhulet af øget bureaukrati og bøvl.
Spørger man økonomerne, er der mest bare sønderlemmende kritik at hente, fordi særligt momsdifferentieringen risikerer at komplicere vores i forvejen komplekse skattesystem. Momsnedsættelsen risikerer ganske enkelt at blive udhulet af øget bureaukrati og bøvl.
Den mest effektive måde at give danskerne flere penge mellem hænderne på ville være at sænke personfradraget, lyder det fra nogle af de økonomiske vise mænd og kvinder.
Men det er der ikke meget politisk valgkampsmateriale i. For det handler selvfølgelig om mere end bare økonomi og købekraft. Det handler om at værne midterpartierne mod politiske angreb fra Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, der med succes har gjort kødsovs og halvtomme indkøbsvogne til politisk sprængstof.
Om undvigemanøvren vil lykkes, må vi vente med at opgøre til valgdagen. Men langt ind i regeringskontorerne på Christiansborg må man ikke glemme, at det kommer med politiske risici at lege Gud.
For også vælgerne ynder både at give og tage.
Læs også







