Netsvipser Valget kan afgøres på nettet . . . . . . men partierne svigter Partierne udskyder internetrevolutionen. Det kan i sidste ende koste stemmer i en valgkamp, der måske skal vindes på nettet, advarer forskere. En rating, som Ugebrevet Mandag Morgen har lavet af partiernes valgkampssider på nettet, viser, at et flertal af de politiske partier ikke forstår at udnytte mediets unikke muligheder for at engagere vælgerne. Partierne har delt sig i et A- og B-hold, når det handler om at kommunikere effektivt på nettet. Vinderne er De Radikale og Venstre, mens f. eks. Ny Alliance og Enhedslistens digitale valgkampsstrategi skuffer.